Lidt historie
1. Verdenskrig 1914-1918
Versaillestraktaten 1919
Folkeforbundet 1919-1946
2. Verdenskrig, Asien 1937-august 1945
2. Verdenskrig, Europa 1939-maj 1945
De Forenede Nationer, FN 1945-
Formålet med Folkeforbundet var at sikre freden ved at sanktionere aggressive stater og arbejde for nedrustning.
Fredsbestemmelserne efter 1. verdenskrig blev af sejrsmagterne: Frankrig, England og USA dikteret Tyskland, som blev pålagt store krigsskadeerstatninger. Tyskland underskrev under protest. Hermed var kimen lagt til en fortsættelse af ‘Den Europæiske Borgerkrig’ kun 20 år senere.
USA’s præsident Vilson var idémand til Folkeforbundet. Det blev oprettet af sejrherrerne, der udgjorde 29 lande, samt 13 neutrale lande heriblandt Danmark. USA blev ikke medlem, men førte en isolationspolitik i mellemkrigstiden.
Danmark fik del i bestemmelserne om folkenes selvbestemmelsesret. I 1920 stemte den nordlige del af Slesvig, Sønderjylland, sig hjem til Danmark.
- folkeskolelærer med linjefag i historie og samfundsfag
- tidligere viceskoleinspektør
- medlem af Brovst Baptistmenighed
FN, De forenede Nationer
De allierede, der udgjorde 50 lande, vedtog FN-pagten den 26. juni 1945. Danmark, der ikke var anerkendt som allieret, blev dog medlem den 24. oktober 1945, FN-dagen.
Først i 2014 ved fejringen af 70 årsdagen for landgangen i Normandiet den 6. juni 1944 fik Danmark plads blandt de allierede. Dronning Margrethe deltog, og Dannebrog gik til tops. Historieskrivning med tilbagevirkende kraft – eller historieforfalskning?
FNs formål er ‘at frelse kommende generationer fra krigens svøbe’. Menneskerettighederne er formuleret i FN, som nu har 193 medlemslande.
Erfaringerne fra Folkeforbundet har betydet meget for FN’s opbygning og organisering. Fem stormagter har veto-ret, og yderligere ti lande kan på skift være medlem af sikkerhedsrådet.
Men der er skabt et forum for samtale om fred.
Danmarks krigsdeltagelse efter 1864:
1864. Slesvig-Holsten afstås til Prøjsen (Tyskland)
1. Verdenskrig – neutral
2. Verdenskrig – besat af, men ikke i krig med, Tyskland
1991-1999 Balkankrigene
2001-2014 Afganistan
2003-2007 Iraq
2011 Libyen
Har der været fred – fravær af krig – de seneste 100 år?
Nej, desværre har verden været præget af stormagtskonflikter og regionale krige ofte med stormagtsindblanding; men der er skabt et forum for samtale om fred.
Danmark opgav sin neutralitetspolitik i 1949 og har deltaget i fredsbevarende operationer i flere konfliktområder. Men Danmark har også med en aktivistisk udenrigspolitik deltaget i krige – langt hjemme fra.
Versaillestraktaten blev til i 1919. Er det længe siden? 100 år.
Tja … min mor blev to år i 1919.
Giv din mening til kende