Det tænker jeg på, mens jeg laver frokost til min søn, og kommer i tanke om de børn, der ikke har mad nok, og mens jeg putter ham, og kommer i tanke om de forældre, der putter deres børn med bomber flyvende om ørene. Jeg tænker på det, når han græder efter mig, og jeg kommer i tanke om de børn, hvis gråd, der ikke er nogen til at høre. Og så tænker jeg på den regering vi forhåbentligt snart får, og så beder jeg til, at de må huske alle de børn og voksne, der lever med utrygheden og usikkerheden meget tættere på, end jeg gør.

Jeg beder for, at dem, der skal lede vores land, kommer til at gøre det med barmhjertighed og næstekærlighed, der rækker ud over grænser og skel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…

Find flere

Vidste du, at EU-domstolen sidste år dømte formuleringen ”ikke-vestlig” i Ghettoloven diskriminerende? At ”ikke-vestlig” reelt omsættes til ikke-EU-statsborgere i konkret sagsbehandling? At jeg har haft en sag i Ankestyrelsen i et år, fordi nogle kommuner har valgt at misbruge Ghettolovens formuleringer for at lave enklavebeskyttelse? Det vil sige beskyttelse af rækkehusområder mod førtidspensionister med ”ikke-EU-statsborgerskab”? Frem for at gøre etagebygninger mere attraktive og differentierede?

Etagebyggeri problematiseres også i DR’s Historien om Grønland og Danmark (2022). Måske er kritikken af koloniseringsmentaliteten berettiget?

“Hvordan synes du selv, det går?”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

I dette land plejer vi at sige, at ’et ord er et ord’ – at en aftale står ved magt, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig. Sådan er det åbenbart ikke mere. Det er en skamplet på demokratiet.

Værre bliver det, når motivet bag et aftalebrud popper op. Til karakteristik heraf er der også poppet et nyt ord op: ’Egenfremme’ – dvs. at fremme sit ego på bekostning af fællesskabet.

Vi mister tilliden til vores politikere, hvis dét at holde ord ikke længere er et adelsmærke. Omvendt vokser vores respekt for dem, når de holder deres egne løfter.

Der er meget mere end sandhed på spil. Før i tiden knyttede man ’det sande’ sammen med ’det gode’ og ’det smukke’. Hvor egoismen sætter sandheden ud af kraft, bliver godheden og skønheden også anfægtet over tid. Hos den enkelte af os – og i fællesskabet.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Der er mange, du kan ikke undgå at se dem. Men det er det danske demokrati, der har udskrevet valg til kommuner og regioner, så alle kan være med til at afgøre hvem, der skal vælges til at lede kommune eller region.

Og det er værd at kæmpe for!

Så godt valg til alle.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen:

Nyhederne fylder os med bekymringer, men hvor efterlader det os, som tror?

Har vi ikke et valg? Et kraftfuldt valg!

Jesus siger: “Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, tro, at I har fået det, så skal det blive jeres.”[1] Essensen er enkel: Det, vi beder om i tro, er allerede givet os. Vi må bede i TRO og ikke i frygt. Bøn må komme fra, hvem Jesus er, og ikke fra bekymring og vores egen forståelse af verden.

Hver dag – et trosskridt

Et af mine store trosforbilleder er George Müller. Han levede i en tid med stor fattigdom og drev et børnehjem i England uden faste indtægter. Hver dag var et tros-skridt. En morgen var der intet brød og ingen mælk. Alligevel bad Müller: ”Kære Fader, vi takker dig for det, du vil give os at spise.” Kort efter bankede en bager på døren. Han havde følt sig kaldet til at bage brød til børnehjemmet. Lige efter kom en mælkemand – hans vogn var gået i stykker udenfor, så han måtte give sin mælk væk. Gud svarede på bønnen.

Vi mestrer ikke Jesus

Vi må stå i troen, ikke i frygten. Vi må stå i, hvem Jesus er, ikke i verdens bekymringer. Verden vil altid give os grunde til at tvivle, men Jesus giver os grund til at tro.

Jesus siger: ’Bed i mit navn!’ Vi må bede i hans vilje og magt. For at gøre det må vi kende Jesus. Er din Jesus den, der skabte verden og satte stjernerne på plads, eller er han en begrænset gud, der ikke kan noget? Hvis vi ikke vil ledes af frygt, må vi hvile i Helligånden – en ånd af fred, kærlighed og sund fornuft.

