Vejret artede sig efter en kølig start på ugen med mandagens regnvejr. Fredag, hvor der var dåb i fjorden, var hed. Det var bemærkelsesværdigt, at campisterne ikke som tidligere havde travlt med at pakke deres telte og campingvogne ned. ”For vejrudsigten sagde ikke noget om regn”, var forklaringen fra én. Der var også god samling om lørdagens afslutningsfest, så ugen blev rundet smukt af.
Det korsmærkede fællesskab
Der var flere tilløbsstykker i løbet af ugen. Formiddagsundervisningen med Mikael Tellbe, der dykkede ned i 1. Korintherbrev og ”Det korsmærkede fællesskab” var en succes. Der kom flere og flere som de tre formiddage skred frem. Temaet blev taget op ved afslutningsfesten, hvor alle kunne få et askekors i panden – og vi blev det korsmærkede fællesskab på vej hjem.
Skuespilleren Dina Al-Erhayem, som fortalte sin omvendelseshistorie, og meteorlogen Mikael Jarnvig, der talte om klimaforandringernes alvor, voksede begge ud af foredragssalen. Programudvalget havde måske fejlvurderet, hvem der skulle være i hallen – og det blev tydeligt, at vi savner en mellemstor sal til 3-400 mennesker. Missionsforbundet har et håb om at bygge et konferencecenter på græsplanen bag hallen – men realiseringen er nok længere ude i fremtiden, da projektet koster over 10 mio. kr. Det vil ellers indbefatte flere værelser, hvilket også vil være velkomment.
Sårbarheden
Tidligere biskop i Norge Per-Arne Dahl var også et trækplaster, som på et letforståeligt norsk talte til alles hjerter om Fællesskabets kraft og om Fællesskabets sårbarhed. Flere talere kredsede netop om første korinther-brev, og således talte Per-Arne om kærlighedens højsang, kap. 13.
Også sårbarheden var et gennemgående tema. Elijah Brown talte om mennesker verden over, der er forfulgt pga. deres tro. Krista Bojesen talte befriende om skam og skyld, en vigtig skelnen og Christine Walsøe fyldte Soul-teltet til en samtale om det at være lesbisk og insistere på at være en del af det kristne fællesskab.
Mange til alle aftenmøder
Forsøget med at flytte Soul-deltagerne (20-30-årige ++) ned i hallen, og til gengæld lave en lille scene med mere lavmælt musik, blev der generelt taget godt imod. Der var mange begejstrede unge til aftenmøderne, og mange deltagere hver aften. Så må udfordringen med oversættelse af engelske talere løses til næste år. Programudvalgets udgangspunkt er, at der ikke skal være oversættelse fra scenen.
Hvis vi skal være kirker, der rummer de unge, er det fremtiden, der skal huses i salen. Så må musikken være høj (bandet i år var suverænt) og lyset dæmpet – og synes man ikke om det, er der forhåbentlig også næste år et alternativt aftenprogram.
Alt i alt masser af inspiration til eftertanke. Og en god grund til at være optimist på kommende sommerstævners vegne.
Giv din mening til kende