Lyt til artiklen:

Den 12. februar 2024 foreslog regeringen en ny model for samtykke til organdonation. I dag anvender vi i Danmark informeret samtykke, hvor organer kun kan udtages til transplantation fra en afdød person, når donor eller pårørende har givet samtykke til donationen. Regeringen foreslår, at vi i fremtiden anvender formodet samtykke. En model, der tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer. Derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker at være organdonor, skal man registrere sig med et ‘nej’.

Ingen teologiske forhindringer for organdonation

De 15 religiøse ledere indleder debatindlægget med at slå fast, at der ikke er teologiske forhindringer i hverken jødedom, kristendom eller islam for organdonation. I nogle traditioner ses organdonation som et udtryk for omsorg for medmennesket.

De religiøse lederes anliggende er ikke at diskutere for eller mod organdonation. De er alle sammen for. Derimod ønsker de at skabe opmærksomhed om den måde samfundet forvalter organdonation på. Især i en fremtid, hvor organdonation – måske – er baseret på formodet samtykke.

BaptistKirken har en stemme i Resam Forum

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen er en del af Resam Forum. Han har været med til at forfatte debatindlægget og fortæller om baggrunden:
”Resam ønsker generelt at blande sig i den offentlige debat, når der er spørgsmål om tro, etik og moral på dagsordenen. Og her kommer organdonation ind, efter regeringen kom med sit forslag om formodet samtykke.”

Ting tager tid

Torben fortæller, at det selvfølgelig tager tid, når en forsamling af religiøse ledere skal enes om en fælles udtalelse. Mange formuleringer bliver vendt og drejet, og til sidst når man frem til et resultat, alle kan stå inde for.

De pårørendes holdning er vigtig

Torben fremhæver især et enkelt punkt i debatindlægget, der betød meget for ham:
”Jeg har understreget, at for mig betyder både den afdøde og – især – de pårørendes holdning meget. Jeg vil ikke selv tage stilling til organdonation uden at involvere mine pårørende. Det har været en af mine holdninger igennem hele diskussionen.”

Denne indstilling er afspejlet i formuleringen i det endelige dokument, hvor der står:
”Et væsentligt aspekt i denne samtale er de pårørende, ikke mindst samvittighedsmæssigt. Hvilken position stiller jeg mine pårørende i? Et udtrykkeligt samtykke må ikke komme til at betyde, at en hjernedød krop bliver betragtet som et stenbrud, hvor man kan hente det, man har brug for.”

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Hvem ejer vores krop?

De 15 religiøse ledere peger også på, at ”den døde krop kan ikke uden videre betragtes som statens ejendom.” Denne holdning betyder måske, at gode organer går til spilde, hvis kritiske tidsfrister for transplantationer ikke kan overholdes. Men Resam Forum betragter det som et ”farligt spor”, hvis man udelukkende betragter den døde krop som ”et sted, hvor man kan hente organer.”

Torben fortæller om debatten i Resam Forum:
”Det vi opponerer kraftigt i mod er, at staten har ejendomsret til kroppen. Kroppen må tilhøre individet. Men samtidig er der et dilemma, fordi den individuelle stillingtagen helst skal komme samfundet til gavn.”

Organhandel er et problem

De religiøse ledere i Resam Forum ønsker også at få belyst, hvilke følger den kommercielle forretning med organer har for fattige mennesker i det globale syd.

”Selv om det handler om at redde liv, ønsker vi faktisk staternes indblanding i at opstille regler for organdonation over grænser. Ellers ender det med et frit marked, hvor etik og moral betyder mindre end økonomi. Det er allerede et område med en masse gråzoner, og vores holdninger til organdonation må ikke gå ud over verdens fattige,” mener Torben.

Organdonation på en værdig og respektfuld måde

Resam Forums debatindlæg på Altinget er gennemsyret af respekten for det enkelte menneske. Indlægget slutter med et ønske om, at vi i fællesskab sikrer, ”at mennesker kan give denne kæmpe gave til et andet menneske på en værdig og respektfuld måde.”

