Syv principper for en fremtidig økonomi

Kate Raworth, f. 1970:

• uddannet økonom fra Oxford University
• arbejder på Environmental Change Institute
• seniormedarbejder på Cambridge Institute for Sustainability Leadership
• tilknyttet flere ekspertpaneler og tænketanke med fokus på bæredygtighed og miljø
• har udgivet: Doughnut økonomi – Syv principper for en fremtidig økonomi, der er oversat til 15 sprog og udgivet i 2018 på Informations Forlag

Økonomer er ikke de mest synlige, men de bestemmer bag facaden, og der kan man virkelig gøre en forskel. Sådan tænkte den engelske kvinde Kate Raworth, da hun begyndte at læse økonomi på Oxford University. Hun blev sørgeligt skuffet. Man underviste efter oldgamle teorier, og den, der stillede spørgsmål ved dem, blev betragtet som useriøs.

Kate Raworth stillede spørgsmål ved det stadige fokus på vækst gennem et stigende BNP.^[1] Et stigende globalt BNP gennem en del år har udryddet en del af verdens fattigdom. I vores glæde over det faktum har vi måske glemt eller overset, at vores fælles klode har nogle begrænsninger. Det er vi nu nødt til at erkende.

Kate Raworth stillede spørgsmål ved det stadige fokus på vækst.

Økonomi er basalt utrolig enkel

Som lægfolk kan vi godt på forhånd tro, at det er for svært at sætte sig ind i en økonomisk teori – det har vi hverken viden eller forstand til. Det er ikke rigtigt! Enhver husstand har en samlet indkomst. Vi har også sat os i nogle udgifter. Dem er vi nødt til at have dækning for indenfor vores råderum. Vi kan selvfølgelig få held til lidt ekstra penge på lommen, eller vi kan helt useriøst satse på spil, lotto eller kviklån. Alting har en konsekvens, og det mest langtidsholdbare er selvfølgelig at indrette økonomien efter, hvad vi faktisk tjener.

Menneskeheden har uden at blinke konstant satset på ekstra indtægter.

Det samme gælder for makroøkonomien, uanset om den er privat eller offentlig – national eller global. Men menneskeheden har uden at blinke konstant satset på ekstra indtægter. Det hævner sig. Det erfarer vi allerede tydeligt.

Doughnut-økonomi

Kate Raworth udviklede en anden teori end dem, hun var blevet undervist i. Hendes teori har ikke meget med den kendte amerikanske kage at gøre, men da hun tegnede den første gang, tænkte hun: ’Den ligner en doughnut’ – og det hedder den så. Så vi skal forestille os en rund kage med et hul i midten.

Det sociale fundament – hullet i midten af kagen – er alt det, der får borgere til at trives: Behovet for mad, drikke, bolig, men også uddannelse, lighed og indflydelse. Det sociale fundament er i vid udstrækning baseret på FN’s verdensmål.

Doughnut-modellens ydre cirkel – de planetære grænser – er de klima- og miljømæssige begrænsninger, som klodens biofysiske og økologiske systemer opererer indenfor. En overskridelse af de planetære grænser påvirker klodens miljø og klima negativt.

Ringen af kage mellem ’hullet’ og den ydre grænse er det, der kaldes ”et sikkert og retfærdigt rum for alle”.

Vi har altså for første gang en samlet økonomisk model, som beskriver, at alle i verden har brug for basale velfærdsydelser, og at der er en grænse for vores udnyttelse af planetens ressourcer. Eller som Kate Raworth beskriver det: ”Et socialt velfærdsfundament, som ingen bør ligge under, og et miljømæssigt loft for pres på planeten, som vi ikke bør overskride. Mellem de to ligger et sikkert og retfærdigt rum for alle.”

Alle i verden har brug for basale velfærdsydelser, og der er en grænse for vores udnyttelse af planetens ressourcer.

Syv principper

Hvis vi skal komme dertil, beskriver Kate Raworth syv principper, der skal til for at skabe dette rum:

1. Sæt nye mål – i stedet for vækst og stigende BNP skal målet være at opfylde alle menneskers basale behov
2. Se det store billede – vi skal se markedskræfterne, staten, familierne og civilsamfundet som en helhed
3. Giv plads til det menneskelige – tidligere har mennesket økonomisk været betragtet som profitjæger, men vi er så meget mere
4. Få styr på systemerne – vi skal styre de økonomiske markeder og ikke omvendt
5. Udform en fordeling – ulighed er ikke en fordel for et samfund; det er en designfejl
6. Læg vægt på det vedvarende – forurening bliver ikke væk pga. smarte opfindelser. Vi er nødt til at genbruge i langt højere grad end nu.
7. Vær varsom med hensyn til vækst – vi er nødt til at give slip på BNP og vækst som mål for trivsel og indsætte helt andre parametre.

Hvor svært kan det være?

Da jeg læste om doughnut-økonomi, tænkte jeg: ’Ja, selvfølgelig! Hvor svært kan det være?’ Men jeg tænkte også: ’Er den teori bare i vælten nu for så at glide ud? Eller kan modellen bringe verden nogenlunde helskindet gennem det 21. århundrede?’

Jeg håber og tror på det sidste, især fordi teorien har tre vigtige nyskabelser: Den anerkender alle menneskers ret til et værdigt liv, den inddrager alle dele af den økonomiske verden ligeværdigt, og den fortæller os, at vi nu er nødt til at anerkende en ydre grænse for vækst.

Økonomi er for vigtig til at overlade til økonomerne. Vi har alle ret og også pligt til at deltage med ord og handling.

^[1] BNP – Bruttonationalproduktet er et mål for et lands værditilvækst, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år.