Han henviste både til de politiske strømninger i Danmark i disse år, og til BaptistKirkens ønske om at vise solidaritet med den lidende befolkning i Myanmar.
Her kan formandsberetningen læses i sin helhed:
Jeg tror enhver beretning for det seneste år i denne tid er præget af Covid-19.
Menighederne har løst opgaven med menighedsliv og Corona på forskellig vis. Elektroniske gudstjenester og andre aktiviteter har præget arbejdet i en række menigheder, og nogle medlemmer har benyttet sig af muligheden for at komme til gudstjeneste flere steder – også med stor geografisk afstand – samme søndag. Vi har manglet samvær og fællesskab, især hvis ikke elektronikken gav mulig for at hilse på hinanden før og efter gudstjenesten. Vi har måske oplevet at noget, der var en del af vores faste program, har kunnet undværes uden det store savn, og andet har vi taget som selvfølgeligheder og har nu set, at det betød et stort savn at undvære.
Som andre steder i samfundet tror jeg, det er vigtigt, at menighederne vurderer det seneste år og tager de elementer med fra Corona-tiden, som også giver god mening i en mere normal hverdag.
Forlængelse af generalsekretæren
For BaptistKirkens ledelse har antallet af møder har været som det plejer, men de fleste møder har været zoom møder. Alle mødetyper har fordele og ulemper, og vi vil prøve i det kommende år at lægge op til en kombination af fysiske og elektroniske møder, så vi både kan udnytte effektiviteten i det elektroniske møde med kortere tidsforbrug (bl.a. ingen rejsetid) og det fysiske møde, hvor pauser og småsnak kan være med til at give nye input og opbygge relationer.
Organisatorisk fremlægger vi forslag til justering af vedtægter for at styrke ledelsesarbejdet med flere hænder at fordele opgaverne på og et stærkere system til opstilling af kandidater til ledelsen. Organisationen og vore regler skal være funktionelle og i orden, men alt i alt er det vigtigste, at vi finder organisationsformer, der styrker arbejdet og sammenhængskraften i vores kirke.
Til efteråret – 30. september – udløber Torben Andersens ansættelse som generalsekretær. Formand og næstformand har – på vegne af ledelsen – haft indledende samtaler med Hjørring Baptistkirke om en forlængelse af samarbejdet, som begge parter vurderer som meget velfungerende. Fra BaptistKirkens side har vi ønsket, at et kommende samarbejde kan betyde lidt mere tid til BaptistKirkens opgaver – og dermed lidt mindre tid til menigheden. Vi tror, det vil kunne styrke samarbejdet med menighederne, at generalsekretæren har flere ressourcer og bedre mulighed for menighedskontakt. Samtidig tror vi, at Torben Andersen på en god måde kan løfte denne opgave. Hjørring Baptistkirke har menighedsmøder i maj og juni, hvor mulighederne set fra menighedens side drøftes. Vi håber, at vi kan nå frem til en aftale, alle parter kan glædes ved.
Den vigtige kommunikation
Kommunikationen er vigtigere end nogensinde for os. De gode historier må fortælles, og jeg tror ikke, vi skal overse, at enkelte beretninger spiller en stor rolle. Vi ved, at pressen har større tilbøjelighed til at bære negative sager frem, f.eks. på det seneste, hvor en frikirkepræsts overgreb mod en række kvinder, er sendt på DR1 i den bedste sendetid. Jeg siger ikke, at grundlæggende forkerte handlinger skal skjules, men vi må gøre, hvad vi kan, for at der ikke skabes et fortegnet billede af det kirkelige liv. Derfor må vi gøre mest muligt for at fortælle de gode historier. Jeg hører til den del af befolkningen, der godt kan lide at følge ”folketingskanalen”, og det er jo ikke sjældent, at der henvises til sager fra medierne i den politiske argumentation.
30. september er BaptistKirken medarrangør af en tværkirkelig temadag med titlen, ”Når kirken svigter”. Her sættes fokus på, hvordan vi undgår overgreb i det kirkelige miljø, og hvordan vi handler, hvis overgreb finder sted.
