BaptistKirkens arkiv er på vej til Rigsarkivet i Viborg

Fakta

– Arkivet har kun haft tre ulønnede medarbejdere gennem 100 år: Valdemar Jørgensen, Willy Andersen og Karen Nielsen.

– Vi skal finde en ny arkivar, da arkivet fortsat samler relevant materiale, der afleveres i Viborg med få års mellemrum

– Flytteudgifterne løber op i ca. 50.000,- kr. Bespisningen har skolerne i Tølløse klaret.

Hvordan begynder historien om arkivet?

Karen Nielsen, der har været arkivar i snart 40 år, svarer: ”Skal vi tilbage til begyndelsen, skriver vi 1897. Da besluttede årskonferencen at oprette en historisk samling for danske baptister. Litteraturkomiteen skulle arbejde videre med projektet, og i 1901 blev de fornødne bevillinger tilvejebragt til anskaffelse af bl.a. et bogskab. Derefter har arkivet udviklet sig. Det har i tidens løb haft forskellige adresser: Det begyndte i København, hvor det havde hjemme i Fredskapellet, i Kristuskirken og i Baptisternes hus. Efter det teologiske seminarium blev bygget i Tølløse sidst i 1960rne, flyttede arkivet hertil”.

Karen Nielsen i arkivet.

Hvad gemmer arkivet på?

”Vi har alt, hvad danske baptister har udgivet gennem årene: Blade og traktater, teologiske og historiske bøger, men også mange ting, der er ægte arkivalier: Breve, prædikener, billeder, biografier og dagbøger, bånd, stemmeplader og videoer. August Broholm havde tidligt forståelse for at samle materiale af historisk værdi. Han fortæller i et sent brev fra 1932, at det begyndte som lidt af en samlermani, hvor han måtte bruge al sin overtalelseskunst for at få fotos fra folk! Gennem årene tog omfanget til. Vi har store private samlinger fra vores ledere og præster, ligesom mange menigheder løbende har afleveret arkivalier”.

Halvdelen af arkivholdet.

Hvorfor skal arkivet flyttes?

Spørgsmålet stilles til Bent Hylleberg, der flittigt har brugt arkivet: ”Det indeholder så meget originalt, velbevaret materiale om landets ældste frikirke, så kirkehistorikere har flere gange anbefalet, at vi frasiger os råderetten og overlader den til Rigsarkivet mod, at materialet bliver bedre bevaret. Det giver god mening, også fordi vi med tiden kan få de bedste ting digitaliseret. Vi taler altså om en fremtidssikring. Vi har sammen med Allan Lyngs Kjærgaard fra Rigsarkivet planlagt flytningen af de ca. 150 hyldemeter, som vi vurderede var originalt materiale. Vi rettede herefter henvendelse til Hanne Sørensen, Vrå, der med sin erfaring fra lokalarkivet dér har været en uvurderlig hjælp i arbejdet”.

Hanne Sørensen med nogle af de mange nye arkivkasser.

Hvor stort et arbejde er flytningen?

Spørgsmålet stilles til Hanne Sørensen, der svarer: ”Kæmpestort! Pakningen vil tage fem uger for 10-12 medarbejdere. Vi pakker det, der skal til Viborg i syrefri æsker og kuverter. Efter de fire første uger er der pakket knap 700 arkivæsker til Rigsarkivet og ca. 80 arkivæsker, der skal blive i Tølløse. I de sidstnævnte er der materiale, som Det kongelige Bibliotek har i forvejen. Sekretariatets arkiv følger med til Viborg. Vores samling af gode billeder er også blevet digitaliseret. Arbejdet har været spændende. Vi har et dygtigt team med forskellige kompetencer. Og det har været sjovt at ’falde’ over gamle billeder og optegnelser, hvor der er blevet fortalt historier og muntre episoder fra gamle dage!”

Hvordan kan materialet bruges?

Når arkivalierne er afleveret i Viborg og registreret dér, kan de udlånes til brug på Rigsarkivets læsesale i Viborg, Odense og København. Man skal bestille arkivalierne via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy. Der findes anvisning i brugen af Daisy på Rigsarkivets hjemmeside. Arkivalierne kan primært bruges til historie- og forskningsprojekter. Er man slægtsforsker, er der mange oplysninger at hente, især fra protokollerne.

Arkivholdet, som det ses i topbilledet: Kurt Gjerrild, Karen Nielsen, Poul Erik Jensen, (Hanne Jensen gemmer sig), Carl Erik Christensen, Hanne Sørensen, Margith Sprotte, Ole Jørgensen, Aage Sprotte og Bent Hylleberg.