Taknemlighed og tålmodighed

Lyt til artiklen her:

”Kære Brødre og Søstre. Jeg hilser alle i Jesu navn. Jeg hedder Beiene Ghebrai Weldegiorgis og er gift med Ainalem Syoum, og vi har fire børn.” Sådan indleder Beiene sin hilsen til læserne af baptist.dk

Deporteret til Eritrea

Jeg kan ikke udtrykke, hvor pinefuldt det var, dengang at blive adskilt fra min familie.

Beiene er født i 1941 og levede i Etiopien, indtil han på grund af konflikten mellem Etiopien og Eritrea i 1998 blev deporteret til Eritrea. ”Jeg kan ikke udtrykke, hvor pinefuldt det var, dengang at blive adskilt fra min familie.”

I Eritrea arbejdede han ved de eritreanske jernbaner som tekniker. I 2010 kom Beiene til Danmark sammen med direktøren for jernbanerne og en kollega for at se på spor og togvogne, som DSB ville forære Eritrea. Det blev muligheden for Beiene til at slippe ud af Eritrea. Mens de havde en sidste fridag inden tilbagerejsen, valgte Beiene at flyve til Norge, så han ikke kunne findes, og dermed tvinges med tilbage. Her blev han i fem måneder, hvor han blev godt behandlet, inden han vendte tilbage til Danmark, hvor han nu har boet de seneste tretten år.

”Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har overlevet de 25 år uden min familie, men Herren Jesus har styrket mig og bevaret mig igennem årene, og jeg priser Herren. I alle årene har jeg tjent Herren i den udstrækning, jeg i Guds nåde er blevet udrustet til”.

Kristendom fylder for lidt

Beiene har haft en tålmodig og accepterende tilgang til mange forskelle på kulturen og har følt sig meget godt behandlet i Danmark, men det bekymrer ham, at kristendommen ikke fylder i sproget og samtalen, hverken i hjem, i børneinstitutioner eller i skoler. Det savner Beiene, og han mener, det har en negativ betydning for udviklingen i Danmark og hele Europa.

Det bekymrer ham, at kristendommen ikke fylder i sproget og samtalen, hverken i hjem, i børneinstitutioner eller i skoler.

Dansk børneopdragelse

Til gengæld oplever han, at de danske børn generelt lytter til og har respekt for lærerne, hvorimod det er anderledes i forhold til forældrene. Men Beiene synes, at forældre i Danmark behandler børnene godt. Der er en noget mere restriktiv opdragelse og måske også mere korporlig opdragelse i Etiopien, og Beiene mener, at etiopiske familier kunne lære noget af danske familier.

Det mest udfordrende i det danske samfund er for Beiene de utallige mails på dansk. Beiene taler og læser kun en anelse dansk, så han har brug for hjælp til at forstå sin post og til at besvare den. Han kommunikerer fint på engelsk.

Det mest udfordrende i det danske samfund er for Beiene de utallige mails på dansk.

Frivillig indsats

Nu er han folkepensionist og er så taknemmelig for den hjælp, han har modtaget i Danmark, at han føler sig forpligtet til at yde en indsats for den indkomst, han får. Det betyder, at han yder en praktisk frivillig indsats fire dage om ugen i Netværkshuset i Gentofte. Det er et værested for indvandrere under Dansk Flygtningehjælp, hvor der ydes hjælp til at etablere sig i det danske samfund, når man kommer hertil som flygtning og indvandrer.

Trofast menighedsmedlem

Beiene er tidligere kommet i en lille eritreansk gruppe, som havde lejet sig ind hos Korskirken I Herlev. Gruppen er nu nedlagt, og han har tilsluttet sig Korskirken, hvor han er en trofast kirkegænger – på trods af, at han ikke kan følge med sprogligt, når der ikke tolkes for ham. Inden gudstjenesten får han udleveret en seddel med søndagens skriftsteder, og han finder glæde ved at være med og følge med i sin Bibel.

”Jeg ønsker at takke den norske regering og det norske folk, den danske regering og det danske folk samt Netværkshuset i Gentofte for al den hjælp, jeg har modtaget. Tak!” – slutter Beiene samtalen.