Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Zing Tha Par Chia To havde fuldført 10. klasse og arbejdede som butiksassistent, men der tegnede sig ikke en god fremtid for hende i Myanmar. Derfor greb hun muligheden for flugt for at få et godt liv. Zing rejste via Malaysia, hvor hun mødte sin kommende mand, Bik, til Danmark.

Et voldsomt chok

I Danmark kalder man selv ukendte mennesker ved fornavn, og man har øjenkontakt. Det ramte Zing og Bik voldsomt, da de kom hertil, for i Myanmar er det grænseoverskridende og frækt.

Parret kom til at bo hos en svoger og svigerinde, som havde seks års erfaring i Danmark, og det var godt. Men svigerinden var meget resolut og serverede straks smørrebrød med kniv og gaffel, men hvad stiller man op med det, når man er vant til at spise ris med ske og hånd? De gjorde, som de fik besked på og fik lært at spise som danskerne.

Til gengæld var det positivt og rart at blive mødt med tillid.

I sprogskolen mødte hun åbne og udspørgende lærere. Det oplevedes også underligt og fremmed. Det var ukendt i Myanmar. Til gengæld var det positivt og rart at blive mødt med tillid, og i Ølgod, hvor de kom til at bo, var der mange etniske danskere, der hjalp med de mange praktiske opgaver, som følger med, når man skifter land. Man er sårbar og usikker, så det var betydningsfuldt at møde mennesker, der viste næstekærlighed i form af tid og praktisk hjælp.

Familiesammenhold

Zing Tha Par Chia To

• uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder i hjemmeplejen i Ølgod
• gift med Bik og har tre børn på 11, 9 og 7 år
• medlem af Chin Bethel Church i Skjern

Der er meget fra Myanmar, der ikke længere fylder hos Zing, men hun har en stærk overbevisning om, at det er vigtigt at have stor omsorg for de gamle og svage. Danskernes familiesammenhold opleves ikke så stærkt som i Myanmar, og det savner hun. Zing synes, det er fint, at gamle mennesker er på plejehjem, men hun lægger i sin opdragelse vægt på, at de gamles behov for omsorg og nærvær skal imødekommes af den nærmeste familie.

Heldigvis dannede Biks familie, en dansk reservebedste og et burmesisk reservebedsteforældrepar et tæt netværk omkring dem. Det var en stor hjælp, da børnene var små, og savnet af det velkendte og familien i Myanmar var størst.

Børnene føler sig danske. I begyndelsen af deres institutionsliv var der misforståelser, som skyldtes forskellige tolkninger af beskeder og regler. Nu er Zing enig i, at rammerne og reglerne er til for at få hverdagen til at fungere godt for børnene, og hun oplever, at der er god kontakt.

I Myanmar betyder det meget, at man besøger venner og familie hyppigt og spontant. Det er et savn, og Zing mener, at de uplanlagte og spontane besøg er en mangel i den danske kultur.

Livet i menigheden

Sammen med familien har kirken og den levende tro en høj prioritet for ZIng og hendes familie. Lovsangen fylder en del, og der er altid program for både voksne og børn. Det er vigtigt for ZIng og hendes mand, at børnene møder sproget og kulturen i kirken, og det føles godt at udtrykke sig på eget sprog. Det er et stort ønske hos ZIng og Bik, at børnene hører Guds ord og tager det til deres hjerter, og derfor sendes de også i Indre Missions juniorklub.

Et anderledes liv

Zing har fået lært, at det er fint at undre sig, og at stå ved, hvem man er: Når der er noget, hun ikke forstår, er det sikkert også andre, der undrer sig. Derfor spørger hun. Hun har lært at udtrykke sig og mener, at der skal tales om det, der er udfordrende. Vi er sammen om at løse udfordringerne.

Zings liv har ændret sig meget siden ankomsten. Hun er i dag taknemmelig for sit liv i Danmark og priser Gud. Men det har været svært. Der blev brugt mange kræfter på sproget, som var det sværeste, og på at integrere sig. Presset på en flygtningefamilie er stort, fordi krav om fuldtidsarbejde uden plads til sygdom eller ekstra fritid betyder, at sindet aldrig er i ro. Det er meget svært at få dansk statsborgerskab, og det kræver meget papirarbejde og fysisk fremmøde. Heldigvis er burmeserne gode til at hjælpe hinanden.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense

Find flere

Fællesskab og venner (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Stævneteamet evaluerede årets stævne ved et TEAMS-møde den 13. september. Teamet diskuterede og konkluderede på alt fra digital tilmelding over aftenmøder til teknik og kommunikation.

Baptister og EFD’ere er mennesker med holdninger. Det kom til udtryk i hele 187 besvarelser på stævneteamets online-spørgeskema. Mange havde givet sig tid til grundige besvarelser: De kommer i brug igen, når stævnet i 2024 skal planlægges.

Kommunikation

Før stævnet hentede 62% af deltagerne information på stævnets webside, 48% læste i stævnehæftet og 45% besøgte stævnets Facebook-profil. Under stævnet var billedet næsten det samme, men her besøgte 19% tillige stævneinformation, mens 40% også lyttede til mundtlige beskeder.

Besvarelserne viser, at der er behov for bedre kommunikation om dagsprogrammet: Hvor finder jeg dagens program? Hvor kan jeg se ændringerne? Problemet var særlig udtalt for ungdomssporene, hvor programmet hverken var trykt i stævnehæftet eller tilgængeligt på websiden.

Yderpunkterne i kommentarerne afspejler udfordringen med kommunikation: Fra ”Kunne være en idé at bruge sociale medier mere” og ”Meget fin information – jeg har ikke savnet noget” over ”Ikke optimal” til ”Mangler MEGET information i stævnehæftet.”

Selv om det er dyrt at kommunikere via trykte medier, er tiden endnu ikke inde til kun at være digitale. Det fremgik også af en del af bemærkningerne. På en skala fra et til fem fik ”kvaliteten af information før og under Sommerstævne ’23” karakteren fire eller fem i 73% af besvarelserne.

Solnedgang og samtale ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Grønningen

Grønningen havde fået eget telt i ’23. Det lidt ustadige vejr taget i betragtning var det en rigtig god idé. I evalueringen kvitterer mange med bemærkninger som: ”Dejligt med det store telt til underholdningen”. Endnu flere ønsker sig dog et større telt i 2024, hvilket også fortæller om en succes, der kalder på gentagelse.

Generelt er der mange positive kommentarer om det sociale liv på Grønningen. Kommentaren ”Dejligt med meget liv på Grønningen, stedet hvor jeg altid kunne møde nogen, eller aftale at mødes” vidner om, at der er behov for et sted at mødes udenfor campingpladsen.

Flere efterlyser en kaffevogn med hurtig ekspedition, så de akut kaffetørstige ikke skal stå i kø med Ryå-ishungrende børn og forældre. Mon ikke det er en idé stævneteamet tager op i 2024?

Alt det for de voksne

Deltagerne blev spurgt, hvad de havde savnet i forhold til formiddagsundervisning, seminarer og aftenmøder. Svarene var mangfoldige. Fra ”Det har været under al kritik” over ”Det var seriøst ringe i år!” til ”Det var et højt niveau i år og god rød tråd gennem møderne.” Heldigvis er der mange uddybende kommentarer, der kan bruges i planlægningen af stævnet i 2024.

Sang og musik for de yngste (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klassikerne i kommentarsporet var, at lovsangen var for høj eller ikke høj nok, at man savnede nogle af de gamle – eller nye – sange, at man gerne vil have flere af vores egne prædikanter eller flere ”kendte udefra”, at der enten var for lidt eller for meget program, at (aften)møderne varede for længe – eller var for korte. Det er svært at gøre alle tilfredse og det lykkes helt sikkert heller ikke i 2024!

Nye temaer i 2024

Evalueringen efterlyste også ideer til nye temaer i 2024. Hele 94 gode ideer kom på banen. Fra det personlige ”Hvordan fortæller jeg budskabet” til diskussion om ”Videnskab og tro – kan det forenes?”

Et gennemgående tema i besvarelserne synes at være, hvordan vi som kirke bliver endnu mere relevante i tiden. Hvordan bliver kirken et bedre sted at være for singler, for (børne)familier og de ældre. Mange efterspørger specifik undervisning og særlige seminarer for udvalgte grupper.

”Bibelundervisning” gik igen i flere kommentarer. Måske er der et behov for gode, gammeldags bibeltimer, hvor vi læser sammen, får udlagt teksten og diskuterer, hvad ordet betyder i vores liv. Hvem tager opgaven i 2024?

KIDZ, BEAT og URBAN

Sporene for de yngste havde deres eget afsnit i evalueringen. 48 forældre havde givet sig tid til at svare på ”Hvad kan vi gøre bedre?”. Det er værdsat af arrangørerne. Især når der er mange konkrete forslag til forbedringer. Mon ikke et forslag som ”Kaffe til forældrene kunne være virkelig lækkert” bliver taget alvorligt næste år.

Blandt de ting, som forældrene fremhæver som gode, var musikken og lovsangen. Flere glæder sig over fællesskabet med andre børn og unge og at deres børn vedligeholder venskaber på stævnet.

Ordet frit

Evalueringen gav også ordet frit: ”Fortæl os hvad du i øvrigt mener om Sommerstævne ’23”.

142 brugte muligheden og langt de fleste var glade for at deltage. Mange havde konkrete forslag til forbedringer. Lige fra en fælles container til opbevaring af store menighedstelte til bedre opvaskemuligheder på campingpladsen. Rigtig mange forholdt sig til forkyndelsen – både form og indhold. Også her var der mange, der kom med præcis og anvendelig kritik, der kan bruges i det fortsatte arbejde med Sommerstævnet.

Dåbsgudstjeneste ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Det bedste

Når deltagerne skal svare på, hvad der var det bedste ved Sommerstævne ´23, går to ting igen: Glæden over fællesskabet og dåbsgudstjenesten, hvor 12 blev døbt i fjorden.

I en tid med fokus på – især unge – menneskers manglende sociale relationer er det glædeligt, at Sommerstævnet gør en positiv forskel i mange liv.

Læs andre artikler om Sommerstævne ’23

Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
Det som livet er…
Dåbsfest på Lindenborg
Sendt ud af vores komfortzone
John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Arne Jensen blev født den 5. maj 1935. Han er altså 88 år og har oplevet Danmark ændre sig fra landbrugsland til vores moderne samfund: ”Samfundet har gennemgået en rivende udvikling i min levetid. Især IT og TV har ændret vores tilværelse totalt, men også bilen har betydet store forandringer.”

Jeg er den samme, som da jeg var 50 – hvis det ikke var for slidgigt i ryggen, og de smerter, der følger med.

Jeg spørger: Hvad betyder din alder for din oplevelse af livet og verden? – og Arne svarer: ”Grundlæggende betyder min alder ikke så meget. Jeg oplever, at jeg er den samme, som da jeg var 50 – hvis det ikke var for slidgigt i ryggen, og de smerter der følger med. Det begrænser mulighederne og aktiviteterne. Men livet er værd at leve, trods de knæk, som jeg har fået med årene.”

Familiens ældste

Arne Jensen er nu den ældste i både svigerfamilien og sin egen familie. Han siger om det, at han på mange måder føler sig tættere forbundet med familien i dag og prioriterer den højere end tidligere. ”Hvis AaB spillede kamp før i tiden, så var det vigtigere end hvad som helst i familien. Sådan er det ikke længere. I dag vælger jeg familien.”

Hvis AaB spillede kamp før i tiden, så var det vigtigere end hvad som helst i familien.

Forældrene og Arnes bror, Ejler Jensen fra Sindal, er døde for længst. Arne oplevede forældrenes død som en naturlig del af livet. De var gamle og syge, og det var klart, at døden nærmede sig. Det samme gjaldt Arnes bror. ”Vi var ikke tæt forbundne. Han var fem år ældre end jeg og flyttede først til Brovst og siden til Sindal. Vi havde ikke telefon, så kontakten afhang af breve, og mine forældre havde gået i to-klasses landsbyskole, så de var ikke meget skrivende. Både Brovst og Sindal var dengang en dagsrejse borte, og besøgene var sjældne. I dag betyder familien mere for mig, og jeg er stærkere knyttet til Ejlers sønner – den ene af dem er desværre død, men den anden har taget tjansen som havemand for os. Det er hyggeligt og også nødvendigt.”

”Før i tiden var familiefester med taler og sange en plage. ”Jeg kedede mig”, konstaterer Arne. ”Det gør jeg ikke i dag. Jeg nyder at tale med de voksne og tænker ikke på, at de er mindst en generation yngre end mig. Deres alder er uinteressant. Det er deres bidrag til samtalen ikke.” Arne og Inge har lige været til konfirmation i familien. Teenagerne spillede med hinanden på første sal. ”Jeg ville godt have været deroppe og se på”, siger Arne, ”men jeg måtte opgive det pga. trapperne.”

Inge og Arne Jensen i Karmelkirken.

En stærk enhed

Ægteskabet med Inge har været en bestemmende faktor for Arnes liv – og med Inge fulgte også tvillingesøsteren Ruth og hendes mand Niels. De to par var en stærk enhed og havde et nært fællesskab. Inge siger om det kort tid efter Ruths død: ”Jeg skal vænne mig til at sige ’jeg’, for jeg har altid været en del af et ’vi’. ’Vi’: Arne og jeg – eller ’vi’: Ruth og jeg.” Arne og Inge, Ruth og Niels var et stærkt hold, der satte sit præg på spejderkorpset og på menigheden. Altid levende engagerede og parate til at tage ansvaret på sig. Først døde Niels pludseligt i 2012, og i foråret 2023 døde Ruth lige så brat. ”Det var de største tab i mit liv”, konstaterer Arne. ”Deres død forekommer urimelig, for de var stadig levende optaget af tilværelsen og verden – aktive til det sidste. Det har været voldsomt at opleve det begge gange.”

70 år i samme menighed

Arne er døbt den 10. december 1950 i Aalborg-menigheden og har tilhørt Karmelkirken siden menighedens deling i 1952 – altså 70 år i den samme menighed. Kun et enkelt medlem er i dag ældre end Arne.

”Marius Iversen”, fortæller Arne, ”han blev 104 år. Han sagde til mig: ’Du kan godt gøre sjov med mig, men det er ikke sjovt at blive så gammel’.” Jeg nævner, at det må være svært at opleve, at den forudgående generation og også mange af de jævnaldrende er døde. Arne tøver lidt og siger så: ”Man lever med det. Man ser dem ældes, og man kan se, at det går den vej, men de mangler da. Jeg har mange venner, men flere af dem er på kirkegården.”

I mange år var Karmelkirken en stærk og levende menighed med aktive i alle aldre. I dag er gudstjeneste-menigheden en ikke så stor gruppe +70årige – og mange er døde i løbet af de sidste par år. ”Når fællesskabet skrumper, bliver det stærkere”, siger Arne, ”og det kommer til at rumme andre. Mennesker, som jeg ikke tidligere følte noget særligt fællesskab med, er jeg kommet tættere på. De er kommet til at betyde mere for mig, end de gjorde tidligere.”

Først kom Øksedal, så kom hunden, og så var der plads til mig.

At give slip

”Først kom Øksedal, så kom hunden. og så var der plads til mig” – Inge citerer sine egne drillerier fra taler gennem årene. Noget er der om det. Arne var tæt forbundet med Øksedal, som han havde ansvaret for fra 1966-2000. Dermed fulgte også en plads i spejderkorpsets ledelse. Spejderne i Aalborg 2. og Karmelkirkens bygningsudvalg og menighedsråd har også nydt godt af Arnes arbejdskraft og engagement gennem mange år. ”Jeg savner det”, lyder det fra Arne. ”Det gør lidt ondt at måtte slippe det, man har haft ansvar for og plejet – men det hører vel med til alderen.”

Yderst på bænken

Det er et citat. Efter et af årets mange dødsfald i menigheden mødte Arne Jensen mig i kirken med ordene: ”Nu er det mig, der sidder yderst på bænken!” Jeg spørger, hvordan det opleves, og Arne svarer: ”Vi oplever ikke, at vi er blevet gamle, for vi lever stadig med og engagerer os i det, der foregår omkring os. Når vi tænker os om, ved vi det jo godt, selvom det ikke fylder i det daglige – men vi savner Ruth, og har svært ved at vænne os til det tab.”

Læs også

“Bedemanden! Brobygger – eller dødens købmand?

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - ”Jeg har gjort død til liv for dig”
• 27. jul. 2023 - Stand by me
• 27. jul. 2023 - Når sjælen forsvinder
• 27. jul. 2023 - Ventesorg

Find flere

I det antikke Grækenland var den udvidede familie (oikos) – og altså ikke kernefamilien! – samfundets åndedræt. Sådan er det stadig i store dele af Afrika, hvor man siger, at “Det kræver en landsby at opfostre et barn”. Måske kræver det også en landsby at få familien til at fungere? Vi kan skabe et oikos ved at spise sammen, dele en trailer, oprette en Facebook-gruppe for vejen, invitere på bål og bold, ja måske endda fjerne hækken. Familien som fællesskab for flere.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Først kom vores datter hjem fra New Zealand efter ca 9 måneder, så døde min svigerfar, så blev min søn student, så blev svigerfar bisat og så var der studentergilde.

Op- og nedture.

Jeg tror vi alle har prøvet disse op- og nedture, og når vores dage ser sådan ud er det godt at der er nogen ved ens side som hjælper og beder for en.

Jeg priser mig lykkelig for at have en familie og menighed som er ved min side i sådanne stunder.

For mig er familie og menighed meget lig hinanden. Menigheden er min familie. Det er fantastisk at vide at så mange står bag en og ønsker at støtte en når det er svært men også glædes med en når det går godt.

Hver gang jeg kører til kirke er det som at komme hjem.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Stedet er mødelokalet for 6.b’s skole-hjem-samtale. Overfor mig sidder to dygtige og engagerede folkeskolelærere, der roser min datters personlige udvikling. Hun viser sig nu at være i stand til at styre sine frustrationer i timerne, især i matematik.

Jeg har kæmpet stort set alene siden skolereformen med at få mit barn til ikke at gå op i resultaterne af nationale tests, ikke at sammenligne sig med, hvor hurtige de andre tilsyneladende er, og ikke at gå i stå på målstyringens uoverskuelighed. For jeg har gået i skole i USA, og jeg kender på min egen krop, hvad konkurrence-mentalitet og status-stræben gør mod et barns trivsel og tryghed. Det kan ikke anbefales!

Dum og langsom igen

Jeg følte mig dum og langsom igennem det mest af min barndom, især i matematik. Så min datters frustrationer siden 2. klasse – i form af tudeture, udbrud, højlydte suk, banken i bordet, osv. – var mit værste skolemareridt om igen.

Både de daværende post-lockoutede lærere og far mente, at det måtte sikkert være, fordi amerikaner-gymnasielærer-mor pressede hende for meget med sine egne ambitioner – ikke fordi lektiemængden og sværhedsgraden var upassende, eller fordi hun skulle nå det hele hos mig.

Fejl kan alligevel bruges

Derfor var den nye udvikling meget velkommen hos både mig og mellemtrins-lærerne! For at vise at de nu laver lektier også dér, mente hendes far pludselig ikke, at det gik så let hos ham. Herefter erklærende min datter: “Jamen far! Jeg forstår ikke dine forklaringer. Desuden vil jeg hellere, at du hjælper mig, ligesom mor gør! Hun hjælper kun, når jeg spørger hende. Det, hun siger, er helt forkert, men så kan jeg godt huske, hvordan jeg skal gøre det!”

Gud har ikke bedt os om at være perfekte, kun om at være dem, han har skabt os som. Især når det gælder matematik!

Relateret

• 05. nov. 2024 - Mange danskere til ”Gi Jesus Videre”-konferencen i Kristiansand
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 09. maj. 2024 - Nu kigger de ikke længere ned i jorden
• 28. apr. 2024 - Vi ventede en præst, men de sendte en dame…
• 28. dec. 2023 - Fokus på trivsel

Find flere

Tina Thorndal:

• gift med Jesper og mor til to teenagedrenge
• uddannet pædagog og ansat i børnehave
• opvokset i Folkekirken, men var baptistspejder
• medlem af Viborg Baptistkirke og stifter af menighedens ‘Fredags-familier’

Det vigtigste Tina lærte som baptistspejder er: ”Alt er tilladt, det er bare ikke alt, der er gavnligt”[1]. Udtrykket viser tillid og grænser på en gang og lægger op til dialog mellem barn og voksen om det, der er gavnligt. Det skaber en fornemmelse af samhørighed, og derved bevarer de voksne ydmyghed og menneskelighed. Det er afgørende for tillid.

Men tillid eller ej, så holder pædagogen fast i, at alle forældre handler i kærlighed. Tina mener ikke, at hun har monopol på, hvilken opdragelse, der er rigtig eller forkert, ”men ja, når vi taler om tillid i opdragelsen, så er der ting, der skiller sig ud fra hinanden.”

 Forudsigelighed, samhørighed og samarbejde

”Tilliden kan siges at have i hvert fald tre funktioner,” citerer Tina fra Wikipedia. ”Den gør sociale handlinger forudsigelige, den skaber en fornemmelse af samhørighed, og den gør det nemmere for personer at arbejde sammen.” ”Opdragelse”, fortsætter hun, ”er en proces, hvor man støtter udviklingen af et menneskes personlighed ud fra en bevidst hensigt”.[2]

Jeg spørger forvirret: ”Vil det sige, at hvis forældre gerne vil opdrage deres børn i tillid, så skal opdragelsen afspejle de tre elementer?” Tina omformulerer i punktform: ”Tillid i opdragelsen skaber et samarbejde, et fællesskab og en forudsigelighed mellem de voksne og børnene. Det vil vise sig som rummelighed og respekt for børnene.” Tina uddyber sin pointe: ”Tillid til sig selv og sin rolle som forælder er vigtig. Hvis ikke man hviler i sig selv som forælder, er man en ’markant forælder’. For den forælder, der har tillid til sig selv og barnet, viser, at de kender målet for deres opdragelse uanset situationen og guider barnet derhen, ligesom en ’førerulv’.”[3]

 Markante forældre markerer sig

”Hvad er en markant forælder, hvis ikke det er én, som har markante holdninger? Og ’førerulv’ lyder ikke specielt tillidvækkende?” spørger jeg blankt. Tina anbefaler en bog, som forklarer de yderpoler af ’markante forældre’, som mere og mere udfordrer den danske opfattelse af tilliden som grundlag i opdragelsen.[4] Markante forældre har øje for deres eget barns succes i enhver situation og er det modsatte af tillidsfulde forældre, der har fællesskabet og et fast værdigrundlag for øje. ”Det er vigtigt at understrege”, uddyber Tina, ”at selv om man er en markant forælder, så handler man i kærlighed.” Tinas forklaring af de to typer af ’markante forældre’ og deres tillidsfulde modsætning, ’førerulven’, kan læses i detaljer i den fulde artikel på http://www.baptist.dk

 Tillid i den kristne opdragelse 

”Jesper og jeg er begge vokset op i en kirke med et stærkt fællesskab, præst og ungdomsliv, hvor vi stort set kun så de andre fra kirken”, siger Tina lidt tøvende. De oplevede de mange ”må ikke/skal” som at blive pakket ind i vat. ”De voksne manglede tillid til os”, synger de næsten i kor, lidt flove over kritikken af det tætvævede kristne fællesskab, som bragte dem sammen. ”Vi har i stedet lært vores drenge at finde den indre samvittighed og lytte til den samt at tage de naturlige konsekvenser af deres handlinger”, forklarer Tina. ”Vi guider dem på vej med ydmyghed og kaster ikke bibel-citater efter dem, når de fejler.”

”Tillid til sig selv og sin rolle som forælder er vigtig.”

”Tillid i opdragelsen skaber et samarbejde, et fællesskab og en forudsigelighed mellem de voksne og børnene og vil komme til udtryk som rummelighed og respekt for børnene.”

[1]    1. Korintherbrev kap. 10, vers 23

[2]    28-09-2018, https://da.wikipedia.org

[3]    Jesper Juul, Førerulve – det livsvigtige lederskab i familien, Akademisk Forlag, København 2017.

[4]    Rikke Yde Tordrup, Markante forældre handler i kærlighed, Dansk psykologisk Forlag, København 2017

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet

Find flere

Christina D.:
Psykolog, specialist i psykoterapi, certificeret parterapeut, arbejder ved Center for Familieudvikling i Aarhus

Steen, den ene underviser, sætter scenen: ’Når vi gifter os, lover vi hinanden at elske og ære i medgang og i modgang. Men hvad med i tomgang?’ En befriende latter tager begynder-nervøsiteten ud af lokalet. Steen fortsætter: ’De næste to dage bliver I præsenteret for en bred vifte af redskaber, der kan styrke jeres kommunikation og kontakt til hinanden… ’. Og så kommer de forløsende ord: ’… det er ikke meningen, at I skal dele jeres problemer med de andre deltagere. Det er bare jer to, der skal træne de metoder, vi giver jer i kurset gennem en række parsamtaler…’.

Pyh…! Formen er en afveksling mellem oplæg, individuelle tænkepauser, parsamtaler og filmklip, rollespil og små øvelser. På programmet er temaer som tryghed, kommunikation, problemafklaring, sex og forsoning.

Styrtebad mod fejlfinderi

En time senere summer lokalet af snak. Parrene har fået til opgave at tænke på deres første tid sammen og give hinanden et brusebad i gode minder. Det er en aktiv del af PREP at fokusere på parrets styrker.

Mange parforholdsproblemer opstår, fordi man begynder at placere problemet inde i partneren.

Mange parforholdsproblemer opstår, fordi man begynder at placere problemet inde i partneren – ’hvis bare min partner var anderledes’. Den fejlfindermentalitet kan gribe om sig og underminere et forhold. At genbesøge de gyldne stunder hjælper parrene med at få øje på deres ressourcer. Det er en effektiv modgift.

Rollespil og hverdagsskærmydsler

’WHAT? Beskylder du mig for at være præmenstruel!’ siger Josephine, den anden underviser. ’OM du er!’ svarer Steen ophidset. ’Du kommer da også til at ligne din mor mere og mere…!’ Efter et minut med flere fyrige udvekslinger, vender Josephine om på hælen og udvandrer.
Deltagerne ler og genkender. De er ved at lære om de faresignaler, som skal holdes i ave, så forholdet ikke tager skade. Pludselig er det ikke så unormalt, hvis bølgerne går højt i egne samtalekøkkener. Parrene får strategier til at stoppe deres konflikter og kommunikationsværktøj til at tale om dem – i fredstid!

På besøg i dobbeltsengen

Sex er stadig et af de mest tabuiserede emner blandt par, og det at give viden om sex er forløsende. Alle evalueringer af vores PREP-kurser viser, at det er et af de temaer, parrene profiterer stort af.

Seksuel trivsel og parforholdstrivsel er nært sammenhængende, så temaet er vigtigt.

Seksuel trivsel og parforholdstrivsel er nært sammenhængende, så temaet er vigtigt. Den efterfølgende parsamtale bliver for nogle den allerførste gang, de i det hele taget taler om sex. For andre er det første gang, de taler om sex på en konstruktiv måde, fri for kritik og bebrejdelser.

Gennemsigtige undervisere

Underviserne på kurset anvender situationer fra deres eget liv for at give deltagerne materiale at spejle sig i: ’Min mand og jeg kan ikke blive enige om det med økonomi. Han synes, vi skal spare op, og han tjekker sin konto, som andre tjekker de sociale medier. Jeg synes, vi skal få noget ud af vores midler, mens vi har dem, og børnene er små. Hvor svært kan det være? Den konflikt har vi nu genspillet i syv år.’

Center for Familieudvikling tilbyder

• par-terapeutiske samtaler
• par-tjek: to forebyggende samtaler, hvor man får en statusrapport på sit forholds styrker og bekymringsområder og får redskaber til at reducere bekymringsområderne
• par-kurser mange gange årligt i Aarhus og København; nogle kommuner tilbyder kurserne gratis som en del af deres familieindsats
• uddannelse og certificering af fagfolk til at udbyde PREP-kurser eller Par-tjek
• en uafhængig nonprofit organisation
• forskningssamarbejde med Aarhus Universitet
• læs mere på http://www.familieudvikling.dk

En genganger i mange forhold er ’strammeren’ og ’slapperen’ – uanset om det gælder børneopdragelse, pligter eller økonomi. Parrene lærer om de samspilsmønstre, vi låses fast i, når der går kamp i kommunikationen. Accept af personlige forskelle og værdier er afgørende for et godt forhold.

Hvad er par-hjælp for en størrelse?

Forskningen viser, at par i gennemsnit søger hjælp seks år efter, at deres problemer opstod. Mange par véd ikke, at der findes dokumenterede metoder at bekæmpe parforholdsproblemer med. PREP er på linje med Par-tjek en del af paletten. Det kan ikke erstatte parterapi for det kriseramte par, men det er et godt valg, hvis alternativet er ikke at gøre noget. Her møder man fagfolk, der arbejder med par, og får et godt indblik i, at der er redskaber, håb og masser at stille op.

Netop håb er en gennemgående kommentar i de evalueringer, vi samler ind ved kursets afslutning. ”Da vi kom, troede vi, at vi skulle skilles. Vi har fået nyt mod på at arbejde med vores kommunikation. Tak!”

Læs også: Lad os tale noget mere om sex.

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - At sidde yderst på bænken
• 20. feb. 2020 - Oikos – familien som fællesskab for flere
• 19. okt. 2019 - Mødet med dem, der tænder det laveste i os
• 04. jul. 2019 - Menigheden er min familie

Find flere

”Jeg betegner ikke mig selv som ’single’. Jeg plejer at sige: ’Jeg har ingen familie’. Jeg bruger kun betegnelsen ’single’ i formelle sammenhænge”, siger Ekkart om sin livsstil. Og han når frem til en forklaring: ”At være single er ikke et bevidst valg, men nærmere en konsekvens af mine andre valg i livet – ikke som en munk, der vælger parforholdet fra”.

Gruppepres

Ekkart har aldrig valgt ikke at gifte sig, men heller ikke aktivt søgt ægteskabet som et mål i sig selv. Som ung var han medhjælper på et konferencecenter, hvor der bl.a. blev holdt singlekonferencer. Iagttagelserne af andre, der desperat søgte en kæreste, gjorde ham bevidst om, at konferencer målrettet singler ikke var noget for ham. ”Ægte kærlighed bør findes i gensidig respekt”, synes han, og han har en romantisk forestilling om, at det skal komme af sig selv. Iagttagelserne af singler og mange forskellige ægtepar førte tidligt til bevidsthed om, at et ægteskab forpligter til et ligeværdigt, gensidigt og dybt engagement, hvis det skal afspejle Guds kærlighed.

Singler skal selv tage ansvar for at finde en vennekreds og arbejde aktivt på det.

Formentlig derfor har han lagt afstand mellem sig selv og begrebet ’single’. Han ønskede ikke parforholdet som målestok for sit værd: ”Jeg vil ikke presses til et parforhold. Jeg hader at blive presset sammen med nogen. Andre skal ikke bestemme over mig,” siger han bestemt.

Livets veje

På nuværende tidspunkt mener den realistiske akademiker, som altid har haft meget travlt med menigheden og sit arbejde, at et parforhold ikke umiddelbart ligger i kortene. Derimod har livet uden familie givet ham nogle muligheder, som han ellers ikke ville have haft – fx at bo i Danmark de sidste ti år og hjælpe til i kirken, uden at det går ud over andre. Han er meget glad for at kunne træde til uden at bekymre sig om, hvorvidt det går ud over andre. Han mener, det muligvis var grundlaget for Paulus’ opfordring til sine menigheder om at forblive ugift.

Singlers ansvar

”Jeg minder af og til min mor om, at min far har prædiket om, at Paulus understreger, at det er vigtigt, at en menighed har nogle, som er ugifte og uden familie. For selv om min far har det fint med, at jeg ikke har en familie, kunne min mor godt tænke sig, at jeg bliver gift og tilføjer et par børnebørn!” Sådan fortæller Ekkart om sine forældre, der tog sig meget af menighedens singler ved højtiderne.

Et ægteskab forpligter til et ligeværdigt, gensidigt og dybt engagement, hvis det skal afspejle Guds kærlighed.

Dernæst kommer den milde mand med et forsigtigt bud på den accept af singler, som Ekkart selv oplever i menigheden: ”Jeg tror, menigheden er meget glad for én uden familie, for det er noget mere enkelt. Der er meget store forventninger til dem på 35-45 år, og de har travlt med at være familie.” Hvis Ekkart har noget at give videre, er det den indsigt, han fik da han flyttede væk fra sin hjem-menighed: ”Singler skal ikke forvente, at andre bekymrer sig om dem og tager sig af dem, fx til jul. En familie skal have lov til at kredse om familien. Singler skal selv tage ansvar for at finde en vennekreds og arbejde aktivt på det.”

Opgør med kassetænkning

Livet uden kone og børn er ikke altid en dans på roser, men Ekkart er meget bevidst om sit værd i Guds øjne – med eller uden familie: ”Mit værd kommer fra Gud, ikke fra mit arbejde eller fra andre. Den selvforståelse skal jeg også minde mig selv om og kæmpe mig tilbage til, når arbejdet eller menighedslivet ikke lykkes. Problemet i vores tid er ikke de roller, vi udfylder som mand, kone eller single, men værdien, som vi mennesker tillægger dem”.

 Læs også: Drømmen brast.

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - At sidde yderst på bænken
• 20. feb. 2020 - Oikos – familien som fællesskab for flere
• 04. jul. 2019 - Menigheden er min familie
• 21. feb. 2019 - Dårlig til matematik

Find flere

Bladets tema: ’Samliv – singleliv’ berører os alle. Vi lever alle i relationer i et bredt spektrum fra vidunderligt til smertefuldt, og vi vil i bladet møde dejlige mennesker, der har turdet lægge deres erfaringer frem til berigelse og eftertænksomhed.

Vi læser om parret, der har levet sammen i medgang og modgang i 58 år; kvinden med de bristede drømme om ægteskabet; den enlige, der lever alene som en konsekvens af et aktivt liv med arbejde og menighedsarbejde; og manden, der har bevaret håbet om at finde kvinden, han kan følges med på en ny foranderlig vej.

Konsekvensen af at elske en anden er at måtte miste, og vi kan også læse om, hvordan det er at måtte finde en ny retning mod nyt liv, hvor savnet til stadighed er en trofast følgesvend.

De svære overvejelser

Det kan være følsomt og tabubelagt at tale om den måde, vi lever på, og vi er ofte blufærdige omkring de svære oplevelser og de mere intime områder af samlivet. Her kan PREP-kurser, som er kommunikationskurser, der har eksisteret i 30 år, være en effektiv hjælp til forebyggelse af skadelige faktorer og til fremme af opbyggende elementer i parforholdet.

Desværre, kan man fristes til at sige, er der ikke kursuspligt inden ægteskab. Der er i Danmark for mange opløste familier, og det er forbundet med store udfordringer især for børnene. En artikel fra BørneTelefonen hos Børns Vilkår beskriver børnenes vanskelige tanker og overvejelser, når det angår tabet af familien og de eventuelle nye partnere, som forældrene vælger. Artiklen kan måske give vejledning om, hvordan man kan være til stede for det ramte barn.

Lad bladet inspirere dig til samtale om de nære ting både i hjem og i kirke!

Relateret

• 19. sep. 2023 - Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord
• 27. jul. 2023 - At sidde yderst på bænken
• 20. feb. 2020 - Oikos – familien som fællesskab for flere
• 04. jul. 2019 - Menigheden er min familie
• 21. feb. 2019 - Dårlig til matematik

Find flere