Jeg er begyndt at reflektere over, hvad der sker med en kirke, der taler den sekulære verdens ledersprog helt perfekt – fuldstændigt uden mislyde.

Ord skaber mening. Sprog former kultur. Også i kirken. Når vi tager omverdenens ledersprog ind, kommer vi let til at forstå kirken som en organisation ligesom andre organisationer: Vi skal have mission, vision og handlingsplaner på plads, så der kan ledes, styres, udvikles og optimeres.

Jesus talte ikke et perfekt ledersprog. Han omtalte heller ikke sig selv som leder. Han talte om, at “Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, og den, der vil være leder, skal være slave for de andre.”1

Kirken skal selvfølgelig ledes med ansvar og struktur af mennesker, der tager initiativ. Jeg er bange for, at kirken med en ukritisk overtagelse af et sekulært leder-sprog, også risikerer at overtage samtidens idealer for ledelse. Idealer som alt for sjældent er i overensstemmelse med det, Jesus lærte os om at tjene hinanden.

Har kirken brug for bedre ledere – eller for mere trofaste tjenere?

1 Fra Matthæusevangeliet, kapitel 20, vers 25-28 i Den Nye Aftale.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Det er bare et tankespind. Men jeg tror, Jesus ville vælge en anden vej. Ingen farvestrålende præsentationer med hoppende figurer. Ingen nøgletal eller Key Performance Indicators, som det hedder på nudansk. Færre floskler og mere mening i samtalen.  Ingen stive hierarkier. Men en tydelig retning. Et formål større end profit.

Jesus ville sætte mennesker i centrum – ikke som ”Human Ressources”, men som elskede individer.

Jesus talte sjældent om magt, men ofte om tjeneste. Da disciplene diskuterede, hvem af dem der var størst, sagde han:

“Men den største blandt jer skal være jeres tjener.  Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” (Mattæus 23, 11-12).

Det vender op og ned på meget af den traditionelle ledelsestænkning, vi kender. I vores samfund er lederne altid de største. De har kontrollen, styringen – magten. Jesus’ ledelse er uden kontrol, men alligevel ansvarlig. Jesus tager ikke æren, men giver den gerne videre. Han sætte sig selv i tjenerens sted, da han vasker disciplenes fødder skærtorsdag aften. Han vasker endda Peters fødder, selv om han ved, at Peter svigter ham. Og han vasker Judas’ fødder. Judas, forræderen.

Jesus stillede spørgsmål og lyttede. Meget mere end han gav ordrer. Og han gik foran, selv da vejen førte til Golgata.

Hvis Jesus skulle lede os i dag, ville han nok ikke være den mest populære chef. Han ville udfordre medarbejderne til at se kolleger som medmennesker, ikke som konkurrenter til en mere attraktiv stilling. Han ville spørge lederne: Elsker du dem, du leder? Handler du som om, du elsker dem?

Det er ikke en nem ledelsesstil. Nærmest håbløs. Medarbejderne vil råbe på klare svar, ledelsen vil efterspørge mere handlekraft og bestyrelsen vil spørge ledelsen om ikke ansættelsen af Jesus er et fejlskud?

Men – praktiseret med respekt, tror jeg, Jesus’ ledelsesstil over tid vil skabe varig tillid, gensidig forståelse, håb for fremtiden, forandring og indbyrdes kærlighed.

Naiv tanke i en verden, der er væltet om på siden og ligger og spræller hjælpeløst? Måske, men vi kan jo ikke lade verden ligge uden at hjælpe den op at stå igen!

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Positiv og konstruktiv drøftelse med BBU’s ledelse

Ledelsen er helt klar over, at arbejdet og forkyndelsen for børn og unge er vitalt for vores kirkesamfund. Derfor havde vi også indbudt Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) til en drøftelse om både nutid og fremtid. Ledelsen fik en meget positiv og konstruktiv drøftelse med BBU’s ledelse: Nicolas Ditlev Fromsejer, Magnus Fuchs og Sebastian Lund Bækgaard, som tilkendegav et ønske om samarbejde med BaptistKirken om dette arbejde. Drøftelsen viste også for ledelsen, at BBU har ressourcemæssige udfordringer – mest på arbejdskraft, så BaptistKirken skal nationalt tage et større ansvar for dette arbejde, end vi måske har tænkt tidligere.

De unge forlader landdistrikterne

Ledelsen er helt opmærksomme på, at der er steder, hvor det er svært at have et arbejde for især de 17-25-årige. Mange unge forlader landdistrikterne og bosætter sig i større byer for at få uddannelse og lærepladser. For disse menigheder er det især vigtigt at arbejde med tilbud for børn og unge familier, og følge de unge på vej, når de flytter.

Indsigt i ungdomskulturen med Søren Østergaard fra CUR

Når vi som kirke og menigheder skal tale til og med unge, er det vigtigt at vide, hvad der er vigtigt for dem. Hver generation har sit eget kendetegn, og ledelsen er nysgerrig på, hvad der er specielt for den nye generation. Derfor havde vi indbudt Centerchef Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR) til mødet. Søren gav os med visdom og humor en indsigt i den nuværende ungdomskultur.

Det vigtigste er nok, at børn og unge i dag har brug for nærværende og nysgerrige voksne i alle aldre, som tør involvere sig i deres liv. Vi skal ikke vide alting eller trække noget ned over deres hoveder, men vi skal se dem, rumme dem og tale med dem om ting, som de finder vigtige.

Kristendomsklasserne er en særlig udfordring

Baptistkirken er særligt opmærksom på, at der er en udfordring vedrørende kristendomsklasser. Der er en del steder i landet, hvor der er meget langt til et sted, hvor teenagere – sammen med andre på den alder – kan få undervisning i den kristne tro og samtidig møde unge på deres egen alder.

Vi ved, at der er steder og menigheder, hvor det fungerer rigtig godt. Det vil vi på ingen måde ødelægge, men støtte op omkring. Derfor vil I som menighed få en henvendelse fra ledelsen i den kommende tid, hvor vi samler op på, hvad der findes af undervisningstilbud på jeres egn, og hvor der ikke findes noget. Vi betragter kristendomsklasser som en national forpligtigelse, og vil prøve at finde løsninger for de menigheder, som for tiden ikke har tilstrækkeligt mange teenagere til at kunne lave deres egne undervisningsforløb.

Børn, unge og familier – det er vitalt

Arbejdet for børn, unge og familier er vitalt for vores kirke. Hvis vi ikke både i menighederne og i kirkesamfundet satser på dette område, svigter vi Jesus’ ord om at gøre alle til Jesus’ disciple og vi mister mange unge, som ikke finder rod i vores kirke.

Ansættelse af nationale ressourcepersoner?

Under mødet drøftede vi både ansættelse af national ungdomspræst og/eller familiekonsulent. Ledelsen er ikke færdig med de samlede overvejelser om hvor og hvordan, vi skal prioritere behovet for støtte og inspiration i den kommende struktur for vores fremtidige kirke.

Vi kan alligevel godt slå fast, at arbejdet med børn, unge og familier bliver et af de områder, som vi i fremtiden nationalt vil give både stor opmærksomhed og tilgodese med de midler, som der er behov for.

Tine Kragh
Medlem af BaptistKirkens ledelse

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – med blik på præsterne
Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen om præsterne i BaptistKirken.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Baptistkirkens ledelse mødtes i forrige  uge, hvor vi i genstart-processen satte fokus på præsterne. Ledelsen havde indbudt Ole Lundegaard[1] og Henrik Holmgaard[2] til at give inspiration og fakta om vores nuværende situation og fremtiden.

Præsterne har et særligt kald

En menighed er et helt specielt fællesskab. Et klogt menneske sagde engang til mig, ”at en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer”. Menigheder har et missionalt sigte. Vi skal fortælle mennesker om Jesus’ kærlighed og frelsesgerning. Det skal vi alle gøre, men vores præster har det særlige kald, at de har valgt at uddanne sig til det og bruge deres arbejdsliv på det. De kan på en helt særlig måde, både indadtil og udadtil, skabe passion for evangeliet. Derfor er det vigtigt, at vi husker dem i vores forbøn og giver dem den bedste støtte vi kan, både lokalt og nationalt.

… en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer

BaptistKirkens paradoks

BaptistKirken står i en paradoksal situation, både når det gælder om at få og at have præster ansat i vores menigheder. Det paradoksale er, at mange menigheder i dag fungerer uden fast tilknyttet præst. Den situation er ikke noget, som er valgt med glæde, men simpelthen affødt af, at menighederne er for små til at have økonomi til en lønudgift.

Til gengæld oplever vi også, at de menigheder, som har ressourcer til en præst, kan have svært ved at finde en at kalde. Det betyder, at menighederne i dag ofte kalder præster med rod i andre kirkesamfund. Det er der intet forkert i – ja, det kan endog betyde udvikling og inspiration til både menigheder og kirkesamfund, at vi får præster, som måske ser tingene på nye måder. Det stiller dog krav til os alle både lokalt og nationalt om at hjælpe de nye præster ind i Baptistkirkens fællesskab på en god og konstruktiv måde.

Fremtidens præster giver nye udfordringer

Unge nyuddannede præster ser også kaldet på en anderledes måde end de tidligere generationer. De efterspørger i langt højere grad kollegaskab, inspiration, sparring og lederskab både lokalt og nationalt. Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger, ellers finder de ansættelse andre steder end hos os.

Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger…

Nu skal vi heller ikke glemme alle de gode præster, vi allerede har, men her kan vi også se – via den solide og gode undersøgelse om ”Fremtidens præster”, som Ole Lundegaard har lavet – at der efterspørges mentorordninger, inspiration, efteruddannelse og sparring, både via kolleger og kirkesamfund.

BaptistKirkens opgaver i fremtiden

Kirkesamfundet skal derfor allerede ved nyansættelse af præst i en menighed tilbyde råd og vejledning både gennem kalds-processen og ved selve ansættelsen. Det kan ske gennem generalsekretæren eller andre, som er uddannet til at hjælpe menighederne.

Efter ansættelsen skal der tilbydes et individuelt forløb som f.eks. kan indeholde indføring i præstekollegiet, intro til tradition og teologi, intro om de forskellige præsteroller/præsteprofil, mentorordning samt tilbud om efteruddannelse.

For helt nyuddannede præster bør der også være et tilbud i lighed med Folkekirkens pastoralseminarium med prædikenlære, liturgi og pædagogik. Tilbuddet skal selvfølgelig tilpasses den enkeltes erfaringer og kombineres med “ny præst pakken” hvor en garvet kollega hjælper den nye præst ind i præstegerningen.

Tilbud om efteruddannelse skal fortsætte gennem hele præstens arbejdsliv. Her kan vi samarbejde med Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), andre kirkesamfund eller etablere kurser i eget regi.

Præstepotentiale?

Både lokalt og nationalt skal vi også huske at være opmærksomme på både unge og mere modne mennesker, som oplever et kald til at være præst. Her forestiller ledelsen sig at etablere en form for uddannelseskonsulent, som kan vejlede om mulige uddannelsesveje og følge aspiranterne gennem forløbet.

Ordination?

Ledelsen drøftede også begrebet ordination. I migrantmenighederne ordineres præsterne stadig, men i de etnisk danske menigheder bliver præster ikke ordineret. Det er der gode teologiske grunde til – vi er alle gennem vores dåb indsat i tjeneste. Vi har måske alligevel brug for at skabe noget, hvor præster i vores kirkesamfund bliver offentligt anerkendt nationalt. Ledelsen vil gerne samle kirkens præster i et fællesskab, som forpligter sig på hinanden og har tillid til hinanden, uanset om der altid vil være forskelligheder. Det gør vi måske ved at give en formel anerkendelse af deres kald.

Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere…

Mere fokus på BaptistKirkens ledelsesansvar

Uanset hvor meget vi inspirerer til fællesskab, så er en præstestilling ofte ensom og til tider svær. Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere og der kan til tider opstå udfordringer både mellem præst og menighed og i præstens eget liv. Her skal Baptistkirken være tættere på den enkelte og bedre til at opspore problemer. Vi skal også nationalt være rustet til at gå ind i eventuelle problemer med hjælp. Derfor vil ledelsen gerne vægte generalsekretærposten mere som ”præsternes præst”. Det betyder en omarbejdelse af generalsekretærens funktionsbeskrivelse og på længere sigt måske en opnormering af stillingen med flere timer.

Næste opgave i Genstart-processen

Og så en “cliffhanger” – præster til de små menigheder? Det tager ledelsen fat på i marts 24, hvor vi sætter fokus på menighedernes udvikling.

Som slutning vil ledelsen gerne, at menighederne husker både vores kirkesamfund og denne proces i jeres forbøn.

Bed for, at vi hører Helligåndens stemme tale i alt, hvad vi gør.

Vibeke Dalsgaard
Formand for Baptistkirken i Danmark

Fodnoter

[1] Ole Lundegaard er præst i Korskirkens Baptistmenighed i Herlev og forfatter til undersøgelsen ”Fremtidens præster” om præstesituationen i BaptistKirken.

[2] Henrik Holmgaard er leder af Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), tidligere præst i Apostolsk Kirke og i Bethelkirkens Baptistmenighed i Aalborg

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Det mener vi!

Baptistkirken i Danmarks ledelse mødtes i forrige uge til det første af mange døgn om vores fælles kirkesamfunds fremtid. Vi er bekymrede for vores kirkesamfund og tror på, at der skal forandringer til, for at vi endnu engang bliver en relevant samtalepartner for mennesker i Danmark om Gud, tro og tvivl. Et kirkesamfund, der står op for religionslighed og frihed. Et kirkesamfund, der taler op mod samtidens stress og jag og tilbyder et nærvær og en ro, som vi ikke finder mange andre steder. Et kirkesamfund, der ikke kun bærer på fortidens historie, men også fortsætter historien for fremtiden. Vi mener, at vi som baptister har noget at byde på, men det kræver en genstart!

Revitalisering, fornyelse eller genstart…

Processen har vi tidligere kaldt en revitalisering, men vores nuværende arbejdstitel er “Genstart2025 – Baptister på vej mod 2050.” Men hvad dækker denne proces egentlig over, og hvad betyder den for både ledelsen, de enkelte menigheder og dig som baptist? Her vil jeg kort inddrage dig i nogle af vores overvejelser, drømme og visioner – nogle mere eller mindre realistiske. Vi tænker Genstart2025 opdelt i fire faser.

Den indledende fase

Den første fase er vi så småt færdige med, det at tage fat i en genstart af Baptistkirken i Danmark. Hvad fungerer, og hvad halter. Og ikke mindst hvad drømmer vi om som kirkesamfund. Vi har som ledelse udarbejdet fire spor, som vi i første omgang vil arbejde med. Udrustning, Børn & unge, Menighedsudvikling og Organisation & struktur.

Den udviklende fase

Vi har brug for at blive klogere. Over det næste halvår vil vi i ledelsen invitere eksperter og samarbejdspartnere inden for de fire spor med ind i den udviklende fase. Vi har allerede mange drømme, men der er stadig brug for at få kvalificeret og udviklet de tanker, vi har.

Når vi taler om udrustning, er det både i forhold til lægfolk, menighedsledelse og præsteuddannelse. Hvordan udruster vi fremtidige menighedsledere bedst muligt, så de har de bedste forudsætninger for f.eks. at være arbejdsgivere eller at navigere i alle de regler, et kirkesamfund lever under? Derudover vil vi overveje, hvordan vi styrker præstekollegiet og den fællesbaptistiske teologi. Skal vi i fremtiden kunne tilbyde en individuel startpakke til nyansatte præster, og er der behov for igen at tale om ordination, for at vi som kirkesamfund bredt anerkender menighedernes præster?

Børn og unge har i mange år været noget, Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund har taget sig af. Vi mener grundlæggende, det er en fejl, at vi som voksenkirke ikke har støttet nok op om det arbejde. Vi må aldrig stoppe med at investere i den unge generation. Derfor skal vi også arbejde med dette. Er der behov for flere børne- og ungdomslejre, skal vi styrke det regionale kristendomsklassearbejde, eller skal det laves nationalt? Skal vi have en barnevelsignelsesklub og hvordan hjælper vi bedst menigheder med få børn og unge? Alt dette skal selvfølgelig overvejes i samarbejde med vores B&U organisationer.

BaptistKirken er intet uden vores menigheder. Derfor skal vi som kirkesamfund spille en aktiv rolle i menighedsudviklingen. Kan vi lave en struktur, så vi understøtter menigheder, der gerne vil plante menigheder? Kan vi hjælpe mindre menigheder, der gerne vil samles i regionale centermenigheder, og hvordan hjælper vi bedst menigheder, der har udlevet deres tid? Er tiden kommet til en mere central styring af udviklingen i de lokale menigheder? Eller at vi giver hinanden taleret ind i de lokale menigheder?

Til sidst vil vi se på vores organisation og struktur. Det kan måske lyde som en baptistisk kliche, men dette er ikke endnu en vedtægtsøvelse. Vi mener, at organisationen og strukturen er en central del af Genstart2025, fordi vi har behov for at arbejde med, hvordan vi bedst understøtter alt det, vi gerne vil. Hvordan skaber vi en mere smidig organisation, der ikke er for stor, men samtidig styrker den demokratiske forankring, der ligger til det baptistiske DNA, og hvordan gør vi det, så den også taler til den næste generation? Hvordan bruger vi vores ressourcer bedst muligt, både ansættelser og økonomien?

Den inddragende fase – Samtaler, podcasts, gruppe-materialer og meget mere

Processen stopper ikke ved ledelsen. Tværtimod er den tredje fase dedikeret til at inkludere menighederne i forvandlingsrejsen. Vi vil i begyndelsen gøre det gennem kronikker som denne. Men på sigt vil vi inddrage dig i vores tanker om Genstart2025. Vi ved, at der er behov for mange forskellige tiltag og kanaler for at nå bredt ud i kirkesamfundet. Derfor vil vi skabe forskellige kanaler, så alle kan inddrages i vores tanker og visioner. Det indbefatter alt fra baptist.dk til webdelen, podcasts, små gruppe-materialer og materiale til samtalegudstjenester – vi ønsker at skabe en dialog, der beriger vores proces. Målet er at forfine de drømme og visioner, som ledelsen har præsenteret, og skabe et fælles perspektiv, der kan føre os ind i den sidste fase.

Den konkluderende fase – Genstart2025

Højdepunktet for denne rejse er planlagt til at finde sted i pinsen 2025. Her ønsker vi at invitere jer alle til en synode eller på moderne dansk – en genbekræftelse af vores fælles vej. Vi mener, at det er tid for os som kirkesamfund at komme sammen og diskutere den vej, vi skal tage. Det er tid til at forpligte os over for hinanden og for vores fælles mission. Alt sammen med det ønske at styrke vores kirkesamfund og sammen skabe et endnu stærkere fundament for fremtidens baptister i Danmark.

Afsluttende tanker:

Så er der brug for en genstart? Svaret er ja, når det handler om at forme en kirke, der er relevant og taler ind i det 21. århundrede, så er der. Der er andre krav for ungdommen, både når det handler om spiritualitet, teologi, men ikke mindst struktur og organisation. Genstart2025 er derfor ikke blot en proces; det er en rejse, hvor vi som kirke kan trække på ekspertise, inkludere menighederne og forpligte os på hinanden endnu engang. Så jeg håber, at I alle er klar til en samtale om en relevant baptistkirke for de kommende år.

Lad os allerede nu høre din mening: Hvad skal genstartes i BaptistKirken?

Andre artikler om samme emne

Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

På Landskonference 1 under Sommerstævnet på Lindenborg fortalte BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard om ledelsens overvejelser i forhold til en gennemgribende fornyelse – revitalisering – af BaptistKirken. Tre hovedpunkter er foreløbig i fokus. Senere kan en re-organisering af BaptistKirkens organisation blive et resultat af det kommende arbejde.

Baggrunden

Vibeke indledte orienteringen om revitaliseringsprocessen med en meget praktisk historie:
”Hvis vi oplever, at et vandrør springer i vores hus, så får vi det ordentligt repareret. Hvis vi efter et stykke tid oplever, at endnu et vandrør springer, så bliver vi noget bekymrede. Men vi får det igen repareret ordentligt. Sker det endnu engang, vil den ansvarlige husejer vælge at få tjekket hele installationen igennem for at være sikker på, at alt er i orden og fungerer.”

BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, fortalte på LK1 om ledelsens planer for “revitaliseringsprocessen” frem mod en synode i efteråret 2024

Vibeke brugte historien om vandinstallationen til at fortælle tilhørerne, at BaptistKirkens ledelse har erkendt udfordringerne over tid. Udfordringer, der både er lokale og nationale. Udfordringer vi skal arbejde med, hvis vi fortsat vil være et kærligt og attraktivt tilbud til mennesker, der søger Jesus Kristus. Forhåbentlig kan alle se, at hele installationen trænger til et eftersyn.

Gennem erkendelsesprocessen har ledelsen også arbejdet med løsninger. Vibeke nævnte blandt andet Jan Kornholts ansættelse som menighedsudvikler og tilbuddet ”Vital”. BaptistKirken er en væsentlig del af SCMT – Studiecenter for menighedsbaseret teologi, der bl.a. ønsker at udruste teologistuderende. ”Basis” for lægfolk er også et resultat af ønsket om at styrke forkyndelsen.

Men uanset initiativerne har det ikke skubbet væsentligt til de udfordringer, vi møder som menigheder og som kirkesamfund. Ledelsen valgte derfor at bruge et to-dages møde i april måned 2023 til at samle op på samtaler med menigheder og enkeltpersoner. Formålet var at udpege fokuspunkter for en proces, der skal ende med et forslag om en ny vej fremad. Vibeke præciserede det med ordene:
”Tiden er inde til en ny vej – sammen.”

Hovedpunkterne i revitaliseringsprocessen

De tre hovedpunkter, der foreløbigt er udpeget er:

1. Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission
2. Udrustning af præster og lægfolk
3. Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder kristendomsklasserne

– med følgepunktet

1. Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

”Der kan komme andre punkter, som vi skal tage op gennem processen. Tænker du: ”Hvorfor har de ikke overvejet det?” – så ring eller skriv til os. Vi vil gerne modtage alle de råd, som I har,” lød den klare opfordring fra Vibeke.

Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission

Vibeke begyndte omtalen af dette punkt med at sige det alle ved, men færre ønsker at tale om:
”Der er lukket en del baptistmenigheder gennem de senere år. Der er blevet flere sorte huller på landkortet, hvor det reelt er svært at være baptist med et aktivt menighedsliv.”

“Der er blevet flere sorte huller på landkortet, hvor det reelt er svært at være baptist med et aktivt menighedsliv.”

Andre menigheder skrumper og aldersgennemsnittet er stigende. Meget tyder på, at stadig flere menigheder får svært ved at få den daglige drift til at hænge sammen: Både i forhold til økonomi og i forhold menneskelige ressourcer. Menighedernes missionsindsats bliver reduceret.

Aldersgennemsnittet i mange menigheder kom igen i fokus, da Vibeke fortsatte:
”Hvis et ungt par med børn flytter til et sted med en baptistkirke, og får lyst til at søge Gud og kommer til gudstjeneste og finder ud af, at der sidder 15 mennesker på alder med deres bedsteforældre – så kommer de ikke igen! Vi kan være nok så søde, imødekommende og børnevenlige – de kommer ikke igen!”

Det er ikke manglende engagement eller vilje til samarbejde. Ifølge ledelsen er det et faktum, at vi også skal kunne spejle os aldersmæssigt for at bruge tid i fællesskaber. Eller med Vibekes præcise ord:
”Hvis vi som menigheder kun appellerer til mennesker i pensionsalderen, så dør vi af helt naturlige årsager.”

Ledelsen har et ønske om, at BaptistKirken som organisation kan hjælpe og støtte en proces, hvor menigheder enkelvis eller i fællesskab drøfter og finder løsninger, der skaber attraktive fællesskaber for børn, unge og unge familier. Det er ikke nemt, erkender Vibeke:
”Vi er en kirke i mission lokalt og nationalt. Ikke en ældreklub for de indviede. Vi ved godt, det er et kompliceret problem, men vi tror, vi kan løse det, hvis vi er under Helligåndens vejledning og hjælper hinanden.”

”Vi er en kirke i mission lokalt og nationalt. Ikke en ældreklub for de indviede…”

Udrustning af præster og lægfolk

Det er ledelsens opfattelse, at mange menigheder ikke har mulighed for at aflønne en præst på fuld tid. Samtidig er det svært at leve af en deltidsansættelse. Vibeke fortalte Landskonferencen, at hun har modtaget forslag om præsteansættelser på deltid suppleret med et andet job i erhvervslivet. Ledelsen mener, at det er svært at forestille sig unge præster med teologisk uddannelse, der ønsker at være præster på deltid og supplere med indtægten fra et andet job. Det er ledelsens umiddelbare konklusion, at det er præstetjenesten, man brænder for, når man har brugt år af sit liv på et teologisk studium.

”Det her er selvfølgelig ikke et problem, hvis der udenfor hallen står 30 teologer og råber på et job i BaptistKirken. Hvis I går ud og kigger efter er det ikke tilfældet. Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke står nogen,” var Vibekes besked til tilhørerne.

Ledelsen pegede i indlægget på, at menighederne er nødt til at gøre sig ”lækre” for at tiltrække kandidater. Det gælder fx ordentlige ansættelsesforhold, løn, der matcher andre kirkesamfund, fællesskab med andre præster, et velfungerende og støttende menighedsråd og mulighed for efteruddannelse.

Ud over ordentlige forhold pegede Vibeke også på, at vi skal være bedre til at inspirere vores unge til at tage en teologisk uddannelse. Det er indlysende, at det kun får effekt, hvis man har udsigt til gode og spændende jobs i menighederne efter endt uddannelse.

Endelig skal vi fastholde fokus på at være en kirke af lægfolk. Ledelsen ønsker fortsat at udruste lægfolk via ”Basis”. Både i den nuværende form, men måske også via kortere kurser eller en længerevarende overbygning.

Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder kristendomsklasserne

Det blev præciseret, at arbejdet med at opruste børne- og ungdomsarbejdet skal ske i dialog med både Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund. Men både BaptistKirken og menighederne skal spørge sig selv: ”Hvordan kan vi bidrage?”

Vibeke sagde:
”Der er mange menigheder, som ikke længere har menighedsarbejde for børn og unge, eller hvor dette arbejde er sparsomt. Det kan have de åbenlyse forklaringer, at der ikke er nogle børn i menigheden eller, at der ikke er familier i unge-familie-alderen, som kan eller vil påtage sig lederskabet.”

Vibeke fremhævede, at ”de gråhårede” sagtens kan hjælpe og inspirere, men at arbejdet skal bæres af yngre kræfter.

“Der er mange menigheder, som ikke længere har menighedsarbejde for børn og unge, eller hvor dette arbejde er sparsomt.”

En særlig presserende udfordring er kristendomsklasserne. Alt for mange steder sidder enkelte eller ganske få unge alene med en underviser. Det er ikke attraktivt for teenagere, der har brug for socialt fællesskab. Vibeke fremhævede flere af de gode initiativer, der allerede er taget på området, men konkluderede alligevel:
”Der er ikke nogen enkel løsning på denne udfordring. Fakta er, at hvis det bliver for besværligt, så vælger de unge at følge deres klassekammerater til konfirmationsforberedelse i Folkekirken.”
Med konfirmationsforberedelsen følger ofte dåb og medlemskab i folkekirken.
”Det er der ikke noget galt i, men det er ofte de unges første skridt helt ud af baptistmenighedens fællesskab,” præciserede Vibeke og fortsatte:
”Men det er superærgerligt, hvis det kun skyldes, at vi ikke har et ordentligt tilbud. Det må vi simpelthen finde en holdbar løsning på.”

Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

Dette punkt betragter ledelsen som et følgepunkt. Det følger naturligt at diskutere organisationens struktur, når vi som kirkesamfund finder en ny vej. Ledelsen forestiller sig, at såvel den frivillige struktur som de ansattes arbejdsopgaver revurderes. Men vi skal have afsluttet de andre dele af arbejdet, før vi kaster os over strukturen.

Processen frem mod en ny fælles vej

Vibeke pointerede, at processen kommer til at tage tid. Den foreløbige plan er dog på plads:

• Frem mod foråret 2024 afholder ledelsen en række møder, hvor de fire punkter diskuteres. Til inspiration og vejledning i udarbejdelse af løsningsforslag vil ledelsen indkalde personer, der repræsenterer et bredt spektrum af BaptistKirken.
• Ledelsen vil i samme periode søge inspiration og lytte til erfaringer fra repræsentanter fra andre kirkesamfund.
• Menighederne vil blive inddraget gennem en skriftlig undersøgelse i vinteren 2023/2024. Det er ledelsens forventning, at spørgsmål og svar bliver debatteret ude i menighederne.
• I løbet af foråret 2024 forventer ledelsen at have en skitse klar. Den vil blive diskuteret med menighederne på møder rundt omkring i landet. Ledelsen indsamler spørgsmål og svar, så man kan udsende et nyt, mere gennemarbejdet udspil.
• Den 7.-9. juni 2025 (bemærk ny dato) afholder vi synode – et kirkemøde, hvor vi tager beslutninger. Her beslutter vi en ny vej frem og giver hinanden håndslag på, at beslutningen forpligter både menighederne og BaptistKirken.

Vibeke afsluttede indlægget med en opfordring til Landskonferencens deltagere:
”I skal på ingen måde love os, at I er enige i det, jeg har sagt i dag eller i det, der bliver udmeldt i den kommende proces. Vi forventer ikke enighed, måske nærmere tværtimod! Vi forventer til gengæld deltagelse. Vi forventer, at I taler om det i menighederne og vi forventer, at I tager stilling gennem konstruktive tilbagemeldinger til ledelsen.”

Mulighed for debat

Hvis du allerede nu har kommentarer til ledelsens udspil på Landskonferencen, er der mulighed for at skrive i kommentarsporet til artiklen.

Læs også:

Artiklen ”Fremtidens præster” om Ole Lundegaards undersøgelse af præstesituationen i BaptistKirken.

Se video interview med Vibeke Dalsgaard.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

”Det er dejligt at mødes og blive bekræftet i, at baptister er mere end dem, jeg møder i min kirke i Holbæk. Til Landskonference 2 handlede det meget om frivillighed og hvordan vi rekrutterer medarbejdere til det nære og det store fællesskab. Nyttig viden, som blev serveret på en rigtig god måde. Tak til Rie Skårhøj for et yderst gennembearbejdet foredrag. Jeg ser frem til at gå dybere ind i materialet.”

“Ledelsen præsenterede også ansættelse af Jan Kornholt som menighedsudvikler. Det er vigtigt at give mulighed for hjælp, når man ikke kan se fremtiden for sin menighed. Den situation kræver andre øjne til at se på menigheden. Det føler jeg, vi nu har fået. Alt i alt synes jeg, der var meget godt at tage med hjem fra mødet, så nu glæder jeg mig bare til, at vi mødes igen til de regionale møder. Tak for godt fællesskab.”

Sådan beskriver Finn Günther, Holbæk menighed, sin oplevelse af Landskonference 2.

Det handlede meget om frivillighed, og hvordan vi rekrutterer medarbejdere til det nære og det store fællesskab.

BaptistKirkens organisation og sammenhængskraft

På Landskonference 1 i 2019 faldt et forslag om udvidelse af BaptistKirkens ledelse fra fem til syv medlemmer. Der manglede kun ni stemmer i at opfylde kravet til vedtægtsændringer. Debatten viste tydeligt, at der er et generelt ønske om en større bredde i ledelsen, men også en bekymring for, om det vil være muligt at få posterne besat.

En menighed havde til Landskonference 2 fremsat et konkret forslag, men valgte at følge ledelsens ønske om en mere generel drøftelse af BaptistKirkens ledelse. Derfor var ‘BaptistKirkens organisation og sammenhængskraft’ sat på som dagsordenen. På forhånd var menighederne blevet bedt om at overveje følgende spørgsmål:

1. Hvordan inspirer og motiverer vi mennesker til at stille sig til rådighed som kandidater til ledelsen?
2. Er den opstillingsform vi har – hvor menighederne skal indstille kandidater – en hindring for at få kandidater til at lade sig opstille?
3. Hvordan kan organisationen medvirke til at styrke sammenhængskraften i BaptistKirken, og opfyldelsen af kaldet til at formidle evangeliet?

BaptistKirkens værdier

”BaptistKirken skal skabe og vedligeholde sammenhængskraft på tværs af forskellene mellem Jylland og Sjælland, land og by, forskellige etniciteter”, sagde generalsekretær Torben Andersen og fortsatte: ”Det gør vi kun ved at have fokus på vores værdier, og det er tro og relationer. Det er de værdier, der ligger til grund for BaptistKirkens sammenhængskraft.”

Formand Per Beck stillede dernæst nogle konkrete spørgsmål til den eksisterende organisation og vores valgregler: ”Er menighederne villige til at pege på kandidater? Er menighederne villige til at frigøre kandidaterne fra menighederne til ledelsen? Har vi behov for en forslagskomité? Har vi behov for valggrupper, der fordrer særlige kvalifikationer?”

Dermed var der lagt op til en samtale om vores organisation, sammenhængskraft og værdier.

Tro og relationer. Det er de værdier, der ligger til grund for BaptistKirkens sammenhængskraft.

Pluk fra samtalen

– ”Arbejdet i ledelsen skal beskrives tydeligt og inspirerende.”
– ”Hvordan er kulturen omkring BaptistKirken? Hvordan taler vi om BaptistKirken? BaptistKirken er ikke de andre – det er os! Opstillingsformen bør ændres. Det dur ikke, at menighederne skal indstille. Vi bør overveje en forslagskomite.”
– ”Det har noget at gøre med, om vi er stolte af vores kirkesamfund. Man stiller op, hvis man kan se værdien.”
– ”Gør det synligt, at ledelsens arbejde ikke er administration, men vision og ledelse.”
– ”Torben talte i morges om MOD. Vi skal tale BaptistKirken op. Vi skal tale op og demonstrere mod – også i forhold til økonomien.”
– ”Hvis menighederne samles i bøn, sker der nok mere, end vi ser nu.”
– ”Der er forskellige grunde til, at man ikke ønsker at stille op. Vi har teologiske og andre uenigheder. Derfor er det svært at være stolt af vores kirke. Skal man stå i ledelsen, skal man også kunne stå inde for det. For mig er der ting i BaptistKirkens retning, som jeg ikke kan stå inde for, og som gør ondt.”
– ”Vi må ikke sætte falske modsætninger op mellem organisation og åndelighed.”

At være stolt eller filmen der knækkede

Asger Hylleberg, Brovst menighed, skriver om sin oplevelse af samtalen:
“På vej ud af salen hørte jeg ordene: ’Filmen knækkede for mig’. Ordene blev sagt af en trofast medarbejder, som var dybt berørt over at have lyttet til drøftelsen om ‘BaptistKirkens organisation og sammenhængskraft’. Jeg var ikke i stand til at trøste, fordi jeg selv var ked af og følte mig magtesløs overfor udviklingen i samtalen, som forekom mig diffus.”

“Hvad er det, der får nogle til at forestille sig, at tro og bøn – i sig selv – løser organisatoriske forhold? Underforstået at de, der påtager sig disse opgaver, ikke er ‘åndelige’ eller ‘troende’ nok?”

“Hvad er det, der får en, der lever af medlemmernes penge og påtager sig opgaver i fællesskabet, til at sige: Jeg føler mig ikke som en del af familien? Hvordan opleves så det daglige arbejde, der giver brød på bordet? Eller organisationsarbejde for et fællesskab, som man ikke føler sig selv som en del af?”

“Hvordan kan man sige: Åbn BaptistKirkens pengetank, når man om formiddagen har vedtaget et budget med et stort forbrug af arvemidler og alligevel med et underskud?”

“For 10 år siden smed generalsekretæren og ledelsen håndklædet i ringen, og et udvalg fik til opgave at stille forslag til at slanke organisationen, nedlægge den store missionskomite med medlemmer fra alle menigheder m.v. Gør det samme som dengang. Lad igen et hurtigt arbejdende udvalg kulegrave erfaringer, indkomne tanker og forslag, så Landskonference 1, 2020 kan få forelagt en ajourført og brugbar organisationsstruktur.”

“Jeg er overbevist om, at de, der påtager sig et ledelsesansvar på det organisatoriske område, brænder mindst lige så meget for BaptistKirken, som andre engagerede baptister. Vi må derfor anerkende hinandens arbejde som ligeværdigt. Så kan vi alle være stolte af både den lokale menighed og fællesskabet i BaptistKirken og i den verdensomspændende kirke.”

“Lad menigheder og kirke gå på to ben: TRO og RELATIONER – faglighed og fællesskab, som Torben Andersen har udtrykt det. Fællesskab, relationer, med evangeliets budskab som fundament for tro og liv. Lad os vedblivende være: En kirke på vej.”

“En sådan kirke kræver dygtige og engagerede organisatoriske medarbejdere.”

Lad igen et hurtigt arbejdende udvalg kulegrave erfaringer, indkomne tanker og forslag, så Landskonference 1, 2020 kan få forelagt en ajourført og brugbar organisationsstruktur.

TRO + RELATION = SAMMENHÆNGSKRAFT

”Overordnet var det en fin samtale om emnet”, siger Lisbeth Jørgensen, Karmelkirken Aalborg. ”Vi fik indsigt i, hvordan ledelsen arbejder og blev lovet, at ledelsen vil være mere klar fremover.”

“Torben indledte med at fortælle et eksempel fra sin egen by på, hvor vigtig en fælles kultur er. Med de udfordringer vi har med hensyn til alder, etnicitet, forskel mellem land og by, identitet og historiske rødder. Tro og relation giver sammenhængskraft.”

“Per Beck var nysgerrig på, om vores forventninger svarer til ledelsens arbejde, og om opstillingsmåden skal ændres for at tiltrække flere til ledelsen.”

“Det blev foreslået, at arbejdet i ledelsen skal beskrives klart og tydeligt, og at der skal oprettes en forslagskomite, der ser på ledelsesstrukturen i forhold til de kræfter, der er.
Derefter var der mange rigtig gode spørgsmål/indlæg fra salen.”

“Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at vi er rummelige, engagerede og stolte af BaptistKirken. Vi har MOD til at være ærlige, også når det er knapt så positivt. Må baptister altid kendes for det. Det vidner bare om, at vi ikke er ligeglade med hinanden og BaptistKirken.”

Hvad mener I?

Nu er bolden givet videre til drøftelse i menighederne. Hvad mener I om BaptistKirkens organisation og sammenhængskraft? Har vi brug for en ny struktur? Skal vi etablere en forslagskomité? Hvordan får vi folk til at stille op til ledelsen?

Konkrete forslag og input til den fælles samtale sendes til Per Beck eller Torben Andersen.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere