Lyt til artiklen:

Militærkøretøjerne dundrede forbi huset igen og igen.

De kørte gennem Druzhkivka i Donetsk-regionen, tæt på fronten. Soldaterne kom fra kampene – beskidte, trætte og mærket af krigen. Nogle var på vej videre. Andre havde brug for et kort øjeblik, hvor kroppen kunne få ro, mad og rent tøj.

Serhiis hjem lå lige ved vejen.

Serhiis hus i Druzhkivka (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Serhii var frivillig i den lokale baptistkirke. Allerede ved begyndelsen af Ruslands fuldskala invasion i 2022 oplevede han et kald til at blive og tjene i sin hjemby og i det østlige Ukraine. Han organiserede evakueringer og bragte hjælp ud til de familier, der blev.

Mens krigen fortsatte, voksede en ny tjeneste frem – næsten på familiens dørtrin.

Serhii og hans familie åbnede deres hjem for soldaterne.

Her kunne soldaterne få et bad, vasket tøj og noget at spise. De kunne hvile sig, tale med nogen – eller bare sidde et sted, hvor ingen krævede mere af dem.

I to år fortsatte familien arbejdet. De vaskede hundredvis af kilo tøj, lavede mad og opmuntrede de soldater, der kom forbi. Baptistkirken i Ukraine fortæller om familiens hårde slid med arbejdsdage på ofte 10-12 timer og personlige afsavn. Tjenesten nåede tusinder af soldater, før familien til sidst selv måtte evakuere på grund af de konstante angreb mod byen.

Når usikkerhed bliver hverdag

Historien om Serhii og hans familie er en del af den seneste opdatering fra Baptistkirken i Ukraine. Opdateringen tegner et billede af et Ukraine, hvor krigen ikke længere er en undtagelse, men et vilkår i hverdagen.

Ud for Serhiis hus stod et skilt med teksten: “Bad – Tøjvask – Hvile – For Ukraines væbnede styrker – Gratis!” (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Druzhkivka beskrives som en frontlinjeby, der dagligt rammes af styrede flybomber og fjernstyrede droner. Men usikkerheden er ikke kun et vilkår i Druzhkivka. Baptistkirken i Ukraine fortæller, hvordan mange ukrainere i dag lever med en dyb følelse af hjælpeløshed og utryghed: Ingen steder kan man vide sig helt sikker mod angreb fra missiler og droner.

Ifølge opdateringen blev 556 civile dræbt og mere end 2.800 såret i Ukraine i første kvartal af 2026. Det er, skriver de ukrainske baptister, 20 procent flere end i samme periode året før.

Midt i den barske virkelighed fortæller baptisterne i Ukraine om mennesker, der søger Gud for at finde håb og mening. Brigadepræst Anatolii Kushnirchuk fortæller, at han på én måned – efter ønske fra soldaterne – har uddelt mere end 300 eksemplarer af Det Nye Testamente, 27 lydbibler og over 670 bønnebøger.

»Mennesker længes efter håb, fordi vi lever i usikre tider,« siger han.

Gudstjeneste ved fronten (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Omsorg i de små handlinger

Beretningen om Serhiis families tjeneste er sært hverdagsagtig. Familien tilbyder et bad, et måltid mad og adgang til en vaskemaskine. Der er ikke store ord om krigens galskab eller kirkens rolle i historien. De hjælper lige der, hvor der er behov for hjælp.

Måske er det netop derfor, fortællingen står så stærkt.

I krig bliver små handlinger store. Rent tøj er ikke bare rent tøj, når man kommer direkte fra fronten. Et bad er ikke bare et bad, når kroppen har været udsat for ugers stress, støv og frygt. Et menneske, der siger: »Kom indenfor«, bliver et tegn på, at man ikke er glemt.

På Baptistkirken i Ukraines sociale medier kom der mange taknemmelige beskeder fra soldater, der havde mødt Serhii og familien. Den åbne dør og muligheden for et bad blev beskrevet som en velsignelse og en uvurderlig gave for de soldater, der kom forbi.

Kirken fortsætter arbejdet (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Kirken fortsætter

Rundt om i Ukraine fortsætter baptistmenighederne deres arbejde på mange forskellige måder.

70 rehabiliteringscentre hjælper mænd og kvinder ud af alkohol- og stofmisbrug og ind i et nyt liv. Et af centrene er »Forsoning« ved Grace Church i Irpin, hvor mere end 150 mennesker har modtaget hjælp siden krigens begyndelse, og 16 er blevet døbt.

Andre steder fortsætter gudstjenester, børnearbejde, hospitalspræstearbejde og socialt arbejde – også i landsbyer tæt på fronten og tæt på Tjernobyls eksklusionszone.

Faktaboks: Tjernobyl 40 år efter

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket i Tjernobyl nord for Kyiv. Katastrofen blev klassificeret på det højeste niveau på den internationale skala for nukleare hændelser.

Området omkring værket er stadig præget af den 30 kilometer brede eksklusionszone. I landsbyer nær zonen – blandt andet Ivankiv, Krasiatychi og Mlachivka – bor der fortsat mennesker, og lokale baptistmenigheder holder gudstjenester, børnearbejde og sociale aktiviteter.

For mange ukrainere er Tjernobyl ikke kun historie. Det er endnu et lag i hverdagen i et land, der bærer følgerne af både sovjettidens katastrofer og den igangværende krigs ødelæggelser.

I Krasiatychi samler en lille menighed mennesker fra nabolandsbyer, hvor der ikke findes kirker. Menigheden har eksisteret i mere end ti år og har omkring 30 medlemmer. Landsbyen har været besat, og befolkningstallet er faldet. Alligevel driver menigheden både børnearbejde, lejre, mandearbejde, social indsats og tjeneste blandt soldater.

Arbejdet ude i menighederne er måske en af de vigtigste fortællinger fra Ukraine lige nu: At kirken lever og fortsætter arbejdet blandt mennesker. Ikke som om krigen ikke findes. Ikke som om frygten og usikkerheden er væk. Men fordi mennesker stadig har brug for brød, bøn, fællesskab, bibler, rent tøj og hinanden.