Link til artiklen på Altinget

Trossamfund: Den hjernedøde krop må ikke betragtes som et statsligt stenbrud, hvorfra man kan hente, hvad man vil

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Udtalelsen peger også på, at velfærd er andet og mere end velstand. I det danske samfund bliver økonomisk succes og økonomisk vækst brugt som de mest betydningsfulde indikatorer på et godt liv og et sundt samfund. Det er ensidigt og forfejlet, hævder de religiøse ledere. I udtalelsen hedder det blandt andet: “Menneskets værdi kan ikke reduceres til at være arbejdskraft og forbruger.”

Safia Aude, der er muslimsk lærd, udtrykker Resam Forums overvejelser:
“Vi må have en bredere og dybere samtale om den indflydelse, som økonomi har over vores liv. Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

“… Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

Mere end et års arbejde samlet i en udtalelse

I mere end et år har de religiøse ledere i Resam Forum arbejdet med økonomi. Fra overordnede betragtninger om menneskers værdi til konkrete ønsker om mere ligelig fordeling af goderne i det danske samfund. Der er set på jødiske, kristne og muslimske traditioner i forhold til økonomi, økonomer er blevet inddraget i samtalen og de religiøses samfunds erfaringer med hjælp til de fattigste er diskuteret.

De religiøse ledere ønsker ikke at sætte sig uden for samfundet. Tværtimod peger de på, at penge er nødvendige og at ingen af os lever uden for økonomien. Vi er alle sammen aktører i det økonomiske system, vi bidrager til det og vi trækker på det. Men vi må ikke lade penge bestemme, hvad livet egentlig skal handle om.

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Stigende økonomisk ulighed

Resam Forum peger på, at den økonomiske ulighed i Danmark er vokset over de seneste 15 år. Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden, men Resam hævder, at det er “målt på parametre, som ingen sætter spørgsmålstegn ved.” Hvilke parametre Resam anvender må stå hen i det uvisse, men læser man fx Danmarks Statistiks opgørelse af udvikling af ulighed fra 2020 til 2021 understøtter fx Gini-koefficenten påstanden. Gini-koefficientent er et udbredt mål for indkomstulighed.

De religiøse ledere anerkender, at Danmark i et globalt perspektiv er et rigt land. Men de mener samtidig, at rigdommen forpligter. Stigende ulighed kan underminere sammenhængskraften i samfundet og dermed også demokratiet.

Fokus på de fattigste

Der skal fokus på den del af befolkningen, hvor fattigdom er et reelt problem. Der findes grupper blandt unge uden et egentligt indtægtsgrundlag. Pensionister uden anden indtægt end folkepensionen er pressede. De fattige finder vi også blandt migranter, mennesker uden uddannelse og mennesker med diagnoser. Der findes grupper i samfundet, der lever under vilkår, der undergraver den menneskelige værdighed, hævder udtalelsen fra Resam Forum.

“Vi skal prioritere, at unge integreres i økonomien, og vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen, for eksempel når priserne stiger,” siger Jan Risan, leder af Frelsens Hær.

“… vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen.”

Bæredygtighed i forhold til ressourcer

De økonomiske konsekvenser af bæredygtighed eller mangel på samme bliver også behandlet i udtalelsen. Bæredygtighedsbegrebet skal opfattes bredt, for der er kommentarer både til vores ressourceforbrug og til den måde, det enkelte mennesker bruger sin tid på.

Overrabiner Jair Melchior siger:
“Vi vil gerne tale for en økonomi, hvor vi bruger flere penge på ting, der holder længere, og reparerer dem, når de går i stykker, og genbruger dem så længe som muligt.”

Hvis alle mennesker på jorden havde et forbrug som en gennemsnitsdansker, ville det kræve ressourcer svarende til fire jordkloder, skriver Resam Forum. Vi er også ved at miste sansen for ret og vrang, hedder det, når vi lader virksomheder producere varer, der er programmeret til at gå i stykker efter et stykke tid.

Bæredygtighed i forhold til mennesker

Bæredygtighed er også et tema i forhold til det enkelte menneske. I udtalelsen hedder det blandt andet, at: “Bæredygtighed handler også om at skabe hele og værdige rammer for, at vi kan leve vores liv ikke bare i ansvar for fællesskabet, men også for os selv.” I den forbindelse peger de kirkelige ledere på hviledagen som et væsentligt element til at bringe balance i vores liv – og som en modvægt mod en tiltagende 24/7/365-shoppingkultur. Men hviledagen er klemt – og måske snart glemt – i det moderne samfund. Formand for Frikirkenet, Tonny Jacobsen har følgende kommentar:
“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

Det personlige ansvar

Udtalelsen fra Resam Forum peger også på, at vi hver især har et ansvar. Når vi selv investerer vores pension eller får et pensionsselskab til at gøre det, så kan vi vælge investeringer, der understøtter muligheden for fortsat liv på kloden. Resam kalder det “langtidsholdbare” investeringer. Dem skal vi acceptere trods et muligt mindre afkast.

Det personlige ansvar handler også om at forfølge andre visioner for det gode liv, end dem øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst dikterer. De religiøse traditioner kan byde ind med alternative visioner for det gode liv: Liv, der rummer stilhed, opmærksomhed over for naturen og andre medmennesker, engagement i forhold til retfærdighed, forsoning og fredsskabelse og kontemplation.

Et ønske om samtale

De religiøse ledere ønsker at invitere til en samtale om økonomien i Danmark. En samtale om at udvikle en nation, uden at økonomien er den eneste faktor. En samtale om, hvordan vi tager vare på de svageste og udvikler en økonomi, der er i overensstemmelse med klodens ressourcer. En samtale om, at vi ikke skal tage fra de kommende generationer, men sikre, at mennesker i fremtiden kan leve værdigt.

Læs mere om Resam Forums udtalelse om økonomi

Læs hele Resam Forums udtalelse her
Læs kronikken i Kristeligt Dagblad den 10. august 2023 om emnet
Se de tilhørende videoer på Resams webside eller direkte på Vimeo:
Film 1: https://vimeo.com/852249039?share=copy
Film 2: https://vimeo.com/852251704?share=copy
Film 3: https://vimeo.com/852255014?share=copy
Film 4: https://vimeo.com/852257821?share=copy
Film 5: https://vimeo.com/852260034?share=copy

Andre udtalelser fra Resam Forum

Udtalelse om klimakrisen: Skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere
Udtalelse om: Et gæstfrit Danmark
Udtalelse om kriminalitetsforebyggelse: Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for
gengældelse i retsvæsenet 

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

ReSam – Religion og Samfund er et samtaleforum for religiøse ledere i Danmark, hvor kristne, jøder og muslimer danner en ”tænketank”. Initiativtager er Jeppe Hedaa, en kristen forretningsmand med stort hjerte for, at ledere af kirker, kirkelige organisationer, nogle Imamer (muslimer) og overrabbineren for jøderne i Danmark har et sted at mødes for at lære hinanden at kende, samtale om tro og trosrelaterede politiske spørgsmål i dagens Danmark, finde frem til fælles værdier og udtale sig med én røst. ReSam forum har nu over 20 deltagere. Læs mere på http://www.resam.dk om bl.a. visionen bag Den gode nation.

Anledningen til mødet med kirkeministeren og ReSam var, at ReSam skrev en lykønskning ved ministerens udnævnelse og foreslog et møde. Det var blevet udsat flere gange, men fandt nu sted. Målet var at gøre ReSam kendt for ministeren og derfor blev den meste tid brugt på, at den enkelte deltager præsenterede sig selv og hvorfor man er med i dette forum. BaptistKirkens repræsentant er generalsekretær Torben Andersen. Joy Mogensen kommenterede og kom også med egne refleksioner, inden hun skulle videre i en travl mødekalender arbejdende hjemmefra, som så mange andre offentligt ansatte, på grund af Corona-restriktioner i denne tid.

Religion har en stor rolle i samfundet

Flere deltagere gjorde opmærksom på religionens vilkår i samfundsdebatten og den politiske lovgivning, og udtryk som ”religionsfriheden er under pres” blev anvendt. Joy Mogensen tog emnet op og sagde: ”Religion har en stor rolle i vores samfund og mange spørger, hvad skal vi med religion i et moderne samfund? Religion er gennem historien flere gange blevet brugt på to måder, enten som et magtbegreb fra magthavernes side for at styre folket eller som et middel til at gøre oprør. I dag lever vi i et videnskabeligt demokratisk retssamfund, og her har religionen også sin plads og rolle at spille. En god og stor rolle, men religion kan også være som et tveægget sværd. Den der holder sværdet afgør, hvordan det skal bruges. Godt eller skidt?

Religionsfriheden under pres

Jo, religionsfriheden er under pres, men hvorfor? Jeg mener ikke, at det er lovgivningen, der sætter den under pres, men derimod nyere grupperingers holdninger, der truer religionsfriheden. Det er det, vi som politikere må gøre noget ved. Altså må vi lovgive for at værne om religionsfriheden. Lad os hjælpe hinanden med at gøre de gode demokratisk indstillede stemmer og deres arbejde stærkere.” Og så tilføjede Joy Mogensen også, at hun er stolt af, at Danmark er kendt som et foreningsland med mange gode frivillige kræfter.

ReSam vil være en stemme i samfundsdebatten

Jeppe Hedaa kommenterede: ”Vi er og ønsker at være en stemme i den demokratiske debat. Vi vil gerne, at du opfatter os som dine venner og nogle, du kan ringe til for evt. at få et råd eller input til i dine ofte meget komplicerede politiske sager og travle arbejdsdage.” Ministeren sluttede med at invitere til et nyt møde, når lovforslaget om oversættelse af prædikener til dansk er klart. ”Sådan, at jeres bemærkninger også kan indgå i arbejdsprocessen”, lød det. ReSam tager gerne imod denne invitation og ser hen til mødet i det nye år, om så det bliver alle i ReSam Forum eller måske snarere en delegation.

Danske Kirkers Råds møde med ministeren samme dag

Da ministeriets folk havde forladt mødet, fortalte Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde og formand for Danske Kirkers Råd, meget kort, at nogle fra rådet faktisk tidligere samme dag havde haft et møde med kirkeministeren. Her havde man talt om Danske Kirkers Råds bemærkninger til lovforslaget om oversættelse af prædikener til dansk, donationsloven og det krævede kursus for vielsesforrettere.

Andre love under vejs, som også har ReSam, Danske Kirkers Råd, Frikirkenet og andres konstruktive opmærksomhed i øjeblikket, er lov om styrket indsats mod negativ social kontrol, lov om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

ReSam Forum udarbejder fælles udtalelser

ReSam Forum har tidligere udarbejdet papirer (kronikker, videoer mv.) om klimakrisen og integration (et gæstfrit Danmark) og arbejder i denne tid på et papir om kriminalitetsforebyggelse fremfor gengældelse i retsvæsenet. Dette forventes at være klart om nogle måneder.

Mødet sluttede med bemærkninger fra flere om, at Resam Forum også snart tager hele vores forståelse af religionsfriheden op til drøftelse. ”Jo, religionsfriheden er under pres!”

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald

Find flere

ReSam – Religion og Samfund er et samtaleforum for religiøse ledere i Danmark, hvor kristne, jøder og muslimer danner en ”tænketank”. Initiativtager er Jeppe Hedaa, en kristen forretningsmand med stort hjerte for, at ledere af kirker, kirkelige organisationer, nogle Imamer (muslimer) og overrabbineren for jøderne i Danmark har et sted at mødes for at lære hinanden at kende, samtale om tro og trosrelaterede politiske spørgsmål i dagens Danmark, finde frem til fælles værdier og udtale sig med én røst. ReSam forum har p.t. 20 deltagere, heraf deltog 17 på rejsen. Læs mere på http://www.resam.dk

Denne artikel er hverken kronologiske dagbogsnotater eller et referat af rejseoplevelser, men derimod nogle personlige refleksioner efter at have været på rejse sammen med andre ”religiøse” ledere til et politisk, kulturelt og europæisk center, som Bruxelles er. Kirkeligt set er det også en interessant by, da både den katolske og den protestantiske kirke har hovedkontorer her. Vi besøgte både COMECE (Rådet for Den Europæiske Katolske Bispekonference = en katolsk organisation for 28 medlemslande) og KEK (Den europæiske Kirkekonference = en organisation for 126 protestantiske og ortodokse kirkesamfund i Europa, men ikke katolske, i tæt samarbejde med Kirkernes Verdensråd). Vi fik hilst på KEKs nye danske generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, som dagen før havde mødt en ortodoks præst, der sagde om kirkens rolle i forhold til EU-systemet: ”Kirken skal inspirere og ikke overbevise!”

Kirken skal inspirere og ikke overbevise!

Regelmæssig dialog

Vi blev gjort opmærksom på artikel 17 i en EU-traktat, som pålægger EU at ”føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker, religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse organisationer.” Hvad om Folketinget i Danmark indførte noget lignende? Hvad ville der ske, hvis kirker og trossamfund blev anerkendt fra politikernes side som vigtige samtalepartnere i den politiske beslutningsproces? Af EU-trakten fremgår det, at:

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

Mit indtryk er, at i forhold til EU og dialogen med politikerne og embedsfolkene, har den katolske kirke langt flere ressourcer at trække på end f.eks. KEK. Der findes dog flere fora, hvor katolikker og protestanter mødes i samtale om fælles udfordringer i et mere og mere sekulariseret Europa, samt spørgsmål om immigration. Hvor det er muligt, lader man i fællesskab den kirkelige røst høre og søger herved indflydelse på den politiske beslutningsproces.

Kirkens røst i samfundsdebatten

Der er grundlæggende mere, der samler os end adskiller disse trossamfund i Danmark

Kirkens røst i samfundsdebatten og kontakten til politiske beslutningstagere er netop, hvad ReSam arbejder med. ReSam står for Religion og samfund. ReSam er en civilsamfundsorganisation, som søger at bidrage til samfundets positive udvikling ud fra den præmis, at Danmark er et samfund, der bygger på kristne værdier. Dog inviterer ReSam ledende muslimer og jøder med ind i samtalen og arbejdet. Der er grundlæggende mere, der samler os end adskiller disse trossamfund i Danmark. Vi er underlagt de samme love og forpligtelser fra statens side. I ReSam handler det altså ikke kun om kirkens røst i samfundsdebatten, men snarere den røst, der lyder, når repræsentanter fra de tre store monoteistiske trossamfund finder sammen, lærer hinanden at kende og udtaler sig sammen i en konkret sag. F.eks. i klima- og integrationsdebatten.

I ReSam er flest kristne

Vi havde et fantastisk godt fællesskab på rejsen

Som overskriften antyder, er der markant flere kristne end ikke-kristne i ReSam Forum. Sådan var det derfor også på denne rejse. Det kan der være forskellige holdninger til, men det fjerner ikke inspirationen og det lærerige ved også at være sammen med tre imamer (ledende muslimer) og en overrabbiner (ledende jøde), samtidig med ledere fra Indre Mission, Luthersk Mission og Dansk Oase, Kirkernes Integrationstjeneste og ledere fra frikirker og fire biskopper, en metodistisk, en katolsk, og to lutherske plus de to ledende fra ReSam. Vi havde et fantastisk godt fællesskab på rejsen. Der blev snakket på kryds og tværs i det tætpakkede program, og vi lærte hinanden bedre at kende. Også om hvor vores tro adskiller sig markant fra hinanden.

Synet på Jesus skiller

F.eks. sad jeg i lufthavnen på vej hjem og talte med en af imamerne om troen på Gud. Her har vi egentlig meget til fælles. Det overraskende mig ikke, men det blev tydeligt, at når vi skærer ind til kernen i vores respektive tro, så er det synet på Jesus, der skiller. Vores opfattelse af Jesus er vidt forskellig, om man er kristen, muslim eller jøde. En af imamerne sagde: ”Vi tror på Gud, men dér, hvor vi mener, at I tager stor fejl, ja, begiver jer ud på afveje, er i det, at I gør Jesus lig med Gud!” Samtalen må fortsætte en anden gang. At være sammen på tværs af religion betyder ikke, at alt er lige godt eller sandt, men det kan faktisk berige vores tro og menneskesyn. Vi kan samtale om tro, religion og samfund – uden at vi som kristne skal give køb på Gudsåbenbaringen som Fader, Søn og Helligånd!

At være sammen på tværs af religion betyder ikke, at alt er lige godt eller sandt, men det kan faktisk berige vores tro og menneskesyn

Tre EU-politikere, en moské og en synagoge

Vi mødtes med nogle danske medlemmer af Europa parlamentet. Først Pernille Weis på en café en sen eftermiddagstime og Margrethe Auken og Morten Østergaard på en restaurant samme aften. Vi talte om politikeres erfaringer med at lytte til trossamfund, og hvordan vi nemmest kunne få dem i tale. Vi blev bekræftet i fra andre møder på turen, at kirkens røst skal være inspirerende og vejledende, ikke bedrevidende eller fordømmende.

i talte om politikeres erfaringer med at lytte til trossamfund, og hvordan vi nemmest kunne få dem i tale

Vi besøgte en moské i bydelen Molenbeek og havde samtale med den ledende imam. Vi besøgte også et socialcenter og hørte om bydelens udvikling siden 1990’erne. Den er i dag kendt for at have huset nogle af terroristerne fra angrebene i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016. Sidste dag var vi i Antwerpen og i det jødiske kvarter, hvor vi besøgte den ældste synagoge. I Antwerpen bor en af største grupper af jøder i Europa og byen er verdens vigtigste handelscenter for diamanter. Den kaldes “verdens diamanthovedstad”. Vi spiste lækker kosher frokost på en jødisk restaurant. Derefter lyttede vi til et foredrag om sekularisme på universitetet – og så gik turen direkte til lufthavnen og hjem igen. Mange indtryk rigere!

Relateret

• 08. okt. 2024 - Goddag og farvel i BaptistKirken
• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 06. jun. 2024 - ”Vær stille og kend at jeg er Gud”
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?

Find flere

Resam er (også) et fredsprojekt

Resam – Religion og Samfund:

• samtaleforum for religiøse ledere i Danmark: jøder, kristne og muslimer
• Resam Forum har pt. 16 medlemmer
• initiativtager er Jeppe Hedaa
• sekretariatsleder Nik Bredholt
• læs mere på http://www.resam.dk
• ”Jeg er glad for betegnelsen: ‘Et surbundsbed for de 1.000 blomster'”, siger Jeppe Hedaa

Én begivenhed har prentet sig ind i Jeppe Hedaas hjerne som noget, vi skal undgå i fremtiden:
Muhammedkrisen: ”I stedet for at brænde ambassader af skal vi næste gang bare løfte røret og snakke sammen. Fordi vi som kristne, jødiske og muslimske ledere er blevet venner”, siger Jeppe Hedaa, initiativtager til Resam – Religion og Samfund.

Jeppes far syntes ikke, at sønnen skulle konfirmeres, så han lokkede med et pænt beløb. Men Jeppe ville konfirmeres, og således blev kursen lagt. Jeppe går sine egne veje og brænder for det, han engagerer sig i og tror på. Han er menighedsrådsmedlem ved Københavns Domkirke. Lige nu har han og hustruen Jane investeret sig selv og foreløbig fire mio. kr. i projektet Resam.

Jeppe Hedaa, 55 år:

• IT-direktør for firmaet 7N, der har ca. 1.500 IT-konsulenter på verdensplan
• Mangemillionær – ”men pengene står jo i virksomheden”

Ingen magtsyge

”Vi har et supergodt udgangspunkt for dialog i Resam, fordi vi har meget høflige, ordentlige og veluddannede gejstlige ledere i Danmark. De er alle relativt helstøbte, har ikke stor magtsyge, så det var nemt at invitere dem til samme bord. På den måde har vi et unikt udgangspunkt, og det er globalt set et positivt særkende for Danmark.”

Resam har nu eksisteret i praksis i godt et års tid. Formålet er at skabe en mødeplads og et samtalerum for dem, Jeppe Hedaa kalder ‘de gejstlige’. Det er ‘nr. 1’ i hvert enkelt religiøst samfund: Den jødiske overrabbiner, den ledende imam i en muslimsk organisation og generalsekretæren, biskoppen eller formanden for en kristen kirke. I alt er der pt. 16 medlemmer i Resam. De mødes tre-fire gange om året, og der er forbavsende godt fremmøde, når man tænker på, hvor travle disse mennesker er.

Formålet er at skabe en mødeplads og et samtalerum for dem, Jeppe Hedaa kalder ‘de gejstlige’.

Den gode nation

De 16 religiøse ledere er blevet enige om en vision, som skaber ‘Den gode nation’. Den indeholder syv punkter og 12 veje dertil, som de sammen vil arbejde for. ‘Den gode nation’ kendes blandt andet på, at den

• fremmer trivslen for de mest sårbare medlemmer, såsom de ufødte, børnene, de gamle og flygtningene
• søger den mindst voldelige løsning på konflikter, aldrig tager del i forebyggende krigsførelse og aldrig anvender tortur
• sørger for, at alle indbyggere har en indkomst, der kan dække de basale fornødenheder og
• opretholder sikre, men porøse grænser for sit territorium og sin identitet.

Vi lærer hinanden at kende og bliver med tiden ‘gamle venner’.

På den måde er Resam også et fredsprojekt: ”Vi lærer hinanden at kende og bliver med tiden ‘gamle venner’. Når det netop er den øverste leder, der deltager, er det relativt modne mennesker, som kender deres eget ståsted og nyder tillid i baglandet. De sidder ikke med en frygt for at skulle adoptere andres traditioner eller synspunkter. De ved, hvad de selv og deres organisation står for, og tør derfor lære den anden at kende. Det har vist sig at være godt. Resam Forum er nogle skønne, dejlige mennesker. Store forbilleder”, siger Jeppe Hedaa.

Fra klima til immigration

Jeppe Hedaa og den ansatte sekretariatsleder Nik Bredholdt, der er katolik, sætter kursen. De foreslår, hvilke emner, der tages op. Således har det hidtil været fx omskæring og klima. Dernæst skal ‘de gejstlige’ blive enige om indholdet, som så formidles til omverdenen i pressemeddelelser, video, læserbreve, kronikker: ”For tro skal på dagsordenen og præge vores samfund. De tre monoteistiske trosretninger har meget grundliggende til fælles, og vores fælles værdier bør have en værdipolitisk stemme, når vi taler om moderne dilemmaer.”

Vores fælles værdier bør have en værdipolitisk stemme.

Om fx miljøet er man i Resam Forum enige om, at det ikke er i orden at prioritere økonomisk fremgang frem for miljøet og fremtidige generationers livsvilkår. Næste tema ser ud til at blive immigration. Hvad betyder det, når folk flytter eller bliver hjemløse? Hvad er et hjem? Også det evige hjem. Hvad er fakta?
Når Resam lancerer et tema, vil der følge en fakta-pakke, som hentes hos de mest kvalificerede specialister i verden: ”Vi skal klæde kirkelederne på til at tale i Deadline,” som Jeppe Hedaa siger. Lone Møller-Hansen har som generalsekretær været med fra begyndelsen. Fra 1. oktober overtager Torben Andersen som ny generalsekretær hendes plads som ‘nr. 1’ fra BaptistKirken, og han vil fremover fx skrive under på fælles udtalelser til aviserne og optræde i videoer.

Hvad kan Resam?

Kan Resam noget, som Danske Kirkers Råd ikke kan? Danske Kirkers Råd er et handlekraftigt organ for alle kristne kirker. Men Resam kan noget andet, for her deltager jøder og muslimer i samtalen om det, der sker i samfundet.

Tonny Jakobsen, formand for FrikirkeNet og præst i pinsekirken i Vejle.

”Vi oplever stærke kræfter, der vil presse religion og det åndelige ud af samfundet. Og lovgivningen for ‘de fra folkekirken afvigende trossamfund’ gælder jo også de andre religioner. Derfor er det vigtigt at tale sammen; at blive medspillere i stedet for modspillere.” Sådan sagde Tonny Jakobsen ved Danske Kirkers Råds årsmøde, da samtalen handlede om Resam.

Henrik Stubkjær supplerede: ”Vi har nu en tænketank med et globalt udsyn. Vi kan spørge Resam om at lave et papir, som fortæller om noget, vi har brug for at få boret ud. Jeppe Hedaa, manden bag Resam, har gode kontakter ude i verden”.

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift og tidligere formand for Danske Kirkers Råd.

Henrik Stubkjær kom med et eksempel: ”I debatten om omskæring sad vi sammen med både jøder og muslimer. De har brug for os som rygstød, for det er da svært at tænke sig, at Danmark skulle være det første land, hvor du ikke kan bo som jøde eller muslim og praktisere din tro uden at være kriminel. Selv kunne jeg aldrig finde på at skære i min søn. Men Danmark bliver ikke mere demokratisk, hvis vi ikke kan have jøder og muslimer boende hos os.”

Begge kirkeledere understreger, at de ikke udtaler sig på deres kirkes vegne, når de udtaler sig. ”Resam er ikke kirken, men en civilsamfundsorganisation. Den er ikke i lommen på nogen, men er en selvstændig tænketank”, slog Tonny Jakobsen fast.

Overrabbineren og imamen om Resam

Naveed Baig, hospitals-imam og næstformand i Islamisk Studiecenter, er en af to imamer i Resam.
Jair Melchior, overrabbiner, Det Jødiske Samfund i Danmark, repræsenterer jødedommen i Resam.

Hvad fik dig til at engagere dig i Resam og bruge tid på det?

Naveed: Fordi det så ud som et seriøst og professionelt netværk, der ønskede, at religion skulle engagere og markere sig mere i samfundet. Kombinationen af religion og samfund var tiltalende, ligesom visionerne var det. Det gjorde også indtryk, at man var i stand til at samle så mange forskellige retninger inden for kristendommen især, men også have jødedom og islam repræsenteret. Det interreligiøse samarbejde har interesseret mig siden teenageårene.

Jair: Jeg synes, det er en af de vigtigste ting, jeg gør som rabbiner. Jødedommen (og efter min mening alle eller de fleste religioner) er ikke en privat sag. Det handler om at være engageret i samfundet, påvirke det og at tage ansvar for det, som sker omkring os.

Hvilken forskel håber du, Resam kommer til at gøre?

Naveed: At det vil give religion og spiritualitet mere plads i samfundsdebatten. Ændre diskursen fra et ”os og dem” til et VI. Religiøse samfund har mange fælles mål, og vi har også mange ting til fælles inden for de monoteistiske trosretninger.

Jair: Jeg håber, Resam bliver et forum, man kigger på for at få inspiration, og at vi gør en forskel for vores trosfæller, politikere og for mennesker generelt.

Hvad glæder du dig mest over i det år, der er gået, hvor Resam har været virksom?

Naveed: Resam har formået at arbejde struktureret og at fokusere på Den Gode Nation-tanken, hvor klima har været i fokus. Jeg synes allerede, at vi i det første år er kommet ud med stærke budskaber. Det er forhåbentlig starten på noget godt. Den Gode Nation er ikke nogen utopi.

Jair: Valget og enigheden om at tage klimaet som et emne. Det handler ikke om vores rettigheder men om vores forpligtelser.

På billedet i toppen af artiklen ses overrabbiner Jair Melchior og hospitalsimam Naveed Baig sammen med Jeppe Hedaa.

Relateret

• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 06. jun. 2024 - ”Vær stille og kend at jeg er Gud”
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?
• 15. aug. 2023 - Pengene fylder for meget

Find flere

Resam, Religion og Samfund, har taget det første skridt til at være politisk aktive. Ikke parti-politisk, men samfunds-engageret. Alle de 17 religiøse ledere, som spænder over formænd og gejstlige fra Folkekirken, alle frikirker, Indre Mission, Luthersk Mission til jøder og muslimer, har skrevet under på erklæringen ”Skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere”.

”Vi har medansvar”

”Vi opfordrer alle til at tage ansvar for at rette op på miljø-belastningen. Vi erkender, at tolkning af ord fra vores helligskrifter som: ”hersk over naturen og underlæg jer den” har været en medvirkende årsag til det natursyn, der har bragt os til, hvor vi står i dag. Som danske religiøse ledere påpeger vi, at både kristne, jøder og muslimer skal vende sig fra at være forbrugere til at blive bevarere af naturen og dens ressourcer,” siger Lone Møller-Hansen, generalsekretær i BaptistKirken og medunderskriver af dokumentet – og med i den video, der er lavet som en del af dette initiativ.

Hvad er Resam?

Resam er blevet til på initiativ af den kristne erhvervsmand Jeppe Hedaa. Nik Bredholdt er ansat som sekretariatsleder for Religion og Samfund.

”De religiøse ledere mødes fire gange om året og drøfter aktuelle emner. Derudfra tager vi initiativer, der skal markere en religiøs enhed omkring markante spørgsmål, uden at vi derfor er enige om alting. Fokus er på det, vi er enige om, og som vi ønsker at påvirke vores omverden med. Vi har selvklart forskelligt syn på en del, som jøder, muslimer – og også internt imellem os som kristne. Men vi mener, at det er vigtigt, at der er en stemme i samfundet, der taler med udgangspunkt i troen på en skabende og opretholdende Gud. Og det kan vi godt gøre sammen med jøder og samfundsengagerede muslimer, og jeg finder det meget konstruktivt og positivt at deltage i,” fortæller Lone Møller-Hansen.

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 15. aug. 2023 - Pengene fylder for meget

Find flere