Lyt til artiklen:

Militærkøretøjerne dundrede forbi huset igen og igen.

De kørte gennem Druzhkivka i Donetsk-regionen, tæt på fronten. Soldaterne kom fra kampene – beskidte, trætte og mærket af krigen. Nogle var på vej videre. Andre havde brug for et kort øjeblik, hvor kroppen kunne få ro, mad og rent tøj.

Serhiis hjem lå lige ved vejen.

Serhiis hus i Druzhkivka (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Serhii var frivillig i den lokale baptistkirke. Allerede ved begyndelsen af Ruslands fuldskala invasion i 2022 oplevede han et kald til at blive og tjene i sin hjemby og i det østlige Ukraine. Han organiserede evakueringer og bragte hjælp ud til de familier, der blev.

Mens krigen fortsatte, voksede en ny tjeneste frem – næsten på familiens dørtrin.

Serhii og hans familie åbnede deres hjem for soldaterne.

Her kunne soldaterne få et bad, vasket tøj og noget at spise. De kunne hvile sig, tale med nogen – eller bare sidde et sted, hvor ingen krævede mere af dem.

I to år fortsatte familien arbejdet. De vaskede hundredvis af kilo tøj, lavede mad og opmuntrede de soldater, der kom forbi. Baptistkirken i Ukraine fortæller om familiens hårde slid med arbejdsdage på ofte 10-12 timer og personlige afsavn. Tjenesten nåede tusinder af soldater, før familien til sidst selv måtte evakuere på grund af de konstante angreb mod byen.

Når usikkerhed bliver hverdag

Historien om Serhii og hans familie er en del af den seneste opdatering fra Baptistkirken i Ukraine. Opdateringen tegner et billede af et Ukraine, hvor krigen ikke længere er en undtagelse, men et vilkår i hverdagen.

Ud for Serhiis hus stod et skilt med teksten: “Bad – Tøjvask – Hvile – For Ukraines væbnede styrker – Gratis!” (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Druzhkivka beskrives som en frontlinjeby, der dagligt rammes af styrede flybomber og fjernstyrede droner. Men usikkerheden er ikke kun et vilkår i Druzhkivka. Baptistkirken i Ukraine fortæller, hvordan mange ukrainere i dag lever med en dyb følelse af hjælpeløshed og utryghed: Ingen steder kan man vide sig helt sikker mod angreb fra missiler og droner.

Ifølge opdateringen blev 556 civile dræbt og mere end 2.800 såret i Ukraine i første kvartal af 2026. Det er, skriver de ukrainske baptister, 20 procent flere end i samme periode året før.

Midt i den barske virkelighed fortæller baptisterne i Ukraine om mennesker, der søger Gud for at finde håb og mening. Brigadepræst Anatolii Kushnirchuk fortæller, at han på én måned – efter ønske fra soldaterne – har uddelt mere end 300 eksemplarer af Det Nye Testamente, 27 lydbibler og over 670 bønnebøger.

»Mennesker længes efter håb, fordi vi lever i usikre tider,« siger han.

Gudstjeneste ved fronten (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Omsorg i de små handlinger

Beretningen om Serhiis families tjeneste er sært hverdagsagtig. Familien tilbyder et bad, et måltid mad og adgang til en vaskemaskine. Der er ikke store ord om krigens galskab eller kirkens rolle i historien. De hjælper lige der, hvor der er behov for hjælp.

Måske er det netop derfor, fortællingen står så stærkt.

I krig bliver små handlinger store. Rent tøj er ikke bare rent tøj, når man kommer direkte fra fronten. Et bad er ikke bare et bad, når kroppen har været udsat for ugers stress, støv og frygt. Et menneske, der siger: »Kom indenfor«, bliver et tegn på, at man ikke er glemt.

På Baptistkirken i Ukraines sociale medier kom der mange taknemmelige beskeder fra soldater, der havde mødt Serhii og familien. Den åbne dør og muligheden for et bad blev beskrevet som en velsignelse og en uvurderlig gave for de soldater, der kom forbi.

Kirken fortsætter arbejdet (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Kirken fortsætter

Rundt om i Ukraine fortsætter baptistmenighederne deres arbejde på mange forskellige måder.

70 rehabiliteringscentre hjælper mænd og kvinder ud af alkohol- og stofmisbrug og ind i et nyt liv. Et af centrene er »Forsoning« ved Grace Church i Irpin, hvor mere end 150 mennesker har modtaget hjælp siden krigens begyndelse, og 16 er blevet døbt.

Andre steder fortsætter gudstjenester, børnearbejde, hospitalspræstearbejde og socialt arbejde – også i landsbyer tæt på fronten og tæt på Tjernobyls eksklusionszone.

Faktaboks: Tjernobyl 40 år efter

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket i Tjernobyl nord for Kyiv. Katastrofen blev klassificeret på det højeste niveau på den internationale skala for nukleare hændelser.

Området omkring værket er stadig præget af den 30 kilometer brede eksklusionszone. I landsbyer nær zonen – blandt andet Ivankiv, Krasiatychi og Mlachivka – bor der fortsat mennesker, og lokale baptistmenigheder holder gudstjenester, børnearbejde og sociale aktiviteter.

For mange ukrainere er Tjernobyl ikke kun historie. Det er endnu et lag i hverdagen i et land, der bærer følgerne af både sovjettidens katastrofer og den igangværende krigs ødelæggelser.

I Krasiatychi samler en lille menighed mennesker fra nabolandsbyer, hvor der ikke findes kirker. Menigheden har eksisteret i mere end ti år og har omkring 30 medlemmer. Landsbyen har været besat, og befolkningstallet er faldet. Alligevel driver menigheden både børnearbejde, lejre, mandearbejde, social indsats og tjeneste blandt soldater.

Arbejdet ude i menighederne er måske en af de vigtigste fortællinger fra Ukraine lige nu: At kirken lever og fortsætter arbejdet blandt mennesker. Ikke som om krigen ikke findes. Ikke som om frygten og usikkerheden er væk. Men fordi mennesker stadig har brug for brød, bøn, fællesskab, bibler, rent tøj og hinanden.

Den tjeneste har også fået støtte fra baptister i Danmark. BaptistKirken har gennem indsamlinger og gennem det europæiske baptistfællesskab EBF og Baptist World Alliance været med til at støtte vinterprojekter i Ukraine. Her har nødlidende mennesker fået hjælp med mad, tæpper, skolematerialer og varme i kirkerne, så menighederne kunne fortsætte deres udadvendte arbejde. I alt er der på den måde formidlet mere end en halv million kroner.

BaptistKirken har støttet hjælpearbejde blandt traumatiserede børn (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Derudover har BaptistKirken sammen med Baptistkirken i Ukraine gennemført to projekter til mere end to millioner kroner i alt. Projekterne har især hjulpet traumatiserede børn gennem sommerlejre og andet psykosocialt arbejde. En del af indsatsen er undervisningsrækken »Biblica«, der består af bibelbaserede materialer rettet mod traumebearbejdning og psykosocial støtte til børn.

Et åndedrag af håb

Serhii og hans familie måtte til sidst forlade Druzhkivka. Det blev for farligt at blive længere. De russiske angreb blev konstante. Men de mennesker, familien mødte, har stadig brug for forbøn og praktisk omsorg, skriver Baptistkirken i Ukraine.

I opdateringen fra Ukraine står der, at selv den mindste venlige handling kan blive »et åndedrag af håb« – en påmindelse om, at mennesker ikke er glemt eller alene.

(Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Det lyder ikke af meget i en krig, der måles i missiler, droner, tabstal og ødelagte byer.

Men måske er det netop dér, kirken finder sin plads: Ikke ved at kunne standse krigen. Men ved at åbne døren, låne badeværelset ud, vaske en uniform, dele et måltid, lytte – og bede en bøn.

Og minde et traumatiseret, nedslidt og såret menneske om, at det stadig er et menneske. Set af Gud. Elsket af Gud. Ikke glemt.

