Hvis der er én, der kan fortjene overskriftens karakteristik, må det være Karl Heilesen. Hans glasmosaik forkynder evangeliet i mindst syv baptistkirker, og ’Det splintrede kors’ har været BaptistKirkens logo i en menneskealder.
Karl Heilesen voksede op i Nørresundby menighed, hvor han blev døbt påskedag 1933. Hans livssyn tog altid afsæt i Jesu opstandelse, der skaber både liv og glæde. Det gjorde Heilesen på mange måder. Han var musikalsk, spillede tidligt i hornorkester og lærte sig selv at spille både flygel og orgel.
Karls morfar tog ham med på museer, hvor han tidligt blev optaget af malerkunsten. Efter realeksamen blev han ansat på kontor, hvor han lærte sig de europæiske hovedsprog, inden han blev optaget på Kunstakademiet.
Hans kunst omfatter mange stilarter, og den hænger både i det åbne landskab og på flere museer i ind- og udland. Han udstillede gennem 28 år på Charlottenborg. Efter akademiuddannelsen fik han flere legater, der bragte ham rundt til europæiske hovedstæder.
Herpå tog han på to år læreruddannelsen! Som lærer har Heilesen præget mange elever, bl.a. på Skolerne i Tølløse, hvor han underviste i en menneskealder. Herfra husker mange hans morgenandagter, som ofte kombinerede kristentro og kunst.
Da Karl Heilesen fyldte 80 år, hædrede BaptistKirken ham med en kunstbog, der formidler hans kunst og fortæller hans livshistorie. Titlen på kunstbogen bestemte han selv: ’Den skal hedde Vorherres yndling, sagde han og fortsatte: ’Vi er nok alle hans yndlinge, men mig har han forkælet!’
Karl Heilesen var i næsten 65 år gift med Karen, og sammen skabte de et hjem, hvor de forkælede alle, der kom indenfor, med stor gæstfrihed.
Ved Karl Heilesens død siger Bent Hylleberg: ’Vi er taknemlige for, hvad Karen og Karl Heilesen har bidraget med af praktisk kristendom og intellektuelle udfordringer, når det drejer sig om at formidle tro og livssyn i lokalmiljøet’.
Tak for den fine nekrolog til dig Bent.
Jeg er taknemmelig over at jeg fik lov til at lære Karl Heilesen at kende og glædede mig altid over, at Karl og min far havde så godt et venskab i rigtig mange år. Æret være Karl Heilesens minde.