Lyt til artiken:

Der var stor spørgelyst undervejs (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Vi vil helst tale om “os”. Alligevel er forskellighed det første, man bemærker, når vi mødes. Det blev tydeligt lørdag den 17. maj i Ringe, hvor ledere fra de otte baptistmenigheder med rødder i Myanmar mødte BaptistKirkens ledelse. Sproget, hudfarven, kulturen i kirkerne: Meget er forskelligt. Og dog opstod der en dyb følelse af enhed, da man sang sammen, bad sammen, talte sammen og delte troen. Der var en stærk oplevelse af at være lemmer på Kristi legeme. Eller som en deltager sagde i pausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Fællesskab på tværs

I løbet af foråret har der været afholdt lederdage i Tølløse og Rebild. Men lederdagen i Ringe var den første udelukkende med fokus på migrantmenigheder. Deltagerkredsen var bred og mangfoldig: Menighedernes ledelse, men også ledere for kvindegrupperne og for ungdomsgrupperne deltog.

Fra BaptistKirken deltog formand Vibeke Dalsgaard, ledelsesmedlem Moses Peng, generalsekretær Bodil Højbak Møller, missionssekretær Morten Kofoed og integrationssekretær Chin Chin, der også fungerede som mødeleder og tolk. Derudover deltog Torsten Wendel-Hansen fra integrationsudvalget og Lise Emming Weber-Hansen fra Danske Baptisters Kvindenetværk.

Vibeke taler, Chin Chin oversætter – Bodil og Torsten lytter! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

”Vi er forskellige..” blev der sagt. Lederdagen viste, at forskelle også kan være med til at styrke fællesskabet. Vi skal ikke lade os skræmme af forskelle, der er ægte og nødvendige. Forskellene er et vidnesbyrd om, at BaptistKirken er en kirke med mange ansigter og mange sprog.

Trosformidling på hjertesprog

Bodil Højbak Møller holdt et engageret oplæg om at give evangeliet videre til næste generation. Hun satte ord på den udfordring, som både etnisk danske og migrantmenigheder står med: Hvordan taler vi med børn og unge på deres hjertesprog? Hvordan når vi børn og unge med evangeliet på et sprog og med en form, de forstår?

Bodils oplæg skabte god debat blandt deltagerne. Debatten førte til en anmodning til BaptistKirkens ledelse om hjælp til undervisning af børn og unge på dansk i migrantmenighederne. ”Det tager vi selvfølgelig med hjem og finder en løsning på,” lød det fra Bodil.

Sproget er en udfordring

”Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog. De lever i Danmark, går i danske skoler og tænker dansk. Det må vi tage alvorligt,” lød det fra en af deltagerne.

Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog…

Blandt deltagerne var der også plads til at kigge indad i forhold til at fastholde børn og unge: Der blev talt om, at børn og unge skal opleve troen som relevant i deres liv. Der er brug for nye undervisningsformer, nye rollemodeller og et ungdomsarbejde, som favner deres virkelighed.

BaptistKirken blev opfordret til at bidrage med ressourcer, færdige undervisningsmaterialer og kontakt til dansktalende undervisere.

Hvordan får vi fællesskabet til at vokse?

Det gennemgående tema for dagen var, hvordan vi i fællesskab kan styrke menighederne og vores fælles mission. BaptistKirken har taget ansvar for at støtte og vejlede migrantmenighederne. Både i at finde en plads i den danske kirkekultur og i at finde vej i det danske bureaukrati. Det samarbejde sætter menighederne fortsat stor pris på. Men i dag er mange af migrantmenighederne på alle måder veletablerede, og de har et godt samarbejde med hinanden: Hvordan ser fremtidens samarbejde ud?