Artiklen er blandt andet baseret på dokumentet “Ukraine update from the Baptist Union – April 2026″

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere

Lyt til artiklen:

Alan Donaldson, ankom allerede fredag eftermiddag og var blandt de sidste til at tage af sted fra Sæsing, hvor der var synode i pinsedagene. Generalsekretæren for de europæiske baptister var helt til stede. På telefonen havde han en app, som optog det, der blev sagt på dansk, og skrev det på engelsk til ham. Han havde sin egen oversætter med.

Dans med Gud: Han holder fast i dig, svinger dig ud i verden, og trækker dig tilbage til sig.

Søndag eftermiddag havde han et seminar, som samlede størstedelen af synodens deltagere. Her fortalte han historier fra det brogede europæiske baptistlandskab. Spændende, oprørende og opløftende. Mandag prædikede han til udsendelsesgudstjenesten og sluttede med at byde op til dans med Gud: ”Han holder fast i dig, svinger dig ud i verden, og trækker dig tilbage til sig. Bliv i Kristus, det er der, der er tryghed, når verden er forvirrende”, var hans budskab.

Medlemmerne tænker anderledes

Men hvad med det spørgsmål, der var altoverskyggende på synoden. Kan en LGBT-person være med i ledelsen af vores kirkesamfund? Eller leder/præst i en lokal menighed?

”I England og Skotland er der mange menigheder, der tager imod homoseksuelle, men de kan ikke være præster, hvis de lever eller er gift med én af samme køn. Der er baptistsamfund, hvor det kan finde sted, men de er ikke højlydte af hensyn til Østeuropa og Mellemøsten, hvor der er en meget mere konservativ holdning”, begynder han. Og roser så processen og evnen hos de danske baptister til at lytte til hinanden og de meget store forskelle i holdninger.

”I de fleste lande lytter man kun til lederne og præsterne. Dermed har man ikke nødvendigvis fingeren på pulsen. I England lavede de en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud til menighederne, hvor alle kunne svare – både præsterne, lederne og den almindelige baptist. Og det viste sig, at mens 30 pct. at præsterne havde én holdning, tænkte 60 pct. af medlemmerne anderledes. Vi skal finde en måde at lytte til den almindelige baptist!”

Unge mennesker forholder sig meget anderledes. Lytter med andre ører.

Få de unge i tale

”Når jeg ser på, hvem der er til stede her, så er det en bestemt gruppe: mange ældre, mest kvinder og stort set ingen migranter og unge. Det er ikke specielt for Danmark. Sådan er det allevegne. Men vi skal finde andre måder at engagere de andre grupper på i samtalen”, fortsætter Alan Donaldson og tilføjer:  ”Unge mennesker forholder sig meget anderledes. Lytter med andre ører.” Dog medgiver han, at der er mindst to grupper af unge. Dem, der forholder sig positivt til det, der sker i samfundet, og dem, der går den konservative vej og vil være modkultur.

”Gør noget sammen”

Alan Donaldson tilføjer: ”Det er en fristelse at gå i spidsen som kirkesamfund. Kirkesamfundet skal hverken gå foran eller for langt bagefter.” Han opfordrer samtidig danske baptister til at finde et fælles formål, en mission.

Vi forenes ikke af fælles holdninger, men af fælles handlinger.

”I Storbritannien er vi gået helt og fuldt ind i kirkeplantning. Vi lukker kirker og bruger ressourcerne på at oprette nye menigheder. Måske er det bedre at give hospice-hjælp end at gennemtvinge en forandring, som giver så meget smerte og savn. Det er bedre at starte noget helt nyt, så alle forventningerne ikke hænger ved det, der var engang. Det giver begejstring i Skotland, at vi har plantet 15 nye kirker på ti år. Nogle af de menigheder, vi har genplantet, er allerede store og planter nye menigheder. Vi beder for dem. Vi forenes ikke af fælles holdninger, men af fælles handlinger.”

