At udleve evangeliet i hverdagen

Johannes Aakjær Steenbuch, f. 1982:

• formand for Teologisk Forum i Baptistkirken
• ph.d. i patristik, studiet af kirkefædrene
• cand. mag. i filosofi
• bor på Bornholm og tilhører Bornholms Baptistmenighed

Evangeliet om Guds rige kan ikke reduceres til en lære om et kommende tusindårsrige eller en åndelig tilstand for de særligt spirituelle. Det kristne budskab angår ikke kun en særlig åndelig sfære af tilværelsen. Evangeliet har også betydning for vores daglige liv.

Store krav

En stor del af Jesus’ lære handler om gudsriget, der fungerer på helt andre vilkår end menneskeskabte samfund. Jesus gør det klart, at hans disciple skal give til alle, der beder, tilgive uden grænser, elske deres fjender og ikke dømme andre og så videre.

Alligevel møder vi sjældent nogen, der bogstaveligt lever efter hans lære. Jesus’ bud er altid mere radikale, end vi tror. Selv hvis vi nøjes med at se gudsriget som et flot ideal, ramler det ofte ind i den orden, vi tager for givet.

Hver gang nogen mener at have sit på det rene, gør Jesus det klart, at der er mere at gøre – som i historien om den rige unge mand, der må gå skuffet bort, da Jesus byder ham at give alt, hvad han ejer, til de fattige.^[1]

Kærlighed er lovens fylde

Jesus koger hele sin lære ned til, at vi skal behandle andre, som vi selv vil behandles. Paulus forklarer, at kærlighed er lovens fylde.^[2] Det er den ’kongelige lov’, forklarer Jakob i sit brev.^[3] Kærlighed er med andre ord den lov, der gælder i gudsriget, uden ‘men’ eller ‘hvis’. Derfor er der ingen del af menneskelivet, som er undtaget fra gudsrigets krav.

Der er ingen opskrift på, hvad det i praksis vil sige at behandle andre, som man selv vil behandles. Evangeliet sætter os fri til at tænke selv, men gør os netop derfor også myndige og ansvarlige. Ethvert forsøg på at sætte kærligheden i system er egentlig at udvande evangeliet.

Ethvert forsøg på at sætte kærligheden i system er egentlig at udvande evangeliet.

På dørtærsklen til gudsriget

Det er egentlig ganske enkelt: At udleve evangeliet om gudsriget i dagligdagen betyder hverken mere eller mindre end at elske andre som sig selv. Vi ved udmærket godt, hvad vi skal – problemet er, at vi ikke vil. Vi må gang på gang indrømme, at vi ligesom Jesus´ disciple ofte gør alt for at bortforklare evangeliets krav til os.

Men med sin død – og vores død med ham på korset – har Gud sat en grænse for vores uvilje og manglende retfærdighed. Med sin opstandelse har han skabt en ny menneskehed med borgerskab i gudsriget. Vi er på én gang vores gamle uretfærdige jeg og nye mennesker med del i Guds rige. Til stadighed står vi på dørtærsklen til gudsriget.

Guds rige er skjult

Guds rige er endnu skjult til stede blandt os. Også derfor kan vi aldrig dømme om, hvorvidt andre mennesker lever med dets kærlighed i dagligdagen. Guds rige er til stede, hvor vi mindst venter det – i det mindste kærtegn, i en uanselig omsorg for et andet menneske. Guds rige kan vi ikke gøre til genstand for metoder og programmer, business og ledelse.

At der er tale om Guds rige, betyder, at evangeliet handler om en virkelighed, der har sin oprindelse uden for os, i Gud. Guds rige handler ikke om visioner og værdier, men om, at der findes en helt anden virkelighed, som er ved at bryde igennem vores.

Der er intet spektakulært over gudsriget, men det vokser som ukrudt, der skyder op gennem fortovet. Hævder nogen at være ved at realisere Guds rige på jorden, kan vi være sikre på, at det ikke er Guds rige, men babelstårnet, der er ved at blive genopført.

Der er intet spektakulært over gudsriget, men det vokser som ukrudt, der skyder op gennem fortovet.

Evangeliet er politisk

Evangeliet er ’politisk’, for det handler om, at Guds rige, en ny verdensorden, er nær. Guds rige er virkeligt på trods af vores mere eller mindre mislykkede forsøg på at skabe små og store perfekte samfund på jorden.

Verden er skabt god, men enhver orden – fx social, kulturel, økonomisk, politisk – som vi forsøger at beherske verden med, er per definition præget af uretfærdighed. Evangeliet er godt nyt, men det er også klart, at den orden, vi kender, netop ikke er Guds rige. Guds rige ophæver ikke det gode skaberværk, men sætter det fri af uretfærdige menneskeskabte systemer.

Evangeliet handler om, at en helt ny virkelighed er ved at bryde igennem – ikke kun, at der skal justeres lidt på dele af den gamle virkelighed. Selvom evangeliet er ’politisk’, kan det ikke omsættes til et politisk program. Evangeliet sprænger enhver politisk ideologi.

Vi kan vidne om gudsriget

At leve med evangeliet i dagligdagen betyder en bevidsthed om tingenes foreløbighed – men også et håb for fremtiden. Det betyder fx, at vi ikke behøver at betragte menneskeskabte politiske og økonomiske systemer som uforanderlige. At en anden verden er mulig.

Vi kan ikke selv indføre gudsriget på jorden, men vi kan vidne om det ved at kritisere den uretfærdighed, vi ser omkring os. Vi kan vidne om gudsriget ved at sige ’nej’ til alt, der puster sig op og vil være noget stort i verden – og vi kan vidne om gudsriget ved at række ud og vise omsorg for alt, der er svagt og udstødt.

Gør vi det, kan det være, vi allerede nu får lov at se Guds rige – i glimt, men alligevel nok så virkeligt.

^[1]    Matthæusevangeliet kap. 19, vers 16-22

^[2]    Romerbrevet kap. 13, vers 8

^[3]    Jakobs brev kap. 2, vers 8