Lyt til artiklen:

Den 12. februar 2024 foreslog regeringen en ny model for samtykke til organdonation. I dag anvender vi i Danmark informeret samtykke, hvor organer kun kan udtages til transplantation fra en afdød person, når donor eller pårørende har givet samtykke til donationen. Regeringen foreslår, at vi i fremtiden anvender formodet samtykke. En model, der tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer. Derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker at være organdonor, skal man registrere sig med et ‘nej’.

Ingen teologiske forhindringer for organdonation

De 15 religiøse ledere indleder debatindlægget med at slå fast, at der ikke er teologiske forhindringer i hverken jødedom, kristendom eller islam for organdonation. I nogle traditioner ses organdonation som et udtryk for omsorg for medmennesket.

De religiøse lederes anliggende er ikke at diskutere for eller mod organdonation. De er alle sammen for. Derimod ønsker de at skabe opmærksomhed om den måde samfundet forvalter organdonation på. Især i en fremtid, hvor organdonation – måske – er baseret på formodet samtykke.

BaptistKirken har en stemme i Resam Forum

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen er en del af Resam Forum. Han har været med til at forfatte debatindlægget og fortæller om baggrunden:
”Resam ønsker generelt at blande sig i den offentlige debat, når der er spørgsmål om tro, etik og moral på dagsordenen. Og her kommer organdonation ind, efter regeringen kom med sit forslag om formodet samtykke.”

Ting tager tid

Torben fortæller, at det selvfølgelig tager tid, når en forsamling af religiøse ledere skal enes om en fælles udtalelse. Mange formuleringer bliver vendt og drejet, og til sidst når man frem til et resultat, alle kan stå inde for.

De pårørendes holdning er vigtig

Torben fremhæver især et enkelt punkt i debatindlægget, der betød meget for ham:
”Jeg har understreget, at for mig betyder både den afdøde og – især – de pårørendes holdning meget. Jeg vil ikke selv tage stilling til organdonation uden at involvere mine pårørende. Det har været en af mine holdninger igennem hele diskussionen.”

Denne indstilling er afspejlet i formuleringen i det endelige dokument, hvor der står:
”Et væsentligt aspekt i denne samtale er de pårørende, ikke mindst samvittighedsmæssigt. Hvilken position stiller jeg mine pårørende i? Et udtrykkeligt samtykke må ikke komme til at betyde, at en hjernedød krop bliver betragtet som et stenbrud, hvor man kan hente det, man har brug for.”

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Hvem ejer vores krop?

De 15 religiøse ledere peger også på, at ”den døde krop kan ikke uden videre betragtes som statens ejendom.” Denne holdning betyder måske, at gode organer går til spilde, hvis kritiske tidsfrister for transplantationer ikke kan overholdes. Men Resam Forum betragter det som et ”farligt spor”, hvis man udelukkende betragter den døde krop som ”et sted, hvor man kan hente organer.”

Torben fortæller om debatten i Resam Forum:
”Det vi opponerer kraftigt i mod er, at staten har ejendomsret til kroppen. Kroppen må tilhøre individet. Men samtidig er der et dilemma, fordi den individuelle stillingtagen helst skal komme samfundet til gavn.”

Organhandel er et problem

De religiøse ledere i Resam Forum ønsker også at få belyst, hvilke følger den kommercielle forretning med organer har for fattige mennesker i det globale syd.

”Selv om det handler om at redde liv, ønsker vi faktisk staternes indblanding i at opstille regler for organdonation over grænser. Ellers ender det med et frit marked, hvor etik og moral betyder mindre end økonomi. Det er allerede et område med en masse gråzoner, og vores holdninger til organdonation må ikke gå ud over verdens fattige,” mener Torben.

Organdonation på en værdig og respektfuld måde

Resam Forums debatindlæg på Altinget er gennemsyret af respekten for det enkelte menneske. Indlægget slutter med et ønske om, at vi i fællesskab sikrer, ”at mennesker kan give denne kæmpe gave til et andet menneske på en værdig og respektfuld måde.”

Link til artiklen på Altinget

Trossamfund: Den hjernedøde krop må ikke betragtes som et statsligt stenbrud, hvorfra man kan hente, hvad man vil

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Kender du et menneske, som venter på at få transplanteret et organ? Vil du selv modtage en transplanteret lunge, hvis dine egne holdt op med at fungere? Har du selv taget stilling?

Organdonation

Både fra lægefaglig og politisk side anbefaler man, at alle over 18 år tager stilling til, om man ønsker at være organdonor. Når man har taget stilling, kan man meddele det på forskellige måder. Man kan fortælle sine nærmeste om beslutningen eller udfylde et donorkort og bære det på sig. Men sikrest er det at tilmelde sig Donorregistret, der føres ved Rigshospitalet.

Man kan vælge mellem fire beslutninger i forhold til organdonation:

• fuld tilladelse, så må alle organer anvendes til transplantation efter død
• begrænset tilladelse, så må kun bestemte organer anvendes
• forbud, så må ingen organer anvendes
• véd ikke betyder, at de pårørende skal afgøre det

I 1990 blev der lovgivet om organdonation. Man indførte hjernedødskriteriet, som betyder, at en person er død, hvis hjernen ikke længere fungerer eller reagerer. Ved hjernedød kan hjertet kun slå, fordi kroppen er tilkoblet en respirator. Derfor kan organerne stadig fungere i nogle dage. Hvis hjertet ikke slår, begynder alle organer straks at dø og kan derfor ikke anvendes til transplantation.

Alle over 18 år opfordres til at registrere sig i Donorregistret.

For de pårørende kan der derfor være forskel på at tage afsked. Hvis der er sagt ja til organdonation, bliver respiratoren ikke slukket, mens pårørende er til stede.

I Danmark er der i år en stor kampagne for at få mindst 100.000 flere til at tage stilling til organdonation ved at tilmelde sig Donorregistret. I forvejen har ca. 890.000 tilmeldt sig. En af kampagnens virkemidler er, at man mødes af spørgsmålet, når man logger sig ind på sundhed.dk

Der er ingen fast øvre aldersgrænse for organdonation, så derfor er det alle over 18 år, der opfordres til at lade sin stillingtagen registrere.

Livstestamente

Et livstestamente er en forhåndstilkendegivelse fra et menneske af, at man ikke ønsker at få livsforlængende behandling under sygdom, hvis ingen længere kan komme og aldrig vil kunne komme i kontakt med dette menneske. Det oprettes ved at udfylde en særlig formular[1] og indsende den til Livstestamenteregistret ved Rigshospitalet. I formularen sættes der kryds ved én eller to muligheder. Jeg ønsker ikke livsforlængende behandling, hvis jeg:

• er uafvendeligt døende
• ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring, hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende betyder, at jeg varigt vil være ude af stand til at tage vare på mig selv fysisk og mentalt

’Uafvendeligt døende’ betyder, at døden med stor sandsynlighed vil indtræde indenfor få dage til uger til trods for behandling. At ligge hjælpeløs hen uden håb om bedring kan fx være en svært hjerneskadet, som er helt afhængig af andres hjælp.

Jeg ønsker ikke livsforlængende behandling, hvis …

Med et livstestamente skriver man ikke under på, at døden ønskes fremskyndet aktivt. Det drejer sig ikke om aktiv dødshjælp. Man kan selv ændre livstestamentet med sit nemID. Hvis man fortryder og ønsker det slettet, skal det gøres skriftligt ved henvendelse til registret.

Det er kun én selv og sundhedspersonalet, der har adgang til at se livstestamentet på sundhed.dk – derfor kan det være en god idé at fortælle sine pårørende om det.

Læs mere på http://www.sundhedsstyrelsen.dk

1 Formularen kan fås på apoteker, sygehuse og hos læger – og elektronisk på sundhed.dk

Relateret

• 12. feb. 2025 - Nu griner vi igen
• 12. feb. 2025 - En væsentlig debat
• 12. feb. 2025 - ’Nej til statsassisteret selvmord’
• 12. feb. 2025 - Døden er ikke det værste, man har
• 12. feb. 2025 - Det kan vi lære af Preisler-sagen

Find flere