Lyt til artiklen:

Da Baptist World Alliance lancerede Acts2Movement, var visionen en kirke i bevægelse, der lever som i Apostlenes Gerninger 2: med frimodighed, fællesskab, generøsitet og et levende vidnesbyrd. En af stierne handler om frihed – ikke kun som rettighed, men som kald til at leve evangeliet i samfundet og stå sammen med dem, hvis tro er truet. Trosfrihed er ikke bare et juridisk begreb, men en livsholdning, der forpligter os til solidaritet med dem, der forfølges for deres tro.

Acts2Movement

Du kan læse meget mere om Baptist World Alliance’s inititativ – Acts2Movement – i anledning af kirkens 1000 års fødselsdag i 2033 på websitet https://acts2movement.org/ (på engelsk). BaptistKirken holder inspirationsdøgn den 24.-25. april på Trinity i Fredericia med fokus på Acts2Movement: Overskriften er “Tro i bevægelse” og arrangementet sætter fokus på den enkeltes opgave. Kyle Henderson, BWA’s projektleder for Acts2Movement, giver et spændende oplæg om tankerne bag “A2M.”

Tro under pres – Danmark i et nyt lys

I Danmark er trosfrihed grundlovssikret, men kulturelt udfordret. Tro bliver ofte reduceret til en privatsag. Jan Áki Andreasen peger i baptist.dk(1) på, at udviklingen ikke er neutral, men formet af oplysningstidens skel mellem det private og det offentlige. Konsekvensen er en tavs norm: tro må gerne eksistere – bare den ikke fylder.

Denne “milde forfølgelse” er social. Den presser troen ud af det fælles rum og gør den mindre synlig. Udfordringen i Danmark er derfor ikke at overleve som kirke, men at bevare frimodigheden og tale klogt, respektfuldt og tydeligt ind i en kultur, der foretrækker tavshed.

Tro under pres – erfaringer fra Myanmar

For millioner af kristne verden over – blandt andet i Myanmar – er trosfriheden skrøbelig. Kristne udgør en minoritet i det overvejende buddhistiske Myanmar. I flere etniske områder – blandt andet blandt Chin, Kachin og Karen – er kristendommen udbredt, men ofte forbundet med marginalisering.

Efter militærkuppet i 2021 er kirker blevet bombet, ledere og præster arresteret, og mange lever som internt fordrevne eller flygtninge.

Illustration fra BWA’s materiale til Acts2Movement-kampagnen

Alligevel vidner kirker og missionærer fra flere missionsorganisationer, som chinkirkerne samarbejder med i Myanmar, om noget paradoksalt: Nu er det den bedste tid for evangelisation. Midt i nød, uro og krise søger mennesker håb. Når alt andet rystes, spørger mange efter noget, der kan bære. Evangeliet er ikke en teori, men en konkret trøst. Kristus er ikke en tradition, men et håb i mørket.

En missionær i en af vores kvindegrupper arbejder i et landområde omkring Mandalay. Husmenigheden i hendes hjem var vokset gennem fem år, da myndighederne forbød yderligere mødeaktivitet. Nu lejer hun lokale til møder og flytter med jævne mellemrum for ikke at vække opmærksomhed.

En tidligere missionær blandt burmesiske buddhister kommer i vores danske menighed. Hans vidnesbyrd er rystende. Lokale buddhistiske munke anmeldte ham til myndighederne. Flere gange blev han arresteret og tortureret af militæret. Hans tilstedeværelse minder os om, at trosfrihed aldrig må tages for givet. Han fortalte: “Lykken er ikke i et frit land, men der, hvor jeg lever i Guds kald.”

En global kirke – ét ansvar

Acts2Movement kalder os til at se kirken som én krop. Når én del af Kristi krop lider, lider alle (1. Kor., kap. 12, vers 26). Trosfrihed i Danmark må ikke føre til selvtilstrækkelighed, den skal føre til solidaritet. Trosfriheden udfordrer os til at se religions- eller trosfrihed som mere end fravær af forfølgelse. Det er friheden til at samles, bekende og tjene – og ansvaret for at stå sammen med dem, der forfølges for deres tro.

I Myanmar er Apostlenes Gerninger, kapitel 2, vers 47(2) ikke kun en historisk fortælling. Den bliver et nutidigt spejl.

De første kristne levede uden religiøs frihed og sikkerhed. De mødtes i hjem, delte det, de havde, og holdt fast i bønnen. Troen var ikke komfortabel – den var kostbar. Netop derfor var den synlig. Derfor er trosfrihed aldrig neutral – den kræver aktiv forvaltning. Spørgsmålet er ikke, om vi har frihed til at tro, men om vores tro er i bevægelse.

Læs mere på baptist.dk:
“En visionær plan for verdensmission” om Acts2Movement m.m. af Lone Møller-Hansen.

Noter til artiklen:
1 Kronikken ”Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald” den 4. oktober 2025. Link: https://baptist.dk/tro-er-ikke-en-privatsag-men-et-offentligt-kald/

2Apostlenes Gerninger, kap. 2, vers 47: De priste Gud og var vellidt af hele folket. Og dag for dag føjede Herren flere til dem, som blev frelst

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen:

Forestil dig, at det banker på hoveddøren. Du åbner og ind træder folkekirkepræsten sammen med politiet. Myndighederne skal hente jeres barn! I er ”døbere” – baptister. I har studeret bibelen sammen med andre troende og mener nu, at dåben er for den, der selv kan bekende sin tro. I døber ikke spædbørn. Politiet holder jer tilbage og truer med anholdelse, mens præsten bærer barnet til kirken og døber det.

Det var virkeligheden for baptister før trosfriheden blev indført med grundloven af 5. juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov

Retten til at praktisere sin tro

Som baptister har vi altid kæmpet for retten til både den frie tanke og den frie tro. Når det gælder troen, står vi kun til regnskab for Gud. Hverken statsmagten eller statsmagtens kirke skal bestemme, hvad vi tror eller hvordan vi praktiserer vores tro. Frihedstanken er fundamental for baptister.

Trosfriheden er sikret gennem grundlovens §67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Friheden til at tro

Den 3. december 2024 afholder Foreningen Åndsfrihed debatseminaret “Friheden til at tro” i Vartov. Seminaret fokuserer på trosfrihedens rolle i det offentlige rum og de udfordringer, den står overfor i lyset af stigende polarisering og en kommende revision af trossamfundsloven.

Seminaret byder på et bredt program med oplæg fra eksperter, paneldebatter med religiøse aktører, politikere og repræsentanter fra kommunerne.

• Nogle af de emner, der vil blive behandlet, er:
• Trosfrihed i et dansk og europæisk retligt lys
• Rammerne for trosfrihed i kommunerne
• Religionens rolle i det offentlige rum
• Trossamfundslovens revision

Tag del i debatten og deltag!

Detaljeret program og tilmelding findes her

Fra trosfrihed til trossamfundslov

Fra 1849 og frem til 2017 levede religiøse samfund udenfor Folkekirken i Danmark stort set uden indblanding fra statsmagten. Deres forhold blev kun sporadisk reguleret i forskellige love og bekendtgørelser.

Det sluttede med vedtagelsen af trossamfundsloven, også kendt som ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2017.

Trossamfundsloven opfylder løftet i grundlovens §69, der siger, at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trosfriheden under pres

Desværre er trosfriheden under pres i dag. Den øgede religiøse og kulturelle polarisering skaber et politisk pres for at stramme trossamfundsloven. Tidligere formand for BaptistKirken, Per Beck, udtrykker det:
“Problemet er ikke, at der er nogen, der vil begrænse vores trosfrihed… Men begrænsningen ligger i, at man gennem trossamfundsloven gang på gang prøver at lægge begrænsninger ind. Ikke så meget for at ramme de kristne kirker, som måske for at ramme andre trossamfund. Men da vi jo er et samfund, hvor man ikke må diskriminere efter religion, så rammer det os alle.”

I modsætning til mange politikere ser Per Beck religion som en potentiel løsning på samfundsproblemer. Han ønsker at fremme en positiv opfattelse af religion og dens rolle i samfundet. Derfor var Per også deltager i høringen om forskellig tro uden polarisering som Folketingets Kirkeudvalg afholdt den 20. november i samarbejde med organisationen Religion og Samfund (Resam).

Kan religionen spille en positiv rolle i forhold til polarisering i samfundet?

Høringen lagde op til at tale om tro og religiøsitet som et konstruktivt udgangspunkt for at fremme gensidig forståelse og respekt og modvirke polarisering i samfundet.

Repræsentanter for forskellige religioner var inviteret til at give et kort indlæg om tro uden polarisering.

Kirkeudvalget og Resams høring om religion og polarisering den 20. november 2024 (Foto: Folketingets TV)

Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund sagde blandt andet: “Religionen, som så mange taler om som kilden og nøglen til udfordringer og til konflikter, kan også være nøglen til løsningen.” Jair Melchior gav udtryk for, at religioner har potentiale til at bygge bro og skabe koalitioner netop på grund af forskellighed.

Naveed Baig, imam i Dansk-Islamisk Center havde fokus på det gode mellem mennesker: “Vi kan møde hinanden igennem godhed. Godhed er et ord, som er svært at definere, men jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. For igennem godhed kan vi også mødes på tværs af skellene i en tid, hvor der er meget polarisering.” Naveed Baig understreger vigtigheden af dialog og omsorgsfuld sameksistens for at mindske polariseringen.

Høringen gav også plads til andre stemmer end de religiøse. For eksempel sagde Eva Marie Lassen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder: “Der er ingen tvivl om, at religiøse aktører kan spille en meget vigtig rolle i kamp mod polarisering på grund af religion.” Hun pegede også på, at staten kan spille en aktiv rolle i at bekæmpe polarisering ved at inkludere religiøse stemmer i den demokratiske samtale.

Rune Løkkeberg, chefredaktør for Information bidrog med analysen: “Uenigheden i sig selv er ikke et problem. Uenigheden er, at vi står forskellige steder. Hver sin pol er heller ikke problem. Problemet opstår, når samtalen forstummer.” Hvis samtalen kan fastholdes argumenterede Rune Løkkeberg for, at polarisering kan være positiv, når den afspejler reelle konflikter i samfundet.

Trossamfundslovens indledning

Staten bør være medspiller

Per Beck er glad for høringens positive tilgang til at se religiøse samfund som bidragydere til mindre polarisering i samfundet. Derfor undrer det ham endnu mere, at staten gennem administrationen af trossamfundsloven i praksis lægger hindringer i vejen for de samme religiøse samfund:
”… det har ikke lige ramt os: Men i et tilsvarende trossamfund har en menighed fået frataget deres godkendelse, fordi de havde brugt et forkert ord i regnskabet. De har kaldt det menighedsbidrag i stedet for gaver.“

Det er Pers oplevelse, at kirkeministeriet fokuserer på kontrol i stedet for at vejlede trossamfundene. Hans ønske er:
”…at kirkeministeriet i højere grad ville se sig som vejleder end som kontrollant.”

BaptistKirken er med i kampen flere steder

I kampen for at sikre trosfriheden er Per Beck bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed. På BaptistKirkens vegne kæmper han her for, at ”Åndsfriheden forsvares ved at blive brugt. Den indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret til samme frihed.” Foreningen siger også, at ”Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses med lovgivning, men den kan – og skal – ikke sikres alene ved lov.”

Foreningen Åndsfrihed er medarrangør af debatseminaret: ”Friheden til at tro” i Vartov, København, den 3. december 2024. Her er der blandt andet fokus på en bred og grundlæggende samtale om religionens plads i det offentlige rum, og hvilke grænser der eventuelt er for trosfriheden. Seminaret stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig konflikt?

Per opfordrer alle, der deler interessen for trosfrihed, til at møde op. Seminaret er gratis.

En kamp der aldrig slutter

Kampen for trosfrihed er en kamp, der aldrig slutter. BaptistKirken kæmper for at sikre, at alle har retten til at tro og tænke frit – nu og i fremtiden.

I foråret 2025 skal Folketinget revidere trossamfundsloven. Trossamfundene er blevet hørt. Men ingen ved om revisionen medfører stramninger i forhold til at være kirkesamfund og kristen menighed. Om trossamfundsloven i praksis begrænser trosfriheden. Der er fortsat en kamp at kæmpe.

Per Beck siger: ”Det er formålet med indsatsen at prøve at påvirke holdningerne derhen, at religionen ikke er et problem, men kan være en del af løsningen. Derfor er det vores opgave at være med hvor vi kan, for at prøve at påvirke, at trosfriheden fortsat er gældende.”

Relateret

• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Lyt til artiklen:

Den 12. februar 2024 foreslog regeringen en ny model for samtykke til organdonation. I dag anvender vi i Danmark informeret samtykke, hvor organer kun kan udtages til transplantation fra en afdød person, når donor eller pårørende har givet samtykke til donationen. Regeringen foreslår, at vi i fremtiden anvender formodet samtykke. En model, der tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer. Derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker at være organdonor, skal man registrere sig med et ‘nej’.

Ingen teologiske forhindringer for organdonation

De 15 religiøse ledere indleder debatindlægget med at slå fast, at der ikke er teologiske forhindringer i hverken jødedom, kristendom eller islam for organdonation. I nogle traditioner ses organdonation som et udtryk for omsorg for medmennesket.

De religiøse lederes anliggende er ikke at diskutere for eller mod organdonation. De er alle sammen for. Derimod ønsker de at skabe opmærksomhed om den måde samfundet forvalter organdonation på. Især i en fremtid, hvor organdonation – måske – er baseret på formodet samtykke.

BaptistKirken har en stemme i Resam Forum

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen er en del af Resam Forum. Han har været med til at forfatte debatindlægget og fortæller om baggrunden:
”Resam ønsker generelt at blande sig i den offentlige debat, når der er spørgsmål om tro, etik og moral på dagsordenen. Og her kommer organdonation ind, efter regeringen kom med sit forslag om formodet samtykke.”

Ting tager tid

Torben fortæller, at det selvfølgelig tager tid, når en forsamling af religiøse ledere skal enes om en fælles udtalelse. Mange formuleringer bliver vendt og drejet, og til sidst når man frem til et resultat, alle kan stå inde for.

De pårørendes holdning er vigtig

Torben fremhæver især et enkelt punkt i debatindlægget, der betød meget for ham:
”Jeg har understreget, at for mig betyder både den afdøde og – især – de pårørendes holdning meget. Jeg vil ikke selv tage stilling til organdonation uden at involvere mine pårørende. Det har været en af mine holdninger igennem hele diskussionen.”

Denne indstilling er afspejlet i formuleringen i det endelige dokument, hvor der står:
”Et væsentligt aspekt i denne samtale er de pårørende, ikke mindst samvittighedsmæssigt. Hvilken position stiller jeg mine pårørende i? Et udtrykkeligt samtykke må ikke komme til at betyde, at en hjernedød krop bliver betragtet som et stenbrud, hvor man kan hente det, man har brug for.”

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Hvem ejer vores krop?

De 15 religiøse ledere peger også på, at ”den døde krop kan ikke uden videre betragtes som statens ejendom.” Denne holdning betyder måske, at gode organer går til spilde, hvis kritiske tidsfrister for transplantationer ikke kan overholdes. Men Resam Forum betragter det som et ”farligt spor”, hvis man udelukkende betragter den døde krop som ”et sted, hvor man kan hente organer.”

Torben fortæller om debatten i Resam Forum:
”Det vi opponerer kraftigt i mod er, at staten har ejendomsret til kroppen. Kroppen må tilhøre individet. Men samtidig er der et dilemma, fordi den individuelle stillingtagen helst skal komme samfundet til gavn.”

Organhandel er et problem

De religiøse ledere i Resam Forum ønsker også at få belyst, hvilke følger den kommercielle forretning med organer har for fattige mennesker i det globale syd.

”Selv om det handler om at redde liv, ønsker vi faktisk staternes indblanding i at opstille regler for organdonation over grænser. Ellers ender det med et frit marked, hvor etik og moral betyder mindre end økonomi. Det er allerede et område med en masse gråzoner, og vores holdninger til organdonation må ikke gå ud over verdens fattige,” mener Torben.

Organdonation på en værdig og respektfuld måde

Resam Forums debatindlæg på Altinget er gennemsyret af respekten for det enkelte menneske. Indlægget slutter med et ønske om, at vi i fællesskab sikrer, ”at mennesker kan give denne kæmpe gave til et andet menneske på en værdig og respektfuld måde.”

Link til artiklen på Altinget

Trossamfund: Den hjernedøde krop må ikke betragtes som et statsligt stenbrud, hvorfra man kan hente, hvad man vil

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Udtalelsen peger også på, at velfærd er andet og mere end velstand. I det danske samfund bliver økonomisk succes og økonomisk vækst brugt som de mest betydningsfulde indikatorer på et godt liv og et sundt samfund. Det er ensidigt og forfejlet, hævder de religiøse ledere. I udtalelsen hedder det blandt andet: “Menneskets værdi kan ikke reduceres til at være arbejdskraft og forbruger.”

Safia Aude, der er muslimsk lærd, udtrykker Resam Forums overvejelser:
“Vi må have en bredere og dybere samtale om den indflydelse, som økonomi har over vores liv. Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

“… Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

Mere end et års arbejde samlet i en udtalelse

I mere end et år har de religiøse ledere i Resam Forum arbejdet med økonomi. Fra overordnede betragtninger om menneskers værdi til konkrete ønsker om mere ligelig fordeling af goderne i det danske samfund. Der er set på jødiske, kristne og muslimske traditioner i forhold til økonomi, økonomer er blevet inddraget i samtalen og de religiøses samfunds erfaringer med hjælp til de fattigste er diskuteret.

De religiøse ledere ønsker ikke at sætte sig uden for samfundet. Tværtimod peger de på, at penge er nødvendige og at ingen af os lever uden for økonomien. Vi er alle sammen aktører i det økonomiske system, vi bidrager til det og vi trækker på det. Men vi må ikke lade penge bestemme, hvad livet egentlig skal handle om.

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Stigende økonomisk ulighed

Resam Forum peger på, at den økonomiske ulighed i Danmark er vokset over de seneste 15 år. Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden, men Resam hævder, at det er “målt på parametre, som ingen sætter spørgsmålstegn ved.” Hvilke parametre Resam anvender må stå hen i det uvisse, men læser man fx Danmarks Statistiks opgørelse af udvikling af ulighed fra 2020 til 2021 understøtter fx Gini-koefficenten påstanden. Gini-koefficientent er et udbredt mål for indkomstulighed.

De religiøse ledere anerkender, at Danmark i et globalt perspektiv er et rigt land. Men de mener samtidig, at rigdommen forpligter. Stigende ulighed kan underminere sammenhængskraften i samfundet og dermed også demokratiet.

Fokus på de fattigste

Der skal fokus på den del af befolkningen, hvor fattigdom er et reelt problem. Der findes grupper blandt unge uden et egentligt indtægtsgrundlag. Pensionister uden anden indtægt end folkepensionen er pressede. De fattige finder vi også blandt migranter, mennesker uden uddannelse og mennesker med diagnoser. Der findes grupper i samfundet, der lever under vilkår, der undergraver den menneskelige værdighed, hævder udtalelsen fra Resam Forum.

“Vi skal prioritere, at unge integreres i økonomien, og vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen, for eksempel når priserne stiger,” siger Jan Risan, leder af Frelsens Hær.

“… vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen.”

Bæredygtighed i forhold til ressourcer

De økonomiske konsekvenser af bæredygtighed eller mangel på samme bliver også behandlet i udtalelsen. Bæredygtighedsbegrebet skal opfattes bredt, for der er kommentarer både til vores ressourceforbrug og til den måde, det enkelte mennesker bruger sin tid på.

Overrabiner Jair Melchior siger:
“Vi vil gerne tale for en økonomi, hvor vi bruger flere penge på ting, der holder længere, og reparerer dem, når de går i stykker, og genbruger dem så længe som muligt.”

Hvis alle mennesker på jorden havde et forbrug som en gennemsnitsdansker, ville det kræve ressourcer svarende til fire jordkloder, skriver Resam Forum. Vi er også ved at miste sansen for ret og vrang, hedder det, når vi lader virksomheder producere varer, der er programmeret til at gå i stykker efter et stykke tid.

Bæredygtighed i forhold til mennesker

Bæredygtighed er også et tema i forhold til det enkelte menneske. I udtalelsen hedder det blandt andet, at: “Bæredygtighed handler også om at skabe hele og værdige rammer for, at vi kan leve vores liv ikke bare i ansvar for fællesskabet, men også for os selv.” I den forbindelse peger de kirkelige ledere på hviledagen som et væsentligt element til at bringe balance i vores liv – og som en modvægt mod en tiltagende 24/7/365-shoppingkultur. Men hviledagen er klemt – og måske snart glemt – i det moderne samfund. Formand for Frikirkenet, Tonny Jacobsen har følgende kommentar:
“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

Det personlige ansvar

Udtalelsen fra Resam Forum peger også på, at vi hver især har et ansvar. Når vi selv investerer vores pension eller får et pensionsselskab til at gøre det, så kan vi vælge investeringer, der understøtter muligheden for fortsat liv på kloden. Resam kalder det “langtidsholdbare” investeringer. Dem skal vi acceptere trods et muligt mindre afkast.

Det personlige ansvar handler også om at forfølge andre visioner for det gode liv, end dem øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst dikterer. De religiøse traditioner kan byde ind med alternative visioner for det gode liv: Liv, der rummer stilhed, opmærksomhed over for naturen og andre medmennesker, engagement i forhold til retfærdighed, forsoning og fredsskabelse og kontemplation.

Et ønske om samtale

De religiøse ledere ønsker at invitere til en samtale om økonomien i Danmark. En samtale om at udvikle en nation, uden at økonomien er den eneste faktor. En samtale om, hvordan vi tager vare på de svageste og udvikler en økonomi, der er i overensstemmelse med klodens ressourcer. En samtale om, at vi ikke skal tage fra de kommende generationer, men sikre, at mennesker i fremtiden kan leve værdigt.

Læs mere om Resam Forums udtalelse om økonomi

Læs hele Resam Forums udtalelse her
Læs kronikken i Kristeligt Dagblad den 10. august 2023 om emnet
Se de tilhørende videoer på Resams webside eller direkte på Vimeo:
Film 1: https://vimeo.com/852249039?share=copy
Film 2: https://vimeo.com/852251704?share=copy
Film 3: https://vimeo.com/852255014?share=copy
Film 4: https://vimeo.com/852257821?share=copy
Film 5: https://vimeo.com/852260034?share=copy

Andre udtalelser fra Resam Forum

Udtalelse om klimakrisen: Skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere
Udtalelse om: Et gæstfrit Danmark
Udtalelse om kriminalitetsforebyggelse: Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for
gengældelse i retsvæsenet 

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Skal vi så lukke og slukke? – eller kan vi finde tilbage til det i evangeliet, der taler tidsånden imod – ved at tale FOR værdierne i Guds Rige? – Vil vi insistere på det enkelte menneskes frihed og værdighed?

De første baptister var med til at bane vej for Grundloven med religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Den historie skal vi holde fast i, men vi handler i en anderledes tid – måske med Kirkeministeriet som modstander med massive bureaukratiske krav?

Vi har ikke enevælde som i 1839 – eller også har vor tids enevælde fået en anden indpakning? Manipulationen findes også på de bonede gulve i dag – selv om motiverne er uklare – men ønsker om at følge Guds anvisninger – det er det vist ikke.

Der er behov for en ny gennemsigtighed, som da de første baptister kæmpede for retten til at læse bibelen på egen hånd.

Lad os se på Grundlovens intention – og fortsætte med at tale imod tidens ånd.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Jeg har især fulgt med i Kristeligt Dagblad og på Kirke.dk og langt de fleste indlæg taler stærkt imod det. Det er også absurd og nok engang et udtryk for, at ”Christiansborg” ikke forstår, at mennesket i sit inderste væsen er religiøst og at tro ikke kan skilles fra det offentlige rum.

”Statsmagten skal holde sig fra borgernes tro, hvis Danmark stadig skal kaldes et frit land”, sagde Birthe Rønn Hornbech på Kirke.dk.

Anbefalingen sætter mere spørgsmålstegn ved vores religionsfrihed end en glemt kvindekamp. Jo, der findes negativ social kontrol i visse miljøer, men at sige at et tørklæde generelt er et udtryk for det, er ikke rigtigt. Forbud er ingen farbar vej mod noget, som i enkelte tilfælde stikker langt dybere.

En lov mod tørklæder i grundskolen vil også kunne betyde et forbud mod kristnes ret til at bære kors og jøder kalot. Vil vi et sådant Danmark?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Man mærker hensigten og bliver forstemt: Muslimerne skal trynes. Og alle andre trossamfund bli’r ramt. Problemet er, at de fleste (?) embedsmænd og politikere generelt anser religion for noget negativt. Hvornår bliver det almindeligt at skelne mellem syg og sund religiøsitet – og handle derefter?

Et af årets forslag – fra De konservative – gik ud på, at der skal fremsættes et lovforslag om, at flere ikke-anerkendte trossamfund skal tvinges til at lade sig registrere, så de kan kontrolleres af Kirkeministeriet. Et sådant forslag om tvang til registrering kan undre. Ifølge Grundlovens §67 må vi vel regne med fortsat at have religions- og forsamlingsfrihed uden registrering – hvis det er dét, vi som trossamfund ønsker?

Glædelig Grundlovsdag!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Han henviste både til de politiske strømninger i Danmark i disse år, og til BaptistKirkens ønske om at vise solidaritet med den lidende befolkning i Myanmar.

Her kan formandsberetningen læses i sin helhed:

Jeg tror enhver beretning for det seneste år i denne tid er præget af Covid-19.

Menighederne har løst opgaven med menighedsliv og Corona på forskellig vis. Elektroniske gudstjenester og andre aktiviteter har præget arbejdet i en række menigheder, og nogle medlemmer har benyttet sig af muligheden for at komme til gudstjeneste flere steder – også med stor geografisk afstand – samme søndag. Vi har manglet samvær og fællesskab, især hvis ikke elektronikken gav mulig for at hilse på hinanden før og efter gudstjenesten. Vi har måske oplevet at noget, der var en del af vores faste program, har kunnet undværes uden det store savn, og andet har vi taget som selvfølgeligheder og har nu set, at det betød et stort savn at undvære.

Som andre steder i samfundet tror jeg, det er vigtigt, at menighederne vurderer det seneste år og tager de elementer med fra Corona-tiden, som også giver god mening i en mere normal hverdag.

Forlængelse af generalsekretæren

For BaptistKirkens ledelse har antallet af møder har været som det plejer, men de fleste møder har været zoom møder. Alle mødetyper har fordele og ulemper, og vi vil prøve i det kommende år at lægge op til en kombination af fysiske og elektroniske møder, så vi både kan udnytte effektiviteten i det elektroniske møde med kortere tidsforbrug (bl.a. ingen rejsetid) og det fysiske møde, hvor pauser og småsnak kan være med til at give nye input og opbygge relationer.

Organisatorisk fremlægger vi forslag til justering af vedtægter for at styrke ledelsesarbejdet med flere hænder at fordele opgaverne på og et stærkere system til opstilling af kandidater til ledelsen.  Organisationen og vore regler skal være funktionelle og i orden, men alt i alt er det vigtigste, at vi finder organisationsformer, der styrker arbejdet og sammenhængskraften i vores kirke.

Til efteråret – 30. september – udløber Torben Andersens ansættelse som generalsekretær. Formand og næstformand har – på vegne af ledelsen – haft indledende samtaler med Hjørring Baptistkirke om en forlængelse af samarbejdet, som begge parter vurderer som meget velfungerende. Fra BaptistKirkens side har vi ønsket, at et kommende samarbejde kan betyde lidt mere tid til BaptistKirkens opgaver – og dermed lidt mindre tid til menigheden. Vi tror, det vil kunne styrke samarbejdet med menighederne, at generalsekretæren har flere ressourcer og bedre mulighed for menighedskontakt. Samtidig tror vi, at Torben Andersen på en god måde kan løfte denne opgave. Hjørring Baptistkirke har menighedsmøder i maj og juni, hvor mulighederne set fra menighedens side drøftes. Vi håber, at vi kan nå frem til en aftale, alle parter kan glædes ved.

Den vigtige kommunikation

Kommunikationen er vigtigere end nogensinde for os. De gode historier må fortælles, og jeg tror ikke, vi skal overse, at enkelte beretninger spiller en stor rolle. Vi ved, at pressen har større tilbøjelighed til at bære negative sager frem, f.eks. på det seneste, hvor en frikirkepræsts overgreb mod en række kvinder, er sendt på DR1 i den bedste sendetid. Jeg siger ikke, at grundlæggende forkerte handlinger skal skjules, men vi må gøre, hvad vi kan, for at der ikke skabes et fortegnet billede af det kirkelige liv. Derfor må vi gøre mest muligt for at fortælle de gode historier. Jeg hører til den del af befolkningen, der godt kan lide at følge ”folketingskanalen”, og det er jo ikke sjældent, at der henvises til sager fra medierne i den politiske argumentation.

30. september er BaptistKirken medarrangør af en tværkirkelig temadag med titlen, ”Når kirken svigter”. Her sættes fokus på, hvordan vi undgår overgreb i det kirkelige miljø, og hvordan vi handler, hvis overgreb finder sted.

For to år siden var vi glade for at kunne fastholde Lone Møller-Hansen i arbejdet med kommunikationsopgaver, og dette har fungeret rigtig godt, men vi bør alle hjælpe i kommunikationen med at gøre opmærksom på de gode historier, vi ser.

Jan Kornholts arbejde som menighedskonsulent har været meget udfordret af Corona situationen. Jans tilbud til menighederne gælder jo året ud, og Jan stiller sig efterfølgende til rådighed for ad hoc-opgaver.

I verden

Som kirke er vi placeret i verden og i det samfund, der blev vores.

Det politiske system udfordrer vores og andre kirker og religiøse samfund. Der synes at være et ønske om med alle midler at ramme visse rabiate religiøse grupperinger, hvad der kan være forståeligt. Men samtidig er der en ligegyldighed over, at dette på helt urimelig vis rammer kirker og religiøse grupper, der fungerer som en integreret del af samfundet. I min ungdom var slagordet: ”hellere lade en skyldig gå fri end dømme en uskyldig”. Dette synes at være vendt om i dag til: ”kan vi ramme en ’skyldig’ så skidt med, at vi rammer en række uskyldige”.

Det varslede lovforslag om prædiken-oversættelse til dansk er det seneste af disse tiltag. Dette vil være dræbende for vore etniske menigheder, og BaptistKirken har, sammen med nationale og internationale organisationer, protesteret kraftigt overfor regeringen. Vi skal fastholde protesterne, men man kan håbe, at når fremsættelsen af forslaget er udskudt gang på gang, skyldes det, at der breder sig en forståelse af, at ”dette forslag ikke har sin gang på jorden”

Det siges i skåltaler, at de demokratiske rettigheder ikke er vundet én gang for alle, men forsat må forsvares. Oplevelsen i de seneste år er, at dette gælder religionsudøvelse og religionsfrihed – her har baptister altid stået på barrikaderne, både for vores egen frihed og for at andre grupper nyder samme frihed.

Myanmar

I de seneste måneder har Myanmar fyldt mere i vores bevidsthed. Det er belastende for vore burmesiske brødre og søstre at være vidne til undertrykkelse og forfølgelse, der også rammer familie, venner og bekendte i Myanmar.

Vore migrantmenigheder med denne nationale baggrund har engageret sig i protesterne, og som Baptistkirke har vi støttet op, dels gennem arbejdskraft, hvor Lone Møller-Hansen, Moses Peng og Morten Kofoed særligt har været engageret, og også med mindre økonomiske bidrag – senest ved demonstrationen sidste lørdag i København, hvor mødet på Rådhuspladen blev ledt af generalsekretær Torben Andersen.

Kirken har altid spillet en rolle i det sociale arbejde i et samfund. Som baptister har vi måske ikke tradition for at denne del af tjenesten fylder mest, men i menighederne er der mange, der arbejder med julehjælp, familiestøtte, medvandrere mv. og dette er en central del af at være kirke.

BAM lukker ned

Baptisternes Afholdsmission (BAM) har i mange år været en del af det sociale arbejde med oplysning om misbrug, engagement i Kildegården og tidligere ”mandagsmøderne” i flere storbyer. BAM har påbegyndt sin opløsning, der er vedtaget på en generalforsamling, og skal vedtages igen på en kommende generalforsamling. Samtidig med denne proces har BAM modtaget et større beløb fra boet efter A-forsikringen. BAM har kunnet styrke Kildegaarden, oplysningsarbejde ud fra Kirken i Kulturcentret i Sæsing og desuden vil der efter aftale blive etableret en konto i BaptistKirken på 200.000 kr., der kan anvendes til lokale og nationale projekter, til oplysningsarbejde omkring misbrug og til socialt arbejde.

Samtidig med dette har vi i BaptistKirken fået gennemgået retningslinjerne for KSA – Kirkernes sociale arbejde, der med udspring i Silkeborg søges udbredt til hele landet. Her er der mulighed for at enkeltpersoner – i samarbejde med andre fra kirkelivet – kan være med til at hjælpe og støtte andre socialt udfordrede. Jeg tror, dette kan være en mulighed for vore menighedsmedlemmer. Også fordi det ikke kræver, at en menighed skal stille hele apparatet til rådighed, men at medlemmer – få eller mange – kan engagere sig.

Kurt Sørensen fra Silkeborg Baptistmenighed er formand for KSA og kan hjælpe med yderligere information.

Ansvaret for den svage

Vi lever i et luthersk land, hvor to-regimente læren om at skille det åndelige regime fra det verdslige regime præger samfundet, selvom vi som baptister naturligvis ikke er bundet af en luthersk doktrin, er vi jo alle præget af vore omgivelser.

Skal Bibelen bruges til at føre politik efter? Skal kirken handle politisk? Jeg tror ikke, vi kan skelne skarpt mellem et kristent liv og et politisk liv. Vi skal respektere, at vi som kristne kan tage forskellige politiske standpunkter, men vores kristne livsholdning vil altid præge de andre dele af tilværelsen – også når vi skal tage stilling. Oplever vi, at den svage angribes, vil ansvaret for næsten altid udfordre os til at søge handling.

 Ikke af verden

BaptistKirken deltager i et omfattende kirkeligt samarbejde. Vi har et godt samarbejde i Danske Kirkers Råd og har her oplevet, at kirkerne står sammen om at reagere mod urimeligheder, f.eks. forslaget om prædikenoversættelse, uanset om disse urimeligheder rammer egen kirke eller andre. I forlængelse af arbejdet i DKR er ”Himmelske dage”. Vi ser frem til at mødes til det kirkelige folkemøde i Roskilde i Kristi Himmelfarts-dagene 2022, hvor jeg håber, at også mange fra vore menigheder vil være med.

Efter to års pause ser vi frem til igen i fællesskab med Missionsforbundet, MBU og BBU, at kunne samles til sommerstævne i 2022. Den aftale, vi har om de fælles sommerstævner på Lindenborg, udløber i 2023 og skal derfor gentænkes. Som verden ser ud nu, har vi en forventning om at samarbejdet kan fortsætte. Vi har talt om forskellige områder, hvor BaptistKirken og Missionsforbundet kunne udbygge samarbejdet. Corona har sat overvejelserne på pause, men jeg forventer, at samtalerne kan genoptages i det kommende konference-år

SCMTs forlængelse

Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi, der er et samarbejde mellem Apostolsk kirke, BaptistKirken, Dansk Oase og Vineyard, samler teologistuderende om bl.a. netværksdannelse, menighedspraktik og at optage en tjeneste i en menighed. SCMT nærmer sig udløbet af den første tre-årige periode, hvor Borgfonden sammen med medlemskirkerne har bidraget til forløbet. I den kommende uge mødes repræsentanterne fra medlemskirkerne for at evaluere forløbet og drøfte mulighederne for at videreføre projektet i en ny periode.

BASIS – uddannelse for ikke teologer i forskellige teologiske temaer, gudstjenestens liturgi mv. – afsluttede første hold efter et to-årigt forløb i maj i år. Forløbet er blevet meget godt modtaget, og et nyt hold tilbydes efter sommerferien.

Ægtepar til Afrika

Samarbejdet i International Mission med kirker i Burundi, Rwanda og Myanmar er en central del af BaptistKirkens virke. Vi glæder os over den fælles tjeneste, hvor evangeliet har frit løb og hjælp til mennesker i en udfordret livssituation. Det er med stor glæde, at vi fra Landskonferencen kan udsende Lise og Jep Emming til tjeneste i Burundi og Rwanda med base i Rubura.

Tidsmæssigt bevæger vi os frem mod 2028, der er 100-året for begyndelsen af BaptistKirkens mission i Burundi. Er tiden ikke snart kommet til at trække os tilbage, kan man spørge om? Jeg tror, at så længe vi i et ærligt og ønsket samarbejde kan mødes som partnere i tjenesten, har vi en opgave at løse, samtidig med at opbygningen frem mod lokalt at tage størst muligt ansvar må være målet.

Den lutherske kirke fylder i sagens natur meget i det kirkelige landskab i Danmark. Det er spændende at følge debatten om gudstjenesteliturgi, samtaler om dåb og nadver og hvem der bestemmer i kirken.

Hvordan finder man i gudstjenesten et sprog, som når mennesker indenfor den fastlagte liturgi? Er den korte halvtimes gudstjeneste fremtidens gudstjeneste? Vi har mulighed for at prøve forskellige former for gudstjenesteformer uden at være bundet af højmesseordning eller andre liturgiske bindinger, og bør bruge vores frihed klogt.

Debatten omkring dåbssynet er ligeledes spændende set ud fra et baptistisk synspunkt. Flere og flere indlæg i debatten taler peger på, at det fødte barn er Guds barn uden en frelsende dåbshandling. Den islandske lutherske kirke har indført et ritual for barnevelsignelse i erkendelse af, at flere forældre ønsker, at dåben er udtryk for en personlig stillingtagen. De øvrige nordiske lutherske kirker har ikke ønsket en tilsvarende ordning – endnu!

Endelig er der flere, der stiller spørgsmål ved, med erfaringer fra Corona-året, om det er den rigtige kirkeordning, at staten kan koste rundt med kirken efter forgodtbefindende.

Som baptistkirke bør vi være opmærksomme i debatten og i en respektfuld samtale bidrage med vore erfaringer og holdninger.

Børn og unge

Det bør være en helt central opgave for os at formidle evangeliet til vore børn og unge, og i samarbejde med spejderne og BBU fortsættes dette arbejde. I flere af vore menigheder er der ganske få børn og unge. Vi må være kreative i at finde veje til, at der kan skabes miljøer, hvor evangeliet kan formidles på tværs af menigheder, ikke mindst for kristendomsklassekandidater. Spærrer forskellig teologisk tolkning for samarbejde, bør menighederne sætte sig sammen og finde et forløb, alle kan se sig selv i.

Ved siden af den organisatoriske samtale igangsætter vi efter sommerferien samtalen om BaptistKirkens identitet, som er kaldt ”præambelsamtaler”, idet en kommende fælles forståelse kan være baggrund for en senere formulering af indledningen af vores vedtægter – præamblen. Det vigtige er samtalen om, hvor vi som baptister er fælles med andre kristne, og hvor vi som baptister har et særligt bidrag i den kirkelige samtale – og hvordan tjenesten kan udformes i og mellem menighederne.

De, som tjener fællesskabet

Vi kan blive bange for de store opgaver, vi ser ligge foran os, og vi føler måske heller ikke altid, at vi er de bedste til at løse opgaverne – og andre kan være enige heri. I forbindelse med den elektroniske afstemning af forslagene og valgene i efteråret, fik jeg sendt et spørgsmål fra en menighed. Nu var mailen en fortsættelse af en korrespondance i menigheden (som jeg ikke tror, jeg skulle have set), og hvor menighedsrådsformanden skrev til menighedens repræsentanter:

” Jeg foreslår, at vi støtter alle kandidater med tre stemmer hver, selvom det ikke ligefrem er stjerner, der er opstillet til ledelsen.”

Så er det dejligt at synge eller læse salmen, som vi hørte til indledning ”Morgenstund har guld i mund” og i sidste vers læse: ”Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små, da randt for os guldterning!”

Vi har som baptistkirke og menigheder en opgave at løse i den verden, vi blev forvaltere af. Vi må søge efter måder, hvor vi sendes ud i ordets forkyndelse og i praktisk tjeneste for næsten. Vore kræfter må sættes ind på at inspirere og støtte hinanden i tjenesten, fordi Gud har kaldet os, og her har vi alle en plads og en opgave at løse. Vi læser i 1. Johannes brev 4: ”Vi elsker, fordi han elskede os først.” Således er vi bundet sammen i et handlende fællesskab som et resultat af Kristi kærlighed.

TAK

Læs også om Benny Klarholts indtryk fra landskonferencen.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 21. jul. 2025 - Dogmer eller økonomisk vækst?

Find flere

Man kan lovgive om tvangsoversættelser og dermed ødelægge den motivation til integration, som vi ser i ikke-dansk talende menigheder. Her er der brug for både modersmål og dansk for at vokse i troen.

“Det tager tid at lære at grine, græde og glædes på dansk” skriver de præster, som har et andet sprog end dansk, i et åbent brev til statsministeren.

Vi skal støtte dem i deres ønske om at kunne bidrage med deres erfaringer. De vil Danmark – og vil gerne vokse tættere sammen med det danske samfund. Det tager tid.

Jeg er selv dobbeltsproget kristen, for jeg mødte troen på Gud blandt baptister i USA. Da jeg kom tilbage, måtte jeg lære et nyt sprog – men det blev aldrig helt mit, selv om jeg har været præst, på dansk, i mange år.

Mit kristne modersmål er stadig engelsk.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald
• 21. jul. 2025 - Dogmer eller økonomisk vækst?
• 26. maj. 2025 - Forvist og forbudt – Anabaptister i Danmark
• 20. feb. 2025 - Dåben af de første anabaptister i Zürich

Find flere

Mens kristne organisationer løfter røsten i Danmark, vælter det ind med protester fra den internationale kirkeverden imod det varslede lovforslag omkring tvungen oversættelse til dansk af alle prædikener, der holdes på fremmede sprog. KEK, Kirkernes Europæiske Konference, Den katolske Kirke og Det Lutherske Verdensforbund har skrevet breve til den danske regering, og en protest er også på vej fra Baptisternes Verdens Alliance.

Overalt lyder der stor undren over, at et frihedselskende land som Danmark kan finde på at underminere religionsfriheden på denne måde.

KEKs formand Christian Krieger og generalsekretær Jørgen Skov-Sørensen skriver bl.a., at en sådan lov vil indikere til ”ikke-danskere, europæiske nationer og kristne fællesskaber, at der stilles spørgsmål ved deres religiøse praksis og tilstedeværelse, som bliver utvetydigt dømt problematisk.” Læs hele KEKs henvendelse her.

Generalsekretæren for den nordiske biskop-konference i Den katolske Kirke, Søster Anna Mirijam Kaschner påpeger, at en sådan lov ikke vil have konsekvenser for de uregistrerede radikale muslimske grupper. Hun siger til det katolske web-magasin The Tablet: ”Hvis man virkelig vil tackle problemerne med had-taler og modstand mod demokratiet, er det bedre at vise anerkendelse for de tros-fællesskaber, der forpligter sig på integration.”

Anerkender hensigten

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, der er Folkekirkens stemme både i Danmark og verden, har i går skrevet et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen. De skriver bl.a.: ”Vi støtter intentionen om åbenhed om indhold i religiøs forkyndelse. Derfor anerkender vi også modstanden mod religiøse prædikener, der anvendes til negativ social kontrol og begrænsning af den enkeltes frihed. Vi bifalder også den bredere politiske intention i forhold til integration for etniske minoriteter i et åbent og pluralistisk dansk samfund.

Vi frygter dog, at lovforslaget ikke vil have disse positive effekter, men derimod at en lov om øget kontrol undergraver de frihedsrettigheder og den integration, som forslaget skulle styrke.”

37,4 mio. kr. om året

De nævner fire områder, hvor lovforslaget vil fejle:

”Politisk sendes der et signal om religioners negative rolle i samfundet.

Historisk er forslaget et brud med den danske samfundsmodel for religion, der med afsæt i Grundloven bygger på en frihedstradition.”

De spørger: ”Er denne begrænsning af religionsfriheden proportional og ikke-diskriminerende i forhold til, om loven vil kunne afsløre religiøse forkyndere, der opfordrer til ulovligheder i deres prædikener?”

Og endelig har de lavet beregninger over, hvad oversættelse af prædikener vil koste:

”Der er 130 ikke-vestlige menigheder og i alt 279 ikke-dansksprogede menigheder. En oversættelse af 2½ A4-side fra en anerkendt translatør vil koste 2.575 kr. per prædiken. Hvis det skal gælde alle ikke-dansksprogede menigheder, vil det koste 37,4 millioner kr. om året. Vi anser dette for at være spild af ressourcer.”

Denne enorme sum skal kirkerne selv betale, har det fremgået af oplægget fra regeringen.

Læs hele brevet her.

”Vi vil Danmark”

57 præster fra kirker, hvor de taler et andet sprog end dansk, har også skrevet et åbent brev til statsministeren. Herunder tre af vore baptistpræster fra Ringe og Esbjerg.

De skriver bl.a.:

”Vi vil Danmark. Vi har meget at bidrage med. Og vi vil gerne vokse tættere sammen med det danske samfund. Men det tager tid at lære at grine, græde og glædes på dansk. Derfor er der behov for, at vi også kan mødes på vores modersmål og praktisere vores kristne tro.

Vi frygter den effekt, som det kan få i Europa og i resten af verden. Nogle af os kender til begrænsninger af religionsfriheden fra vores hjemlande. Fremover vil de spørge, hvorfor de ikke må begrænse religiøse mindretals udfoldelse, når et frit og demokratisk land som Danmark gør det!”

Læs hele deres henvendelse her.

BaptistKirkens ledelse er ligeledes ved at færdiggøre et brev til regeringen. BaptistKirken er den danske frikirke, der har størst andel af migranter. 15 af de 54 baptistmenigheder er migrantkirker eller internationale menigheder og vil blive ramt af en eventuel lov. Det samme vil mange etniske grupper i de danske menigheder, som holder gudstjeneste på deres modersmål.

Læs mere om Baptistkirkens brev til regeringen.

Relateret

• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald
• 21. jul. 2025 - Dogmer eller økonomisk vækst?
• 26. maj. 2025 - Forvist og forbudt – Anabaptister i Danmark
• 20. feb. 2025 - Dåben af de første anabaptister i Zürich

Find flere