Alan Donaldson slutter med at citere den tidligere generalsekretær i Baptisternes Verdensalliance, Denton Lotz, der havde et stort hjerte for Europa: ”Vi hører til hinanden, fordi vi hører til Kristus.”

Relateret

• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Relationer er vigtige på mange områder. Det gælder for os alle fra familien og arbejdet til Livets Gud. Men det gælder også lokale menigheder og kirkesamfund. Derfor sætter baptist.dk fokus på de internationale relationer, vi vinder på at være en del af som kirkesamfund. Det koster penge, men de kommer mange gange igen som inspiration til missionsarbejdet.

Her følger omtale af vores vigtigste fem relationer, anført i kronologisk rækkefølge. To af dem er fællesskaber af baptister, de tre andre er i dag brede økumeniske fællesskaber. Vi var med fra begyndelsen ved stiftelsen af dem alle.

1846: Evangelisk Alliance, EA

Stiftet i London, hvor Julius Købner præsenterede os. Lokale fællesskaber af kristne samles for at bede – primært i EA’s bedeuge i januar måned.[1]

Læs artiklen “Europæisk netværk giver inspiration til arbejdet blandt flygtninge”.

1905: Baptisternes Verdensalliance, BWA

Stiftet i London, hvor P. Olsen repræsenterede os. Én af verdens ældste kirkefamilier. Relationer opbygges for at arbejde med fred og retfærdighed, religionsfrihed, nødhjælp og evangelisation.[2]

Læs artiklerne “Støtte til flygtninge fra Myanmar“, “Kirken i Afrika vokser eksplosivt” og “Ufrivilligt sendt ud i verden“.

1948: Kirkernes Verdensråd, WCC

Stiftet i Amsterdam ti år senere end planlagt pga. krigen. Johs. Nørgaard og Fr. Bredahl Petersen repræsenterede os. Arbejdet er alsidigt. Rådet er forum for refleksion, bøn, samtale og handling.[3]

Læs artiklen “Kirkernes Verdensråd“.

1948: Europæisk baptistsamarbejde, EBF

Stiftet i Rüschlikon, Schweiz, som et fællesråd for at genrejse baptisternes missionsarbejde og en fælles teologisk uddannelse efter 2. verdenskrig. Fr. Bredahl Petersen var én af arkitekterne.[4]

Læs artiklen “Håb midt i tårer – indtryk fra Ukraine“.

1959: Den europæiske Kirkekonference, KEK

Stiftet på Nyborg Strand for at bygge bro over jerntæppet i Europa, hvor Johs. Nørgaard repræsenterede os. Arbejder bl.a. med at sikre rettigheder for mindretalskirker, der lever uden frihed og sikkerhed.[5]

Læs artiklen “En europæisk vagthund og ven“.

Vi siger, at ’Intet menneske er en ø’. Det samme gælder kristne kirker, hvor vi bør stå sammen om at opfylde Jesus’ bøn om, at ”de alle må være ét … for at verden skal tro”.[6]

[1] http://www.evangeliskalliance.dk/

[2] https://baptistworld.org/

[3] https://www.interchurch.dk/nationalt-og-globalt/kirkernes-verdensraad

[4] https://www.ebf.org/

[5] https://ceceurope.org/

[6] Johannes Evangeliet, kap 17, vers 21.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 28. jul. 2025 - Lone er med i BWAs forretningsudvalg

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

I begyndelsen af ​​juni var Morten Kofoed del af en delegation fra EBF[1] og BWA[2], der besøgte Ukraine og dér mødte baptistpræsterne for at høre deres historier og opleve noget af det arbejde, som kirkerne har udført de seneste 17 måneder under krigen med Rusland.

Hjerteskærende ødelæggelser

Landet Ukraine og dets befolkning går gennem dødskyggens dal. Da vi besøgte Irpin og Bucha nær Kiev, så vi hjerteskærende ødelæggelser. Mange mennesker har forladt området. Mange bygninger ligger i ruiner og er dækket af sod.

En dag vil børnene igen kunne lege i fred på dette sted.

