Lyt til (en kortere version af) artiklen her:
Åbn lyd i nyt vindueBirgitte Kjær Grønbech:
- psykoterapeut MPF og cand.merc
- psyko- og parterapeut i Rødovre Terapicenter
- tidligere gymnasielærer, underviser i International Økonomi
- managementkonsulent inden for miljø- og velfærdsøkonomi
Lighed i sundhed, sociale forhold, uddannelse mm. bliver år for år mindre for den gruppe, der lever på kanten. Samtidig bruges velfærdsressourcer til at dække middelklassens behov for fx sundhedsudgifter til småproblemer.[1]
Arven og industrialiseringsmantraet fra før velfærdsstatens udvikling
Siden 1960’erne er vores omsorg for dem på kanten blevet mere institutionaliseret. Da var det stadig mere almindeligt at tage sig af medmennesket. Vores familie husede således også ensomme Ejnar, som for mad, lommepenge, husly, og i ny og næ nogle cigarer og et par øller, gik til hånde på ejendommen. Og han var selvskrevet til at deltage i familiens anledninger.
I og efter industrialiseringen fik produktivitet og effektivitet et mantra: ”System over menneske” frem for ”menneske over system”.[2] Mere, større, hurtigere! Det blev i stort omfang anset for berettiget, at forbrugeren og kapitalisten havde behov for at konsumere og besidde mere, større og hurtigere!
Det behovsstyrede samfund
Vores forbruger- og velfærdssamfund er også et behovsstyret samfund, som kan beskrives med Maslows behovspyramide. I bunden af pyramiden: de livsnødvendige og fysiologiske behov og i toppen behovene for at realisere sig selv. De sidste fylder mest for middelklassen i dag. Man kan endda gøre sine selvrealiserende handlinger synlige 24-7 på sociale medier, imens ’dem på kanten’ knap får dækket deres basale behov.
Man kan endda gøre sine selvrealiserende handlinger synlige 24-7 på sociale medier.
Kan vi lukke ned for medfølelsen?
Som mennesker er vi født med evnen til at vise empati og medfølelse. Følelser og emotioner er ”kropslige informationer, der giver meningsfulde handlingsmotiver”, som spontant kan lede os til kontakt, empati og handling.[3]
Men generel søvnmangel i befolkningen, det høje stressniveau og mistrivslen blandt børn og unge indikerer, at tempoet er for højt.[4] Et sådant overforbrug af egne ressourcer kan lukke af for omsorg og dermed medfølelsen og interessen for ’dem på kanten’.
Rigdom kan også lukke ned for menneskers empati.
Rigdom kan også lukke ned for menneskers empati i følge en amerikansk forsker i samfundspsykologiske spørgsmål, Paul Piff. Han har påvist en markant tilbøjelighed til mere egoistisk og selvberettiget adfærd hos velhavende mennesker. Hans forsøg viste også, at mennesker i alle samfundslag potentielt kan udvikle den adfærd, når de får mange midler.[5]
Er middelklassen da helt afkoblet fra at vise omsorg?
Nej, mange middelklasseborgere giver et bidrag via frivillighed eller økonomisk støtte. Men vi mennesker spejler os i hinanden, og vi engagerer os naturligt i problemstillinger, som vi genkender fra eget liv. I et følelsesmæssigt fokus kan ’dem på kanten’ vække ubevidste følelser som afsky, frygt eller foragt. Det kan få os til at lammes, fortrænge virkeligheden eller blive frustrerede, så vi lukker ned for kontakten.
Den barmhjertige samaritaner
Derfor har vores ego og egeninteresse brug for bevidst etisk modvægt. Her udgør Jesus’ lignelse om den barmhjertige samaritaner et eksempel.[vi] Samaritaneren mødte en nødstedt på sin rejse. Han var følelsesmæssigt i balance og reagerede observant og med medynk. Præsten og levitten observerede. Men de gik begge forbi det blødende og halvdøde medmenneske. Måske havde de for travlt eller fortrængte synet?
Derfor har vores ego og egeninteresse brug for bevidst etisk modvægt.
Vi er nok mange i middelklassen, der genkender præstens og levittens adfærd, når vi møder en på kanten. Spørgsmålet er, om det er vores travlhed, fortrængning eller selvrealiseringsbehov, der vejer tungt på vægtskålen? Derfor kan gudstjenesten give vores travle middelklasseliv en passende modvægt! Når vi synkroniserer vores indre GPS med Kristus’ kærlighedsbudskab, må vi bevidst forholde os til næsten – også den, der er kommet ud på kanten.
[1] Ugebrevet Mandag Morgen: https://www.mm.dk/artikel/professor-sundhedsvaesenet-drukner-i-middelklassens-smaa-problemer
[2] Hildebrandt, Steen og Stubberup Hendrik: ”Bæredygtig Ledelse – ledelse med hjertet” Gyldendal Business, 2014
[3] Greenberg, Lesley: ”What is an emotion?” Emotion Focused Podcast, #1, 2023 https://open.spotify.com/episode/16HgKLq45iKaDMFmkPl85D?si=IJH6QE0hTweM5AoDIPBccQ
[4] Den Nationale Sundhedsprofil, https://www.danskernessundhed.dk/
[5] Miller, Lisa: ”The Money-Empathy Gap”, New York Magazine, June 2012 og “The Why, Money Power and the American Dream” – why poverty, YouTube https://www.youtube.com/watch?v=6niWzomA_So&t=186s
[6] Lukasevangeliet kap. 10, vers 25-37
Giv din mening til kende