Vi må kende Guds ord – også det, som vi har svært ved at forstå eller forholde os til. Jesus siger om sig selv, at han er ’vejen, sandheden og livet’. Altså må vi sætte os ved Jesus’ fødder og lade ham være vores mester. Det er ikke os, der mestrer ham.

Jeg må sætte mig ved morgenbordet og sige tak for morgenmaden, fordi jeg véd, at Jesus er med mig under alle omstændigheder. For mig må bøn starte i, hvem Gud er. Derfra kvæler Jesus frygten i mig.

[1] Markusevangeliet kap. 11, vers 24. Bibelen på hverdagsdansk 1992.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

I mange af baptistmenighederne byder efteråret også på valg til menighedsråd og andre opgaver, og selvom deltagelsen er mange gange større end 1,3%, så ved vi, at det også her en række steder kniber med at få alle pladser besat.

Det direkte medlemsdemokrati har altid været en afgørende faktor i baptisters DNA, og det skal vi bevare. Derfor håber jeg, at mange vil følge kaldet til engagement i menighedernes ledelse og arbejde.

Vi skal også være åbne for at finde de rigtige arbejdsformer, som alle kan se sig selv i, og ikke lade faste strukturer binde de enkelte: Er mødetidspunkt og mødehyppighed en barriere; bruger vi for meget tid på de forkerte emner; sikrer vi, at den enkelte kan arbejde med sit interessefelt og opleves den demokratiske samtale som ægte og lyttende?

I de lokale sammenhænge må vi alle svare på spørgsmålet om, hvordan engagementet bliver stærkere.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Et nyt år bliver ikke, som du tænker – og dog er forventningen om det nye år, ligesom den nye dag, grundlagt i det, du tænker. Hvad vælger du at tænke? Vælger du at fokusere på den positive tilgang? Lader du håbet være din kerne? Er du optimistisk, og vælger du at smile til den nye dag?

Hver dag er et valg. Du vælger ikke vejret, men du vælger din måde at møde det på. Du vælger ikke, om din kollega er sur, men du vælger, hvordan du vil møde din kollega. Du vælger ikke, om din dag bliver god, men du vælger, hvilken tilgang du har til den. Taler vi hinanden op – giver vi en glad og positiv tanke videre – smitter vi af på dagen og året. Giv det videre!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen

Valget er et kæmpe klap på skulderen til Nicolas og til det frivillige arbejde i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU). Der er 17 pladser i DUF’s styrelse. Hvad betyder det for BBU og BaptistKirken, at Nicolas sidder på en af pladserne?

Nicolas Ditlev Fromsejer, formand for BBU Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Med i maskinrummet

Nicolas behøver ikke mange brøkdele af et sekund til at tænke over svaret:
”Vi kommer helt ind i maskinrummet og er med til at styre retningen for DUF. Valget giver ikke særlige fordele, men vi kan præge samtalen med de tanker, der er i vores bagland og i vores kirkesamfund. Vi kan fortælle, hvad der er vigtigt for os.”

Det er svært at forestille sig, at flere unge møder evangeliet, fordi BBU har en plads i DUF’s styrelse. Eller at de frivillige myldrer ind i kirkerne, fordi vi kan dele vores tanker med andre foreninger. Hvorfor er det så vigtigt at påvirke DUF’s retning? Igen kommer svaret prompte fra Nicolas:
”DUF repræsenterer rundt regnet 650.000 børn og unge. Derfor taler DUF også med et ret stort mandat i den demokratiske samtale mellem regering, politiske partier og civilsamfundet. Og når vi taler om åndsfrihed og retten til at mene og tro, som vi nu gør, så er DUF både vores talerør og garant for vores rettigheder.”

DUF er en vigtig ”spiller”

Nicolas fremhæver, at retten til at mene, tro og tænke frit er det fundament, DUF blev stiftet på. Vi skal møde hinanden trods forskelle. Vi skal forstå, at vi er fælles om noget, der er ”større end os selv og vores egen lille andedam”, som Nicolas udtrykker det. Nicolas fremhæver, at DUF er en vigtig ”spiller”. Organisationen er med i en række kommissioner og udvalg nedsat af regering og folketing. På den måde sikrer DUF fortsat fokus på børn og unges vilkår.

DUFs nyvalgte styrelse (Foto: DUF)

Børnene bliver Nicolas mærkesag

Det er oplagt, at man ikke kan engagere sig lige meget i alle spørgsmål som styrelsesmedlem. Nicolas har allerede prioriteringerne på plads:
”Både for mig og for den kirkelige gruppering, jeg repræsenterer i styrelsen, er børnene vigtige. Jeg tror, børnene bliver min mærkesag. DUF glemmer nogle gange, at der er rigtig mange børn i mange af medlemsorganisationerne.”

Flere vil arbejde for børnene

Den kirkelige gruppering i DUF omfatter stort set alle de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Nicolas fortæller, at der er et bredt ønske om mere fokus på børns vilkår. Ikke kun i forhold til børnehave, skole og fritidsordning men også på et mere abstrakt plan:
”Det her med at børn skal have lov til at være børn. Det lyder måske lidt ”flyvsk”, men jeg tror, vi alle sammen kan skrive under på, at vi lever i et samfund, hvor børn skal tage stilling til meget mere end tidligere. Det handler om klima og køn og alt muligt. Som kristne organisationer i DUF har vi en forpligtelse til både at tale børns rettigheder og muligheder op og til at skærme børn mod ting, som børn ikke behøver tage stilling til.”

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Dansk Ungdoms Fællesråd – eller Dansk Ungdomssamvirke – blev stiftet i juni 1940 som en reaktion på datidens nazisme og fascisme. I dag er DUF en paraply- og interesseorganisation for 81 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer med flere end 600.000 medlemmer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer, sociale organisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. Nøgleordene i arbejdet er demokrati, ungeindflydelse og foreningsudvikling.

Styrelsen står for ledelsen af DUF imellem delegeretmøderne, der er DUFs højeste myndighed. Styrelsen består af formand, næstformand og 17 medlemmer fra hver deres medlemsorganisation.

Arbejdsgangen i DUF

I DUF er det årlige delegeretmødet den øverste myndighed. Nicolas fortæller, at styrelsen mødes en gang om måneden. På møderne følger man op på beslutninger fra delegeretmødet og tager stilling til sager, der dukker op undervejs. På tidspunktet for interviewet havde Nicolas endnu ikke været til sit første styrelsesmøde. Han vidste derfor ikke, hvilke udvalg og arbejdsgrupper, han kom til at deltage i.

Nicolas fortæller, at arbejdet i DUF minder om det, der sker i regering og folketing:
”Vi er delt op i grupperinger, fordi vi helt naturligt har forskellige ting til fælles. BBU er med i den kirkelige gruppering, der favner alle de kristne børne- og ungdomsorganisationer. Der er Samrådet, hvor spejderne er med. Der er en gruppering, der hedder Vennerne, som er de politiske ungdomspartier, minus Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. De er så med i Familien, sammen med en masse lignende organisationer fx fagbevægelsens ungdomsorganisationer.”

De kristne vil have mere indflydelse

Reglen er, at jo flere man er, desto mere indflydelse kan man få. Nicolas fortæller, at væksten i de kirkelige organisationer medfører et ønske om mere indflydelse:
”DUF er politisk. Man kan godt mærke, at man ”træder et trin op” i forhold til det almindelige foreningsliv. Det handler både om overordnede strukturelle forhold, demokrati, åndsfrihed – de brede penselstrøg. Men også om det fx bliver for dyrt at være aktiv i foreningslivet. Det er en balance, vi skal holde.”

Det er DUF, der administrerer de midler, som blandt andre YEGO laver projekter for i Rwanda

Nicolas pointerer, at selv om DUF er en politisk organisation, så er det den demokratiske samtale og mødet mellem forskellige interesser, der er vigtig:
”Det må ikke handle om at blive dygtig til at lave politiske studehandler. I BBU og i den kristne gruppering ønsker vi heller ikke, at DUF bliver ungdomspolitikernes træningsbane.”

