Sindssygt stressende at være kriminel

Lyt til artiklen her:

Martin Karyo Bentsen fortæller, at hans mor på 16 år ”kastede ham på badeværelsesgulvet”, da han var spæd. Han kom på sygehuset og fik formentlig en hjerneskade. Om det er årsagen til, at han fik en skæv start på livet, er uvist, men han voksede op hos sin mormor, blev kropumulig i skolen, og i 3. klasse blev han smidt ud, blev tvangsfjernet og kom på et hjem for utilpassede unge. Her kom han i det, nogle vil kalde ’dårligt selskab’, og den kriminelle løbebane blev lagt.

Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde.

”Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde. Smadrede de fem vinduer, smadrede jeg ti. Selvom min samvittighed i begyndelsen protesterede, så var anerkendelsen vigtigere.”

Med i Bandidos

Martin var 15 år, da han første gang kom i fængsel, og indtil han var 33 år, sad han 13 år bag tremmer. Han har en straffeattest så lang som en smørrebrødsseddel. Tævede både fængselspersonale, læger og indsatte. Han havde et voldsomt temperament, som han slet ikke kunne styre.

I en af perioderne ude blev han medlem af Bandidos: ”At være med i en bande er det højeste, man kan opnå, når man er kriminel”, forklarer han. I spjældet igen var det sidste, han gjorde at slå en medfange halvt fordærvet med en stegepande og overhælde ham med kogende vand. Så kom han i isolationscelle.

Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen.

I cellen nåede han bunden og var træt af sit liv. Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen. Han læste seks, otte, op til 12 timer om dagen. Og læsningen forvandlede ham, uden at han selv vidste det. Det var omgivelserne, der først spurgte: ”Hvad sker der?” Han var ikke længere opfarende, når han ikke fik sin vilje.

Mødte sin kone på bibelcamping

Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod.

Martin besluttede, at han ville være præst. Han tog HF og en bachelor i teologi på Mariager Højskole. Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod. Så de sidste fire år, har Martin været præst i den frikirke. Han er gift med Farah, som han mødte på en bibelcamping, og sammen har de datteren Mira på to år, og da jeg interviewer ham, kan en søn komme til verden når som helst.

Hvorfor endte du derude på kanten?

”Jeg tror, det er et samspil af flere ting. Allerede første skoleår følte jeg mig forkert. Jeg fik megen skæld ud, fordi jeg havde flyvske tanker. Jeg glemte alt om det, jeg egentlig skulle. Blev distraheret. I 3. klasse opsøgte jeg min mor, og flere gange var hun ved at tage sit eget liv. Når jeg spurgte: ’Hvorfor?’, sagde hun, at det var på grund af mig. Og jeg tænkte: ’Er det virkelig så galt med mig?’ Jeg troede, at jeg ikke var værd at elske.”

Den institution, han boede på, fra han var 10 til 13 år, er senere blevet lukket pga. børnemishandling. Halvdelen af drengene dér skulle have været i fængsel. ”Man bliver præget af sine opgivelser”, forklarer Martin.

Intakt samvittighed

”Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg fortryder mest. Faktisk var det, da jeg som 14-årig stjal penge fra min bedstefar. For dengang var min samvittighed stadig intakt. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, hvor langt jeg skulle komme ud i misbrug og kriminalitet, ville jeg have sagt ’No way’. Første gang jeg stjal en bil, rystede min hånd så meget, at skruetrækkeren ikke kunne ramme låsen. Men jo flere gange, man har gjort det, jo nemmere er det. Det er vanvittig skræmmende. Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’ Jeg er egentlig glad for, at alle instanser havde opgivet mig. Psykologen sagde, at jeg var uden for pædagogisk rækkevidde. For så var det kun Gud, der kunne frelse mig”, siger Martin.

Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’

 Folk dør da hele tiden

Hvordan er livet på den kriminelle kant af samfundet?

”Det er sindssygt stressende. Hvis jeg fik en dom på tre til seks måneder, glædede jeg mig til at komme i fængsel. For der var ikke samme usunde miljø og kaos. Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds. Hun spurgte: ’Er du ligeglad?’. Og jeg svarede, at folk da dør hele tiden – af en overdosis, ved at køre galt, når de er stukket af fra politiet, slået ihjel af andre… Jeg har ikke styr på, hvor mange jeg har kendt, der er døde. Nu kan jeg se, at på de syv år, jeg har været sammen med Farah, er der to, vi kender, der er døde – af kræft. Det er det.”

Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds.

Kvinde bad for ham i 25 år

Martin har bevæget sig fra den ene kant til den anden. I dag elsker han at fordybe sig i Bibelen, i grundteksterne på græsk og hebræisk. Måske fordi det var ved at læse Bibelen, Gud nåede ind til ham.

Faktisk tror han, at han blev kristen, fordi en kone i de blokke, han voksede op i, bad for ham. Da han var 18 år, opsøgte han hende, fordi han havde hørt, at det hjalp, når hun bad for folk.

”Det eneste, der kan hjælpe dig, er, at du giver dit liv til Jesus”, sagde hun til Martin, og så brugte han halvandet år på at prøve at gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Til sidst opgav han og tænkte, at han nok var dømt til fortabelse. Men da han mange år senere kom tilbage til denne kristne kvinde, fortalte hun, at deres første møde faktisk var, da han var seks-syv år gammel og gemte sig i busken ved hendes lejlighed. ”Jeg har bedt for dig hver dag lige siden,” fortalte hun.