For to år siden var vi glade for at kunne fastholde Lone Møller-Hansen i arbejdet med kommunikationsopgaver, og dette har fungeret rigtig godt, men vi bør alle hjælpe i kommunikationen med at gøre opmærksom på de gode historier, vi ser.
Jan Kornholts arbejde som menighedskonsulent har været meget udfordret af Corona situationen. Jans tilbud til menighederne gælder jo året ud, og Jan stiller sig efterfølgende til rådighed for ad hoc-opgaver.
I verden
Som kirke er vi placeret i verden og i det samfund, der blev vores.
Det politiske system udfordrer vores og andre kirker og religiøse samfund. Der synes at være et ønske om med alle midler at ramme visse rabiate religiøse grupperinger, hvad der kan være forståeligt. Men samtidig er der en ligegyldighed over, at dette på helt urimelig vis rammer kirker og religiøse grupper, der fungerer som en integreret del af samfundet. I min ungdom var slagordet: ”hellere lade en skyldig gå fri end dømme en uskyldig”. Dette synes at være vendt om i dag til: ”kan vi ramme en ’skyldig’ så skidt med, at vi rammer en række uskyldige”.
Det varslede lovforslag om prædiken-oversættelse til dansk er det seneste af disse tiltag. Dette vil være dræbende for vore etniske menigheder, og BaptistKirken har, sammen med nationale og internationale organisationer, protesteret kraftigt overfor regeringen. Vi skal fastholde protesterne, men man kan håbe, at når fremsættelsen af forslaget er udskudt gang på gang, skyldes det, at der breder sig en forståelse af, at ”dette forslag ikke har sin gang på jorden”
Det siges i skåltaler, at de demokratiske rettigheder ikke er vundet én gang for alle, men forsat må forsvares. Oplevelsen i de seneste år er, at dette gælder religionsudøvelse og religionsfrihed – her har baptister altid stået på barrikaderne, både for vores egen frihed og for at andre grupper nyder samme frihed.
Myanmar
I de seneste måneder har Myanmar fyldt mere i vores bevidsthed. Det er belastende for vore burmesiske brødre og søstre at være vidne til undertrykkelse og forfølgelse, der også rammer familie, venner og bekendte i Myanmar.
Vore migrantmenigheder med denne nationale baggrund har engageret sig i protesterne, og som Baptistkirke har vi støttet op, dels gennem arbejdskraft, hvor Lone Møller-Hansen, Moses Peng og Morten Kofoed særligt har været engageret, og også med mindre økonomiske bidrag – senest ved demonstrationen sidste lørdag i København, hvor mødet på Rådhuspladen blev ledt af generalsekretær Torben Andersen.
Kirken har altid spillet en rolle i det sociale arbejde i et samfund. Som baptister har vi måske ikke tradition for at denne del af tjenesten fylder mest, men i menighederne er der mange, der arbejder med julehjælp, familiestøtte, medvandrere mv. og dette er en central del af at være kirke.
BAM lukker ned
Baptisternes Afholdsmission (BAM) har i mange år været en del af det sociale arbejde med oplysning om misbrug, engagement i Kildegården og tidligere ”mandagsmøderne” i flere storbyer. BAM har påbegyndt sin opløsning, der er vedtaget på en generalforsamling, og skal vedtages igen på en kommende generalforsamling. Samtidig med denne proces har BAM modtaget et større beløb fra boet efter A-forsikringen. BAM har kunnet styrke Kildegaarden, oplysningsarbejde ud fra Kirken i Kulturcentret i Sæsing og desuden vil der efter aftale blive etableret en konto i BaptistKirken på 200.000 kr., der kan anvendes til lokale og nationale projekter, til oplysningsarbejde omkring misbrug og til socialt arbejde.