Begejstret for arbejdet

Det er tydeligt, at Nicolas er begejstret for DUF’s idégrundlag. Alligevel skal han lige bruge et øjeblik til at overveje, hvad der fascinerer ham mest ved det arbejde, han er på vej ind i:
”Der er krig og konflikter og der sker forfærdelige ting rundt om i verden. På den baggrund synes jeg, det er helt unikt, at vi i Danmark har DUF. Her kan vi som kristen ungdomsorganisation være i fællesskab med andre, som vil noget helt andet, har helt andre holdninger og værdier. Men vi kan mødes om et fælles tredje. Man bliver dannet som menneske, når man fornemmer, at man er en del af noget større. Jeg kommer med min egen lille ungdomsorganisation og bliver en del af hele Danmarks ungdom.”

Man bliver dannet som menneske, når man fornemmer, at man er en del af noget større.

Et A- og et B-hold?

Nicolas er klar over, at begrebet ”hele Danmarks ungdom” nok er på kanten til en overdrivelse. Men er ungdommen delt i et A- og et B-hold i forhold til foreningslivet? Nicolas forklarer, at DUF har fokus på, hvordan de enkelte organisationer i paraplyen kan række ud til unge, der ikke er en del af foreningslivet:
”Vi er godt klar over, at der er en masse, som ikke er en del af et fællesskab. Men som med så mange andre ting, så har vi ikke den gode løsning endnu. Men bare det, at opmærksomheden er der, og at det bliver italesat gør, at vi bliver mindet om, at det er faktisk ret unikt at få lov til at tilhøre et større fællesskab. Jeg vil ikke sige, at der er et A- og et B-hold. Men der er helt klart nogen, der ikke har de samme muligheder, og som ikke er en del af et fællesskab. Dem kæmper vi også for at få med.”

En vigtig post

Det er ude i foreningerne, børneklubberne, gospelkorene og studiekredsene børnene og de unge oplever engagerede frivillige ledere, der vil det bedste for dem. DUF er med til at skabe de politiske og økonomiske rammer for det arbejde, BBU gør for børnene og de unge. Derfor er en styrelsespost en vigtig mulighed for BBU til at dele ideer og værdier med andre ungdomsorganisationer.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

En 11-årig pige ser sammen med sin far en gudstjeneste i TV, hvor en ung pige bliver døbt. Hun spørger, hvad der foregår, og svaret er, at det er baptister, der døber voksne og – ”det er jo nok det rigtige”. Pigen bliver meget grebet af det, går på biblioteket og låner alt om baptister og bliver en klog lille pige, der véd, at hun skal være baptist.

Men meget kommer i vejen – først konfirmationen og siden alt det andet, som følger med i Vibekes aktive liv, endda otte år i menighedsråd i Folkekirken, før tiden er inde til at ’komme hjem’ og blive døbt i baptistkirken. Vibeke beskriver sig selv som værende troende hele livet med en ”usvigelig sikkerhed om en kærlig far på jorden og en kærlig far i himlen”.

Den afgående formand. Per Beck, holder tale for Vibeke, efter hun er blevet valgt til ny formand.

Vibeke er ikke vokset op med kirkegang, men i et hjem, hvor man var meget aktive i KFUK-spejderne, og hvor der blev debatteret meget og med en far, der insisterede på, at man trods uenighed skulle tage stilling. Vibeke lærte at være med i samtalen: ”Når man rækker fingeren op og blander sig, bliver man valgt til ting.”

Den sociale indignation og lederen

Spejderarbejdet og Vibekes tidlige færd som leder indenfor pædagogfaget betød, at den sociale indignation vågnede, fordi hun så mange børn og familier, der havde det svært. ”Jeg opdagede, hvor privilegeret jeg var, og hvor mange der ikke var.” Vibeke måtte være med til at skabe andre vilkår, hvilket betød engagement indenfor politik i SF: ”Jeg har altid ment, at vi skal gøre noget, inden det går galt”. Vibeke er nu medlem i Det radikale Venstre, men har afmeldt formandskabet i lokalkredsen til fordel for ledelsesarbejdet i BaptistKirken.

Efter fire år i Ålborg Byråd med pause fra pædagogverdenen blev Vibeke klar over, at det var nødvendigt med noget mere viden om forandringsprocesser. ”Jeg forstod jo ikke, hvorfor noget gik godt og andet ikke.” En merkonomuddannelse blev begyndelsen, og herefter fulgte en diplomuddannelse i offentlig ledelse og en master i læring med speciale i forandringsprocesser. ”På universitetet lærte vi, at vi her hos os ikke synes noget. Vi véd det, eller vi undersøger det. Halvprivate holdninger duer ikke i det professionelle rum.”

