Lyt til artiklen her:

Købnerkirken på Amager er en gammel spejdermenighed, men spejderkredsen blev lukket for mange år siden. Unge mennesker er siden kommet til menigheden. Nogle som selv har været spejdere hele deres unge liv – i Tølløse, Herlev og Vrå. De brændte for at lave spejderarbejde, men det skulle ikke være en døgnflue. Der skulle være ledere nok til, at det blev holdbart. Det var der i 2021.

Signe Lund Christensen, 40, Johanne Kofoed Lundegaard, 27, og Emma Boeriis, 25, er tre af de syv ledere i den nye spejderkreds, der nu tæller 23 spejdere. En storby-spejderkreds, som holder til på Skotlands Plads, et grønt område lige op til et stort socialt boligområde og lige ved siden af Købnerkirken.

Spejderne er for nylig blevet delt i flok og trop, så nu har de små nogle at se op til: ”Det er noget af det svære ved at starte fra scratch. Der er ikke nogle større spejdere, der kan vise de yngre, hvordan man gør.”

Fordele ved byspejderi

”Vi er meget synlige i bybilledet. Mange kommer forbi Skotlands Plads, mens vi holder spejdermøde torsdag aften. Når vi laver snobrød, dukker der ofte nogle børn op. De kan se os fra altanerne. Det er sjældent, man er så synlige som spejdere”, siger Signe og tilføjer, at selvom de er i byen, har de mange muligheder. De har fx været på Naturcenter Amager Strand for penge, de fik fra DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Herfra fik de også penge til to fine, nye telte. Men de mangler et sted, hvor de kan have rafter, så det kniber med at træne pionering.

Signe fortsætter: ”Vi propper ikke vildt meget natur ind i børnene, men på weekends bruger vi naturen mere. Og så elsker spejderne at samle skrald.” Og Johanne tilføjer: ”Og netop skraldeindsamling er en af de måder, hvor vi kan lære spejderne, hvordan man passer på naturen og klimaet.”

Signe fortæller om begejstrede bifald, når spejderne gjorde noget nyt.

Spejderne og menigheden

Johanne synes, det har været sjovt at starte noget nyt: ”Købnerkirken var en menighed, der savnede den energi, der er i spejderarbejdet. Mange har selv været spejdere og ledere, også her på Amager.” Signe, der også er menighedsrådsformand, fortæller om begejstrede bifald, når spejderne gjorde noget nyt.

Spejderne og nogle forældre deltager nu i familiegudstjenesterne, Lucia-optoget står spejderne for, ligeså fastelavn. Alle er oplagte anledninger, hvor børnene kommer i kirken. Er det dårligt vejr, er mødet indenfor i kirken.

Menigheden donerede fra starten to bålfade og 30 spejdertørklæder. Så var de ligesom i gang. Siden har det ikke været nok at have tørklæder. Spejderne er stolte af deres uniformer, som der helst skal være lige så mange mærker på, som der er på Emmas. Den er helt plastret til.

Alle børnene skal føle, at her er nogle voksne, der gider dem.

Taler ikke så meget tro

Talen falder på forkyndelse. Signe er hurtig: ”Vi er nok ikke den spejderkreds i landet, der har været bedst til at holde andagt. Vi taler ikke så meget om at tro, men handler på vores tro. Vi slår hårdt ned på dem, der taler grimt til hinanden. Her tilbyder vi et fællesskab til børn, der virkelig har brug for at være spejdere. Jeg gør mig umage med at sige til alle børnene, at jeg er sindssygt glad for at se dem, alle sammen. De skal have krammere. Alle børnene skal føle, at her er nogle voksne, der gider dem.” Flere af børnene er muslimer, kun tre er fra menighedshjem.

Johanne har en bog, ”Gud, ord og himstregimser”[1], som de er begyndt at læse i som afslutning på hvert spejdermøde. Det er i et hverdagssprog på børneniveau: ”Spejderne synes, det er hyggeligt. Ikke alle er kristne. Vi italesætter, at det ikke kun er rigtigt at være kristen. Hvis man ikke tror på bøn, så er det vigtigt, at man bare er stille.”

Johanne fortsætter: ”Vi gør meget ud af at være tydelige om, hvor vi hører til. Der skal ikke være nogen, der føler, at de bliver narret ind i et kristent fællesskab.” Og de synger altid spejdersangen ”Kære far” til slut – en bøn i sig selv.