Den tjeneste har også fået støtte fra baptister i Danmark. BaptistKirken har gennem indsamlinger og gennem det europæiske baptistfællesskab EBF og Baptist World Alliance været med til at støtte vinterprojekter i Ukraine. Her har nødlidende mennesker fået hjælp med mad, tæpper, skolematerialer og varme i kirkerne, så menighederne kunne fortsætte deres udadvendte arbejde. I alt er der på den måde formidlet mere end en halv million kroner.

BaptistKirken har støttet hjælpearbejde blandt traumatiserede børn (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Derudover har BaptistKirken sammen med Baptistkirken i Ukraine gennemført to projekter til mere end to millioner kroner i alt. Projekterne har især hjulpet traumatiserede børn gennem sommerlejre og andet psykosocialt arbejde. En del af indsatsen er undervisningsrækken »Biblica«, der består af bibelbaserede materialer rettet mod traumebearbejdning og psykosocial støtte til børn.

Et åndedrag af håb

Serhii og hans familie måtte til sidst forlade Druzhkivka. Det blev for farligt at blive længere. De russiske angreb blev konstante. Men de mennesker, familien mødte, har stadig brug for forbøn og praktisk omsorg, skriver Baptistkirken i Ukraine.

I opdateringen fra Ukraine står der, at selv den mindste venlige handling kan blive »et åndedrag af håb« – en påmindelse om, at mennesker ikke er glemt eller alene.

(Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Det lyder ikke af meget i en krig, der måles i missiler, droner, tabstal og ødelagte byer.

Men måske er det netop dér, kirken finder sin plads: Ikke ved at kunne standse krigen. Men ved at åbne døren, låne badeværelset ud, vaske en uniform, dele et måltid, lytte – og bede en bøn.

Og minde et traumatiseret, nedslidt og såret menneske om, at det stadig er et menneske. Set af Gud. Elsket af Gud. Ikke glemt.

Artiklen er blandt andet baseret på dokumentet “Ukraine update from the Baptist Union – April 2026″

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere

International sekretær i BaptistKirken, Morten Kjær Kofoed, besøgte baptisterne i Ukraine i juni. Morten rejste med fly til Warszawa og videre med minibus til Kiev. En 15 timer lang tur inden der var indtjekning på hotellet. Få timer senere lød luftalarmen og fire timers nattesøvn blev vekslet til et ophold på umagelige stole i et beskyttelsesrum. Velkommen til krigens virkelighed. Men også velkommen til en baptistkirke, der har fået en værdsat rolle i samfundet. Baptisterne i Ukraine hjælper nødlidende medborgere, men de engagerer sig også i genopbygningen af samfundet. En genopbygning, man arbejder på løbende, så man er klar, når (ikke hvis!) russerne er besejret.

Morten Kofoed var i Ukraine efter invitation fra det ukrainske baptistsamfund. Andre deltagere var:

Elijah Brown, Baptist World Alliance
Marsha Scipio, Baptist World Aid
Cecilie Larsen, Equmeniakyrkan, Sverige
Jack Curham, World Relief
Alan Donaldson, European Baptist Federation
Helle Liht, European Baptist Federation

Konferencen

I Kiev deltog Morten i en konference for præsterne i den ukrainske baptistkirke:
”Der deltog cirka 350 af de flere end 1.000 præster, der er i baptistkirken, som i øvrigt tæller cirka 113.000 medlemmer. Det er en stor kirke, men stadig en minoritetskirke i forhold til den ortodokse kirke.”

Morten fortæller, at der var omkring 2.300 kirkebygninger i Ukraine. I de russisk besatte områder er 56 kirker ødelagt. 70 af Zaporizhia-regionens 118 kirker er lukket af russerne og i flere tilfælde er baptistpræsterne fængslet.

Konferencedeltagerne i Kiev (Foto: Turdeltagerne)

”Konferencens tema tog udgangspunkt i de første to kapitler i Første Peters brev. Det handlede om ledelse i modgang og lidelse. Det virkede stærkt, at ukrainerne tog udgangspunkt i krigen og forsøgte at finde velsignelse i modgangen,” fortæller Morten.

Kirkernes rolle som shelters

Madudlevering i Ukraine (Foto: Turdeltagerne)

Under konferencen noterede Morten sig, at mange af de ukrainske præster virkede trætte og udkørte – selv om de ikke kom fra krigsramte områder. Forklaringen var ligetil, fortæller Morten:

”Baptistkirkerne fungerer mange steder som transitcentre for internt fordrevne. Der var beretninger om flygtninge, der kom i biler proppet med ubegribeligt mange mennesker, der kun havde det tøj, de stod og gik i. De bliver indlogeret i kirkerne, får et måltid mad, noget ekstra tøj og andre fornødenheder inden de rejser videre. Selv om ukrainerne har mobiliseret alle deres egne ressourcer fortæller præsterne, at nødhjælpen fortsat gør en forskel.”

Butja

I Ukraine byder man ikke kun gæsterne på opbyggelige ord. Man konfronterer dem også med krigens virkelighed. Morten og hans rejsefæller blev inviteret til Butja, en forstad til Kiev. Her myrdede russiske, eller måske tjetjenske tropper, en stor del af befolkningen i perioden 27. februar til 31. marts 2022. Lig af civile lå i gaderne i ugevis, og der blev fundet massegrave med flere end 300 dræbte. Ifølge organisationen Human Rights Watch fortalte vidner, at russiske soldater i dagevis voldtog, torturerede og henrettede civile, mens de plyndrede byen.

Fotoudstillingen i Butja – i det nye mindesmærke etableret i ortodoks kirkebygning (Foto: Turdeltagerne)

Besøget i Butja gjaldt en ortodoks kirke, der aldrig nåede at blive indviet inden besættelsen, fortæller Morten:
”Der var en del massegrave på kirkens grund. På et tidspunkt åbner man gravene for at forsøge at identificere ofrene, men det lykkes kun i begrænset omfang. Omkring 100 bliver begravet igen uden identifikation…

I dag er kirken lavet om til mindesmærke med udstilling af mange af de billeder verdenspressen tog i Butja lige efter befrielsen. Lokale arkitekter har allerede skitseret, hvordan området omkring kirken kan blive et smukt mindesmærke med fokus på håb om en bedre fremtid.”

Ukrainske baptister oplever vækst – på trods

Under konferencen i Kiev fortalte en af præsterne om sin søn, der var taget i krig som en sund og rask ung mand. Og vendt hjem med sår på legemet og posttraumatisk stress i et omfang, der ødelagde hans liv. Præsten pegede på de udfordringer krigen gav de kristne, når man både vil kæmpe for sit land og prædike Guds kærlighed.

”Men det fantastiske er så, at mens de kristne kæmper for at bevare troen, så søger mennesker i stort tal til kirkerne. Man taler om noget, der ligner en vækkelse, fordi menighederne kommer i kontakt med så mange, der måske nok vil betegne sig som kristne, men ikke har haft et aktivt kirkeliv. Der bliver startet studiegrupper og bedegrupper i stort tal og man oplever også, at mange bliver døbt.”

Væksten er med til at holde modet oppe hos de hårdt prøvede ukrainske baptister.

Kristne værdier skal være fælles

Alle ukrainere glæder sig til fremtiden, når russerne er besejret og Ukraine er befriet. Civilsamfundet forbereder sig løbende på at håndtere freden. Inden krigen var Ukraine et af de mest korrupte samfund i Europa. Nepotisme var udbredt og mange af det kommunistiske samfunds øvrige ”velsignelser” var fulgt med efter uafhængigheden i 1991.

Næstformand for de ukrainske baptister, Igor Bandura, og Morten Kofoed taler (Foto: Turdeltagerne)

Morten fortæller om samfundets fokus på at få ryddet op, inden freden vender tilbage:

”Der er fokus på at skabe et samfund fri for korruption og nepotisme. Man ønsker simpelthen, at landet skal have andre værdier. Fordi den ortodokse kirke i hvert fald tidligere havde tætte bånd til Rusland, er man begyndt at kigge på andre kirker og deres værdier. Og der er faktisk et ønske i politiske kredse om, at kristne værdier skal erstatte det, man kendte før krigen.”

Morten bemærker, at det er en interessant udvikling, som han ikke var opmærksom på før besøget.

Der er engle overalt

Valentina på plejehjemmet “Den barmhjertige samaritaner” (Foto: Turdeltagerne)

På vej tilbage til Warszawa besøgte Morten og resten af gruppen plejehjemmet “Den barmhjertige samaritaner” nær Lviv. Der mødte de Valentina, en ældre dame, der kom fra Uman i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine. Hun havde tilbragt otte måneder i en kælder.

På et tidspunkt var hun gået ud, fortæller Morten:
”Og så bliver hun – selvfølgelig, fristes man til at sige – ramt af en granat og forbrændt. Hun blev reddet af frivillige og bragt til “Den barmhjertige samaritaner”. Hun fortalte, at hun slet ikke kan takke ”englene” nok. Og med englene mener hun personalet, som nu tager sig af hende. Hun har ingen ord til at beskrive, hvor godt hendes liv er i blevet. Valentina er simpelthen overbevist om, at plejehjemmet er himlen.”

Krigen fortsætter – men håbet lever

Med Valentinas historie in mente fortæller Morten, at budskabet fra de ukrainske baptister er, ”at krigen fortsætter, de hårde tider er langt fra forbi. Men håbet om den opstandne Kristus er langt stærkere. Vi er overbeviste om, at mørket aldrig kan overvinde lyset, og oplevelsen af den ekstreme ondskab og de mørke besættelsesmåneder gør os til stærkere kristne, som skinner stærkere.”

Efterskrift

Efter hjemkomsten forsøger Morten at etablere et projekt sammen med de ukrainske baptister. Der er frigivet midler fra DERF – Danish Emergency Relief Fund – til at hjælpe Ukraine. DERF har til formål ”at reagere hurtigt, effektivt og relevant med integritet og fleksibilitet på akutte humanitære krisesituationer med fokus på at yde nødhjælp til berørte befolkninger for at imødekomme presserende behov og forhindre yderligere tab af menneskeliv eller eskalering af lidelse.”
Det vil BaptistKirken i Danmark gerne medvirke til i Ukraine – sammen med de ukrainske baptister.

Fotos i artiklen er fra deltagerne i turen.

Nogle af deltagerne i turen har efterfølgende udgivet videooptagelser, hvor de fortæller om oplevelserne (på engelsk):
Elijah Brown, An Update from Bucha
Alan Donaldson and Helle Liht, Impressions from Ukraine

Andre artikler på baptist.dk om krigen i Ukraine

”Vi er Ukraine”
Ukraine: Aktive baptister giver hurtig hjælp
Russer og ukrainer beder for hinanden
Forbøn for Ukraine fra alle kontinenter
Bed for Ukraine!

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Hvad er EBF?

EBF (European Baptist Federation) tæller ca. 800.000 medlemmer fra 59 baptistsamfund i 52 lande lige fra Portugal i vest til de østligste egne af Rusland. Inkluderet i dette fællesskab er baptister i Centralasien og Mellemøsten. EBF fungerer også som en region i Baptisternes Verdensalliance.

Anledningen var velkomsten til det årlige rådsmøde med repræsentanter fra Europa, Centralasien og Mellemøsten den 24.-25. september. Oprindeligt skulle det have fundet sted i Skt. Petersborg, men på grund af Covid-19 pandemien blev det for første gang et virtuelt møde på Zoom. Det samlede 103 deltagere, da flest var logget på mødet. Det fysiske fællesskab var savnet med de muligheder, det rummer for opbygning af nære netværk og nye personlige relationer, men mødet havde dog den fordel, som Meego Remmel sagde med et glimt i øjet: ”Denne gang har alle, der ønskede det kunnet deltage uden visa-problemer.” Han læste bibelteksten fra Johannesevangeliet, hvor Jesus påskedag pludselig står blandt disciplene og siger ”Fred være med jer! … Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” Disse ord satte rammen for mødet og Tony Peck, som er generalsekretær for EBF og fra England, nævnte ordene igen ved afslutningen af mødet i forbindelse med en online nadverfejring.

Kendte ansigter

Lina Toth synger ved den afsluttende nadvergudstjeneste.

Det er mit første EBF-møde som generalsekretær for de danske baptister. Og det var inspirerende og velforberedte 2 x 2 timer torsdag og fredag med mange nye ansigter på skærmen, men også flere kendte fra tidligere Zoom-møder i regional regi i EBF under Corona-nedlukningen. Også mennesker fra min studietid på IBTS i Prag for år tilbage. I Prag mødte jeg både Tony Peck og hans sekretær Helle Lith, som er fra Estland og gør et kæmpe arbejde for EBF. Der mødte jeg også Lina, nu med efternavnet Toth, som var min studievejleder. Hun er fra Litauen og jeg mødte hende første gang sammen med hendes forældre ved et menighedsbesøg i Klaipéda i Litauen, mens jeg var præst på Bornholm i 90’erne. På billederne synger Lina en solo ved den afsluttende nadvergudstjeneste og Helle læser indstiftelsesordene. Hun sidder i Estland og Lina i Scotland. Tony leder afslutningen på rådsmødet fra sit hjem i Bristol i England. Jeg deltog i nadveren hjemme i Pandrup med ansigter på skærmen fra hele Europa, Centralasien og Mellemøsten. Der kan knyttes bånd mellem europæiske baptister på mange måder og EBF er et rigtigt godt mødested – også virtuelt.

Tro, håb og bøn

Næsten al rejseaktivitet i EBF lukkede ned, da landene lukkede ned i foråret. I EBF valgte man straks at arbejde på tre fronter: Opbygge en online-struktur og -kommunikation, støtte de mest sårbare med hjælp fra BWAid og midt i al usikkerhed gå fremtiden i møde med tro, håb og bøn.

”Vi går fremad i tro og realisme” sagde generalsekretær Tony Peck, da han omtalte den store missionskonference SENT i Stavanger, Norge, den 21.-25. juli 2021 med forventeligt 1700 deltagere. ”Vi håber og beder til, at vi kan samles og planlægger derefter. Senest februar 2021 træffes en beslutning, ” sagde han.

EBFs generalsekretær Tony Peck.

På det formelle rådsmøde med godkendelse af beretninger og regnskab blev en ny kommission vedtaget med migration som arbejdsområde. En gruppe har allerede i flere år arbejdet med dette efter de store flygtningestrømme i Europa. Nu er migration et arbejdsområde i EBF på lige fod med de nuværende: Teologi & Uddannelse, Mission & Evangelisation samt Frihed & Retfærdighed.

Gribende hjælpearbejde

På mødet blev der aflagt rapporter fra diverse arbejdsgrupper. Der var flere interviews om aktuelle emner og workshops at vælge imellem. Det hele godt styret af ledelse og teknikere. Der var personlige indtryk fra en menighedsplantning i Hviderusland midt under Covid-19 restriktioner og politisk uro. De første to måneder kunne den nye menighed kun mødes online, men nu også til fysiske gudstjenester.

Det var gribende at høre om baptisters hjælpearbejde blandt flygtninge i Libanon, Tyrkiet og Grækenland. Mike Pears, rektor på IBTS Centre (International Baptist Teologisk Studiecenter) i Amsterdam, fortale om arbejdet og inddrog flere af de studerende og deres forskningsprojekter. Bl.a. Gabriel Stephen fra Norge med nigerianske rødder, som skriver en Ph.d. om migrantarbejdet blandt de norske baptister. Emnet er interessant også i en dansk sammenhæng, da vi kan drage mange paralleller mellem situationen i Norge og Danmark. Gabriel Stephen medvirker i øvrigt på en konference i januar 2021 i Danmark arrangeret af SCMT (Studiecenter for menighedsbaseret teologi), hvor Baptistkirken i Danmark er et af flere baglande.

Den store missionskonference SENT i Stavanger, Norge, den 21.-25. juli 2021 med forventeligt 1700 deltagere. ”Vi håber og beder til, at vi kan samles og planlægger derefter. Senest februar 2021 træffes en beslutning.” Tony Peck

Ny generalsekretær i 2021

En arbejdsgruppe med Meego Remmel i spidsen arbejder på at finde en kandidat til posten som ny generalsekretær i september 2021, når Tony Peck afslutter sin tjeneste efter 17 år på posten. Han fortsætter dog sin aktive tjeneste blandt baptister internationalt, da han bliver ny formand for kommissionen under BWA (Baptisternes Verdensalliance), der arbejder med religionsfrihed og menneskerettigheder.

Helle Lith læser indstiftelsesordene til den afsluttende nadvergudstjeneste.

Hvem er vi som baptister?

Tony Peck gjorde opmærksom på, at nu er det 15 år siden, at de europæiske baptister efter verdenskongressen i Birmingham i England i 2005 stort set tog det papir til sig, som verdenskongressen havde arbejdet med og som definerede værdier og kendetegn på baptister. På det tidspunkt var det cirka 15 år siden, at man først i 90’erne havde udarbejdet et papir med 13 punkter, som kendetegnede europæiske baptister til hjælp for de lokale menigheder.

”Er tiden nu til igen at formulere de baptistiske kendetegn og værdier”, spurgte han? ”Det er en ny tid og vi skal være kirke nu og i fremtiden.” Han lagde dermed op til, at vi igen skal arbejde med at være kirke i tiden med et fremtidshåb og et særligt fokus på de baptistiske værdier og kendetegn. Jeg tror, dette arbejde også skal ses som et oplæg til missionskonferencen i Stavanger næste sommer – et arbejde, vi helt sikkert også kan gøre brug af i Danmark.

”Er tiden nu til igen at formulere de baptistiske kendetegn og værdier? Det er en ny tid og vi skal være kirke nu og i fremtiden.” Tony Peck

Generalsekretær for Baptisternes Verdensalliance, Elijah Brown, holdt en kort tale direkte fra sit kontor i USA. Han havde et stærkt budskab om håb midt i en svær tid. Han havde den senere tid læst Johannes Åbenbaring og var bl.a. inspireret af ordene ”han skal tørre hver tåre af deres kinder” som et aktuelt budskab til verden i dag. Han citerede en, som sagde, ”at 25 års udviklingsarbejde er sat tilbage i løbet af de sidste 25 uger” med henvisning til Covid-19 pandemien og behovene hos mange af verdens mest sårbare mennesker. Selv understregede han, at uanset hvad så er Jesus Kristus med os. ”Guds rige defineres af en multikulturel og multinational verdensbevægelse omkring Jesus Kristus!”

Jeg slutter disse indtryk fra EBF-rådsmødet med opfordringen til, at vi som danske baptister sammen med andre kristne søstre og brødre fra andre kirker aktivt vil være med i denne bevægelse. Lad os være sammen med håb i tro og realisme fordi, som Meego Remmel sagde i sin velkomst: ”Kristus kender ingen grænser eller begrænsninger, men møder os dér, hvor vi er”.

Relateret

• 21. jul. 2025 - ”Husk at høre den almindelige baptist”
• 16. okt. 2023 - Vi lever af relationer
• 16. okt. 2023 - Håb midt i tårer – indtryk fra Ukraine
• 12. jul. 2023 - ”Jesus er solen og kirken er månen”
• 12. jul. 2023 - Baptister fra hele verden til missionskonference i Stavanger

Find flere

Knud Wümpelmann blev først uddannet indenfor post og telegrafvæsenet. Hans administrative evner kom siden både ham og mange andre til gode. Under sin uddannelse var han en overgang i Aarhus. Han spurgte den unge præst dér, Kjell Kyrø-Rasmussen, om han kunne få en liste over de ældre, der kunne have glæde af et besøg. Det fik Kyrø-Rasmussen til at udfordre den jævnaldrende Knud, om han ikke skulle overveje at blive præst. Sådan blev det.

I 1944 – netop færdiguddannet fra P&T – begyndte han teologistudierne i Tølløse på Baptistsamfundets teologiske seminarium.

Karen og Knud Wümpelmann

Før krigen sluttede, besatte tyskerne seminariet og de unge studerende blev indlogeret hos menighedens medlemmer. Den familie, Knud kom til, havde en datter, Karen, som blev hans livsledsager og utrættelige samarbejdspartner.

I lære

Knud Wümpelmann blev efter studierne præst i Pandrup i Nordjylland, hvor menigheden dengang talte mere end 500 medlemmer. Derefter var han i fem år medpræst hos F. Bredahl Petersen i Købnerkirken i København.

Barndomshjemmet i Odense var et pensionat, så som barn havde han mødt baptister fra den store verden, der skulle tale i den lokale baptistkirke.

I 1947, netop som nyuddannet baptistpræst, havde han stiftet bekendtskab med international baptisme ved Baptisternes Verdens Alliance verdenskongres, som blev afholdt i København. Hos Bredahl Petersen fandt han et missionalt forbillede i det lokale menighedsliv, en visionær person, der også havde et stærkt internationalt engagement, bl.a. i efterkrigens baptist-hjælpearbejde. Bredahl Petersen var tillige en af ”fædrene” til EBF, hvor han blev den første præsident i 1950, samtidig med at han var formand for Baptistsamfundet.

Knud og Karen tog i 1953 til USA, for at han kunne studere. To år senere blev han ved deres hjemkomst Bredahl Petersens efterfølger som præst i Købnerkirken.

Generalsekretæren

Baptistsamfundet havde for længst fået øje på Wümpelmanns mange kvaliteter. I sin tjeneste her fik han et stærkt parløb med netop Kyrø-Rasmussen, som havde udfordret ham år tilbage i Aarhus.

Bent Hylleberg skrev i 2002 en fyldestgørende biografi om Knud Wümpelmann, og heri står bl.a.: ”De havde samme alder og sind og supplerede hinanden fantastisk. Knud havde det pastorale, den repræsentative og administrative rolle, hvor Kjell var den provokerende teolog, journalist og samfundets repræsentant i det økumeniske liv både i Danmark og udlandet.”

Knud Wümpelmann blev ansat som Baptistsamfundets første generalsekretær i 1964, og som sådan tjente han med hustruen Karen ved sin side i 16 år.

Menighederne nævnte altid Karen, når de påskønnede og takkede for Knuds tjeneste for dem. Og det var karakteristisk for hans arbejdsevne, at der skulle to personer til at erstatte ham, en generalsekretær og en sekretær for international mission, da han i 1980 blev de europæiske baptisters generalsekretær.

Økumeniker

Undervejs havde han fingeren med i spillet i en afgørende udvikling i dansk kirkeliv, hvor lutherske institutioner blev økumeniske – fælleskirkelige. Således Det økumeniske Fællesråd, Dansk Missionsråd og Folkekirkens Nødhjælp.

Knud Wümpelmann og pave Johannes Paul 2.

I 1977 var han blevet valgt som præsident for de europæiske baptister (EBF, European Baptist Federation), en frivillig tjeneste i tre år. Umiddelbart derefter blev han ansat som generalsekretær for samme. Det var et spændende tiår i Europa, som gav ham mange rejser bag jerntæppet – og hans tjeneste sluttede, netop som muren faldt i 1989.

Allerede i 1982 havde han italesat den næste store udfordring for europæerne og således også for baptistkirkerne; muslimerne, som han kaldte ”en ny udfordring på vores dørtrin”. Han var visionær.

Og han var robust. Holbæk Amts Venstreblad skrev i anledning af den rejsende generalsekretærs 60 års fødselsdag i 1982: ”Jeg takker Gud for, at jeg kan sove overalt og har en mave som en struds!”

Pensionen blev udsat

Som dansk generalsekretær havde han haft sæde både i EBFs årlige samlinger og i BWA, Baptisternes Verdens Alliance, siden 1965. Da han sluttede sin tjeneste i EBF havde han nået pensionsalderen, men Gud havde endnu en opgave til ham. Knud havde arbejdet for en anden skandinavisk kandidat som ny præsident for BWA, men hans enorme kapacitet og teologiske indsigter havde bragt ham dybt ind i arbejdet i mange forskellige kommissioner. Han var kendt og respekteret. Han var blevet trænet igennem 40 år til opgaven som præsident, og da han blev valgt, havde han førstehånds erfaring fra halvdelen af den tid, BWA havde eksisteret.

Otium – i andelsboligen i Tølløse.

Han var 67 år, da han i 1990 og fem år frem tjente alverdens baptister. Hans teologiske indsigt blev parret med evnen til at analysere og lægge strategier. Hans tal og illustrationer kunne udfordre og opmuntre baptister verden over, og det var der brug for. For verdensorganisationen kæmpede også dengang med økonomien.

Knud Wümpelmanns navn er stadig kendt og respekteret blandt baptister fra alle hjørner af verden.

Farvel til en verdenspræst

Wümpelmann fik 47 år i aktiv tjeneste, 17 år som præst i forskellige menigheder, 25 år som generalsekretær for først danske baptister og siden alle Europas og sluttede altså med fem år som verdens-præsident.

Karen og Knud til deres jernbryllup (70 år) i 2017.

Ved hans afgang i 1995 blev der sagt følgende af den daværende generalsekretær for BWA, Denton Lotz, der i øvrigt også netop er død:

”Farvel til en verdens præst. Hver præsident bringer sine kvaliteter, som skal bygge Jesu legeme op. Vi er specielt taknemmelige for Knud Wümpelmanns pastorale tjeneste. Han har været en stærk fortaler for de fattige og ubemidlede. Hans fokus på fred og menneskerettigheder har været eksemplarisk. I svære tider har han givet baptistledere verden over mod og omsorg.”

Knuds sidste besked som præsident til alverdens baptister var: ”Elsk hinanden, for kærligheden vinder mennesker”. Det lyder som så ofte bedst på engelsk: ”Love one another, because love won another”.

Knud blev 97 år. Han efterlader sig hustruen Karen, to sønner, svigerdatter, børnebørn og oldebørn.

Relateret

• 08. jul. 2023 - Ukraines kirker lider – og vokser
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 30. sep. 2020 - Europæiske baptister mødtes med håb i tro og realisme
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion

Find flere

På gruppebilledet står Johannes og Henrik bagerst lidt til venstre for midten.

Peck nævnte den fornyede vægtlægning på discipelskab og nye måder at være kirke på. Et eksempel er Estland, et af Europas mest sekulære lande. Her eksperimenteres der med nye kirkeformer især blandt børn og unge. Det er forresten også i Tallinn, Estland, at EBF’s Youth & Children Workers Conference afholdes næste år.

Peck nævnte også behovet for at række ud til den fremmede iblandt os. I Tyrkiet og Libanon er baptister involveret i arbejde med flygtninge, men også i blandt andet Wien gøres der et stort arbejde i forbindelse med Project Vienna.

De senere år har EBF kørt programmet Transform for unge kirkeledere, som fik deres diplomer på konferencen. Desværre kunne Kasper Klarskov fra BaptistKirken, som har deltaget på Transform, ikke være med, da han netop i de dage skulle til svendeprøve.

Det internationale teologiske seminarium i Amsterdam, IBTS, var også repræsenteret, og vi fik diskuteret behov og muligheder for uformel uddannelse på lokalt og regionalt plan. Forhåbentlig kan det føre til, at også danske baptister får udbygget tilknytningen til arbejdet i Amsterdam.

Religionsfrihed

Især historierne fra Centralasien og Mellemøsten gør kampen for religionsfrihed nærværende. I lande som Tadsjikistan må baptister ikke evangelisere eller importere litteratur, mens flere præster er idømt bøder for at have forkyndt evangeliet.

Baptister oplever også forøget pres i Rusland, hvor seminariet i Moskva flere gange er blevet lukket af myndighederne.

Mange af repræsentanterne fra Centralasien og Mellemøsten udtrykte stor taknemmelighed for at være del af et globalt fællesskab. For os andre, der er mere privilegerede, er det betydningsfuldt at få sat ansigt på og møde de mennesker, der ellers blot kan være tal i en statistik.

Ulykkeligvis måtte ledelsen i EBF meddele, at man havde måttet suspendere det georgiske medlemskab som følge af interne problemer i den georgiske baptistsammenslutning.

Teknologiens muligheder og udfordringer

Elijah Brown, generalsekretær for Baptisternes Verdensalliance (BWA), var igen med på konferencen. Elijah talte om, hvordan nye teknologier gør det muligt at overvåge borgere i hidtil uset grad.

I Kina overvåges borgere ved hjælp af ansigtsgenkendelse, så der er styr på præcis hvor, personer befinder sig. Menneskers aktiviteter på internettet kan kortlægges og danne basis for sikkerhedsvurderinger. Google er samtidig ved at udvikle et nyt system, der skal hjælpe Kina med at censurere internettet.

Det skaber nye udfordringer i forhold til religionsfrihed. De nye teknologier skaber imidlertid også nyt potentiale, hvis vi kan finde ud af at gøre brug af ’big data’ og de muligheder, det indebærer.

Håb for fremtiden

Tony Peck opfordrede til at forny vores tiltro til Gud. Der er håb for Europa, fordi evangeliet til stadighed skaber håb, retfærdighed og frihed.

”Selvom det kan være svært, må vi være åbne for Guds fremtid og være den ‘salt’ – de fællesskaber – der tror og stoler på Gud. Det er evangeliets håb, der kan overkomme polarisering og fragmentering. Opgaven er at se bort fra de småting, der kan distrahere os fra det store billede.”

To danske repræsentanter

Baptistkirken i Danmark havde i år to repræsentanter med, da European Baptist Federation (EBF) mødtes i Glasgow, Skotland. Repræsentanterne fra Danmark var Henrik Holmgaard (Aalborg) og Johannes Aakjær Steenbuch (Bornholm).

Resolutioner

I år vedtog den europæiske baptist-konference to resolutioner – én om klima samt én om religionsfrihed og forfølgelse af religiøse mindretal i regionen, der desværre stadig er på dagsordenen. EBFs ledelse opfordrede medlemslandene til at bruge resolutionerne og bringe dem i spil i vores lokale sammenhænge.

Resolutionerne kan læses her: http://ebf.org/council-resolutions

“Hvordan kan vi fastholde enheden, når forskelle og mangfoldighed er store?” Det overvejede artiklens forfattere før konferencen i ‘Forskelle og fællesskab’

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere

Billedtekst: Kasper Klarskov har de sidste to år deltaget i ungdomsprogrammet Transform, der afsluttes på dette EBF-møde.

Den 25.-28. september 2019 afholder European Baptist Federation (det europæiske baptistforbund) den årlige konference. Det sker denne gang i Glasgow, Skotland, hvor baptister er velrepræsenterede og med rødder til de første baptister i 1600’erne. Vi samles for at høre, hvad baptister foretager sig rundt omkring i Europa, og som sædvanlig er religionsfrihed, mission og økumeniske relationer på dagsordenen.

Stavanger 2021

Helt centralt skal vi i år tage fat på planlægningen af den kommende missionskonference, som skal afholdes i Stavanger i 2021. Missionskonferencen i Stavanger forventes at tiltrække 1200 deltagere fra hele Europa – det bliver således også en unik mulighed for danske baptister at engagere sig i det europæiske missionsarbejde. Derfor er det også vigtigt, at vi er til stede under planlægningen for at sætte vores præg på konferencen.

Samarbejde om teologisk forskning

På konferencen i Glasgow mødes også baglandet for baptisternes studiecenter i Amsterdam (IBTSC), som BaptistKirken også er en del af. Her vil Henrik Holmgaard repræsentere danskerne.
”Teologisk (ud)dannelse ligger højt på min personlige dagsorden, og derfor er enhver anledning til at drøfte og netværke om dette emne vigtig. Det er ligeledes et mødested for kolleger, der ligesom jeg, arbejder med teologisk forskning og uddannelse i mindre skala. De ressourcer, som de enkelte lande og kirker er i besiddelse af til uddannelse, kan ofte være begrænsede, men det europæiske samarbejde omkring uddannelse gør det muligt lave research og uddannelse på tværs af landegrænser og til fælles gavn.”

Enhed på trods af forskelle

Johannes fortsætter: ”Vi mødes dog ikke kun for at planlægge og beslutte ting. Det er i det hele taget afgørende at mødes jævnligt for at få en forståelse af den mangfoldighed, der præger baptister internationalt – men også for at opretholde en enhed på trods af forskellene. Ved siden af de håndgribelige resultater af konferencen opstår der forbindelser, bekendtskaber og venskaber på kryds og tværs, som kan vise sig frugtbare og gavnlige fremover.”

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

EBF, European Baptist Federation, er en sammenslutning af 61 medlemsorganisationer I 52 lande, i alt med ca. 825,000 medlemmer – og inkluderer både Vest- og Østeuropa, Rusland og Mellemøsten.

Formanden for EBF, englænderen Jenni Entrican, taler på LK2 i Vejle d. 24. november i år.

”Velkommen til Europas største land!” Sådan lød det i videoen fra Ukraines turistministerium, der indledte andagten før EBFs, European Baptist Federations, møde i Lviv i det vestlige Ukraine.

At kalde Ukraine for Europas største land kan virke uskyldigt nok – i hvert fald har man jo kun sagt noget faktuelt korrekt. Men man har også sagt mellem linjerne, at Ukraines storebror – Rusland – i hvert fald ikke er en del af Europa. Konflikten mellem Ukraine og Rusland satte således sit præg på konferencen, som da også blev holdt under overskriften ”Reconciliation in Christ” – ”Forligelse i Kristus”. Forsoning og forligelse er der brug for, så længe vi lever i en brudt verden.

Fra Sydafrika og USA

BWAs formand Paul Msiza

Mødet blev indledt med et glimrede oplæg fra sydafrikanske Paul Msiza, formand for BWA, Baptist World Alliance, som fortalte om sine erfaringer med forsoning og forligelse efter Apartheid ud fra Paulus’ ord om kristne som ”ambassadører med ordet om forligelsen” i 2. Korintherbrev.

BWAs generalsekretær Elijah Brown

Elijah Brown, generalsekretær for BWA, er kendt for sin talgymnastik (han er statistiker). Elijah fortalte, at 40% af verdens baptister lever et sted, hvor der er mere end 50% risiko for folkedrab. Arbejdet for forsoning, fred og forligelse er med andre ord også et arbejde for at tjene organisationens egne medlemmer.

Immigration og nationalisme

Efterfølgende var det konferencens to resolutioner, der udgjorde en væsentlig del af dagsordenen. Den ene drejede sig om europæiske staters svar på immigration og nationalisme samt kirkens opgave i samfundet og over for flygtninge. Den anden resolution drejede sig om krisen i det østlige Ukraine.
Begge resolutioner blev vedtaget enstemmigt. Det var dog ikke uden betydelige rettelser – især i resolutionen om situationen i Ukraine. Udkastet var baseret på en tidligere udtalelse fra BWA, men den kunne ikke i denne udgave opnå tilslutning fra de russiske delegerede.

Efter noget arbejde lykkedes det imidlertid at skrive en resolution, som alle parter – ukrainske såvel som russiske – kunne enes om.

Efter noget arbejde lykkedes det imidlertid at skrive en resolution, som alle parter – ukrainske såvel som russiske – kunne enes om. Der blev især lagt vægt på myndighedernes forpligtelse på at respektere religionsfriheden i de konfliktramte områder – uden at det dog nærmere blev nævnt, hvilke myndigheder, der var tale om!

Resolutionen om immigration var mindre problematisk. Det lykkedes at skrive en afbalanceret tekst, der på den ene side anerkendte staters forpligtelse på at opretholde lov og orden, men på den anden side også tog afstand fra enhver form for religiøst og ideologisk motiveret opildnelse til had mellem religiøse grupper. Samtidig blev kirkernes rolle i at række ud til flygtninge understreget.

Resolutionerne kan læses på European Baptist Federations hjemmeside: http://www.ebf.org/council-resolutions

Relateret

• 29. jan. 2026 - Den kæmpestore pære
• 13. nov. 2025 - Vor Herre er en forsoningens Gud
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 25. aug. 2024 - Når krigen bliver menneskers virkelighed
• 22. aug. 2024 - Tre fortællinger fra Bucha: Menigheden i Bucha efter besættelsen (3)

Find flere

Billedtekst:
Tyrkiske Orhan døber en muslimsk flygtning sammen med EBFs generalsekretær Tony Peck.

Præsten i kirken er tidligere muslim. Orhan hedder han. Han lader sig ikke skræmme af at have været truet på livet og endda kidnappet.

Sådan en kirke forventer man gemmer sig bag lukkede døre, men ikke disse kristne. På taget af deres nuværende kirke er et lysende kors.

Dåb i fuld offentlighed

De ønskede offentligt at erklære deres nyfundne tro på Jesus Kristus.

De tager det bogstaveligt at være vidner, så i september vandrede en lille delegation bl.a. bestående af generalsekretæren for EBF, Europæisk Baptist Federation, Tony Peck og hans højre hånd Helle Lith sammen med Orhan og tre unge iranske flygtninge til havet, i fuld offentlighed, for at døbe de tre. De ønskede offentligt at erklære deres nyfundne tro på Jesus Kristus. På trods af at de helt åbenlyst risikere livet med en sådan demonstration i Tyrkiet i denne tid.

Kirke i moskeens skygge

Baptistmenigheden har købt en grund, i skyggen af en stor moské, hvor de vil bygge deres nye kirke, for de har pladsmangel, der hvor de er. Det imponerende kirkebyggeri fik en uventet hjælpende hånd, da en baptistmenighed i Stockholm solgte sin kirke, som lå centralt i den svenske hovedstad, og donerede et stort beløb til den fattige tyrkiske menighed.

Alt det kan kun lade sig gøre, fordi de tyrkiske baptister oplever støtte fra baptister verden over.

Alt det kan kun lade sig gøre, fordi de tyrkiske baptister oplever støtte fra baptister verden over. Den lille tyrkiske baptist alliance, som foreløbig tæller fire menigheder, er blevet optaget i EBF og til sommer søger de optagelse i BWA, Baptisternes Verdens Alliance.

Frontlinje-mission

”Jeg tænker på, at det er for at støtte en sådan frontlinje-mission i så vanskelige omgivelser, at vi skal mødes på europæisk og verdensplan,” siger Tony Peck ved det årlige møde i verdensrådet i BWA.

De tyrkiske baptistkirker får en enestående støtte af bl.a. EBM, Europæisk Baptist Mission, og sydstatsbaptisterne fra USA. EBFs Missions Partnerskab, som også er støttet fra Danmark – bare i andre lande – er en uvurderlig hjælp til de nystartede menigheder i Østeuropa og Mellemøsten.

”Den verdensomspændende baptist-familie er skabt for at støtte sådanne modige og strategiske vidner som i Samsun.”

Afgørende betydning

”Det gør mig stolt, at vi er en del af en verdenskirke, som man regner med. Vi er bittesmå i Danmark, men i verden er der ca. 150 mio. baptister, hvoraf de 45 mio. er medlemmer af BWA. Det betyder måske ikke så meget for en dansk menighed, men for baptister ude i verden har det afgørende betydning, at de har kristne brødre og søstre verden over, der støtter dem på mange forskellige måder, bl.a. også igennem forbøn,” siger generalsekretær Lone Møller-Hansen. Hun er medlem af verdensrådet i BWA.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre

Find flere

Højdepunktet har været BWA-kongressen i Birmingham i 2005. De fortæller:

”Vores kongresliv begyndte med EBF kongres i Zürich 1972 med efterfølgende EBF kongresser i Lillehammer 1976 og Brighton 1982 – disse kongresser er desværre ophørt.

Af BWA-kongresser har vi deltaget i  Stockholm 1975, i 1985 i Los Angeles, i  2005 i Birmingham og 2015 i Durban.

Los Angeles var lidt en skuffelse. Programmet var udmærket, men deltagelsen og interessen fra amerikanske baptister var meget lille.

Birmingham med jubilæumsprogrammet og den store deltagelse har været højdepunktet.
De fire kongresser har hver været præget af de lokale forhold, især angående musik og sang.
Alle har været rejserne værd. Også denne i Durban, hvor vi er rejst fra 57 grader nord til 25 grader syd – i alt ca. 9102 km.

Det har været en oplevelse og berigelse åndeligt og socialt at deltage i disse kongresser, Vi møder bekendte fra hele verden og får samtidig indblik i de lokale forhold.”

Relateret

• 08. jul. 2023 - Ukraines kirker lider – og vokser
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 30. sep. 2020 - Europæiske baptister mødtes med håb i tro og realisme
• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse

Find flere