Spørgsmål og debat – der var plads til det hele på lederdagen (Foto: Morten Kjær Kofoed)

På lederdagen udtrykte BaptistKirkens ledelse et stort ønske om et tættere samarbejde. Et af spørgsmålene til forberedelse af lederdagen var: Hvad skal der til for, at I har lyst til at komme til fælles arrangementer i BaptistKirken? Der kom mange gode svar og refleksioner fra deltagerne. En af dem var en refleksion over, om både chinmenighederne og de danske menigheder var klar til, at danske menigheder deltager i chinmenighedernes arrangementer og lejre (som menighederne er meget flittige til at afholde).

Et andet forslag var, at ledelserne i migrantmenighederne i højere grad vælger unge dansktalende ledere til at deltage fx i BaptistKirkens landskonferencer og gennem aktiv deltagelse præge kirkesamfundet.

Plads til uenighed

Dagen rummede også samtaler om svære emner. Spørgsmålet om velsignelse af samkønnede relationer blev rejst af flere, og nogle udtrykte frustration over, at BaptistKirken ikke er tydeligere i sin udmelding. Her mindede ledelsen om, at det baptistiske grundsyn bygger på menighedernes selvstændighed og ret til at træffe egne beslutninger under Helligåndens vejledning.

”Vi har forskellige holdninger, og vi vil være i samtale med hinanden,” lød det fra Vibeke Dalsgaard, der fortsatte: ”Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab.”

Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab…

Debatten var respektfuld med opbakning både til ”De otte teser” og det fremlagte forslag til fælles værdier. Måske er det netop her, det flerkulturelle fællesskab viser sin styrke: At vi ikke skal være enige om alt for at være kirke sammen.

Et gensidigt kald

Gennem samtalerne blev det tydeligt, at der er en gensidig afhængighed. BaptistKirken har hjulpet migrantmenighederne i etableringsfasen. Nu er tiden måske kommet til, at de danske menigheder lader sig inspirere af det store engagement, der er i migrantmenighederne?

Der var stort fremmøde fra de otte migrantmenigheder med rødder i Myanmar (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mange migrantmenigheder er vokset og mange har – trods udfordringer – et engageret ungdomsliv. De har erfaringer med at drive kirke i en fremmed kultur og med at få troen til at blomstre under svære vilkår.

”Vi har haft brug for BaptistKirken til at finde vej i Danmark. Nu vil vi gerne samarbejde om at blive en kirke for fremtiden,” lød det fra en deltager.

En ny begyndelse

Lederdagen sluttede i højere grad med et komma end med et punktum: Samtalen er langt fra slut. Der var enighed om, at et styrket samarbejde kan udvikle både migrantmenigheder og danske menigheder.

Ligesom ved de første to lederdage fik ledelsen god og brugbar information med hjem. Information, der vil blive brugt i forhold til synoden i Sæsing i pinsen. Måske er det, der står klarest fra dagen, citatet fra en deltager i kaffepausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Artiklen er skrevet på baggrund af oplæg fra formand Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Bodil Højbak Møller og integrationssekretær Chin Chin.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Lyt til kronikken:

For et års tid siden sad jeg til jobsamtale i Kløvermarkskirken, hvor jeg i dag er præst. Foran mig stod en kop – en helt almindelig hvid keramikkop med en lidt afbleget påskrift. “Kom nu videre,” stod der.

Jeg tog den op, smilede og spurgte – halvt i spøg, halvt i alvor:
“Er I så kommet videre?”

Der blev stille. Den slags stilhed, der varer lige længe nok til, at man ved, man har ramt noget.

Kruset indkapsler virkeligheden

Koppen, som mange af jer sikkert kender, blev lavet i anledning af BaptistKirkens 175-års jubilæum, og er nu mere end ti år gammel. Det slog mig, hvor præcist det lille krus indkapsler den virkelighed, jeg trådte ind i: En bevægelse, der bærer på noget ægte og dyrebart – men som også kæmper med at slippe fortiden og finde mod til at bevæge sig.

Friske øjne og mod

Jeg er ny som baptist. Jeg kommer ikke med en barndom i bevægelsen eller med traditionen i blodet. Jeg er trådt ind fra siden, lidt som en fremmed fugl. Eller måske nærmere et sort får. Men netop dét giver mig friske øjne. Og måske også modet til at stille det spørgsmål, vi ikke altid selv tør sige højt:

Hvorfor er vi egentlig så bange for at bevæge os?

BaptistKirkens nørdegave!

Jeg er lidt af en nørd. Lad os bare få det på plads. Så hvilken vidunderlig skat, at baptisterne altid har skrevet alting ned!

I min første tid som præst læste jeg mig igennem en del af vores historie. Og gæt engang, hvad der slog mig: Baptistbevægelsen har historisk set altid været en flok sorte får.

Vi blev født i protest – imod magt, tvang og autoritetstro. Det var mennesker, der nægtede at lade præster og konger bestemme over deres tro. Som insisterede på, at Gud taler direkte til det enkelte menneske – ikke gennem systemer, men gennem Helligånden.

Det var kvinder og mænd, der læste Bibelen selv og lod sig døbe som voksne, velvidende at det kunne koste dem friheden og endda livet.

De mødtes i hemmelighed. De byggede fællesskaber på samvittighed og gensidig forpligtelse. Det var ikke pænt. Det var ikke pædagogisk. Det var modigt, råt og frihedssøgende.

Spændingsfeltet

Derfor er det et mærkeligt spændingsfelt, jeg træder ind i som ny præst: På den ene side en bevægelse, der har frihed og lægmandsdeltagelse som bærende værdier. På den anden side en mærkbar tilbageholdenhed – tør vi kalde det frygt? – for uenighed, for forskellighed og for at give slip på kontrollen.

Har vi glemt, at vi altid har været dem, der gik mod strømmen?

Glæde over værdier

Det nye værdipapir for BaptistKirken i Danmark rører noget i mig. Jeg læser det og mærker håb. Længsel. Et kald.

Vi skriver, at vi tror på inklusion – og forpligter os praktisk til at vælge og engagere mennesker uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.

Vi skriver, at alle er kaldet og udrustet til tjeneste.

Vi skriver om frihed i tolkning og lokal forankring

Vi skriver om præster som kulturbærere, ikke systemadministratorer.

Det er smukt. Det er evangelisk. Det er radikalt.

Men det forpligter os også til konkret handling.

Det forpligter os til at åbne bordet, ikke kun for dem, vi forstår og kan lide, men også for dem, der udfordrer og provokerer os.

Det kræver mod at komme videre

Det kalder os til at være kirke sammen! Det betyder ikke som en enighedsklub, men som levende fællesskab.

Og netop dét kræver mod.

Mod til at stå i spændingsfeltet mellem tradition og bevægelse.

Mod til at turde forandring – ikke for forandringens skyld, men fordi verden forandrer sig, og evangeliet altid kalder os ind i det liv, der leves nu.

Spørgsmålet er ikke, om vi kan, men om vi tør…

Tør vi komme videre, som vi skrev på den kop for så mange år siden?

Tør vi genfinde vores rødder og modet til at bryde ny grund?

Tør vi være dem, der sætter mennesket og menigheden først igen?

Tør vi gå mod strømmen endnu en gang?

”Kom nu videre”

Når jeg ser på den kop i dag, står den stadig på hylden som en lille profeti. Ikke en erklæring om noget, vi allerede har gjort, men som en bøn, et håb, en påmindelse. ”Kom nu videre!”

Det kræver noget af os. Ikke blot strategi og struktur, men mod, sårbarhed og en nådig attitude til at være kirke sammen, også når det koster.

Jeg håber, at vi på synoden i år kan begynde at svare på det spørgsmål, jeg stillede for et års tid siden:
“Er I så kommet videre?”

Min drøm er, vi denne gang kan svare: ”Ja!”

Relateret

• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere

Lyt til interviewet med Lars Midtgaard og ledelsens svar på kritikken (findes også nederst i artiklen):

”Hvordan kan vi arbejde sammen i mission – bringe evangeliet til mennesker – hvis vi er uenige om, hvad evangeliet er?”.  Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken, ved at han sætter tingene på spidsen. Efter en lang Genstart2025-proces mener han, at vi på tre væsentlige punkter mangler en diskussion, inden vi kan etablere fælles værdier. Lars peger på de otte teser, der ligger til grund for udkastet til fælles værdier: Han finder, at de er utilstrækkelige til at beskrive, hvad baptisme står for i forhold til bibelsyn og teologi. Han peger også på, at præsterne har været inddraget alt for lidt i processen og at vi burde have inddraget ekstern hjælp i processen.

Artiklen går tæt på Lars’ overvejelser og forsøger samtidig at åbne samtalen om, hvordan vi kan navigere i uenighed uden at miste sammenhængskraften.

Debat om proces – ikke om værdier

Baptist.dk giver med Lars’ kritik og ledelsens svar (nederst på siden) plads til debat om Genstart2025-processen. Den debat vil ellers ikke være mulig før ved Landskonferencen i september 2025. Webredaktionen på baptist.dk opfordrer til, at debatten om fælles værdier finder sted lokalt i menighederne og på synoden i Sæsing i pinsen.

Sammen i mission uden fælles evangelium?

”Vi er jo uenige, måske endda rygende uenige om, hvad evangeliet er,” siger Lars Midtgaard. Netop derfor har han fra begyndelsen haft svært ved at tro på Genstart2025-projektets præmis: At vi kan finde sammen i mission uden at tale om den tro, der er grundlag for mission.

Lars henviser til de otte teser, som ligger til grund for udkastet til fælles værdier. Han mener ikke, de tager højde for den reelle uenighed. På trods af, at teserne er vedtaget på Landskonferencen så sent som i 2023. Lars henviser også til dokumentet ”Spor at gå”, der blev udsendt som oplæg til samtale i menighederne:
”Det fyldte ikke så forfærdeligt meget mere, efter det var sendt ud. Jeg tror, at mange præster og menighedsråd har tænkt, ligesom vi gjorde i Bethelkirken: Hvad skal vi bruge det her til? Hvordan i al verden skal vi få menigheden til at interessere sig for det?”

”Når jeg læser ”Spor at gå”, så er der helt klart områder omkring centrale elementer af evangeliet, jeg slet ikke er enig i…”

Ud over den generelle kritik af ”Spor at gå” som samtaleoplæg har Lars også en konkret kritik:
”Når jeg læser ”Spor at gå”, så er der helt klart områder omkring centrale elementer af evangeliet, jeg slet ikke er enig i. Det gælder fx hvordan vi ser på frelse, hvordan vi ser på begrebet fortabelse og hvordan vi ser på begrebet synd. Og det ved jeg også, at adskillige af mine kollegaer heller ikke er enige i, fordi vi selvfølgelig har talt om det.”

På opfordringen til at blive mere konkret og uddybe blot et enkelt punkt af uenigheden, siger Lars:
”Man kan tage et begreb som frelse. Frelse er i ”Spor at gå” beskrevet på den måde, at Gud ønsker at genoprette verden. Verden er brudt, og det er jeg sådan set enig i. Og at Gud ønsker at genoprette verden, ja, at han faktisk er i færd med at genoprette verden, det er jeg sådan set også enig i. Men når frelse og vores mission beskrives som Guds invitation til mig til at være med, sammen med Gud, til at genoprette verden, så finder jeg det utilstrækkeligt. Der mangler noget i forhold til vores situation: Vi har vendt os bort fra Gud. Og hvis ikke jeg tager imod Kristi forsonende værk på korset, så er jeg ikke på ret plads i mit forhold til Gud. Og heller ikke til min næste eller mig selv, for den sags skyld. Det smitter af på forståelsen af synd og fortabelse. Hvis frelse kun er en invitation til at være medarbejder på at genoprette en brudt verden, så mangler der noget ifølge min forståelse.”

Det er på denne baggrund Lars konkluderer, at Genstart2025-processen mangler en samtale om et fælles trosgrundlag. En samtale, der går langt mere i dybden med teologiske detaljer end de otte teser.

Hvorfor har vi ikke hentet hjælp udefra?

Lars peger på, at hele Genstart2025-processen fra begyndelsen har været defineret af ledelsen. Der har ikke været en generel debat om hverken mål eller midler. På spørgsmålet om det ikke netop er ledelsens ansvar at gennemføre forandringsprocesser, medgiver Lars, at ansvaret er ledelsens. Men han siger alligevel:
”Når man oplever at være i opposition til nogle af ledelsens holdninger, så er det svært at få tillid til en så lukket proces. Og jeg oplever altså, at processen har været meget skarpt styret af ledelsen helt fra begyndelsen. Hvordan skal processen være? Hvad skal den indeholde? Hvad skal der ske? Hvem skal holde oplæggene? Hvem skal sidde i lyttegrupper med hvem og hvornår?”

Lars pointerer, at hans kritik ikke er rettet mod ledelsen som enkeltpersoner:
”Jeg håber virkelig, at jeg går efter bolden og ikke efter manden eller kvinden her. Det er sagen, det handler om.”

Men hvordan skulle ledelsen så have løst opgaven? Det er jo nemt at kritisere, men hvad var et muligt alternativ? Lars har tænkt over det og svarer:
”Jeg mener ikke, man kan komme rundt i alle hjørner, når man selv er en del af hele miseren. Og det er vi alle sammen. Det er jo ikke kun ledelsen, der er en del af det.”

”Jeg mener ikke, man kan komme rundt i alle hjørner, når man selv er en del af hele miseren. Og det er vi alle sammen. Det er jo ikke kun ledelsen, der er en del af det.”

Derfor mener Lars, at ledelsen skulle have hentet hjælp til processen udefra. Købt eksterne konsulenter til at lede os gennem projektet. For på den måde at sikre, at det var blevet en fælles oplevelse og ikke en dialog mellem ledelsen og udvalgte samtalepartnere.

Eksterne konsulenter? Men findes de overhovedet? Det mener Lars, de gør:
”For nogle år siden var vores menighedsråd i Bethelkirken med i det, der hed Kirkeplanternet: En toårig proces, hvor vi tilbragte nogle weekender sammen med ledere fra andre kirker. Her deltog konsulenter, der forstod sig på forandringsprocesser. Med kirkelig baggrund, men som også brugte det ude i erhvervslivet. Der ville bestemt have været muligheder, også uden at vi skulle op i ’McKinsey-honorarer’. Selvfølgelig skulle man ofre nogle penge på det. Hvis man virkelig mente det her, så havde vi selvfølgelig også fundet pengene.”

Præsterne – de oversete kulturbærere?

Et tredje punkt, som undrer Lars, er præsternes rolle i Genstart2025-processen. I oplægget til fælles værdier står der: ’Vi tror på, at præsterne er kulturbærere i vores kirkesamfund. Derfor er de forpligtet af det kald, de har fået, til at bidrage aktivt – både ved at forkynde evangeliet, vejlede og støtte menighederne, og ved at tage ansvar for kirkens udvikling og sammenhængskraft.’

Netop præstens rolle som kulturbærer er Lars fuldstændig enig med ledelsen i. Men det får ham til at stille spørgsmålet: Hvorfor er præsterne så ikke blevet hørt mere?

”Når man skriver, at vi er kulturbærere, så undrer det mig, at ledelsen ikke har inddraget alle præster. Jeg mener virkelig alle. Jeg var så privilegeret, at jeg blev inviteret til møde med ledelsen sammen med to andre præster fra store menigheder, fordi man ville gerne input fra nogle af de store menigheder. Det var fint nok. Men det er der langt fra alle, der har fået den mulighed,” lyder det fra Lars.

Foreholdt at alle præsterne var inviteret til tre dages præstekonvent i efteråret 2024 svarer Lars:
”Her var der fokus på arbejdet i lyttegrupper på baggrund af oplæg. Vi fik stort set ikke muligheden for at folde vores tanker ud – hverken teologisk eller praktisk. Når man hævder, at præsterne er vigtige kulturbærere, så burde man tage konsekvensen og inddrage dem systematisk og grundigt.”

Lars peger på, at præsterne fra de mindre menigheder reelt kun er blevet hørt i forbindelse med de to lederdage i Tølløse og Rebild.

Polarisering – og ønsket om noget andet

Under Genstart2025-processen er tidsånden blevet nævnt i flere sammenhænge. Interviewet runder også begrebet. Når Lars sætter tingene på spidsen og rejser kritik, er det så ikke udtryk for den del af tidsånden, der polariserer alt i samfundet fra skolemad til forsvarspolitik? Lars erkender, at polarisering let bliver en del af kirkelige konflikter – og at han selv ikke er immun. ”Tryk avler modtryk,” siger han, og er samtidig bevidst om, at hans egen søgen efter klassisk evangelikal kristendom kan tolkes som en yderfløjsposition, hvis man er teologisk uenig.

Derfor er Lars også bevidst om behovet for ydmyghed. For uanset om man oplever sin tilgang som teologisk funderet, kræver det dialog og åbenhed at navigere frem mod fælles værdier.

Ledelsens svar på Lars Midtgaards kritik

Lars Midtgaard fra Bethelkirken har stillet spørgsmål til Genstart2025-processen, og på ledelsens vegne sender vi dette svar.

Processen

Ledelsen har arbejdet intenst med denne proces gennem de sidste 2,5 år. Vi har haft mange drøftelser især om processen. Vi er helt klar over, at der gennem tiden kunne være truffet andre valg end dem, som vi foretog. Disse andre valg havde vi sikkert også fået berettiget kritik af. Der findes sjældent entydigt rigtigt eller forkert, når man har en vigtig samtale med hinanden. Men vi oplevede opbakning fra baglandet til processen, som blev beskrevet i en artikel på baptist.dk i juni 2024, ligesom processen blev gennemgået og forklaret på landskonferensen 2024 [1]. Her havde alle menigheder inklusive deres præster mulighed for at gøre indsigelse mod processen, men det var ikke tilfældet.

Indlægget her bliver derfor ikke et forsvar for vores beslutninger, men en beskrivelse af, hvilke valg vi stod overfor, hvilke beslutninger vi traf – og hvorfor.

De otte teser

Ledelsen oplevede, at de otte teser er et godt grundlag som udgangspunkt. Vi er helt klar over, at der er emner ud over teserne, som vi er uenige om. Vielse af homoseksuelle og frelsesspørgsmålet er sammen med andre ting åbenbare punkter til debat. Det er det i de fleste kirkesamfund, så der står vi ikke alene, men ledelsen mener, at det bør ligge hos den enkelte troende/menighed/præst som et samvittighedsspørgsmål. Ledelsen oplever ikke, at emner ud over de otte teser skal forhindre menigheder eller præster i at samarbejde i udbredelsen af Kristi ord. Hvis dette var blokeringen, ville ordet aldrig være nået ud i verden, da f.eks. frelsesspørgsmålet har været stridspunkt siden de første menigheder blev skabt.

Præsternes rolle og involvering

Ledelsen ville gerne inddrage vores præster mere end BaptistKirken traditionelt har gjort. Vi er en lægmandskirke, men vores præster får mere mikrofontid end de fleste og bliver dermed kulturbærere både lokalt og nationalt. Præsterne blev tilbage i 2023 indbudt til onlinemøde for at drøfte behovet for en fornyelsesproces, ligesom der også var dialog om det på præstekonventet i 2023. Endelig indbød Baptistkirken præsterne til et ekstraordinært Genstart-konvent i efteråret 2024. Vi oplevede, at der kom mange, og vi håber stadig, at deltagerne følte sig hørt. Derudover var der mange præster, som også deltog i lederforsamlingerne i 2025 og det var vi glade for.

”Spor at gå”-materialet

Ledelsen erkender, at materialet ”spor at gå” både var forsinket og ramte processen skævt. Vi benytter lejligheden til en undskyldning for det.

Det er et rigtig godt materiale, og vi håber det måske siden bliver brugt. Erkendelsen af, at det ikke var så velegnet gjorde, at ledelsen udsendte spørgsmål til lederdagene. Her oplevede vi til stor glæde en meget stor tilslutning og god forberedelse.

Hvem skal lede processen?

Det er et spørgsmål, som ledelsen har brugt meget tid på. Vi var ret sikre på, at det endelige udspil – værdierne – skulle komme fra BaptistKirkens ledelse. Det skulle ikke være noget udefrakommende. Ledelsen var valgt til at gøre arbejdet og senere stå på mål for resultatet.

Vi har fået hjælp – vi har lavet aftale med Pastor Emerita Charlotte Thaarup, Metodistkirken og David Mortensen, landsleder Youth for Christ. De er vores vejledere, men står på ingen måde som dem, der er bærere af det, som er sendt ud. Det er ledelsens ansvar.

Værdier som trædesten

Ledelsen ønsker fortsat BaptistKirken i al dens mangfoldighed. I min faders hus er der mange boliger; sagde Jesus. Det vil vi også gerne have i vores hus og kirke. Ledelsen vil til gengæld også gerne, at menighederne ikke er øer, men samarbejder om den lokale mission. Det kan vi gøre med værdierne som en trædesten, og med det arbejde som kommer efter synoden – sammen med menighederne.

Bodil Højbak Møller, Generalsekretær
Christian Bylund, Næstformand
Vibeke Dalsgaard, Formand 

[1] https://baptist.dk/genstart2025-processen-tager-form/

Relateret

• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Baptistkirkens ledelse mødtes i forrige  uge, hvor vi i genstart-processen satte fokus på præsterne. Ledelsen havde indbudt Ole Lundegaard[1] og Henrik Holmgaard[2] til at give inspiration og fakta om vores nuværende situation og fremtiden.

Præsterne har et særligt kald

En menighed er et helt specielt fællesskab. Et klogt menneske sagde engang til mig, ”at en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer”. Menigheder har et missionalt sigte. Vi skal fortælle mennesker om Jesus’ kærlighed og frelsesgerning. Det skal vi alle gøre, men vores præster har det særlige kald, at de har valgt at uddanne sig til det og bruge deres arbejdsliv på det. De kan på en helt særlig måde, både indadtil og udadtil, skabe passion for evangeliet. Derfor er det vigtigt, at vi husker dem i vores forbøn og giver dem den bedste støtte vi kan, både lokalt og nationalt.

… en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer

BaptistKirkens paradoks

BaptistKirken står i en paradoksal situation, både når det gælder om at få og at have præster ansat i vores menigheder. Det paradoksale er, at mange menigheder i dag fungerer uden fast tilknyttet præst. Den situation er ikke noget, som er valgt med glæde, men simpelthen affødt af, at menighederne er for små til at have økonomi til en lønudgift.

Til gengæld oplever vi også, at de menigheder, som har ressourcer til en præst, kan have svært ved at finde en at kalde. Det betyder, at menighederne i dag ofte kalder præster med rod i andre kirkesamfund. Det er der intet forkert i – ja, det kan endog betyde udvikling og inspiration til både menigheder og kirkesamfund, at vi får præster, som måske ser tingene på nye måder. Det stiller dog krav til os alle både lokalt og nationalt om at hjælpe de nye præster ind i Baptistkirkens fællesskab på en god og konstruktiv måde.

Fremtidens præster giver nye udfordringer

Unge nyuddannede præster ser også kaldet på en anderledes måde end de tidligere generationer. De efterspørger i langt højere grad kollegaskab, inspiration, sparring og lederskab både lokalt og nationalt. Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger, ellers finder de ansættelse andre steder end hos os.

Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger…

Nu skal vi heller ikke glemme alle de gode præster, vi allerede har, men her kan vi også se – via den solide og gode undersøgelse om ”Fremtidens præster”, som Ole Lundegaard har lavet – at der efterspørges mentorordninger, inspiration, efteruddannelse og sparring, både via kolleger og kirkesamfund.

BaptistKirkens opgaver i fremtiden

Kirkesamfundet skal derfor allerede ved nyansættelse af præst i en menighed tilbyde råd og vejledning både gennem kalds-processen og ved selve ansættelsen. Det kan ske gennem generalsekretæren eller andre, som er uddannet til at hjælpe menighederne.

Efter ansættelsen skal der tilbydes et individuelt forløb som f.eks. kan indeholde indføring i præstekollegiet, intro til tradition og teologi, intro om de forskellige præsteroller/præsteprofil, mentorordning samt tilbud om efteruddannelse.

For helt nyuddannede præster bør der også være et tilbud i lighed med Folkekirkens pastoralseminarium med prædikenlære, liturgi og pædagogik. Tilbuddet skal selvfølgelig tilpasses den enkeltes erfaringer og kombineres med “ny præst pakken” hvor en garvet kollega hjælper den nye præst ind i præstegerningen.

Tilbud om efteruddannelse skal fortsætte gennem hele præstens arbejdsliv. Her kan vi samarbejde med Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), andre kirkesamfund eller etablere kurser i eget regi.

Præstepotentiale?

Både lokalt og nationalt skal vi også huske at være opmærksomme på både unge og mere modne mennesker, som oplever et kald til at være præst. Her forestiller ledelsen sig at etablere en form for uddannelseskonsulent, som kan vejlede om mulige uddannelsesveje og følge aspiranterne gennem forløbet.

Ordination?

Ledelsen drøftede også begrebet ordination. I migrantmenighederne ordineres præsterne stadig, men i de etnisk danske menigheder bliver præster ikke ordineret. Det er der gode teologiske grunde til – vi er alle gennem vores dåb indsat i tjeneste. Vi har måske alligevel brug for at skabe noget, hvor præster i vores kirkesamfund bliver offentligt anerkendt nationalt. Ledelsen vil gerne samle kirkens præster i et fællesskab, som forpligter sig på hinanden og har tillid til hinanden, uanset om der altid vil være forskelligheder. Det gør vi måske ved at give en formel anerkendelse af deres kald.

Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere…

Mere fokus på BaptistKirkens ledelsesansvar

Uanset hvor meget vi inspirerer til fællesskab, så er en præstestilling ofte ensom og til tider svær. Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere og der kan til tider opstå udfordringer både mellem præst og menighed og i præstens eget liv. Her skal Baptistkirken være tættere på den enkelte og bedre til at opspore problemer. Vi skal også nationalt være rustet til at gå ind i eventuelle problemer med hjælp. Derfor vil ledelsen gerne vægte generalsekretærposten mere som ”præsternes præst”. Det betyder en omarbejdelse af generalsekretærens funktionsbeskrivelse og på længere sigt måske en opnormering af stillingen med flere timer.

Næste opgave i Genstart-processen

Og så en “cliffhanger” – præster til de små menigheder? Det tager ledelsen fat på i marts 24, hvor vi sætter fokus på menighedernes udvikling.

Som slutning vil ledelsen gerne, at menighederne husker både vores kirkesamfund og denne proces i jeres forbøn.

Bed for, at vi hører Helligåndens stemme tale i alt, hvad vi gør.

Vibeke Dalsgaard
Formand for Baptistkirken i Danmark

Fodnoter

[1] Ole Lundegaard er præst i Korskirkens Baptistmenighed i Herlev og forfatter til undersøgelsen ”Fremtidens præster” om præstesituationen i BaptistKirken.

[2] Henrik Holmgaard er leder af Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), tidligere præst i Apostolsk Kirke og i Bethelkirkens Baptistmenighed i Aalborg

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør

Find flere