En del af BaptistKirkens nyvalgte ledelse. Fra venstre Vibeke Dalsgaard. Christian Bylund, Tine Kragh, generalsekretær Torben Andersen, Bodil Højbak Møller og Lasse Åbom. Fraværende er Moses Lal Bawi Peng og Pia Duebjerg Andersen.

Det vil hun bl.a. bringe med til den nye ledelse i BaptistKirken sammen med den erfaring, at de vil blive mødt af mange holdninger og måske ikke så mange ’likes’. ”Dem skal vi give til hinanden. Men det er vigtigt at have de mange holdninger med i drøftelserne.”

Hvem er Vibeke?

Vibeke er et ordentligt menneske med en høj arbejdsmoral, stor ansvarsfølelse og et blik for de svage. ”Alle har nådegaver, men ikke alle gør så meget væsen af sig. Jeg ser dem og kan påskønne dem, selvom de arbejder i det stille.”

Vibeke har stadig sit sociale engagement og glædede sig meget, da vi som lille kirke udtalte os om de syriske flygtninge. ”Vi skal selvfølgelig ikke udtale os om alt muligt, men når det er nødvendigt med en kirkelig stemme, bør vi være der.”

Jeg har på mine gamle dage fundet en ro i at være elsket.

Som barn og ung havde Vibeke et lavt selvværd og troede, hun skulle gøre sig fortjent til andres kærlighed. ”Det ligger i mit DNA, at jeg skal gøre noget godt.” Vibekes skuldre bærer til tider meget af ansvaret, men hun er bevidst om, at det ikke er sandheden. ”Jeg skal altid huske på, at vi er flere om opgaven, og jeg skal have tillid til de andre.”

Energien og prioriteterne

Når man som Vibeke engagerer sig, er klar i mælet og ikke er bange for uenigheder, kan det ikke undgås, at man møder modstand. Her har troen og samtalerne med Gud givet Vibeke kræfter til at fortsætte med at kæmpe for det, hun mener, er det bedste. ”Jeg har også på mine gamle dage fundet en ro i at være elsket.”

Nu sidder jeg med en ledelse, der bestemt ikke er enige, og jeg bliver helt entusiastisk.

Smil og glæde kommer frem på Vibekes ansigt, når hun skal beskrive, hvor hendes energi kommer fra. ”Fra at være sammen med inspirerende mennesker med forskellige synspunkter. Selvom jeg er leder, er jeg også et udpræget holdmenneske, og jeg elsker uenighed og diskussioner, hvis det kan føre til konstruktive løsninger. Nu sidder jeg med en ledelse, der bestemt ikke er enige, og jeg bliver helt entusiastisk.”

”I min familie har vi som i min barndom altid diskuteret meget. På trods af, at vi er medlemmer af tre forskellige trossamfund og flere partier, er vi meget tætte, og vi deler synspunkter med stor fornøjelse.”

BaptistKirken

Vibeke er klar til at gå ind i revitaliseringsprocessen og er overbevist om, at det ender med en god fremtid for BaptistKirken. ”Vi har noget helt unikt at tilbyde omkring tro, demokrati og fællesskab, og det skal bevares. Jeg havde virkelig fornemmelsen af Helligåndens tilstedeværelse, da en krise blev ændret til et håb i løbet af den frokostpause, hvor menighederne fandt kandidater til ledelsen.”

Der er søsat mange gode initiativer de senere år, men det har ikke virket nok på helheden. Nu vil vi se på best-practice, samle det til en helhedsløsning og lave en synode eller et kirkemøde, som jeg kalder det.”

Den bedste beslutning, da jeg endelig blev døbt som 50-årig.

Vibeke glæder sig, fordi det jo handler om den kirke, hun elsker. ”Jeg tog den bedste beslutning i mit liv, da jeg endelig blev døbt som 50-årig.” Vibeke er meget taknemmelig for den måde Pandrup menighed bød hende velkommen, ydede omsorg og gav plads.