Bucha er blevet et symbol på ufattelig vold mod det ukrainske folk. Et midlertidigt mindesmærke på kirkegården er viet til mere end 400 mænd, kvinder og børn, massakreret af de russiske tropper og begravet i en massegrav lige bag kirken. Men repræsentanten for det lokale selvstyre i Bucha, som viste os rundt på kirkegården og ved mindesmærket, afsluttede alligevel vores besøg med et budskab om håb: “En dag vil børnene igen kunne lege i fred på dette sted.”

Delegationens møde med en regeringsrepræsentant.

Kirke på russernes betingelser

De 25 regionale præster delte historierne om deres kirker med os. Mange steder i det østlige Ukraine er livet ekstremt svært. Begrænsninger af religionsfriheden gør livet for kirkerne i de besatte områder endnu sværere. Krav stillet af de russiske regeringsofficerer truer kirkernes fortsættelse og deres tjeneste i forhold til det omkringliggende samfund. Nogle kirker er allerede blevet lukket af den russiske regering, og præster er fængslet.

Begrænsninger af religionsfriheden gør livet for kirkerne i de besatte områder endnu sværere.

Nye muligheder for tjeneste

På trods af alle strabadser fortæller præsterne os, hvordan krigen har skabt mange nye muligheder for at tjene og dele evangeliet. At kunne tilbyde husly, mad, lægehjælp og transport har bragt tusinder og atter tusinder af mennesker i kontakt med kirkerne. Sammen med hjælp bliver den gode nyhed om Jesus Kristus også delt. Pastor Alexander fra Poltava fortæller os, at over 30.000 mennesker i løbet af det seneste år har hørt den gode nyhed om Jesus Kristus. Efterhånden er der plantet mange nye kirker, og blandt deltagerne i de mange eksisterende kirker er der også mange nye troende.

Sammen med hjælp bliver den gode nyhed om Jesus Kristus også delt.

En personlig erfaring

Pastor Dmitro fra Kherson-regionen delte en personlig historie om sin bedstemor. Hun fortalte ofte sit barnebarn om folk, der delte mælk og brød med hende, da hun var flygtning under 2. verdenskrig. Som barn kunne han ikke forstå, hvordan hun huskede så simple ting. Men i dag er det blevet hans egen erfaring, og den hjælp, han har modtaget fra sin globale baptistfamilie, giver ham tårer i øjnene. I svære tider ønsker folk at holde fast i gode ting. Han siger: “Det er den historie, jeg vil dele med mine børnebørn.”

Taknemlighed overfor baptister i hele verden

Der er udtrykt så megen taknemmelighed over for den globale baptistfamilie, når vi taler med præster, kirkemedlemmer, frivillige og mennesker, hvis liv har ændret sig takket være kirkernes hjælpearbejde. Gennem EBF er der blevet stillet omkring fem millioner euro til rådighed for kirkerne i Ukraine og dets nabolande for at støtte internt fordrevne mennesker og flygtninge.

Konference for ukrainske baptistpræster i Kyiv.

Håbet er stærkere

Krigen fortsætter, og de hårde tider er langt fra forbi. Men blandt baptister i Ukraine er håbet om den opstandne Kristus langt stærkere. Sammen med deres visionære ledere – præsident Valerii Antoniuk, vicepræsident Igor Bandura og andre – er de overbeviste om, at mørket aldrig kan overvinde lyset, og oplevelsen af ​​den ekstreme ondskab og de mørke besættelsesmåneder gør dem til stærkere kristne, hvis lys skinner med større kraft.

Bed fortsat for de ukrainske baptister, deres ledere, præster og menigheder og for fordrevne mennesker.

Læs mere om Morten Kofoeds rejse til Ukraine i artiklen: “Ukraines kirker lider – og vokser“.

[1] EBF: European Baptist Federation, Europæisk Baptistføderation

[2] BWA: Baptist World Alliance, Baptisternes Verdens Alliance

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Der var mange højdepunkter på baptist-konferencen SENT i Stavanger i første uge af juli. Teologen Miroslav Volf var et af dem.

