Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Er det muligt at få og holde på præsterne?

Er det muligt at få og holde på præsterne?

Efter en temadag i Odense d. 30. september er det ikke indlysende, hvor vejen går for baptistmenigheder og præster. Bortset fra, at der nok er tale om flere veje.

18 af BaptistKirkens 54 menigheder har ingen præst. Adskillige af de ansatte præster i dag er seniorer, der arbejder mere eller mindre ulønnet. Kun 16 menigheder har en fuldtidspræst, heraf er der to, der har to præster ansat.

32 personer, heraf seks studerende, mødtes til temadag for at tale om fremtidens samarbejdsmuligheder. Hvad kan menighederne gøre for at få og holde på en præst, og hvad skal de kommende præster indstille sig på. ”Forventningsafstemning” var et af nøgleordene.

Læs også artiklen:

Vi tjener – men hvordan tjener vi?

 

Ikke råd til en præst

Det blev nævnt flere gange, at de yngre præster ønsker at arbejde i teams. Økonomien kan være en begrænsning, fordi færre og færre menigheder har råd til en fuldtidspræst. En anden begrænsning er, at ingen af de yngre ønsker at tiltræde en gammel præsterolle, hvor præsten har ansvar for det meste, lige fra gudstjenester og undervisning til menighedsblad, hjemmeside og andagter til spejdere og teenagere.

Der var en klar opfordring til menighederne om at tænke i samarbejde lokalt eller regionalt.

”På 3K (Kultur, kommunikation og kristendom, en uddannelse, der udbydes på Diakonhøjskolen i Aarhus og Diakonissestiftelsen i København) lærer vi noget om administration, så jeg ville elske at gå i spænd med en præst. Der har jeg virkelig noget at byde ind med,” sagde Charlotte Mejer-Friis bl.a. i løbet af samtalen.
Der var en klar opfordring til menighederne om at tænke i samarbejde lokalt eller regionalt for at kunne ansætte en eller flere præster, men også en opfordring til de kommende præster om en vilje til at tilpasse sig menighedernes behov.

Kald og tjeneste

Inden gruppesamtalerne havde Lasse Åbom, præst i Aarhus Baptistmenighed og Henrik Holmgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg leveret to gedigne oplæg til samtalen, dels om kaldet. ”De kommende præster skal opleve deres kald i den lokale menighed. I skal være bedre til at fortælle troshistorier i menigheden, så de unge kan spejle sig i de ældre. Og vi skal være bedre til at spotte de unge og bekræfte dem i deres kald,” sagde Henrik Holmgaard bl.a.
Dels et oplæg om tjeneste v. Lasse Åbom: ”Menighedens overlevelse er ikke målet i sig selv! En præst i fuldtidstjeneste har to arbejdsgivere; Menighedens ønsker vil ofte være vedligeholdelse, mens Guds kald vil være tjeneste for verden, og den flyder ud over vores ansættelseskontrakt.”
Han citerede også Dietrich Bonhoeffer: ”Kirke er kun kirke, når den er til for andre”.

Læs også artiklen:

Gud kalder – men hvad kalder Gud til?

 

Lægmænd og mentorer

I plenum-samtalen kom det frem, at der er en voksende erkendelse af et behov for en teologisk skoling af lægmænd i BaptistKirken. At det er en god idé at samarbejde omkring kristendomsklasserne, måske landsdækkende med fire årlige weekends. Og en opfordring til BaptistKirken om at sørge for, at alle de teologi-studerende får tildelt en mentor.
”Der er for lidt teologisk kant i baptistkirkerne til, at jeg kan se mig selv som præst dér,” var en afsluttende bemærkning fra en af de mest aktive prædikanter blandt de unge, Rasmus Jonstrup Hansen.
Nu skal Tjeneste- og Uddannelsesudvalget prøve at samle op, men samtalen blandt de 32 – alt for få – fremmødte afslørede, om ikke andet, at den er nødt til at fortsætte på en eller anden vis.