Lyt til artiklen:

Kært barn har mange navne, og i dette tilfælde afspejler de tre betegnelser ganske godt den udvikling, som arrangementet har gennemgået i sin 57-årige historie.

Det begyndte på en græsmark

Danske Kirkedage startede i 1968 og var i mange år et økumenisk møde mellem “de helliges samfund”. Det skal ikke opfattes negativt. Eventet var en stor økumenisk bibelcamp, som foregik i en uge i sommerferien. De fleste boede i campingvogne og telte på en stor græsmark, hvor vi levede sammen og spiste sammen. Børnene var i børnepasning, mens de voksne gik til foredrag, og fra 13-årsalderen kunne de unge bo i ungdomscamp sammen med jævnaldrende fra mange forskellige kirkesamfund. Eventet var ofte placeret ret tæt på en stor hal, hvor alle mødtes om formiddagen til fælles foredrag og så var der ellers ”frit slav” til events om eftermiddagen og aftenen. Vores familie deltog i 1986, 1989 og 1992, og det var en oplevelse, som satte dybe og gode spor i vores tro og arbejde i mange år.

Den store scene på torvet i centrum af Silkeborg (Foto: Vibeke Dalsgaard)

Det missionale manglede

Det var til gengæld ikke et arrangement, som havde et tydeligt missionalt sigte. Deltagerne var i forvejen kirkeligt engagerede. Derfor blev det i 2016 besluttet at sprænge konceptet og “bringe det ud i gaderne”. I den forbindelse skiftede man navn fra Danske Kirkedage til Himmelske Dage. Det var måske ikke så klogt, men trods alt et godt forsøg på at give arrangementet et mere åbent udtryk og forsøge at inddrage mennesker fra lokalområdet og byen, hvor Himmelske Dage fandt sted.

”Himmelske Dage” – Er der udsalg?

Når jeg nævner, at navnet Himmelske Dage måske ikke var løsningen, så er det fordi jeg flere gange har oplevet, at mennesker under Himmelske Dage har troet, at det handlede om en særlig udsalgs-periode i forretningerne! Udtrykket har nok ikke været præcist nok. Derfor oplever jeg, at skiftet til Kirkernes Folkemøde kun kan gå for langsomt. Tak til dem, der så den mulighed.

Himmelske Dage blev i 2016 mere fragmenteret, med arrangementer spredt ud over byen. Jeg ved ikke, hvor mange der fandt vej fra lokalområdet, men jeg oplevede en stor længsel efter også at have fælles arrangementer, hvor kirkefolket mødtes økumenisk.

Gudstjeneste i Silkeborg (Foto: Vibeke Dalsgaard)

Vellykket arrangement i Silkeborg

Det lykkedes for lokalkomiteen i Silkeborg. De fleste events foregik på torvet, i kirken og i medborgerhuset, som lå ret tæt sammen. Det skabte en følelse af fællesskab, hvor vi var sammen, oplevede sammen og blev klogere og lærte sammen. Samtidig var de fleste arrangementer åbne for alle. Tak for rigtig god planlægning og en salomonisk løsning mellem udfordringerne om ”det åbne og det lukkede”.

Baptisterne var også rejst til Silkeborg

Og så er det da sjældent, at jeg har mødt så mange baptister som i disse dage. Det er vildt hyggeligt at runde et gadehjørne og møde folk, man kender. Det er også en del af oplevelsen.

Jeg håber, vi alle ses i Hillerød i 2028. Kirkernes Folkemøde er værd at besøge og værd at blive klog af.

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Lyt til artiklen:

Så går det løs! (Foto: Brendan Van)

Musikken er allerede på vej op i gear, da Rammi Cinzah går på scenen og inviterer de unge op foran:
”Vi skal danse, vi skal hoppe, vi skal synge, vi skal lovprise Herren. Hils på dem, der står ved siden af jer, selv om I ikke kender dem. Armene ud til siden, der skal være masser af plads – vi skal danse og prise Gud!”
Trommerne kører op i tempo, taktfaste klap og jubel bryder løs, da bandet og lovsangerne tager fat på ”Praise the Lord, oh my soul!”

Det begyndte med en drøm

Det hele begyndte med den samme drøm hos de fire initiativtagere: Rammi Cinzah, Filip Za Iap, Peter Tluang og Richard Cung. Drømmen om at samle unge på tværs af kirker og kirkesamfund til fælles lovsang og tilbedelse. Richard fortæller:
”Vi kommer alle fire med chin-baggrund og vores udgangspunkt for drømmen, var musikken til gudstjenesterne i chin-menighederne. Man synger meget salmer, og når der bliver udgivet nye lovsange, savner de unge at synge dem.”

Lovsang og tilbedelse ved Awake Worship Night 2025 (Foto: Brendan Van)

De fire unge mænd fortæller videre om deres overvejelser. De var alle inspireret af missionsbefalingen i Mattæus-evangeliets kapitel 28, vers 19: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, …” Det var naturligt at tage udgangspunkt i deres egen baggrund i chin-menighederne. Det var også der, den økonomiske støtte i første omgang kom fra.

Evangeliet siger ’alle folkeslag’

”Men evangeliet siger ’alle folkeslag’ – ikke kun chin-folk eller afrikanere eller danskere. Uanset hudfarve kan du være Jesu discipel. Men vi begyndte med de unge chin’er, for at få dem engageret. Og så opfordrede vi dem til at tage deres venner med. Vi rakte ud til forskellige kirker, og nu er der kommet mennesker fra nær og fjern. Det er jo ikke sådan, at unge burmesere kun er venner med andre unge burmesere!” siger Richard.

“Vi skal danse, vi skal hoppe, vi skal synge, vi skal lovprise Herren.” (Foto: Brendan Van)

Her er plads til alle kulturer

De fire venner er allerede på vej mod det multikulturelle lovsangsarrangement, de ønsker sig i fremtiden. Aftenen bød på en enkelt lovsang på burmesisk, resten var på engelsk og dansk. Her kunne alle være med.

”Vi er opvokset i Danmark, vi taler dansk, vi tænker dansk, vi spiser dansk – selv om burmesisk mad smager bedre!” lyder det fra Rammi og Richard fortsætter: ”Men næste år har vi afrikanerne med, så er der en afrikansk lovsangsleder og sange på deres sprog. Der er jo ingen, der sætter grænser. Al vores musik er jo tilbedelse. Det er bare et andet sprog, man lovsynger med. Det er hjertets indstilling, vi fokuserer på.”

Dawt Hlei Par – med et stærkt budskab, der gik rent ind hos de unge (Foto: Brendan Van)

Dawt Hlei Par – en usædvanlig kvinde med et stærkt budskab

Inden bandet med teenagernes hjælp brød gennem lydmuren, var der tid til et kort interview med aftenens prædikant Dawt Hlei Par. Mellem pizzabakker og guitarkasser fik vi klemt os ned i et par stole backstage i Åbenkirkes fantastisk flotte auditorium i den gamle industribygning ”Textilen”.

Dawt Hlei Par blev dansk gift i efteråret 2024 og flyttede fra Norge til Skjern i januar 2025. Fysisk fylder Dawt ikke meget i stolen backstage. Men hun fylder hurtigt rummet mellem kasserne med musikgrej med en intens følelse af nærvær. Når hun fortæller om sin opvækst i en kristen familie, hvor Gud altid var en del af hverdagen, lytter man. Når hun fortæller videre om sin trosrejse og beslutning om at tjene med alt, hvad hun kunne, griber beretningen. Når hun fortæller med begejstring om alle de unge mennesker, hun møder, der ønsker at dele evangeliet og deres tro, så smitter begejstringen.

Dawt har en bachelorgrad i teologi og lederskab fra Høyskolen for Ledelse og Teologi i Oslo. Hun har arbejdet som ungdomspræst i flere menigheder i Norge og som direktør for Euro Chin Vision, der arrangerer en årlig konference for unge chin’er i Europa.

Der lyttes koncentreret til Dawt Hlei Pars budskab (Foto: Brendan Van)

Guds ubetingede kærlighed

Men i aften handler det om at forkynde budskabet om Guds ubetingede kærlighed til teenagerne i den gamle industribygning i Herning.

En ung kvinde i en lidt for stor herrejakke og moderne støvler – helt alene på en stor scene. Men det tager kun få sekunder for Dawt at brænde helt igennem til teenagerne. Kontakten til teenagerne er umiddelbar, og de lytter til hvert eneste ord. Klapper af pointerne og tager budskabet ind. Da Dawt et øjeblik leder efter et engelsk ord i sin norske hukommelse, kommer der prompte hjælp fra salen: Vi er et fællesskab i aften.

Dawt fortæller om de ti bud: En guide til en tættere og mere intim relation til Gud. Men vi misforstod Guds intention og blev slaver af loven. Vi fik fokus på alt det, vi ikke måtte gøre i stedet for alt det, vi kunne gøre. Dawt sammenlignede menneskenes liv med at være lukket inde i et mørkt rum. Til sidst blev muren ud til lyset brudt ned. Jesus brød muren ud til lyset og friheden ned for os.

Dawt slutter sin prædiken med at citere om kærligheden fra kapitel 13 i Paulus’ 1. brev til Korinterne: Det er sådan Guds ubetingede kærlighed til os ser ud.

Dawt Hlei Par. På chin betyder det ”evig kærlighed”. 200 teenagere gik hjem med budskabet om, at Gud elsker hver enkelt af dem – evigt og ubetinget. I tider hvor unge er presset af deres egne, forældres og samfundets forventninger til deres liv, gik alle opløftede hjem.

Forbøn i fællesskab (Foto: Brendan Van)

Plads til refleksion og forbøn

Efter prædikenen skruer bandet op igen. Men lydtrykket er lige en anelse lavere end i første sæt, teksterne lidt mere til refleksion, lidt mindre til dans. Fra scenen fortæller Peter, at der er forbønsstationer bagerst i lokalet. De menigheder, der støtter arrangementet, har sendt præsterne på arbejde lørdag aften. De unge holder sig ikke tilbage. De søger forbøn – på chin, engelsk og dansk. Der er koncentration om bønnen, et enkelt råb til Herren og forløsningens gråd ved en enkelt forbønsstation. Alle de unge går tilbage til vennerne foran scenen med et kærligt klap på skulderen fra præsten.

Pastor Khin Mong sluttede aftenen med bøn for alle unge (Foto: Brendan Van)

Fra scenen gentager Peter opfordringen til forbøn og fortæller, at vi alle sammen kan bede for hinanden. Nogle af de unge samler sig i grupper og beder sammen foran scenen, mens bandet har sat strøm til en rytmisk udgave af ”Amazing grace”. Det er som om “… how sweet the sound, that saved a wretch like me. I once was lost but now I’m found. Was blind, but now I see,” får endnu mere mening efter Dawts prædiken.

Efter et par timer nærmer vi os slutningen. Pastor Khin Mong kommer på scenen og slutter aftenen med at takke Herren for alle unge mennesker og bede for deres fremtid. Igen blev vi forsikret om, at Gud har et formål med hver enkelt af os.

AWAKE WORSHIP NIGHT

– blev støttet økonomisk af Chin Bethel Church (Skjern), Calvary Mission Church (Esbjerg), Baptisternes Børne og Ungdomsforbund (BBU) samt Chin Christian Association Denmark (CCADK). Endvidere havde private doneret penge til arrangementet, der foregik i Åbenkirkes lokaler i Herning lørdag den 22.marts 2025

Så var der kage!

Mens trommehinderne falder på plads, er der socialt samvær – og kage! Backstage er de fire arrangører sunket ned i sofaen. Det gik godt! Der kom mange mennesker og på nær Dawt Hleis powerpoint-præsentation ”spillede” det hele. Så er spørgsmålet, om der kommer en gentagelse? En Awake Worship Night 2026?

Det handler om at ære Gud

De fire venner, der kendte hinanden, men først blev venner efter at have delt drømmen og vision om Awake, håber på at vende tilbage med ”to’eren” næste år. Richard har allerede salgstalen klar:

”Så skal du skrive, at man kan forvente en intens og nærværende aften med fokus på lovsang, frihed og fællesskab blandt mange forskellige kulturer. Der bliver tid til både høj energi og stille momenter med tilbedelse, så alle kan være med. Og Gud vil møde mennesker personligt, lige der hvor de er. Det handler ikke om performance eller show, men om at ære Gud på tværs af alle nationaliteter. Det er det, vi vil prøve at gøre.”

Hele holdet bag Awake Worship Night 2025 i Herning. Der var lagt mange frivillige timer og meget energi i forberedelserne (Foto: Brendan Van)

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Lyt til artiklen:

I maskinrummet, den såkaldte lokalkomite, for Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde trækker kirkefolk med forskellige tilhørsforhold i trådene, så planlægning og logistik kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt for komiteen, at alle kristne overbevisninger og konfessioner samarbejder om give hinanden fællesskaber, der kan opmuntre, bevæge og udfordre med respekt og i dialog.

Kurt Sørensen er næstformand i lokalkomiteen og medlem af baptistkirken i Silkeborg.
”Vi forsøger at lægge det specifikke på hylden og understreger det fælleskirkelige. Vi ser på mennesket først, og inviterer til fællesskab i en splittet verden, hvor egoismen råder, og intet er i dag, som for få år siden.”

Kurt Sørensen trives i det fælleskirkelige, og det er blevet et slags dogme for ham, at nok kan baptistkirken i Silkeborg være uenig med andre om fx dåbssyn, ”men jeg er først og fremmest kristen i Silkeborg, ligesom så mange andre, og så kommer jeg tilfældigvis i baptistkirken.”

Kurt Sørensen, som er tidligere direktør i Krifa Forsikring, sidder i lokalkomiteen på et mandat fra FrikirkeNet, som er de pentakostale kirker i Danmark. Omkring bordet sidder også præst ved Metodistkirken i Aarhus, Maria Thaarup. Hun finder arbejdet i lokalkomiteen ærefuldt, fordi sagen er væsentlig.

”Det økumeniske arbejde er vigtigt. Vi skal mødes på tværs af kirkesamfund og være i bøn og have fællesskab. Hvis vi ikke formår at tage os tid til at være én kirke, bare en gang imellem, så har vi for travlt med det jordiske. Efter min mening er Himmelske Dage stedet, hvor vi bør mødes, høj som lav fra hele Kirke-Danmark.”

Lokalkomiteen

for Himmelske Dage i Silkeborg består af ni medlemmer fra folkekirken, baptistkirken (repræsentant for FrikirkeNet), Den Katolske Kirke, Oasekirken, Metodistkirken.

De ni indholdsudvalg har følgende arbejdstitler:
Eksistens og tro. Musik, lovsang og koncerter. Grøn og pilgrim. Børn og familier. Unge. Diakoni og samfund. Den globale kirke, økumeni og migrantmenigheder. Teologi. Gudstjenester og andagter.

Se mere på http://www.himmelskedage.dk

Fællesskab uanset kirkers størrelse og retning

Formand for lokalkomiteen, provst i folkekirken Jacob Duevang Krogh Rasmussen, fortæller, at det ligger i dna’et for Himmelske Dage, at alle er inviteret med omkring bordet, når retningen for kirkernes folkemøde tager form. En stor inspirationsdag for efterhånden længe siden blev startskuddet til årets tema, ”løfter blikket”, og til organiseringen af det ret så store arrangement over fire dage i Kristi Himmelfartsdagene.

Lokalkomiteen får hjælp af ni indholdsudvalg, som har arrangeret foredrag, koncerter, gudstjenester mm. ud fra ni arbejdstitler (se nedenfor). Alle interesserede kirker og bevægelser har kunnet byde ind og bidrage med forslag, egne arrangementer og gudstjenester i udvalgene, så den økumeniske bredde er repræsenteret.

Foto: Julie Fischer

Generalsekretæren i Danske Kirkers Råd, Emil Bjørn Hilton Saggau, bakker op om fremgangsmåden, som lokalkomiteen har lagt for dagen sammen med indholdsudvalgene.
”Der er kirkeligt økumenisk repræsentativitet i Himmelske Dage gennem Danske Kirkers Råd. Det vigtige er, at der er et økumenisk perspektiv i de mange arrangementer.  Det oplever jeg, at der er i mange af de mere end 240 arrangementer og gudstjenester. Det økumeniske skal ikke gøres op i kvantitet, da kirkernes folkemøde netop er et møde mellem meget forskellige kirkelige organisationer og kirker. Derfor er det en skøn blanding, hvor noget er mere folkekirkeligt, noget er katolsk og andet mere frikirkeligt.”

Danmarks bredeste, kirkelige mødested

Det bredeste kirkelige mødested i Danmark, Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde, støttes af over 50 kirker, kirkelige organisationer og bevægelser. Det er lige fra de største kirker, med folkekirken som den største, til mindre baptistkirker, pinsekirken, metodistkirken, katolikker og bevægelser som fdf og Indre Mission.

Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde afholdes hvert tredje år, og i år i Kristi Himmelfartsdagene lægger Silkeborg By rum og gæstfrihed til den store begivenhed med omkring 30.000 besøgende.

Relateret

• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen

Find flere

“Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme.” Romerbrevet, kapitel 12, vers 4-5

Det er vigtigt, at vi samarbejder med vores brødre og søstre i ånden. På tværs af kirkeretninger, alder, lokation osv!

Jeg er ansat som volontør med fokus på børne- og ungdomsarbejde i missions- pinse- og baptistkirken på Bornholm, som har skabt et fællesskab på tværs af kirkeretninger. Hver uge mødes over 100 børn og unge med fokus på den vigtigste og sejeste far! Og siden 2009 har kirkerne lavet et stort gratis event – MAXDAG – en kæmpe legedag, hvor kirkerne sammen med over 200 frivillige fra hele Danmark tjener og giver en gave til øen. I år deltog omkring 2000 børn og op mod 4-5000 mennesker.

Det er en kæmpe glæde at kunne give og tjene sammen og opleve, hvordan vi er ét legeme med mange forskellige styrker og svagheder.

Derfor vil jeg gerne udfordre dig! Hvordan kan du komme tættere på dine brødre og søstre? Bevæge dig tættere på ét legeme og undgå, at vores forskelligheder (i form af kirkeretninger mm) bliver en begrænsning, men nærmere en styrke?

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Lyt til artiklen her:

Få gang i samtalen

”Lad os tale om tro” handler om at få gang i samtaler om tro. Samtaler mellem to mennesker, samtaler i læsekredsen, cellegruppen eller i den gruppe, du mødes med i fitnesscentret – eller samtaler i kirken: Over kirkekaffen eller ved et særligt ”Lad os tale om tro”-arrangement.

Kampagnens formål er at sætte gang i samtalen. Det kan for eksempel ske ved, at:

1. Se en video fra websiden https://www.ladostaleomtro.dk/ med det emne, der er interesse for
2. Dele videoen med de mennesker, du ønsker at tale med
3. Sætte gang i samtalen ud fra de spørgsmål, I ser sidst i alle videoklippene

Der er ingen facitliste, ingen rigtige eller forkerte svar. Du skal bare tage mod til dig og dele en af videoerne med den eller dem, du ønsker at tale med.

Fakta

BaptistKirken er en del af projektet ”Lad os tale om tro” sammen med et historisk bredt udsnit af det danske kirkelandskab. Deltagerne er fx Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, FrikirkeNet, Danske Kirkers Råd, Frelsens Hær og Den Katolske Kirke.

”Hvad sker der i videoerne?”

For at være helt ærlig: Ikke ret meget! Alle videoerne viser to mennesker, der taler sammen om et emne. En række ”kendisser” taler sammen om tro og en række helt almindelige danskere taler sammen om tro, håb, lykke og kærlighed. Der er citater fra biblen til alle videoerne, men forvent ikke en opskrift på vækkelse i din omgangskreds. Videoerne viser helt almindelige mennesker (”kendisserne” virker også helt almindelige), der inspirerer hinanden gennem samtale.

Plads til overraskelser

På webmediet kirke.dk har sognepræst Jacob Bjorholm anmeldt ”Lad os tale om tro”-konceptet. Han skriver blandt andet:
”Min favorit er til min egen overraskelse en samtale om tro mellem Alex Vanopslagh og Frederik Vad. For det første er det en fornøjelse at se to, som jo politisk er ret uenige, finde et fælles fodfæste i deres nysgerrige omgang med kristendom og kirke. Det i sig selv understreger jo en smuk evangelisk pointe. For det andet møder vi her to, som gør sig overvejelser, der, tror jeg, matcher noget, som rigtig mange yngre mennesker kan genkende.”

Jacob Bjorholm er en smule forbeholden overfor at bruge videoerne som grundlag for en samtale mellem to mennesker:
”Jeg kunne derimod let have mod på at kaste mig ud i at bruge en video til en samtalesalon. For det er faktisk nogle ret gode film.”

Foto: “Lad os tale om tro”

Mere positiv omtale

Det er ikke kun Jacob Bjorholm, der synes godt om ”Lad os tale om tro.” Initiativtagerne bag kampagnen har medvirket i stærke og positive indslag i udsendelserne ”News & Co.” og ”Go’ aften Live”. Kampagnen har også fået en del positiv omtale i Kristeligt Dagblad.

Her kalder Peter Lodberg, professor emeritus i teologi, i en artikel den 19. september samtalerne for ”en mosaik af forskellige tilgange til kristendom med et klart præg af en moderne pietisme.” Det må ikke opfattes negativt, pointerer han: ”… i den mediebårne virkelighed, vi har i dag, er det måske måden at invitere folk til at forholde sig til tro på, fordi man oplever, at andres fortælling kan gøre det lettere at tænke over og tale om sin egen tro.”

Der kommer til at ske endnu mere

Troels Nymann, ansvarlig for kampagnen på sociale medier fortæller:
”Kampagnen fik en dundrende start. Vi kan glæde os over en rækkevidde på vores annoncekonti på mere end 1,4 million. De første såkaldte ”reels” (små videoklip, red.) rammer nok 500.000 visninger i løbet af første uge i oktober. Der har vi kun brugt 1/5 af vores annoncebudget!

Kampagnen fortsætter frem til nytår. I begyndelsen af 2025 beslutter organisationerne bag ”Lad os tale om tro”, hvordan kampagnen skal fortsætte.

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen

Find flere

Lyt til kronikken her:

Dansk kirkeliv har i en årrække set ind i stigende præstemangel, og SCMT har været et økumenisk samarbejde om denne udfordring. Baglandet for SCMT har bestået af Apostolsk Kirke, Baptistkirken i Danmark, Dansk Oase og Vineyard Danmark. Formålet med samarbejdet var at sikre, at teologisk uddannelse ikke blot var akademisk funderet, men også rodfæstet i menighedspraksis og bidrog til den personlige dannelsesproces af kommende præster og menighedsledere. Samarbejdet har haft rødder og vision tilbage til “Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi” (SALT) og har været båret af en tillid og vilje til at dele ressourcer og kompetencer. SCMT-samarbejdet har de seneste seks år vist, hvordan økumenisk samarbejde har et stort potentiale for at skabe ressourceeffektive teologiske læringsmiljøer for fremtidens præster.

Studiecenterleder Henrik Holmgaard (Foto: SCMT)

Et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring

I SCMTs bagland blev det i 2021 estimeret, at behovet for præster i fremtiden pegede på, at mere end 20 % af de nuværende præster gik på pension inden for de næste 10 år. Der var ligeledes enighed om, at de nuværende teologiske uddannelser i Danmark på universiteterne, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut bidrog med en solid akademisk uddannelse. Derimod vurderedes det, at disse uddannelser ikke bidrog nok til at skabe robuste rødder i de kirkelige traditioner, som indrammer SCMTs bagland med karismatisk teologi, ledelse og missional menighedspraksis. I stedet for at etablere en ny teologisk uddannelse blev vurderingen, at de nuværende teologiske uddannelser skulle suppleres med et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring.

Baseret på fremtidens præsteprofil

SCMTs bagland satte sig derfor sammen om at udarbejde en præsteprofil, som kunne være udgangspunkt for at imødekomme behovet for nye præster og ligeledes forme den ønskelige præsteprofil for fremtiden. Baglandets kirkelige bredde afspejlede en vis mangfoldighed i definitionen af præstens rolle, faglighed og kompetencer. For eksempel beskrev Apostolsk Kirke det således: “Det at være præst er først og fremmest at være leder, derefter er man præst ud fra den tjeneste/nådegave og den teologiske viden og kompetencer, man har.” Dansk Oase beskrev det: “Sognepræster er i mange tilfælde lige så meget pionerer som kirkeplantere; de skal kunne mange af de samme ting i forhold til kontekstuel mission.”

SCMT var med til at arrangere seminaret Åndbar Ungdom den 26. oktober 2023 (Foto: SCMT)

På trods af forskellighed var det muligt at udvikle en beskrivelse af en præsteprofil, som har formet SCMTs arbejde med facilitering af menighedsbaseret teologisk læring ud fra:

1. Bibelsk-teologisk faglighed, robuste rødder i egen tradition og missional forståelse,
2. Solide og sunde ledelsesmæssige kompetencer til at kommunikere, motivere og udvikle i fællesskab med andre,
3. Personlig gudserfaring, modenhed og evner til medvandring og discipelliv.

Samarbejde via fire strategiske omdrejningspunkter

På daværende tidspunkt vurderede SCMTs bagland, at ingen af de kirkelige bevægelser hver for sig havde en fungerende model og strategi for teologisk læring og dannelse, som sigtede hen imod den ønskede præsteprofil. Dette har været SCMTs udgangspunkt for samarbejde de seneste seks år via fire strategiske omdrejningspunkter:

• De studerende forankres i praksis og “mesterlære” i lokale menigheder ud fra præmissen: “følg andre gode præster for at blive en god præst.”
• De studerende samles i regionale læringsnetværk med fokus på identifikation af “kald”, teologisk læring og dannelse som reflekterende praktikere.
• Etablering af et nationalt akademisk netværk med fokus på at udvikle menighedsbaseret teologisk viden og bidrage med konferencer og supplerende kurser.
• Udvikle et samarbejde med danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner med fokus på menighedsbaseret teologi for at styrke de danske studerende.

Mette Holmgaard underviser de præstestuderende i den svære samtale under overskriften “Få det nu sagt” (Foto: SCMT)

Behovene ændrede sig – færre ressourcer

Som det så ofte sker, ændrer behovene sig, og over tid har der været færre ressourcer til samarbejdet. SCMTs bestyrelse ser tilbage på de seneste seks års med godt samarbejde. Formålet var at imødekomme den stigende præstemangel, og de seneste seks år har SCMT faciliteret menighedsbaseret teologisk læring for 64 teologistuderende og afholdt halvårlige seminarer, som har samlet en bred gruppe af præster og ledere på tværs af dansk kirkeliv.

Det handler ikke om konflikt

SCMTs bestyrelse glæder sig over, at nedlukningen af SCMT ikke er grundet i konflikt, men derimod at flere kirkebevægelser har udviklet egne platforme for teologisk uddannelse. Dermed er håbet, at de nye initiativer vil kunne imødekomme den fremtidige præstemangel.

SCMT stod bag den velbesøgte konference om “Åndbar ledelse” i foråret 2024 (Foto: SCMT)

Fortsat vigtigt at fastholde en teologisk akademisk ambition

SCMTs bestyrelse vil dog pege på vigtigheden af, at de kirkelige bevægelser, som har udgjort SCMTs bagland, fortsat vil fastholde en teologisk akademisk ambition. Det er en bekymring, hvorvidt der er vilje, ressourcer og kompetencer til dette, når mindre kirkelige bevægelser hver for sig skal udvikle og forankre teologisk faglighed.

Faglighed er både en ressourcekrævende og en langsommelig proces, som tager tid at opbygge. Derfor er håbet, at de kirkelige bevægelser vil fastholde og videreudvikle deres relationer til andre danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner.

64 teologistuderende oplevede et frugtbart økumenisk samarbejde

SCMT afslutter sin rejse med en taknemmelighed for seks år med frugtbart økumenisk samarbejde om teologisk uddannelse. Frugten er de 64 teologistuderende, hvoraf en stor del i dag tjener som præster i danske kirker. Selvom SCMT lukker dørene, glæder vi os over, at de deltagende kirkebevægelser nu har udviklet egne uddannelsesinitiativer.

Vi ser frem til, at disse bevægelser må finde nye måder sammen at udruste præster, ledere og menigheder til den missionale opgave at forkynde evangeliet til danskerne, gøre disciple og etablere nye trosfællesskaber.

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave

Find flere

Få karnevalsstemningen med og lyt til artiklen her:

De færreste forbinder karnevallet i Aalborg med kirken. Ikke desto mindre har fri- og folkekirker siden 2011 mødt karnevalsgæsterne på gaden. Initiativet hedder Englevagt, og formålet er netop at være engle og stå vagt om de mange karnevalsgæster. Især dem, hvor den gode oplevelse går i stykker undervejs.

Et tværkirkeligt initiativ fra begyndelsen

Kasper Rahbek Pedersen er præst i Aalborg Menighedscenter og formand for foreningen Englevagt. Kasper fortæller:
”Det var David og Michelle Lundsteen, præstepar i Apostolsk kirke, der startede Englevagt. Det var deres hjerte og vision, der blev taget med ind i Præstenetværket. (Et netværk af præster fra folke- og frikirker i Aalborg, red.) Derfor var Englevagt allerede fra begyndelsen tænkt som et økumenisk initiativ. Det har altid været DNA’et. Englevagt har været en af de samlende ting i Præstenetværket og måske også været med til at skubbe andre gode ting i gang.”

Kasper Rahbek Pedersen (tv.) og Jakob Martens (th.) (Foto: Henrik Andersen)

”Fordi mennesker har værdi!”

Sammen med Jakob Martens, næstformand og til daglig børne- og teenageleder i Bethelkirken, har Kasper fundet fem minutter i den stramme tidsplan. Mens sambarytmerne og tusinder af menneskers jubel får vinduerne til at vibrere ud mod Nyhavnsgade, finder de to formænd et roligt hjørne i det store mødelokale hos Kompas Hotel. Kasper og Jakob fortæller, at de er engageret i Englevagt, fordi mennesker har værdi. Det er derfor, det giver det så god mening at passe på dem!

”Forpligtelsen til at passe på hinanden gik for alvor op for mig, da jeg fik børn. Da jeg var yngre var jeg en del af et fællesskab, hvor man ofte glemte at passe på sig selv og hinanden. Jeg vil gerne opleve, at vi har en sikker by under karnevallet,” siger Jakob og fortsætter: ”Det er for nemt bare at stikke af. Jesus gik gennem Samaria! Han gik ikke udenom. Der er brug for, at vi som kirker tager ansvar for livet i byen.”

Kasper supplerer:
”Man får en glæde ved at hjælpe andre. Man bliver glad, når mennesker på gaden vil give ”high fives” og når man oplever at være ønsket i gadebilledet.”

Peter Würtz – praktisk mand på Englevagt (Foto: Henrik Andersen)

”Filialerne” i Guds kirke mødes til karnevallet

I et tilstødende lokale forsøger Peter Würtz at overdøve endnu en karnevalsvogn, denne gang med sømandstema og fri bar. Peter skal have dirigeret morgenbrød, kaffe, ost og Nutella på plads på buffeten. Kompas Hotel leverer ikke bare lokaler til Englevagt, de sponserer også forplejningen.
”Det er slet ik’ så ringe,” lyder det fra vendelboen Peter. Sømandsrytmerne vandt første omgang, men da lydniveauet er faldet et par decibel, er Peter klar til at erklære sin begejstring for det tværkirkelige engagement i Englevagt:
”Jeg vild med økumenien. At vi er her fra en masse af byens kirker. I min optik har Gud kun en kirke, men så er der forskellige filialer. I dag er vi samlet fra en række af filialerne og tjener sammen. Det er jeg helt vild med!”

Engelvagterne holder pause inden næste tur (Foto: Henrik Andersen

Peters glæde over at mødes på tværs af Vorherres filialer betyder, at han får mulighed for at leve sin tro ud i praksis: At være Jesus’ hænder og fødder. Hvor det at følge Jesus ikke blot er ord i en bog eller noget man siger ved passende lejligheder:
”Mit yndlingssted i Bibelen er Jakobs brev: Englevagt er sådan en dag, hvor vi lever Jakobs Brev ud (Kapitel1, vers 22:  Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv, red.).”

Forventningens glæde inden det går løs ”på gaden”

Ved et af bordene er Iben Kragh Nørlund og Søren Berg Pedersen ved at gøre sig klar til at ”gå på gaden”. Englevagterne er inddelt i grupper, der igen er inddelt i tomands-teams: ”Ingen Englevagt går alene” – man passer på hinanden. Iben fortæller om planen:
”Klokken 11 tager vi sandwich og vand og bliver briefet. Så tror jeg Bønneteamet beder for os og så går vi på gaden. Vi derude i et par timer og så kommer vi hjem, og tanker op igen.”

Søren Berg Pedersen og Iben Kragh Nørlund (Foto: Henrik Andersen)

Iben er er ligesom formændene og Peter i køkkenet glad for at mødes på tværs af kirkerne i Aalborg:
”Det er fedt at være med i det tværkirkelige fællesskab. Jeg har været med i mange år og de første par år sad jeg lidt alene for mig selv. Men så blev jeg en del af det her store tværkirkelige fællesskab som skaber netværk, inspiration, motivation til at blive brugt af Jesus.”

Kærligheden gør en forskel

Søren er glad for at være ”på gaden” for dem, der ikke kan hjælpe sig selv. Og for at bidrage med noget, der har værdi for andre:
”Den ubetingede kærlighed: At vi får sået den og får vist den. Så tror jeg, at ungdommen kan stå bedre både i forhold til uddannelse, digitale medier, mistrivsel og meget andet. Hvis vi kan plante nogle gode værdier, så kan det måske gøre en forskel.”

Englevagt har værdi for mennesker

Ligesom Søren har Iben også fokus på, at Englevagterne er med til at give livet mere værdi, for dem de hjælper:
”Jeg elsker karneval. Den store fest, hvor mennesker bare er glade sammen. Jeg elsker at være et redskab, hvor jeg kan hjælpe, så festen ikke kun ender i druk. Ungdommen hungrer efter noget, og den ved ikke hvad det er! Jeg kan være et redskab. Jesus kan bruge mig til at så noget der, hvor ungdommen hungrer efter mening.”

Fest i gaden – karneval i Aalborg (Foto: David Dahl)

Dagens første oplevelser ”fra gaden”

Mens Iben og Søren gør sig klar til at tjekke ud fra ”basen” dukker Claus Knudsen op ved buffeten og forsyner sig med sandwich og drikkevarer. Han er lige blevet færdig med sin første vagt ”på gaden”. Det var gennem Nyhavnsgade sammen med paraden fra øst.  Claus har allerede høstet dagens første erfaringer med de rigelige mængder alkohol, der flyder i karnevallet. Han fortæller om en karnevalsdeltager, der trængte til hjælp:
”Vi fik lige stoppet ham og spurgt om han var okay og givet ham nogle vådservietter og noget vand. Han var ved godt mod, men også glad for, at vi var der. Så har vi talt med nogle, der stod alene og efterladt og nogle, der havde mistet kontakten til deres venner. Ellers er der er en fed stemning, folk har det godt og de værdsætter vores tilstedeværelse.”

Uddeling af kildevand og masser af kærlighed til karnevalsgæster (Foto: Iben Kragh Nørlund)

”Næstekærlighed er noget af det vigtigste, vi har”

Som de andre Englevagter finder Claus stor tilfredsstillelse ved at stille sig til rådighed og hjælpe andre. Uanset at de ofte selv er skyld i at have bragt sig i en udsat situation: Måske beruset, uden mobiltelefon og uden kontakt til de venner, der havde lovet at passe på dem. Claus siger:
”Jeg synes, at næstekærlighed er noget af det vigtigste, vi har. Jeg synes, det er vigtigt at vise mennesker, at de er elsket i den verden, vi lever i. Englevagt er et sted, hvor vi kan møde mennesker, der har sat sig i en situation, der ikke er fordelagtig for dem. I stedet for at fordømme, så kan vi vise dem kærlighed og at de er værdifulde – selv om det bare er med en flaske vand.  Jeg får at vide af mange af dem, at det fylder mere end man skulle tro. Det er også flere af dem, der går med store smil, når de går fra os.”

Claus vender formiddagens oplevelser med de andre ved bordet. ”Debriefing” er nok det moderne ord for det, de unge Englevagter gør, når de passer på hinanden, beder for hinanden og deler oplevelserne på gaden med hinanden.

Rikke Rismøller (tv.) og Sanne Würtz (th.) fra Forbønstemaet (Foto: Henrik Andersen)

Bøn giver fokus på opgaven og på hinanden

Lidt nede ad hotelgangen står der ”stillerum” på et flot messingskilt. Her holder forbønsteamet til. Det ligger dybt i Englevagtkonceptet, at man ikke blot kaster sig hovedkulds ud i opgaven. Man beder for hinanden og man beder for dem, man skal hjælpe.

Rikke Rismøller og Sanne Würtz holder frokostpause. Men ikke mere end at der er tid til at fortælle om den oplevelse, man kan have ved at bede sammen. Rikke sætter ord på tankerne:
”Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ikke skulle med i år. Men til lovsang og bøn i går følte jeg, at Helligånden prikkede til mit hjerte og sagde at jeg skulle være med på bønneteam. Det er virkelig fedt at bede for hvert enkelt gadeteam, der skal gå ud. Vi står sammen i bøn inden de går ud og vi beder for dem i stillerummet.”

Forbøn i fællesskab inden team’sne går “på gaden” (Foto: David Dahl)

Sanne forklarer lidt mere om forbønskonceptet:
”Vi er så heldige, at vi er syv på teamet i år. Det er rigtig dejligt, sidste år var der kun tre. Vi har fået en skabelon til måder, vi kan gøre det på. Den har vi brugt som vejledning.  Vi deler oplevelser og erfaringer med hinanden.”

Rikke supplerer og fortæller, at man får noget ud af det på det personlige plan, hver gang man beder sammen:
”Vi opmuntrer hinanden og man har et fællesskab, når man beder sammen.”

Oprydningen begynder

Ude på Nyhavnsgade er paraden forbi. Det tog et par timer. Stilheden nydes et øjeblik. Til hverdag er Nyhavnsgade en af de mest trafikerede indfaldsveje mod centrum i Aalborg. Nu er der helt stille og karnevallet høres kun i baggrunden. Stilheden varer indtil de første entreprenørmaskiner dukker op for at skrabe affaldet sammen. Hurtigt begynder fejemaskinerne at patruljere frem og tilbage.

Der pakkes inden teams’ne går “på gaden” (Foto: Jakob Martens)

Englene vender tilbage

Mens Englevagterne følger karnevalsoptogene hele vejen op til festen i Kildeparken, er Sanne og Rikke på vej tilbage til stillerummet og forbøn for det næste hold ”på gaden”:
”Vi glæder os til at høre nogle beretninger senere i dag fra dem, der har været ude. Vi plejer at få nogle gode meldinger: Hvordan de har mærket, at Gud var der i situationen og gav dem ord i rette tid.”

Der er karneval i Aalborg igen til næste år. Og englene er klar til at stå vagt igen – med kildevand og Guds kærlighed og en praktisk hånd til unge mennesker, der trænger.

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”

Find flere

Lyt til artiklen:

BaptistKirken er en del af projektet ”Lad os tale om tro” sammen med et historisk bredt udsnit af det danske kirkelandskab. Deltagerne er fx Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, FrikirkeNet, Danske Kirkers Råd, Frelsens Hær og Den Katolske Kirke. Ønsket om at gøre samtalen om tro lettere, har været på dagsordenen hos flere af deltagerne siden 2020. Allerede dengang var der en bevægelse i gang i samfundet, hvor flere ønskede at tale om tro og eksistens.

Fra idé til handling

For at hjælpe samtalen var der ideer om at lave en mobil-app. Ideerne blev senere i processen forkastet til fordel for en webside med inspirationsvideoer: ladostaleomtro.dk.

Nu er de første fire inspirationsvideoer klar på websiden. Her kan du møde:

• Den unge Freja og den mere erfarne Ingrid. De tror begge, at der er “et eller andet” på den anden side af døden – og de undrer sig over, at vi ikke taler mere med hinanden om tro.
• Tømreren Martin – som tror, der er mere mellem himmel og jord, men ellers ikke er troende. Han taler med præsten Martin, der oplever tro som noget helt grundlæggende i sit liv.
• Kajsa og Jesper, der taler om, at noget af det største, mennesker kan opleve, er den kærlighed som rummer og viser forståelse – og Jesper fortæller om dengang, han mødte Jesus.
• Håndværkeren Martin og teologen Martin, der taler om kærlighed. Et godt udgangspunkt for at være i verden, er at man har en grundfølelse af at være elsket og god nok, som man er.

I løbet af marts måned bliver der optaget flere videoer over emnerne ”håb”, ”farvel” og ”lykke(s)”.

ladostaleomtro.dk – forsiden

Fra video til samtale

I slutningen af hver video er der en række spørgsmål, der kan hjælpe med at få samtalen i gang. Eller fortsætte samtalen, hvis den allerede er begyndt, mens I så videoen. Der er ingen facitliste til spørgsmålene, og derfor er der heller ikke hverken rigtige eller forkerte svar. Ambitionen er, at man gennem samtalen bliver klogere på tro og på hinanden. Og forhåbentlig får endnu mere lyst til at undersøge, hvad tro er, og hvad tro kan.

Idékataloget

Forslag fra idékataloget

På ladostaleomtro.dk finder du også et omfattende idékatalog. Her kan du læse forslag til at gennemføre samtaler ”en-til-en”, hvor du ser videoerne sammen en kammerat eller ven og bagefter taler om emnet. Til de folkekirkelige er der forslag om at lave ”sognemøder”, hvor man ser videoerne sammen på storskærm og samtaler videre i større eller mindre grupper.  Som du sikkert har gættet, kan forslaget også bruges i frikirkesammenhænge. Der er oplæg til gudstjenester og andagter om tro og kærlighed og oplæg til samtalecafé, smågruppemøder, samtalesalon med værter og en aften for konfirmandforældre. Kort sagt er der inspiration til at bruge videoerne på alle tænkelige måder.

Du skal ikke holde dig tilbage!

Kristeligt Dagblad bragte lørdag den 11. maj 2024 en stort opsat forsideartikel under overskriften: ”Det er blevet mindre tabubelagt at tale om tro.” Kristeligt Dagblad har fået analyseinstituttet YouGov til at spørge et repræsentativt udsnit af folkekirkens medlemmer om deres forhold til tro. Her svarer 30% af folkekirkemedlemmerne, at ”de godt kan lide at tale med andre om tro”. Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af de folkekirkemedlemmer, der betragter sig som troende, ”oplever en positiv respons fra omverdenen på deres tro.”

I artiklen fortæller generalsekretær i Firkirkenet, Mikael Wandt, om en undersøgelse fra 2020, hvor halvdelen af de unge mellem 22 og 35 år svarede, ”at de interesserede sig for tro og eksistentielle spørgsmål.”

Der er altså ingen grund til at lade sig overmande af blufærdighed, usikkerhed eller manglende viden, når talen falder på tro. Der er mange mennesker både i kirken og udenfor kirken, der har lyst til at tale om tro. Og andre af livets store spørgsmål.

Lancering i september

Organisationerne bag ”Lad os tale om tro” planlægger en større offentlig lancering af websiden og tankerne bag i midten af september. Hvis alt går som planlagt og pengene rækker, kan man i løbet af efteråret møde en række ”kendisser”, der fortæller om ”Lad os tale om tro” på TV, i trykte medier og på sociale medier.

Holdet bag lanceringen arbejder lige nu på materiale til ”onboarding” eller på dansk: Hvordan man som kirke eller organisation kommer ”ombord” og begynder at bruge videoerne og idékataloget. Håbet er, at frikirker, folkekirker, foreninger, bibelkredse og mange andre interesserede griber ud efter materialet og bruger det til dialog.

Kast jer ud i det – allerede nu

Generalsekretær i BaptistKirken, Torben Andersen, har allerede skrevet til en række menigheder og opfordret dem til at blive ”Early Movers” (dvs. prøve det hele før de andre). Men I skal ikke holde jer tilbage, selv om I ikke har hørt fra Torben. Både videoer og Idékatalog er frit tilgængeligt på ladostaleomtro.dk.

Der er fortsat mulighed for at deltage i onlinemøder, hvor man kan få meget mere information:

• Torsdag d. 23. maj kl. 20 – 21
• Tirsdag d. 28. maj kl. 20 – 21
• Onsdag d. 29. maj kl. 10 – 11

Tilmelding kan ske her: Link til tilmelding til onlinemøder

Både BaptistKirken og ”Lad os tale om tro”-organisationen vil meget gerne have tilbagemelding, når I afprøver videoer og ideer. Skriv til Torben Andersen, (torben@baptistkirken.dk) og del jeres oplevelser. Eller send en historie og nogle billeder til webredaktion@baptist.dk, når I har brugt videoerne i jeres smågrupper eller til en fællesskabsaften i kirken.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab

Find flere

Lyt til artiklen:

Den 12. februar 2024 foreslog regeringen en ny model for samtykke til organdonation. I dag anvender vi i Danmark informeret samtykke, hvor organer kun kan udtages til transplantation fra en afdød person, når donor eller pårørende har givet samtykke til donationen. Regeringen foreslår, at vi i fremtiden anvender formodet samtykke. En model, der tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer. Derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker at være organdonor, skal man registrere sig med et ‘nej’.

Ingen teologiske forhindringer for organdonation

De 15 religiøse ledere indleder debatindlægget med at slå fast, at der ikke er teologiske forhindringer i hverken jødedom, kristendom eller islam for organdonation. I nogle traditioner ses organdonation som et udtryk for omsorg for medmennesket.

De religiøse lederes anliggende er ikke at diskutere for eller mod organdonation. De er alle sammen for. Derimod ønsker de at skabe opmærksomhed om den måde samfundet forvalter organdonation på. Især i en fremtid, hvor organdonation – måske – er baseret på formodet samtykke.

BaptistKirken har en stemme i Resam Forum

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen er en del af Resam Forum. Han har været med til at forfatte debatindlægget og fortæller om baggrunden:
”Resam ønsker generelt at blande sig i den offentlige debat, når der er spørgsmål om tro, etik og moral på dagsordenen. Og her kommer organdonation ind, efter regeringen kom med sit forslag om formodet samtykke.”

Ting tager tid

Torben fortæller, at det selvfølgelig tager tid, når en forsamling af religiøse ledere skal enes om en fælles udtalelse. Mange formuleringer bliver vendt og drejet, og til sidst når man frem til et resultat, alle kan stå inde for.

De pårørendes holdning er vigtig

Torben fremhæver især et enkelt punkt i debatindlægget, der betød meget for ham:
”Jeg har understreget, at for mig betyder både den afdøde og – især – de pårørendes holdning meget. Jeg vil ikke selv tage stilling til organdonation uden at involvere mine pårørende. Det har været en af mine holdninger igennem hele diskussionen.”

Denne indstilling er afspejlet i formuleringen i det endelige dokument, hvor der står:
”Et væsentligt aspekt i denne samtale er de pårørende, ikke mindst samvittighedsmæssigt. Hvilken position stiller jeg mine pårørende i? Et udtrykkeligt samtykke må ikke komme til at betyde, at en hjernedød krop bliver betragtet som et stenbrud, hvor man kan hente det, man har brug for.”

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Hvem ejer vores krop?

De 15 religiøse ledere peger også på, at ”den døde krop kan ikke uden videre betragtes som statens ejendom.” Denne holdning betyder måske, at gode organer går til spilde, hvis kritiske tidsfrister for transplantationer ikke kan overholdes. Men Resam Forum betragter det som et ”farligt spor”, hvis man udelukkende betragter den døde krop som ”et sted, hvor man kan hente organer.”

Torben fortæller om debatten i Resam Forum:
”Det vi opponerer kraftigt i mod er, at staten har ejendomsret til kroppen. Kroppen må tilhøre individet. Men samtidig er der et dilemma, fordi den individuelle stillingtagen helst skal komme samfundet til gavn.”

Organhandel er et problem

De religiøse ledere i Resam Forum ønsker også at få belyst, hvilke følger den kommercielle forretning med organer har for fattige mennesker i det globale syd.

”Selv om det handler om at redde liv, ønsker vi faktisk staternes indblanding i at opstille regler for organdonation over grænser. Ellers ender det med et frit marked, hvor etik og moral betyder mindre end økonomi. Det er allerede et område med en masse gråzoner, og vores holdninger til organdonation må ikke gå ud over verdens fattige,” mener Torben.

Organdonation på en værdig og respektfuld måde

Resam Forums debatindlæg på Altinget er gennemsyret af respekten for det enkelte menneske. Indlægget slutter med et ønske om, at vi i fællesskab sikrer, ”at mennesker kan give denne kæmpe gave til et andet menneske på en værdig og respektfuld måde.”

Link til artiklen på Altinget

Trossamfund: Den hjernedøde krop må ikke betragtes som et statsligt stenbrud, hvorfra man kan hente, hvad man vil

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Lyt til artiklen her:

De er ikke altid enige, men de bakker hinanden op og tager de svære samtaler, fordi de vil hinanden.

Baptistmenigheden i Lyngby afspejler den mangfoldighed, som findes i hele BaptistKirken. De er ikke altid enige, men de bakker hinanden op og tager de svære samtaler, fordi de vil hinanden. Dét er tydeligt at høre i forstaden nord for København. Aktiviteterne afspejler også de forskellige måder, de i fællesskab bærer hinanden frem og møder Gud på.

Vejen til ét legeme

De fleste har en transporttid på 20-25 minutter hen til kirken, der er fra 1967. Og på trods af familiekonstellationer med mange tværkirkelige ægteskaber og trofaste singler minder de 20-40 aktive deltagere os om menighedslivet på Jesus’ tid. Nadver og gudstjenester fejres om søndagen i forskellige formater. Gamle og nyere salmer synges til fællessangsarrangementer. De drager omsorg for hinanden og taler om Guds ord. Kirkens arkitektur, indretning og udsmykning vidner om et fællesskab i tæt forbindelse med dåbsgraven og nadverbordet i kirkesalen, og cafégudstjenester i kirkesalen er et praktisk vidnesbyrd om de første kristne.

Kunstværket er et farverigt billede på forholdet mellem Gud og skaberværket, opstandelsens frisættelse og Helligåndens vækst.

Den økumeniske arv i Lyngby er muligvis ubevidst for nyere medlemmer, men glasmosaikken af Karl Heilesen (1967) er en daglig påmindelse om Guds mangfoldige rige og ét Kristus-legeme som vejen dertil. Et skib eller prisme? En dråbe vand, et korn eller – ifølge kunstneren selv – et løg? Kunstværket er et farverigt billede på forholdet mellem Gud og skaberværket, opstandelsens frisættelse og Helligåndens vækst. Et ældre medlem siger: ”Vi er gået fra måske at være servicekirke uden store ambitioner til nu at være en menighed med ny optimisme”. Heilesens ’åndelige testamente’ præger vist stadig menighedens selvopfattelse og åndelige refleksion.

Vejen sammen

Bevidstheden om Lyngby Baptistmenighed som et aktivt lem på ét nationalt og globalt legeme bidrager til menighedens levende og mangfoldige fundament. Et vedholdende menighedsråd har også gødet grobunden for ny vækst igennem nogle turbulente år uden præst og med fraflytning og frafald. Takket være en blanding af tysk præcision og dansk innovation lykkedes det menigheden at fastholde håbet og trodse kritikken af ansættelsen af den meget omdiskuterede præst, Rune Funch, i 2019. Kritikken er ikke helt glemt, men Lyngby bygger aktivt videre på traditionen – inklusive orgelmusik – når det giver en åndelig dybde. De vælger dog også bevidst plads til fornyelse.

Et vedholdende menighedsråd har gødet grobunden for ny vækst igennem nogle turbulente år uden præst og med fraflytning og frafald.

Der er stor respekt for nye tiltag, fordi de enkelte medlemmer erkender, at rummelighed og accept er vigtig for menneskets vej med Kristus. Præsten blev ansat med innovation for øje, og Rune Funch bidrager stærkt til en ny dynamik, især i form af musik og en Taizé-inspireret spiritualitet.

Se og hør Rune Funch fortælle om den fælles vandring på troens vej.

Et rådsmedlem siger klogt: ”Ja, Rune er dygtig og har gjort meget for at skabe nye rammer, som tiltrækker nye til kirken, men det er aldrig præsten alene, der bærer ansvaret og æren for fællesskabets sammenhold. Der er flere engagerede personer i menigheden, og vi vil dette fællesskab.” De vil hinanden.

Vejen frem

Menigheden vælger bevidst alternative former for gudstjenester til at dække forskellige behov – de er ”en kirke – åben for alle”.[1] Kirken begynder at opleve, at nye ikke-kirkevante kommer regelmæssigt i forbindelse med koret og Taizé-aftener. Samtidig oplever de nærvær og fordybelse til ’Sammensgudstjenester’ og menighedsweekender på tværs af generationer. K-klassen møder andre teenagere i samarbejdet med flere baptistkirker på Sjælland. Og selv en lille bitte spejderkreds på fem medlemmer giver håb og mod. Den indbyrdes kærlighed blev særlig tydelig, da selv de udsatte mødte op om søndagen under COVID-restriktionerne til en halv time uden fællessang – ingen ville hjem igen.

[1] https://www.lyngbybaptistkirke.dk/

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere