Emil Lauge Ibsen blev født i Give i Midtjylland, og som ung blev han uddannet gartner. Han blev gift med Birte Tylleskær Jensen fra Odense. Men han fik kald som præst, og derfor flyttede parret til det daværende præsteseminarium for Baptistkirken i Tølløse. Efter uddannelsen fik Emil Lauge Ibsen sit første embede i Thylands Baptistmenighed i 1961, og derefter flyttede familien og tjenesten til Brovst Baptistmenighed. I disse år kom børnene Lone og Jens også til.
I en periode tog familien Ibsen på efteruddannelse i Rüschlikon i Schweiz, inden kaldet kom fra den daværende Østervrå Baptistmenighed i 1973. Og beslutningen blev hurtigt taget om at flytte til Østervrå, endda så hurtigt, at det hjem, som Emil Lauge Ibsen boede i resten af sit liv endnu ikke var bygget færdigt. Så det var heldigt at kirkens ungdomslokaler kunne bruges som midlertidig bolig for familien.
De faldt rigtig godt til i Østervrå, hvor Birte arbejdede som lærer på skolen, mens Emil passede sin præstegerning med stor flid og altid god støtte fra sin kone!
I alle årene var Emil Lauge Ibsen også aktiv i Baptisternes Afholds Mission. I en del år endda som formand for BAM. Og han var i den forbindelse også med til at danne det kristne hjælpecenter ”Kildegården” i Ryslinge på Fyn.
Det var en stor glæde for præsteparret, at begge børn engagerede sig tidligt i mission, Lone i Nepal og Papua New Guinea og Jens i Kina, i USA og i Thailand blandt andet.
I 1995 var det tid til at give præstegerningen i Østervrå Baptistmenighed videre til yngre kræfter. Men selv om den lønnede tjeneste ophørte, og Emil Lauge Ibsen senere mistede sin elskede kone, stoppede hans engagement i kirken ikke. Heller ikke, da kirken flyttede til Sæsing og blev til Kirken i Kulturcenter Vendsyssel!
Især elskede han seniorarbejdet i ”Netværkscaféen”, hvor han stod i spidsen for mange hyggelige formiddage. Han tog også ivrigt del i bønneaftener og i vækstgrupper. I øvrigt stod han og Birte i spidsen for dannelsen af de første Vækstgrupper i menigheden helt tilbage i 1980. Og vækstgrupperne har fungeret siden i forskellige udgaver.
I løbet af de sidste par år skrantede helbredet mere og mere, og i de sidste måneder kunne han ikke længere gå. Han var dog for det meste klar og ville gerne have besøg. Og ingen var i tvivl om, at han var en ”Guds mand” og en ”Kirkens mand”, heller ikke de mange sygeplejersker og SOSU assistenter, der kom i hjemmet i de sidste år!
Så sent som lørdag eftermiddag talte han med begge sine børn, inden han faldt i søvn og derfra gled ind i evigheden!
Emil Lauge Ibsen overleves af de 2 børn, 2 svigerbørn og 4 børnebørn samt oldebørn.
Kære Jens og Lone med familier! Jeg havde, gennem ca. 10 år den opgave og fornøjelse at arbejde sammen med Jeres far, han som formand og jeg som næstformand for “Kildegårdens” bestyrelse, mens Margit og Karl Lykke Madsen var forstanderpar! Det var en tid med masser af udfordringer, dels ift. beboere, ledelses-stil og dels ift. amterne og økonomien! Det var ikke altid, langtfra endda, at Emil og jeg var enige, men med fælles hjælp og ved at søge kompromis`et, lykkedes det os, sammen med resten af bestyrelsen, medarbejderne, bidragydere og “Kildegårdens Venner”, som Margit altid understregede: “I det mindste er der ingen, der går herfra uden at ha` stiftet bekendtskab med motoet, kærlighed, accept og tilgivelse samt hørt ordet om Jesus”! Mange tog det til sig, og fik lov at bygge videre på den oplevelse, og, nogle, magtede ikke at omsætte det i praksis! Gennem disse ca. 10 år kørte Emil frem og tilbage mellem Østervraa og Ryslinge, stod for dagsordenen ifm. møder og generalforsamlinger, men sjeg, som “præsten der boede i baghaven”, holdt andagter, havde pastorale opgaver og besøg! Endelig vil jeg påpege Birte og Emils omsorg og tilstedeværelse, da jeg stoppede min tjeneste i Sæby! Emil var en mand med sine egne meninger. Dem stod han fast på, og han vil blive husket af mange flere år fremover, lokalt som på landsplan! Æret være Emils minde og Guds Fred! kh ibs