Tiden skal fordeles skarpt, men børnebørnene på 8 og 15 vil stadig blive prioriteret højt, og ”Jeg er god til at prioritere mellem arbejde og fritid.”

Mød Vibeke og hør hendes introduktion til arbejdet.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Umiddelbart inden LK1 blev det klart, at BaptistKirken efter valg til ledelsen ikke ville have en beslutningsdygtig ledelse. Jamie Lynn Cunningham trak sit kandidatur umiddelbart inden LK1. Jamies ”afbud” var fuldstændig uden dramatik og hovedpersonen oplyste selv om sin beslutning. Da Chin Chin (Biak Chin Par Lian), Chin Bethel Church Skjern, samtidig forlod ledelsen til fordel for en ansættelse som integrationsmedarbejder i BaptistKirken, var de valgtes antal reduceret til kun tre medlemmer.

Der mangler en

BaptistKirkens vedtægter er temmelig løse i forhold til antallet af medlemmer i ledelsen. I §7 kan man læse, at ”BaptistKirkens ledelse består af formanden og fire til seks medlemmer…”. Det giver stor fleksibilitet – indtil der kun er tre tilbage. Moses Lal Bawi Peng, CBC Esbjerg, var ikke på valg, mens Christian Bylund, Tølløse, og Bodil Højbak Møller, Herlev, var på valg og genopstillede.

”Med kun tre menige bestyrelsesmedlemmer opfylder vi ikke vores egne vedtægtskrav,” forklarede dirigent Bent Hylleberg. Hvis enkelte delegerede et kort øjeblik overvejede, at det var et mindre betydende problem, så blev de hurtigt revet ud af vildfarelsen da Bent fortsatte:
”Hvis vi ikke efterlever vedtægterne, kan det have konsekvenser både for samarbejdet med bankforbindelser og for vores godkendelse som trossamfund.”

Konsekvenser

Alle tilstedeværende forstod uden uddybende forklaring, at ”konsekvenser” ikke betød noget særlig positivt for BaptistKirken.

Der var brug for handling. Og det fik Landskonferencen.

Dirigenterne valgte at bruge ”undtagelsesparagraffen” i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference” – §5.5, der tillader ændringsforslag i sidste øjeblik, hvis der kan samles to tredjedeles majoritet af de afgivne stemmer.

Situationens alvor taget i betragtning var det ikke svært at samle cirka 100% opbakning til en ændret valghandling. På vej til frokost fik de delegerede endnu et alvorsord med fra dirigenten. Frit fortolket var budskabet:
”Find flere kandidater inden I kommer tilbage om en time!”

Krisens forløsning

Efter frokost fandt dramaet sin første forløsning: Hele seks kompetente kandidater blev opstillet til ”suppleringsvalget”. Umiddelbar glæde i forsamlingen og lidt hvisken på stolerækkerne om, at flere af kandidaterne vist var blevet spurgt tidligere, men havde sagt nej. En anonym delegeret kommenterede: ”Der er intet som en krise, der kan bringe os sammen…”

Valghandlingen forløb i to tempi: Først valg af de to ordinære kandidater gav overvældende opbakning til Christian Bylund og Bodil Højbak Møller. Derefter fulgte ”suppleringsvalget”, der gav valg til Pia Duebjerg Andersen, Lyngby, Lasse Åbom, Aarhus og Tine Kragh, Vrå.  Som suppleanter valgte Landskonferencen Christian Sofussen, Østhimmerland, Anne-Marie Winther, Vrå og Lisbeth Charlotte Emming, Odense.

Forløsningen var fuldstændig. Krisen var afværget – og mere til.

Eftertanke

Landskonferencen blev stillet over for en alvorlig udfordring: Manglende overholdelse af vedtægter får konsekvenser, negative konsekvenser. Ledelse og dirigenter havde kun kort tid til at finde løsninger. Det lykkedes – med landskonferencens hjælp. BaptistKirken har fået en fuldtallig ledelse og endda tre suppleanter. Men hvis en lignende situation indtræffer en anden gang vil det måske være en god idé at kaste et blik på §6.3 i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference”, der siger: ”Kandidater kan undtagelsesvis opstilles frem til selve valghandlingen.” Krisen havde ikke været mindre, men vejen til løsning havde måske været kortere ved brug af §6.3?

Relateret

• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere