Ca. 40 baptister fra syv forskellige menigheder (Østhimmerland, Nørresundby, Pandrup, Brovst, Karmelkirken, Randers og Aarhus) var samlet i Vaarst til det andet af fem regionale møder. Det blev en dejlig aften med mange inspirerende tanker – og ikke dårligt at starte med en hyggelig og dejlig spisning.

Mette Holmgaard, som har været konsulent for ledelsen på BaptistKirkens nye Fælleserklæring, fortalte, at hun var blevet inspireret og bekræftet af et vers fra Romerbrevet, hvori der står ”Troen kommer af det, der høres!” Nu skulle baptisterne høre hinanden.

Idé-kataloget

Første spørgsmål var, hvad der er afgørende for, at Idé-kataloget bliver brugt? Svarene handler bl.a. om målgruppen; altså bl.a. at man skal have lyst til at bruge det. Og der skal tales om det i menigheden.
Så handler noget om indholdet i Idé-kataloget: Ideerne skal være ”helt nede på jorden” og relevante.
Og endelig handler det om, hvordan det præsenteres: Det skal være nemmere at finde de relevante idéer. Her kunne man bruge gode søgeord og filtre, som man kender det fra, når man skal købe noget på nettet. I kirkens regi kunne det være børnearbejde, sorggruppe, seniorarbejde, omsorg eller lignende.

Det må også gerne virke smart og sproget skal være let forståeligt. Og så skal det omtales i Nyhedsbrevet, når der kommer nye ideer. Blandt barriererne for ikke at bruge det, blev det nævnt, at man måske ikke kan se, at man har et behov. At menighedsledelsen ikke tager det alvorligt, eller at der findes en frygt for noget nyt. Det kan også være uvidenhed, eller at det virker rodet og kedeligt.

Det skal være nemmere at finde de relevante ideer.

Mange ideer

Det var ikke fordi, der manglede gode idéer, som kunne være i Idé-kataloget. Deltagerne nævnte bl.a. syng-sammen hver tirsdag formiddag i Brovst. I Aarhus synger de hver fredag eftermiddag kl. 16 fra Højskolesangbogen og der er mad bagefter.

I Nørresundby har de 3G = Gud, Gospel og Go’ mad. Det er den sidste mandag i hver måned fra kl. 14, hvor der er Åben Kirke med kaffe, hyggeligt samvær, en andagt og sang. Kl. 18 er der fællesspisning for alle – og her kommer menighedsmedlemmer for at mødes med gospelsangere fra Gospelkoret Shine, der øver kl. 19. Inden korøvelsen har præsten Allan Ibsen ordet og fortæller på en let forståelig måde om livet med Gud. Herefter synger alle en fællessang og Shine synger en sang for ’forsamlingen’, inden der drikkes kaffe i lokalet ved siden af, og Shine kan tage hul på sin øveaften.

Der blev også nævnt en café for flygtninge og fælles spejder- og menighedsweekend.

Sammenhængskraft

Generalsekretær Torben Andersen kom med et oplæg om sammenhængskraften i BaptistKirken. Også her kom forsamlingen med gode idéer: Overskriften er, at ”vi skal have lyst til at se hinanden og styrke fællesskabet”. Og så blev det nævnt, at de nordjyske menigheder er gået sammen om at lave en fællesskabsdag den. 27. september i år med et program, som tilbyder noget for alle aldersgrupper. Sommerstævnet blev også nævnt som noget, der styrker sammenhængskraften.

Internt i menighederne blev netværksgrupper nævnt, ligesom der skal gives plads for forskellige kulturer. I én menighed har afrikanske børn dygtiggjort sig i musik, og de bidrager med indslag i gudstjenesterne. I Brovst har en stor gruppe nepalesere beriget menigheden med børnefamilier og unge. Det har styrket sammenhængskraften – og også nedsat gennemsnitsalderen. ”Det hjælper at tale mangfoldigheden op – i stedet for at stirre sig blind på forskellene”, som det blev sagt.

Et andet forslag er, at menighederne bakker op om arrangementer og gudstjenester, som er arrangeret af en ’gruppe’ (spejdere/unge/kor eller lignende).

Vi skal have lyst til at se hinanden og styrke fællesskabet

Et spejder-vidnesbyrd

Charlotte Mejer Friis, der er baptistspejder i Aarhus og medlem af Korpsrådet, kom med en varm peptalk. Hun opfordrede til samarbejde mellem menigheder og spejdere og tilbød hjælp til opstart af aktiviteter. Hun fortalte varmt og stærkt om, hvordan hun selv som fire-årig var blevet inviteret med til spejderaktiviteter i Esbjerg. Hun var blevet taget godt imod, havde oplevet et godt fællesskab og havde hver mandag hørt om Gud. Det betød, at hun som 20-årig blev døbt i Aarhus og har besluttet, at hun vil give det gode, hun havde oplevet, videre!

Læs også artikler fra de øvrige regionale møder: ”Hvad binder os sammen som baptister?”, ”Et dejligt broget møde” og “I kan nå familier gennem spejderne“.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

”Mission i Danmark er livsnerven i vores kirkesamfund.” Sådan siger BaptistKirkens formand Per Beck forud for de fem regionale møder, som finder sted i de kommende uger.

Her er den netop vedtagne Fælleserklæring anledningen til, at menighederne kan inspirere hinanden indbyrdes til at være i mission, præcis som de er, dér hvor de er.

Fælleserklæringen

Fælleserklæringen blev vedtaget på Landskonference 1 på Lindenborg i juli 2019. Hvor fælleserklæringen tidligere har været mere overordnet, er den for denne femårs periode (2019-2024) meget konkret og handler især om livet i menighederne.

Det første år – 2020 – er det tanken at koncentrere sig om Mission i Danmark. Alt fra arbejdet med at give troen videre til børn og unge, til seniorarbejde, at dele sin troshistorie og lave kirkebio og meget mere.

Et idé-katalog bringer erfaringer videre fra menighed til menighed.

Halvdelen er ikke gået i gang

Mette Holmgaard fra Aalborg hjælper ledelsen som konsulent og har bl.a. ringet rundt til alle danske menigheder for at høre, hvad de tænker om Fælleserklæringens mål. Hun fortæller, at ca. halvdelen af de danske menigheder ikke har kigget på Fælleserklæringen endnu og af resten har halvdelen deres egne planer og visioner, som (selvfølgelig) ikke ændres af Fælleserklæringen.

”Det kan være lidt deprimerende at høre, at halvdelen af menighederne ikke har kigget på det. Men det håber jeg jo, at vores regionale møder kan ændre på,” siger Per Beck.

Han tror grundlæggende på, at samtalen og inspirationen mellem menighederne er selve sammenhængskraften i BaptistKirken.

Ingen pral

”Vi har ikke brug for praleforanstaltninger, men at vi lytter og griber det, vi kan bruge. Vi skal gå til møderne med den indstilling, at vi både skal fortælle om glæder, overvejelser og sejre, men også hvilke vanskeligheder vi har haft. Vi ønsker et realistisk billede af, hvad har man taget fat på i menighederne og kæmpet med. Det vil også være godt at se på forskellene mellem at være i en stærk og stor menighed og den lille enhed. Jeg håber, at vi kan glæde os over hinandens arbejde.”

Spejderne deltager

Han er glad for, at spejderkorpset har grebet ideen og deltager ved tre af de fem møder (Hjørring, Vaarst og Herlev) for at fortælle, hvad spejderarbejdet kan gøre ved en menighed – og omvendt.
”Et af temaerne for i år med Mission i Danmark er jo netop ’at fokusere på børn og unge’. Vi håber, at menighederne har syn for, at det er deres fremtid”.

Tid til samtale

Et af kritikpunkterne fra tidligere regionale møder har været, at der har været for lidt tid til samtale. Derfor inviterer ledelsen til to regionale møder mere end sidste år. Det skulle give mere plads til de enkelte, med færre til at dele tiden – og kortere afstand at køre.

Spisefællesskabet – der indbydes til mad før mødet – giver også mulighed for samtale. Endelig håber ledelsen at få flere af de etniske menigheder med i samtalen.

Tilmelding

Møderne finder sted i Hjørring Baptistkirke den 26. februar, i Vaarst Baptistkirke den 27. februar, i Brande Baptistkirke den 4. marts, i Lai Baptist Church, Ringe den 5. marts og endelig i Korskirken, Herlev den 9. marts. Alle dage kl. 18.30, hvor der serveres et måltid mad.

Der er tilmelding en uge før. Tilmelding sker til info@baptistkirken.dk – og det er gratis at deltage.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

I år blev LK1 holdt over en enkelt dag, og med en masse på dagsordenen kunne det godt føles langt. Heldigvis betød det også, at der var god tid til at tale om de ting, der fylder i vores kirkesamfund. Fælleserklæring, to nyoptagne menigheder og en hilsen fra Elijah Brown, generalsekretær i Baptisternes Verdensalliance, var højdepunkterne, hvor tanker om fællesskab særligt kunne få en plads.

To nye menigheder

Det er altid en glæde, når vores fællesskab bliver større, og årets landskonference var ingen undtagelse. Bethany International Church og Matu Baptist Church blev begge optaget i Baptistkirken i Danmark. Begge menigheder fik mulighed for at præsentere dem selv, sige lidt om deres historie og deres arbejde, før de med stor opbakning blev optaget som medlemmer i BaptistKirken.

Her bedes for Matu Baptist Church. Topbilledet er fra optagelsen af Bethany International Church.

At kunne byde menighederne velkomne er i sig selv en god oplevelse, men også muligheden for at takke for menighederne, deres ledelser og aktive i bøn, og at bede om hjælp og vejledning gør en forskel. Så selvfølgelig fik menighederne også en bøn med på vejen, både en tak til Gud for, at der er mennesker, der vil vores nationale fællesskab, og et ønske om at menighederne må opleve fællesskabet som en velsignelse.

Fælleserklæringen skal ikke bare ligge i en skuffe

Arbejdet med den fælleserklæring, som blev vedtaget på mandagens landskonference, har stået på det sidste år. Men det betyder ikke, at arbejdet er færdigt. Det er faktisk først lige begyndt. For nu skal erklæringen ud og leve i menighederne

Fordi det godt kan være lidt af en mundfuld at gå i gang med det hele på én gang, er det blevet besluttet, at hvert af de fire temaer skal være hovedfokus i et år. Det starter i 2020, hvor vi som kirkesamfund i fællesskab vil have særligt fokus på arbejdet med mission i Danmark. Frem mod 2024, hvor fælleserklæringen igen skal gennemarbejdes, vil de øvrige tre punkter – at styrke fællesskabet mellem menighederne; at være i tjeneste for næsten lokalt, nationalt og globalt; og at forny vores måde at formidle det kristne budskab – hvert have et år i centrum.

To generalsekretærer – Elijah Brown fra BWA og Lone Møller-Hansen – som står med en skulptur, der viser, at Baptistkirken i Danmark var med til at stifte BWA i 1905.

En hilsen fra Baptisternes Verdensalliance

Elijah Brown, der er generalsekretær i Baptist World Alliance (BWA), og som også er en af talerne på årets stævne, brugte LK1 som en mulighed for at bringe en hilsen til danske baptister. Han mindede os om det globale fællesskab, vi som baptister er en del af igennem BWA, og at danske baptister faktisk var med til at grundlægge verdensalliancen i 1905.

Det verdensomspændende fællesskab, vi er en del af, har en virkelig betydning for mennesker på hele kloden. Brown kunne fortælle om flere mennesker og grupper, der gennem BWA har fået hjælp, hvad enten det har handlet om viden og uddannelse om deres rettigheder, materiel hjælp eller om de gennem en af verdens mange baptistkirker har fået lov at møde Gud. Det er et fællesskab, der giver mening, både på verdensplan og i vores lille smørhul her i Danmark. Og lade os tage Browns påmindelse til os, at vi kan og skal bruge vores fællesskab til at gøre en forskel.

Læs også Per Becks formandsberetning “Ikke alle troende er tosser.”

BaptistKirkens ledelse 2019 fra venstre: Vibeke Dalsgaard, formand Per Beck, Lotte Holm Boeriis, Torben Andersen, Kio Awi og suppleant Poul Erik Bjerg

Relateret

• 05. nov. 2024 - Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion
• 03. mar. 2020 - Ideerne skal være helt nede på jorden
• 18. feb. 2020 - Mission er livsnerven for baptister

Find flere

”Det var skønt, at der kom 10-15 unge mennesker og deltog i debatten om BaptistKirkens planer for de næste fem år,” siger generalsekretær Lone Møller-Hansen ovenpå det første regionale møde i Roskilde mandag aften.

Her havde BaptistKirken indtaget cafeen i Roskilde Baptistkirke, og da det normalt er ungdommens aften, havde de bestilt pizza og deltog i mødet i stedet. Til stor glæde og inspiration.
Mette Holmgaard ledte samtalen om den kommende Fælleserklæring. Mindst hvert femte år skal der vedtages en ny Fælleserklæring, som er BaptistKirkens arbejdsprogram. Denne gang har ledelsen besluttet at starte fra grunden.

Spredehagl

Lone Møller-Hansen redegjorde for baggrunden og den gamle Fælleserklæring, der blev vedtaget første gang i 2009 efter en turbulent periode. Da var det vigtigt at samle kirkesamfundet omkring tre ting; samtale, udrustning og efterfølgelse. I 2014 blev Fælleserklæringen vedtaget uændret.

Det oplæg til en ny Fælleserklæring, som de regionale møder arbejder med, er blevet til på baggrund af samtaler på Landskonference 2, LK2 i Vejle i november. Der er fire overskrifter og 12 underpunkter (se dem her), og det vakte lidt bekymring hos deltagerne i Roskilde.

”Måske ledelsen skal vælge et fokusområde for hvert af de fem år,” foreslog Ole Lundegaard, præst i Korskirken, Herlev. Ledelsen risikerer at blive kvalt i arbejde, mente han.

Menighedsrådsformand for Købnerkirken, Andreas Højmark Søndergaard mente også, at ”man skød med spredehagl”.

”Er det både BaptistKirkens og menighedernes arbejdsprogram,” ville en anden vide og indvendte, at hvis det er alles ansvar, bliver det nemt ”ingens”.

Idé-katalog

Formand Per Beck siger, at Fælleserklæringen er BaptistKirkens fælles arbejdsprogram, men at ledelsen håber, at menighederne kan bruge det idé-katalog, der kommer ud af de regionale møder, så Fælleserklæringen får liv ude i menighederne.

I løbet af aftenen havde otte grupper arbejdet intenst med ideer til, hvordan de enkelte fokusområder kunne styrkes helt konkret. Disse ideer svingede mellem, hvordan menighederne arbejder med deres gudstjenester og hvordan hver eneste baptist kan blive bedre til at dele sin troshistorie, til hvad BaptistKirken kan gøre for, at menighederne deler deres gode erfaringer og laver fælles kristendomsklasser som et tilbud til de menigheder, der ikke har ressourcer eller unge nok til selv at gøre det.

De to andre regionale møder finder sted i Bethelkirken i Aalborg tirsdag den 5. marts og i Brande Baptistkirke onsdag d. 6. marts.

Relateret

• 18. feb. 2020 - Mission er livsnerven for baptister
• 23. jul. 2019 - Fællesskab på dagsordenen
• 26. nov. 2018 - I spændingsfeltet mellem fortiden og fremtiden
• 26. nov. 2018 - Hvad skal vi erklære?

Find flere

Lørdag den 24. november mødtes 152 baptister fra 40 menigheder og fem landsorganisationer til BaptistKirkens Landskonference 2 2018 i Vejle.

Ved årets LK2 forhandlinger synes en spændende proces at komme os i møde – en proces som måske kan mindske skellet mellem fortidens og fremtidens baptister.

I løbet af dagen hørte jeg et udtryk blive gentaget fra tidligere landskonferencer, men det er først nu gået op for mig, hvad det betyder i danske baptisters historiske kontekst: ”Lige så mange baptister der findes, lige så mange holdninger.” Og da der blev talt om ’Menighedsbaseret Teologi’ måtte denne Cand. Mag. i Religionsvidenskab spidse ørerne. Menigheds-hvad-for-noget?! Svaret kom drypvis.

De autonome baptister

Under et gruppearbejde om den nye Fælleserklæring blev der sagt: ”Baptisterne vil historisk set ikke lade nogen autoritet bestemme over sig, netop derfor har hver baptistmenighed sin måde at gøre tingene på. Hvor Folkekirken er topstyret, har den enkelte baptistmenighed det sidste ord.” Konklusionen må være, at baptisterne har en selvforståelse, som gør det svært at tale om en baptistisk teologi, fordi dette ville betyde, at der skulle formuleres en autoritet ud over Bibelen, som alle menigheder skulle adlyde… Jeg konkluderer: derfor udtrykket ’menighedsbaseret teologi’.

Angående menighedernes fælles fundament fortalte Bent Hylleberg glædeligt om sit arbejde med at kortlægge de danske baptisters historie. Ved hjælp af de moderne sociale medier har han for nylig modtaget et billede af Adolf Frederik Mønster, en dansk baptist pioner, hvis portræt han har efterlyst i over 40 år. Jagten på spor af forfædrene fortsætter, og Hylleberg efterlyste materiale fra baptister under Anden Verdenskrig, som kunne belyse, hvordan de forholdte sig til besættelsesmagten sammenlignet med den officielle danske linje. Tanken må formentlig være at give den næste generation en forankring, der kan pege dem hen i en retning, der kan bære baptisternes autonome traditioner videre.

Men hvordan kan al det her påvirke en debat, om en ledelse skal bestå af fem eller syv medlemmer?

Fra fem til syv?

Pludselig forstod jeg al den snak om ’menighedsbaseret’ ditten og datten, de danske baptistiske pionerer og hvorfor der kunne være vidt forskellige syn på, om et antal på syv frem for fem ville være et kanonslag eller en katastrofe for baptisternes fremtid. For uanset hvordan vi vender og drejer det, har BaptistKirkens ledelse en form for autoritet overfor de øvrige menigheder. Selvfølgelig kommer der en vis skepsis fra ’de autonome baptister’. Det kan dog ikke være hele forklaringen.

For danske baptister har også en meget stærk tradition for struktur og organisation. Derfor gik det pludselig op for denne amerikaner (Jamie er amerikaner, red.), som er vant til store afstande og topstyrede beslutninger, hvordan den danske geografi og tradition for møder og dialog spiller ind i overvejelserne. De bekymringer, der kom frem, lød som omsorg for de mennesker, der skal balancere et almindeligt fuldtidsarbejde med opgaven, samt mulige udfordringer som planlægning mellem syv personer ville give frem for fem. Jan Andreassen, Give Baptistmenighed, foreslog møder på Skype som en supplering til traditionelle møder og for at spare kørselspenge.

Flertallets optimisme

Bevidstheden om baptisternes afhængighed af frivillige kræfter generation efter generation er stort. Lise Willer spurgte, ”Hvor skal vi finde de folk henne? Det er svært nok at finde fem.” En anden forklarede, at det ville være mere bæredygtigt, hvis opgaverne kunne spredes over flere hænder. Der var flere konstruktive løsningsforslag – stil op med én, du kan samarbejde og dele glæden med. En meget begejstret Christoffer Bækgaard gav udtryk for sin optimisme for baptisternes fremtid og herunder tillid til, at syv medlemmer kan sagtens lade sig gøre og at vi bør give det en chance.

Forslaget blev vedtaget med over tre fjerdedele af stemmerne i første runde og vil blive taget op igen til LK1 2019. Måske er du den næste i en række af pionerer? I så fald tal med din menighed om opstilling.

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”

Find flere

Mette Holmgaard fra Bethelkirken i Aalborg satte kompetent samtalen i gang på Landskonference 2 (LK2) 2018 lørdag den 24. november. Her blev 120 deltagere inddelt i 14 grupper. Hver gruppe bestod af ca. otte personer fra mindst tre kirker.

Hver gruppe fik tre A3-ark, hvorpå der var trykt 17 overskrifter, som hver især kunne være en af overskrifterne på den kommende Fælleserklæring.

Mette Holmgaard

Skal det handle om menneskerettigheder, at hjælpe mennesker i nød, økonomi eller teologi? Eller noget helt femte? Diskussionen var livlig. Hver gruppe valgte op til fem overskrifter, som de definerede og beskrev styrken ved.

Nu skal Mette gennemgå alle tilbagemeldingerne og fremlægge dem for ledelsen. Der skal vælges tre-fem overskrifter for fælleserklæringen. Overskrifterne i den nuværende Fælleserklæring er Samtale, Udrustning og Efterfølgelse.

Ejerskab

At BaptistKirken skal have en Fælleserklæring, fremgår af vedtægterne, og den skal revideres hvert femte år. Første Fælleserklæring blev til i 2009, og den blev blot godkendt igen i 2014. Nu er arbejdet begyndt helt forfra.

”Vi ønsker, at menigheder og enkeltpersoner skal have ejerskab for Fælleserklæringen. Vi skulle gerne løbende de næste år se, at menighederne arbejder med det, der står i Fælleserklæringen. Samtidig skal ledelsen og alle udvalgene kunne bruge Fælleserklæringen som en strømpil, når vi skal prioritere ressourcer, både menneskelige og økonomiske fra 2019 til 2024,” siger generalsekretær Lone Møller-Hansen. Hun var glædeligt overrasket over den entusiasme, som LK2-deltagerne lagde for dagen i lørdags.

På regionale møder i februar og marts skal der fyldes konkret indhold ind under de valgte overskrifter, som ledelsen ud fra gruppernes notater vælger af fokusere på.

De regionale møder er i Roskilde den 25. februar, i Bethelkirken i Aalborg den 5. marts og i Brande den 6. marts. Alle dage kl. 19.00-21.30.

Relateret

• 18. feb. 2020 - Mission er livsnerven for baptister
• 23. jul. 2019 - Fællesskab på dagsordenen
• 27. feb. 2019 - Vil vi for meget?
• 26. nov. 2018 - I spændingsfeltet mellem fortiden og fremtiden

Find flere