Spejder er dér, hvor jeg lærer at leve min tro. Det er praktisk kristendom om, hvordan vi løser konflikter, hvordan man er sammen.

Levende tro

Johanne fortæller, at hun igennem sit liv har oplevet kirken som et sted, hvor hun hørte om Jesus: ”Spejder er dér, hvor jeg lærer at leve min tro. Det er praktisk kristendom om, hvordan vi løser konflikter, hvordan man er sammen.”

Signe tilføjer: ”Vi gør meget ud af, at alle børn er noget værd og kan noget. Til spejder kan alle bidrage. Selv de børn, der ikke tror, de kan noget, tror vi på. Når de oplever, at de faktisk godt kan sove hjemmefra, vokser de 10 cm. Vores mål er at få proppet noget selvværd ind i børnene. Nogle børn bliver kun set på, at de ikke kan sidde stille, høre en besked til ende. Samtidig er det vigtigt, at man skal prøve at være stille… – alle skal synes, det er rart at være her. Også de voksne. Ofte, når vi er færdige med et spejdermøde, siger vi voksne til hinanden: ’Tak for i dag! Hvor er det vidunderligt at lave spejder sammen med jer!’”

Johanne har slutreplikken: ”Det har virkelig været en positiv oplevelse at starte sin egen spejderkreds. Sammen med voksne, vi kan lide at bruge tid sammen med. Vi går også til spejder. Det er en hobby, vi har valgt. Det skal også være sjovt at være voksen hér.”

Læs også Grønne Hjerte i Regstrup.

[1] Merete Bandak: ”Gud, ord og himstregimser”, Lohse 2022

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen her:

Ved første øjekast virker Regstrup et kvarters kørsel sydvest for Holbæk ikke som noget særligt. Det er en typisk udkantsdansk mindre stationsby på godt 2000 indbyggere med Dagli’Brugs, hovedgade med nogle få butikker og et trinbræt med tilhørende billetautomat og læskur, som toget mellem Holbæk og Kalundborg stopper ud for én gang i timen.

Under den provinsielle overflade

En succesfuld vision om at integrere spejderarbejdet med lokalsamfundet.

Ved nærmere eftersyn afslører Regstrup noget ganske uventet, for nede ad hovedgaden knap en kilometer fra stationen ligger Grønne Hjerte som er Holbæk- og RegstrupSpejdernes spejderhytte. Hytte er faktisk en forkert betegnelse, for Grønne Hjerte er meget mere end bare en spejderhytte. Det er et projekt, eller rettere adskillige projekter, der bunder i en succesfuld vision om at integrere spejderarbejdet med lokalsamfundet.

Udgangspunktet var en spejderhytte

Idéen om Grønne Hjerte opstod i 2015. På det tidspunkt havde spejderkredsen lidt mere end 70 medlemmer, og den gamle spejderhytte fra 1973 lå gemt og klemt inde mellem Regstrup Å, parcelhuse og et plejehjem. Men så fik man pludselig mulighed for at købe et stykke grund ud mod hovedgaden, og 1200 m2 blev til 2000 m2.

Der blev bygget en stor bålhytte og faciliteter til klatring, og spejderkredsen blev meget mere synlig i bybilledet fysisk, men også i kraft af nye aktiviteter. Man begyndte med stor succes at arrangere bl.a. bålbio under åben himmel, Sankt Hans og Fastelavn i samarbejde med Dagli’Brugsen.

Spejderkredsen blev meget mere synlig i bybilledet fysisk, men også i kraft af nye aktiviteter.

Begivenhederne tog fart, og i 2018 blev der bygget et nyt, veldesignet anneks til spejdergrej: Koglen. Man købte endnu en nabogrund med værksted på den anden side af åen samt en shelterplads bagved plejehjemmet. I 2019 blev der her bygget to sheltere med 22 pladser, som skoleklasser kan benytte sig af.

Stigende aktivitetsniveau – flere spejdere

Spejderkredsens medlemstal voksede støt i takt med aktivitetsniveauet. Under corona rundede man 180 medlemmer – mere end en fordobling af medlemstallet på blot fem år! I dag kender alle i byen projekt Grønne Hjerte. Der er godt 140 medlemmer af spejderkredsen, som dermed er landets største, og den udgør ikke mindre end 16% af Danske Baptisters Spejderkorps målt på antal medlemmer.

Ikke mindre end 16% af Danske Baptisters Spejderkorps målt på antal medlemmer.

Der er spejdermøder i Regstrup hver mandag fra 17 til 21 med 16 ledere i fuldt sving med spejdermøder i patruljer, hele to roverklaner (spejdere på 24 år og opefter) samt forældrestøttet fællesspisning. Derudover er der familiespejder for 3-6 årige børn og deres forældre eller bedsteforældre hver anden søndag.

Udviklingsplaner

Det nyeste skud på Grønne Hjertes stamme er 1000 meter skoven: En 1700 m2 stor grund med masser af træer, en lille sø og en høj. En lille skov midt i byen. Læg dertil planerne om, at det værksted, man købte i 2018, skal omdannes til Drivkraften, et multifunktionshus malet i klassisk rød, svensk stil med vandturbiner i åen og solceller på taget.

Hertil kommer Kajakzonen ved havnen i Holbæk, hvor kredsens 17 kajakker og 3 kanoer kan benyttes af spejdere og andre, der trænger til en tur på fjorden. Endelig er der planer om etablering af Skovens Portal ved spejdernes gamle hytte ved Jerndals Mølle i Hvalsø. Projekter og visioner er der nok af hos Holbæk- og RegstrupSpejderne!

Idémager og bagmand

Men hvor kommer alle de idéer fra? Hvad med penge til aktiviteter og ikke mindst grunde og byggerier? Hvem har energien og tiden til at drive noget så omfattende?

Hvem har energien og tiden til at drive noget så omfattende?

Bagmanden og initiativtageren er Jimmy Singerholm på 39 år. Han har været baptistspejder i mere end 32 år og er én af kredsens tre kredsførere. I dag viser han rundt på spejdergrunden i Regstrup, hvor han har brugt ufatteligt mange timer. Hytten benyttes flittigt også af andre end spejderne. I dag er der ADHD-café i salen, et kommunalt tilbud til borgere med den diagnose og deres pårørende.

Jimmy er udover at være idémager også ansvarlig for kredsens eksterne relationer. Han bruger 18-22 timer om ugen på spejder ved siden af sit fuldtidsjob som tømrer. Han søger fonde, laver lobbyarbejde hos lokalrådet og kommunalpolitikere, netværker med naboer og venner af spejderne samt brugerne af kredsens mange faciliteter. Desuden skal der laves førerpleje og førertræning, arrangeres og afholdes spejdermøder, weekendture og kredssommerlejre, som fx sommerlejr på Færøerne i 2024.

”Siden 2015 har vi modtaget et sted mellem 3,5 og 4 millioner kroner fra almennyttige fonde og i kommunaltilskud”, siger Jimmy og smiler. Det tager lang tid og kræver tålmodighed. Samarbejdet med Holbæk Kommune fungerer rigtig godt, og på kommunen kan man nemt se idéen i og nytten af projekt Grønne Hjerte.

Grønne Hjerte

Rundvisningen på Grønne Hjerte slutter foran gavlen til spejderhytten i hovedgaden, hvorpå en lokal graffitimaler har lavet et gigantisk maleri. På kunstværket sidder tre spejdere ved kanten af Regstrup Å og hygger sig i det fri: ”For i Regstrup foregår 95% af alt spejderarbejde udendørs i naturen”, forklarer Jimmy Singerholm.

Spejder er så meget mere end bare knob og bål

”Spejder er så meget mere end bare knob og bål”, står der på spejderkredsens facebookside, og intet kunne være mere sandt. I Regstrup er spejderiet byens puls. Det er en vision om stærke venskaber, spændende aktiviteter og oplevelser i naturen. Det er Grønne Hjerte!

Læs også ‘Spejderlivet – en dannelsesrejse’.

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen her:

Da jeg var syv år, gik jeg i klasse med Mette, der var spejder, og jeg spurgte hende, om jeg kunne blive spejder. Og så begyndte jeg som ’lærke’ i Nørresundby. Jeg blev døbt, da jeg var knap elleve år. Min spejderfører var med til min dåb, og hun hjalp mig til et spejdermøde med at fortælle, hvad det er at blive døbt som baptist.

Særligt fællesskab

Spejderarbejde emmer af eventyr, leg, udeliv og gode udfordringer. De fleste tidligere spejdere tænker tilbage på helt sublime oplevelser på lejr og ved de ugentlige møder – oplevelser, som har bidt sig fast, fordi der er en særlig forbundethed og et særligt fællesskab. Der er nok også nogen, der mislykkedes i forhold til spejderfællesskabet.

De rå blå fra Vrå

De første kredse blev etableret i 1930. Vrå kreds blev stiftet i 1972, og gennem kredsens 50 år har mindst 1.000 børn været baptistspejdere i Vrå. Folk i byen kender bedst kirken gennem spejderarbejdet. Mens mange spejdere har et hus/mødested i naturen, fungerer Vrå Baptistkirke og dens store grund som ’klubhus’. Her mødes hele kirkens arbejde inklusive spejderarbejdet. Når forskellige grupper skal dele køkken og andre vigtige lokaler, er det nødvendigt at forstå fællesskab som en fælles forpligtelse og ansvar.

Nødvendigt at forstå fællesskab som en fælles forpligtelse og ansvar.

Det gælder i det store som økonomi fx til nyinvesteringer, og ikke mindst i det små, som at være fælles om kaffedåserne, og at det er ok for alle at bruge maden og mælken i køleskabet, medmindre det er mærket ’reserveret’. Det kræver vilje at huske at købe småkager på spejdernes konto, hvis småkagerne er brugt til førermødet. Vi har en dygtig køkkenmand – selv tidligere spejder – og det betyder noget, at han bliver respekteret for sin frivillige indsats. Det gør vi bedst ved at snakke sammen og følge de regler, der er for brug af fx køkken og rengøringsmidler. Og at der findes nåde i betydningen ’en large holdning til hinanden’ de forskellige grupper imellem!

DBS i Vrå er stadig en stor, velfungerende spejderkreds, fordi menighedsfolk altid har støttet spejderarbejdet praktisk. Stærke familiebånd og venskaber mellem en flok mænd og kvinder, der er vokset op i menigheden og har taget venner med i menigheds- og spejderarbejdet, har en stor betydning for kontinuiteten i Vrå kreds.

Sport er ofte præget af en stærk konkurrencementalitet, som ikke tiltaler alle børn. Det er en kunst at give plads til alle børn, hvor mange er vant til at blive betragtet som verdens centrum, og andre er meget stille. Det er spejderlivet måske særlig godt til, fordi det er et udendørs liv med forventning om, at alle gør deres bedste. Spejderarbejde såvel som menighedsarbejde kræver rummelighed, tålmodighed og accept.

Spejdere og tro

Forkyndelse har altid været en del af spejderlivet. Den skal være enkel og gerne tilsat leg eller aktivitet. En ’grøn’ kristendom går godt igennem til spejderne. Vi forkynder Gud som skaber og opretholder, og den vi elsker ved at passe på skaberværket; og Jesus som ven, og den vi kan gå til og bede om hjælp.

Forkyndelse har altid været en del af spejderlivet.

At forkynde for børn i dag kræver indlevelse i en kultur med stor uvidenhed om bibelhistorie, og et stort kendskab til børneliv med angst, ensomhed, enorm travlhed, begrænset udeliv, forvirring, curlingforældre m.m.

Børn – dengang og nu

Hvad er forskellen på de spejderbørn, vi har i dag, og dem, vi selv var, eller dem vi kendte for kun 10-15 år siden?

Børn i dag har ikke lært ’gadereglerne’. Altså hvordan børn i forskellige aldersklasser leger med hinanden og lærer at lege uden voksnes indblanding. Fri leg giver sociale kompetencer. Når man leger med andre, lærer man sig selv at kende, sine styrker og svagheder. Hvordan man leger med andre, og hvordan man tror på sig selv, er vigtige kompetencer. Børn i dag har tendens til at tåle mindre modstand. De er mere bløde og mindre modstandsdygtige overfor stress – og de har forældre med på sidelinjen, lige meget hvor de færdes.

Spejdere i 100 år

I 2007 havde spejderbevægelsen eksisteret i 100 år. I begyndelsen var metoden og pædagogikken helt unik og brød totalt med det almindelige syn på børn og unge. I dag findes der vel ikke den skole, hvor man ikke arbejder i smågrupper, eller den børneinstitution, der ikke laver bål og snobrød og tager på tur i naturen.

Det er ganske udmærket, men det er ikke spejderarbejde. Hele spejderbevægelsens værdigrundlag mangler, nemlig at udvikle børn og unge til ’hele’ mennesker. Spejderlov og -løfte giver retningslinjer for det bærende værdigrundlag, der af spejderbevægelsens verdensorganisationer er formuleret: ”Duty to Self, Duty to Others, Duty to God” – ’du er forpligtet overfor dig selv, overfor andre og overfor Gud’.

Læs også Her er alle børn værdifulde.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker

Find flere

Lyt til artiklen her:

Troels Forchhammer:

• medlem af Det Danske Spejderkorps i 50 år
• har siden 2008 arbejdet nationalt og internationalt med at definere det gode spejderarbejde og spejderidéen
• har været med til at beskrive Spejdermetoden for DDS, for Foreningen Spejderne og for WOSM

Spejderbevægelsens stifter, Lord Robert Baden-Powell, har beskrevet målet med spejderarbejdet som at udvikle kvinder og mænd som medborgere gennem de tre H’er: ’Health, Happiness and Helpfulness’,[1] men han vender ofte også tilbage til, at målet er at udvikle ’karakter’: “Det er vigtigere end noget andet for en knægt, som skal skabe sig en plads i livet.”

Målet er at udvikle hele mennesker

I den moderne spejderbevægelse er der enighed om, at spejderarbejdet skal udvikle børn og unge som hele mennesker; det vil sige socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt og åndeligt samt et sjette element, som man bruger forskellige ord for. WAGGS kalder det ’moralsk udvikling’, mens WOSM taler om ’karakterudvikling’.[2] De danske spejderkorps undgår begge begreber. KFUM-Spejderne i Danmark og Danske Baptisters Spejderkorps taler om ’at udvikle sig selvstændigt’, mens Det Danske Spejderkorps (DDS) bruger udtrykket ’identitetsmæssig udvikling’. I artiklen her vil det blive betegnet karakterudvikling.

Uanset ordvalg er der enighed om, at social, fysisk, intellektuel, følelsesmæssig og åndelig udvikling – det hele smelter sammen i karakterudviklingen. Det peger frem mod spejderbevægelsens mål om at udvikle aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere i vores lokale, nationale og internationale samfund. Personlig udvikling er spejderbevægelsens udtrykkelige formål, og fordi det sociale, fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige indgår i karakterudviklingen, får den personlige udvikling to retninger – indad og udad.

Personlig udvikling er spejderbevægelsens udtrykkelige formål.

Ansvar for sig selv

Uanset navn har karakterudvikling en indadrettet virkning. Det drejer sig om at sammensmelte alle den personlige udviklings elementer og at leve med integritet – at “leve oprigtigt efter sit værdisystem med selvrespekt og selvværd. At tage ansvar for sin egen udvikling og sine egne handlinger.” Ud over værdier som respekt, loyalitet, og ansvarlighed, ligger der i den indadrettede side af karakterudviklingen også det at have både mod og vedholdenhed til at gennemføre at gøre det rigtige, det gode.

Her handler det om det aktive medborgerskab – viljen til at gøre en positiv forskel i verden.

Ansvar for andre

Den anden retning er, naturligvis, udad. Her handler det om det aktive medborgerskab – viljen til at gøre en positiv forskel i verden, til at hjælpe andre mennesker, til at værdsætte forskellighed og at respektere sine medmennesker. Samtidig handler dét også om vores forhold til den naturlige verden: Om respekt for alt liv og for naturens indbyggede værdi.

Et dannelsesprojekt

I en dansk spejdersammenhæng er det nemt at forstå spejderbevægelsens formål om at udvikle børn og unge som et dannelsesprojekt.

Spejderbevægelsens dannelsesprojekt er i meget høj grad drevet af de værdier, der ligger til grund for spejderarbejdet. De værdier er dels udtrykt i Spejderloven og Spejderløftet, og dels i tre søjler, der beskriver, hvordan en spejder forholder sig til det åndelige, til sin omverden og til sig selv. Det værdisæt danner grundlag for det ideal, som spejderbevægelsens dannelsesproces – eller karakterudvikling –stræber imod.

Spejderbevægelsen tager sit udgangspunkt i værdier, i tanken om det aktive medborgerskab og i ønsket om at udvikle hele mennesker. Specifikke kundskaber og færdigheder er mindre vigtige – de er et virkemiddel snarere end et egentligt mål.

Læs også “En helt anden virkelighed”.

[1] Oversat: Sundhed, Glæde og Hjælpsomhed

[2] WAGGS og WOSM: Henholdsvis pige- og drengespejdernes verdensorganisationer

Relateret

• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026

Find flere

Lyt til artiklen her:

I spejderarbejdet mødes menigheden og det omgivende samfund. En del af spejderne og førerne har deres rod i baptistmenigheden, men virkeligheden er ofte, at flertallet er uden kontakt med menighedens liv. Det betyder, at spejderarbejdet bliver kontaktfladen til menighedslivet og det sted, hvor spejderne møder kristen tro og livsholdning.

Alle spejdere og førere lever størsteparten af deres liv i det sekulære samfund, hvad enten de er tilknyttet menigheden eller ej. Selv i mange menighedshjem, hvor troen spiller en rolle, er hverdagen uden andagt, uden bøn, og børnene lærer fx ikke at bede aftenbøn: ’Bede – det er noget, vi gør i kirken’.

En alternativ virkelighed

I den sammenhæng giver spejdernes lejrliv en helt særlig mulighed. På weekendture og især på sommerlejr etableres en fælles virkelighed. Alle deltagerne er rykket ud af deres respektive hverdage og ind i en ny virkelighed, hvor det er muligt at skabe rammer for en livsform med en anderledes struktur.

Lejrens anderledes virkelighed gør det muligt at se bort fra hverdagens ritualer og etablere et alternativ. Derfor bliver det naturligt, at alle dage indledes med morgenandagt og afsluttes med aftenandagt ved lejrbålet, og alle måltider indtages i fællesskab omkring bordet og indledes med at synge bordvers. Det, der for mange af deltagerne er utænkeligt i hverdagen, er et naturligt ritual på spejderlejr, for ’sådan gør vi her’. Det er lejrens virkelighed – en virkelighed, der gør det naturligt at gå til nadvergudstjeneste i lejrkirken på Øksedal flere aftener i løbet af en uges lejr og sidde i stilheden og dele brød og vin med de kammerater, man har delt dagens arbejde og leg med.

For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Lejrens virkelighed er i høj grad defineret af, at spejderne er i naturen, og lejrens liv foregår under åben himmel. Naturoplevelser fylder bevidstheden i langt højere grad end i en hverdag med skolegang, sport og computerspil. Spejderne oplever naturens mangfoldighed. Det giver et naturligt afsæt for at forkynde, at naturen – og vi selv – er Guds skaberværk. For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Førstehåndsoplevelse af kristen tro

Lejrens alternative virkelighed er en enestående mulighed for at give spejderne førstehåndsoplevelser af tro. Hverdagslivet byder på få muligheder for at få eller formidle trosoplevelser, men fællesskabet på en uges sommerlejr eller en oplevelsesrig weekendtur gør det muligt at skabe et rum, hvor troen kan komme til udtryk.

Spejderne får mulighed for at opleve et tros-øjeblik, når fællesskabet sætter troen på dagsordenen ved at fortælle bibelhistorie og forklare, hvad tro er – på den udgave af det danske sprog, som er naturligt for en 10-årig spejder.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede – både Fadervor, ridderbønnen og forskellige skrevne bønner, men først og fremmest den personlige bøn, der mest af alt er en samtale med Gud. Har spejderne fået det med sig, har de fået en værdi, der kan bære livet.

Næstekærlighed som kristen livsform

Netop fordi spejderne er udenfor hverdagens rammer, er det muligt at give dem en førstehåndsoplevelse af et fællesskab defineret ved næstekærlighed. Lejrens hverdag kan etablere et fællesskab, hvor det kristne menneskesyn danner fundament.

Her er vi alle lige, for vi er alle skabt i Guds billede, og her møder vi hinanden med respekt uanset evner, erfaringer og alder. Ingen er vigtigere end andre, og ingen lades i stikken. Vi støtter og hjælper hinanden og tager vare på hinanden. Alle har en opgave, og alle har betydning. Og ikke mindst: Her hjælper vi alle hinanden, og vi bliver ved, til alle er færdige.

Det fællesskab giver en naturlig mulighed for at tale med spejderne om netop næstekærligheden og om Jesus Kristus, der har lært os, at ’Du skal elske Herren din Gud – og din næste som dig selv’.

Dybest set skal lejren gøre gudsrigets etik virkelig – så godt, som vi nu formår det.

Læs også En gang spejder, altid spejder.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker

Find flere