Samtidig med dette har vi i BaptistKirken fået gennemgået retningslinjerne for KSA – Kirkernes sociale arbejde, der med udspring i Silkeborg søges udbredt til hele landet. Her er der mulighed for at enkeltpersoner – i samarbejde med andre fra kirkelivet – kan være med til at hjælpe og støtte andre socialt udfordrede. Jeg tror, dette kan være en mulighed for vore menighedsmedlemmer. Også fordi det ikke kræver, at en menighed skal stille hele apparatet til rådighed, men at medlemmer – få eller mange – kan engagere sig.
Kurt Sørensen fra Silkeborg Baptistmenighed er formand for KSA og kan hjælpe med yderligere information.
Ansvaret for den svage
Vi lever i et luthersk land, hvor to-regimente læren om at skille det åndelige regime fra det verdslige regime præger samfundet, selvom vi som baptister naturligvis ikke er bundet af en luthersk doktrin, er vi jo alle præget af vore omgivelser.
Skal Bibelen bruges til at føre politik efter? Skal kirken handle politisk? Jeg tror ikke, vi kan skelne skarpt mellem et kristent liv og et politisk liv. Vi skal respektere, at vi som kristne kan tage forskellige politiske standpunkter, men vores kristne livsholdning vil altid præge de andre dele af tilværelsen – også når vi skal tage stilling. Oplever vi, at den svage angribes, vil ansvaret for næsten altid udfordre os til at søge handling.
Ikke af verden
BaptistKirken deltager i et omfattende kirkeligt samarbejde. Vi har et godt samarbejde i Danske Kirkers Råd og har her oplevet, at kirkerne står sammen om at reagere mod urimeligheder, f.eks. forslaget om prædikenoversættelse, uanset om disse urimeligheder rammer egen kirke eller andre. I forlængelse af arbejdet i DKR er ”Himmelske dage”. Vi ser frem til at mødes til det kirkelige folkemøde i Roskilde i Kristi Himmelfarts-dagene 2022, hvor jeg håber, at også mange fra vore menigheder vil være med.
Efter to års pause ser vi frem til igen i fællesskab med Missionsforbundet, MBU og BBU, at kunne samles til sommerstævne i 2022. Den aftale, vi har om de fælles sommerstævner på Lindenborg, udløber i 2023 og skal derfor gentænkes. Som verden ser ud nu, har vi en forventning om at samarbejdet kan fortsætte. Vi har talt om forskellige områder, hvor BaptistKirken og Missionsforbundet kunne udbygge samarbejdet. Corona har sat overvejelserne på pause, men jeg forventer, at samtalerne kan genoptages i det kommende konference-år
SCMTs forlængelse
Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi, der er et samarbejde mellem Apostolsk kirke, BaptistKirken, Dansk Oase og Vineyard, samler teologistuderende om bl.a. netværksdannelse, menighedspraktik og at optage en tjeneste i en menighed. SCMT nærmer sig udløbet af den første tre-årige periode, hvor Borgfonden sammen med medlemskirkerne har bidraget til forløbet. I den kommende uge mødes repræsentanterne fra medlemskirkerne for at evaluere forløbet og drøfte mulighederne for at videreføre projektet i en ny periode.
BASIS – uddannelse for ikke teologer i forskellige teologiske temaer, gudstjenestens liturgi mv. – afsluttede første hold efter et to-årigt forløb i maj i år. Forløbet er blevet meget godt modtaget, og et nyt hold tilbydes efter sommerferien.
Ægtepar til Afrika
Samarbejdet i International Mission med kirker i Burundi, Rwanda og Myanmar er en central del af BaptistKirkens virke. Vi glæder os over den fælles tjeneste, hvor evangeliet har frit løb og hjælp til mennesker i en udfordret livssituation. Det er med stor glæde, at vi fra Landskonferencen kan udsende Lise og Jep Emming til tjeneste i Burundi og Rwanda med base i Rubura.
Tidsmæssigt bevæger vi os frem mod 2028, der er 100-året for begyndelsen af BaptistKirkens mission i Burundi. Er tiden ikke snart kommet til at trække os tilbage, kan man spørge om? Jeg tror, at så længe vi i et ærligt og ønsket samarbejde kan mødes som partnere i tjenesten, har vi en opgave at løse, samtidig med at opbygningen frem mod lokalt at tage størst muligt ansvar må være målet.
Den lutherske kirke fylder i sagens natur meget i det kirkelige landskab i Danmark. Det er spændende at følge debatten om gudstjenesteliturgi, samtaler om dåb og nadver og hvem der bestemmer i kirken.
Hvordan finder man i gudstjenesten et sprog, som når mennesker indenfor den fastlagte liturgi? Er den korte halvtimes gudstjeneste fremtidens gudstjeneste? Vi har mulighed for at prøve forskellige former for gudstjenesteformer uden at være bundet af højmesseordning eller andre liturgiske bindinger, og bør bruge vores frihed klogt.
Debatten omkring dåbssynet er ligeledes spændende set ud fra et baptistisk synspunkt. Flere og flere indlæg i debatten taler peger på, at det fødte barn er Guds barn uden en frelsende dåbshandling. Den islandske lutherske kirke har indført et ritual for barnevelsignelse i erkendelse af, at flere forældre ønsker, at dåben er udtryk for en personlig stillingtagen. De øvrige nordiske lutherske kirker har ikke ønsket en tilsvarende ordning – endnu!
Endelig er der flere, der stiller spørgsmål ved, med erfaringer fra Corona-året, om det er den rigtige kirkeordning, at staten kan koste rundt med kirken efter forgodtbefindende.
Som baptistkirke bør vi være opmærksomme i debatten og i en respektfuld samtale bidrage med vore erfaringer og holdninger.
Børn og unge
Det bør være en helt central opgave for os at formidle evangeliet til vore børn og unge, og i samarbejde med spejderne og BBU fortsættes dette arbejde. I flere af vore menigheder er der ganske få børn og unge. Vi må være kreative i at finde veje til, at der kan skabes miljøer, hvor evangeliet kan formidles på tværs af menigheder, ikke mindst for kristendomsklassekandidater. Spærrer forskellig teologisk tolkning for samarbejde, bør menighederne sætte sig sammen og finde et forløb, alle kan se sig selv i.
Ved siden af den organisatoriske samtale igangsætter vi efter sommerferien samtalen om BaptistKirkens identitet, som er kaldt ”præambelsamtaler”, idet en kommende fælles forståelse kan være baggrund for en senere formulering af indledningen af vores vedtægter – præamblen. Det vigtige er samtalen om, hvor vi som baptister er fælles med andre kristne, og hvor vi som baptister har et særligt bidrag i den kirkelige samtale – og hvordan tjenesten kan udformes i og mellem menighederne.
De, som tjener fællesskabet
Vi kan blive bange for de store opgaver, vi ser ligge foran os, og vi føler måske heller ikke altid, at vi er de bedste til at løse opgaverne – og andre kan være enige heri. I forbindelse med den elektroniske afstemning af forslagene og valgene i efteråret, fik jeg sendt et spørgsmål fra en menighed. Nu var mailen en fortsættelse af en korrespondance i menigheden (som jeg ikke tror, jeg skulle have set), og hvor menighedsrådsformanden skrev til menighedens repræsentanter:
” Jeg foreslår, at vi støtter alle kandidater med tre stemmer hver, selvom det ikke ligefrem er stjerner, der er opstillet til ledelsen.”
Så er det dejligt at synge eller læse salmen, som vi hørte til indledning ”Morgenstund har guld i mund” og i sidste vers læse: ”Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små, da randt for os guldterning!”
Vi har som baptistkirke og menigheder en opgave at løse i den verden, vi blev forvaltere af. Vi må søge efter måder, hvor vi sendes ud i ordets forkyndelse og i praktisk tjeneste for næsten. Vore kræfter må sættes ind på at inspirere og støtte hinanden i tjenesten, fordi Gud har kaldet os, og her har vi alle en plads og en opgave at løse. Vi læser i 1. Johannes brev 4: ”Vi elsker, fordi han elskede os først.” Således er vi bundet sammen i et handlende fællesskab som et resultat af Kristi kærlighed.
TAK
Giv din mening til kende