Tro på det – klima, håb og handlekraft

Ida Margrete Meier Auken:

• theol. og medlem af Folketinget siden 2007 – for SF 2007-14, Radikale Venstre 2014-21 og Socialdemokratiet 2021-
• miljøminister i Helle Thorning-Schmidts regering 2011-2014

Hvad sker der med mennesker, når det fulde omfang af klimakrisen rammer dem? Hvordan reagerer vi, når vi erkender, at den kendte verden er truet og indenfor en menneskealder vil gennemgå store negative forandringer? Det har Ida Auken skrevet en personlig og engageret bog om. Bogen er faktabaseret uden at være tung, så jeg oplevede både at blive personlig berørt og klogere af at læse den. Selv om jeg selvfølgelig ikke kan yde den fuld retfærdighed, fortæller jeg med glæde om erfaringerne ved læsningen.

Truslen fra den accelererende klimakrise er så voldsom, at hun dengang mest havde lyst til at lægge sig under dynen.

Ida Auken er opvokset i en politisk engageret familie, og alligevel skulle hun blive voksen, inden hun for godt 20 år siden blev klar over, at vores jord er truet. Truslen fra den accelererende klimakrise er så voldsom, at hun dengang mest havde lyst til at lægge sig under dynen og blive der i meget lang tid. En god ven fik hende tilbage på sporet, og siden har hun brugt næsten al sin tid på at slås for klimaet.

Protester er ikke nok

Det er forståeligt, at nogen føler sig magtesløse og andre protesterer og demonstrerer for at sætte fokus på klimaudfordringerne. Temperaturen stiger, isen i polaregnene smelter, havet stiger med katastrofale følger for mange folk i verden, ørknerne bliver større, og mange dyre- og plantearter forsvinder – bare for at nævne nogle af de udfordringer, vi står overfor.

Ida Auken er dog overbevist om, at protester gør det ikke. Vi må finde løsninger på udfordringerne. Som nation og som enkeltpersoner kan vi heldigvis forbedre situationen. Bogen rummer mange positive løsningsmodeller, der ikke er plads til her, men det vigtigste er, at Danmark fortsætter både forskning og anvendelse af vedvarende energi.

Danmark udleder kun 0,1 % af verdens CO2, så betyder det noget, hvad vi gør? Ja! Hvis vi intensiverer vores viden og fremstilling af energi gennem vind, sol og bølger, kan vi påvirke verdens store nationer til at gøre det samme. Derigennem kan vores indflydelse blive langt større. Hvis mennesker rundt omkring i verden tænker Danmark, hver gang de tænker alternativ energi, kan det ovenikøbet blive en god forretning – og det gør jo ikke noget, selv om det selvfølgelig ikke er det vigtigste.

Vi skal gå foran!

Det er vigtigt, at vi gennemfører en omstilling af transportsektoren (biler, tog, fly og skibe) fra benzin og olie til grøn el, brint og metanol. Flyrejser skal vi prøve at holde på et minimum. Måske kan man holde en lige så god ferie med bil eller tog. Turen ned til købmanden skal være på gåben eller cykel, og så kan vi alle sammen overveje, om vi måske kunne klare os med en delebil eller en lejebil.

Landbruget – og forbrugerne – skal omstilles fra kød- til langt mere planteproduktion. Den enkelte kan bidrage med at spise mindre kød. Vi behøver ikke at blive vegetarer eller veganere, men vi bør overveje at spise plantebaseret bestemte dage eller generelt at spise mindre kød. Flere arealer både her i Danmark og ud over verden skal gives tilbage til naturen. Vi skal særligt være opmærksomme på jordens regnskove, som er helt vitale for verdens dyreliv og for at binde CO2.

Vi må aldrig opgive håbet om, at vi som fællesskab og enkeltpersoner kan handle.

Vidensmæssigt og økonomisk skal vi hjælpe udviklingslandene til omstilling til grøn energi. Derudover er det vitalt, at vi støtter verdens kvinder, så de selv kan bestemme, hvor mange børn de vil sætte i verden. Befolkningstilvæksten er også en latent trussel for klimaet og er årsag til en stor del af fattigdommen i udviklingslandene.

I de vestlige lande køber vi ufattelige mængder af tøj, og meget af det billige tøj er produceret under forhold for arbejderne og klimaet, som vi ikke accepterer i vores del af verden. Men vi vil paradoksalt nok gerne købe det. Vi skal klare os med mindre tøj, gå hyppigere i genbrugsforretninger og være opmærksomme på, om det er produceret under ordentlige forhold.

Hold håbet i live

Ida Auken har flere gange skullet slås med sig selv for at holde håbet, om at det vil lykkes, levende. Efter det katastrofale COP15 møde i København i 2009 var det svært at tro på, at det internationale samfund ville og kunne gøre noget radikalt for klimaet. Senere har det udviklet sig positivt, og man har sat mere ambitiøse mål, men der mangler stadig meget. Det er især store folkerige lande som Kina, USA og Indien, der har svært ved at få regering og befolkning til at arbejde med.

Vi må aldrig opgive håbet om, at vi som fællesskab og enkeltpersoner kan handle, så det afhjælper de forandringer, vi oplever i klimaet. Ida Auken tilskriver sin håbefuldhed, at vi som kristne er blevet bedt om at være i verden for verden. ”I er jordens salt og verdens lys”^[1], sagde Jesus, og det beder hun os alle om at være – også i forhold til klimaudfordringer.

Jeg lukkede bogen med en følelse af at være rørt, grebet og håbefuld – og ikke så lidt klogere.

^[1] Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 12-14