”Det meste, der betyder noget for os, betød intet for Jesus, og det meste, der betød noget for Jesus, betyder intet for os.”

Ret vildt postulat, men han underbyggede det med eksemplet penge: ”Hvad bruger vi vores penge på? Tøj. Vi tænker meget på, hvordan vi ser ud. Vi hører intet om, hvordan Jesus ser ud og hvordan han er klædt… Penge er intet værd i sig selv. Kun som noget, der kan bruges til at opnå det egentlige.”

Hvad er så det egentlige?

Kirken har intet lys i sig selv

Volf pegede på, at vi i 1970’erne gik fra at have fokus på målet til at se på midlet, vejen blev vigtigere end målet, ’Pkt. B’. Samtidig er Jesus blevet et redskab for os. Han er blevet et navn, som vi skal opnå noget ved. Det er ved at gå op for os, at vi må finde målet for vores liv. Hvad er meningen? Hvornår blomstrer vi?

Volf sammenlignede Jesus (the Son) med solen (the Sun), og kirken med månen.

”Månen har intet lys i sig selv, men kan kun reflektere solens lys. Vi tror ofte, at vi skal lægge noget til Jesus, hjælpe ham. Der er som om, vi ikke stoler 100 % på ham. Spørgsmålet er, hvordan jeg afspejler solens lys, og det handler om at finde min placering, så han kan skinne på mig.”

Guds hjem

Dette var tirsdag aften i en samtale med publikum. Onsdag var han på scenen, og her definerede han mere ’pkt. B’, målet for vores liv:

”Jesus’ mission var at skabe verden om til Guds hjem. Gud skabte i begyndelsen en have til mennesket og han slutter med en by. Begge dele er et hjem for os mennesker – og for Gud.”

Vi er også et hjem for Gud, men der er så meget, der trækker os væk fra Gud.

Han nævnte fire ”monstre”, som gør os hjemløse: ”Rigdom og misforstået magt er to let genkendelige. Men der er også noget med tiden. Vi har aldrig tid nok. Accelerationen er et monster, ligesom den nye teknologi… mobiltelefonerne gør, at vi er alle steder, bortset fra dér, hvor vi er.”

Hjemløse

Der er 2,6 mia. mennesker i verden, der er hjemløse. Vores mission må være at skabe hele verden om til et hjem for den treenige Gud. Transformationen starter hos os selv, i hjertet. Er vores hjerter et hjem for Gud, spurgte han afsluttende onsdag aften.

Tilbage til tirsdag, hvor han afsluttede med at kommentere den trosnedgang, som vi er vidner til:

”Vi har korrumperet evangeliet. Det er blevet et kulturelt projekt. Men hvad sker der, når Jesus siger, at han er kommet til de syge, mens vi selv tror, at vi er raske?

Der er ingen tvivl om, at vi er midt i en krise, klima, økologi, velfærd, menneskelighed. Alt lider. Det er et ’Jesus-øjeblik’. Det løses ikke mirakuløst, men vi skal omvende os. Spørgsmålet er, om vi stoler på, at Jesus kender vejen ud af den situation, vi har bragt os selv i?”

Andre guldkorn:

1.000.000

”Vi er et nul, men Jesus er jo den ene. Og hvis bare vi er nuller nok, bliver vi en million.” Micheline Makkar fra Libanon, nu bosiddende i Syrien

Første skridt

Den gode samaritaners hus i Lviv, som foreløbig har huset 400 flygtninge. De havde 10$ på kontoen, da de begyndte at bygge, men en mand sagde: ”I får aldrig bygget, hvis I skal vente, til I har pengene.” Og så viste det sig, at der var kobberledning i jorden, som kunne finansiere hele fundamentet af bygningen. Når Gud kalder, skal vi turde stole på Ham og tage første skridt, så honoreres vores tillid. Elijah Brown, generalsekretær i BWA

Frygt ikke

Sagt til udtrykket ”Frygt ikke”: ”Jeg er bange hver aften. Men spørgsmålet er, hvordan vi reagerer på vores frygt. Det må ikke lamme os. Vi skal handle trods vores frygt.” Igor Bandura fra Ukraine

Ufrivilligt sendt ud

”Disciplene blev i Jerusalem, efter Jesus havde sendt dem ud i verden. Så blev Stefanus henrettet, og de blev spredt for alle vinde. Fordi de ikke gik frivilligt, blev de ufrivilligt sendt ud. Men de var ikke bange og ikke tavse. Det skal vi heller ikke være.” Warren Stewart i prædiken

Ingen ”no-go”-steder

”Der står, at Jesus ”skulle igennem Samaria” for at komme til Jerusalem. Nej, han kunne sagtens være gået en anden vej. Men for Jesus er der ingen ”no-go”-steder. Har du et ”no-go”-sted, noget du aldrig har troet, du skulle. Måske Jesus kalder dig dertil?” Dez Johnston fra Skotland – stor mand i et par gule Crocs

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Oprindeligt skulle konferencen have fundet sted i 2021, men den blev udsat på grund af Covid-19 pandemien. Det betød, at nu er krigen i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet og Syrien tidligere i år også aktuelle kriser at forholde sig til. Begge dele med store menneskelige tragedier, enorme ødelæggelser og mennesketab som konsekvens. Mennesker på flugt, men også den ene historie efter den anden om Guds kærlighed og nåde midt i al lidelse, og om, hvordan de lokale kirker havde rakt ud og hjulpet alt det, de kunne. Hertil kommer formidling af nødhjælp, opmuntringer og forbøn fra baptister fra hele verden.

Klimaforandringer med tørke eller oversvømmelser til følge er også kun blevet værre de senere år. Fremtidsprognoserne er en kæmpe udfordring, som nutidens kirke må forholde sig til, også når det gælder mission. ”Mission handler om det hele menneske, og også om hvordan vi forholder os til den klimamæssige krise og hele Guds skaberværk”, lød det som en rød tråd gennem hele konferencen. Sammenfattende om at være sendt til verden for at tage del i Guds mission og give fremtidshåb!

Fremtidsprognoserne er en kæmpe udfordring, som nutidens kirke må forholde sig til.

Over 800 fra 82 lande deltog i konferencen. BWA holdt sit årlige rådsmøde de første dage og EBF sit forretningsmøde på bare tre timer inden det store åbningsmøde for selve konferencen onsdag aften. Tema for hele ugen var SENT, på dansk sendt – som i øvrigt også er tema for årets sommerstævne i Lindenborg.

”Det var en stor oplevelse at deltage”, fortæller Torben Andersen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark, som netop var sendt til konferencen på vegne af danske baptister som kontaktperson til EBF. ”Heldigvis var jeg ikke den eneste. Else Marie, min kone, var med sammen med flere andre danskere. Desværre ikke så mange, men inspirerende var det.”

Glimt fra EBF mødet

”Bed for de russiske baptister”, opfordrede Alan Donaldson, generalsekretær for EBF, i forbindelse med sin beretning på rådsmødet. En rejse var blevet aflyst med kort varsel ugen op til konferencen. Her skulle han have besøgt russiske baptister tæt på det sted, hvor Wagnergruppen havde sammenstød med russiske soldater. Det ville ikke have været sikkert for en kirkeleder fra Vesten at tage dertil.

Vi oplever en særlig åndelig dynamik i denne tid og vækst i kirker og mange dåb.

Næstformand for de ukrainske baptister, Igor Bandura, takkede for forbøn og hjælp: ”Som folk oplever vi en særlig enhed og solidaritet, men folk og kirker er trætte. I disse dage runder vi 500 dage i krig. Vi arbejder for, at kirkerne må være steder, hvor folk kan få varme, hjælp og håb. Vi oplever en særlig åndelig dynamik i denne tid og vækst i kirker og mange dåb.”

Her var også en historie fra baptister i Libanon, om hvordan man som de første havde formået at yde hjælp til de nødstedte i forbindelse med jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Dog blev det understreget, at det ikke kun var baptister, der hjalp, men folk fra alle trossamfund i fællesskab, hvilket betød et stærkt vidnesbyrd blandt folk generelt.

Fokuspunkter på konferencen

At deltage på en konference som SENT giver den ene anledning efter den anden til at opleve fællesskab med mennesker fra mange forskellige nationaliteter og kulturer. Det er spændende og lærerigt i sig selv, men også trosstyrkende at se mangfoldigheden i Guds kirke og mission. Hver formiddag var der inspirerende bibelundervisning ud fra kapitel 10 i Mattæusevangeliet, som i den danske bibel har overskriften: Udsendelsen af de tolv.

Benjamin Frances fra Indien, som har oplevet en enorm vækst og mange mennesker komme til tro og blive disciple af Jesus, valgte dog at begynde med slutningen af kapitel 9, hvor overskriften er: Høsten er stor – og hvor Jesus understreger bønnens betydning: Bed høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.

Micheline Makkar, fra Syrien og en stor baptistkirke i Damaskus, delte vidnesbyrd om Guds indgriben på mange måder i kirkens liv. Fx om hvordan de fik visionen om at lave en film om Damaskusvejen – Paulus’ omvendelse og møde med Jesus. Det endte med, at de fik tilladelsen på plads og at selveste præsident Bashar al-Assad var med i en kæmpe sal til premieren. Hun understregede, at selvom vi kan føle os som nuller indimellem og vi ingenting kan, så vær bare et nul, når du er bag den ene, som lyser foran. Den ene er Jesus og jo flere nuller, jo større tal.

En ud af fire kvinder er udsat for vold – det sker også i kirkerne!

Valerie Duval Poujol fra Frankrig talte om at overgive alt til Jesus. Hun kom også ind på kvinders situation, hvor mange oplever at blive udsat for vold og krænkelser, psykisk eller fysisk. Hun kom med en statistik, som sagde, at en ud af fire kvinder er udsat for vold – det sker også i kirkerne!

Om eftermiddagene var der mange seminarer at vælge imellem og aftenmøderne var fyldt af lovsang, forkyndelse og troshistorier. I et seminar om den multietniske kirke noterede jeg: ”Jeg er ikke en nordmand, der er kristen, men jeg er en kristen, der så tilfældigvis er nordmand.” Altså noget om, hvordan vi møder hinanden i kirken med forskellige etniske ophav.

Menighedsplantning og den unge generation

To væsentlige punkter på konferencen var et særligt fokus på henholdsvis menighedsplantning og den unge generation. Noget vi også kan tage til os som baptister i Danmark. En gruppe fra Ukraine delte erfaringer med menighedsplantninger både i Ukraine og blandt ukrainerne i andre lande. Man har i løbet af krigen set 30.000 nye mennesker i kirkerne og døbt 4.000.

Man har i løbet af krigen set 30.000 nye mennesker i kirkerne og døbt 4.000.

Der var beretninger om ødelagte kirker og teologiske seminarer. 260 menigheder befinder sig i besatte områder. ”Jeg sender jer som får blandt ulve”, krigen er nutidens ulve og ondskab for os!” Det indledende spørgsmål på dette seminar lød: The power of war or the power of grace? Hvad er stærkest krigens eller nådens magt? Fra ukrainerne – et folk i krig – lød det klart: Guds nåde er med os!

Der var forud for konferencen gjort en ekstra indsats for at få mange unge med – og det lykkedes. Især fredag aften endte med et fokus på den unge generation og fremtidens ledere. Alan Donaldson var om morgenen blevet mindet om af Gud, at han et år tidligere havde haft en drøm om at se 100 unge rejse sig i tjeneste og blive udrustede til at være fremtidens ledere. Det blev en stærk åndelig manifestation, da de mange unge rejste sig i salen og blev bedt for af andre mødedeltagere. I øvrigt var mødelederne ved aftenmøderne unge mennesker.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Spørgsmålet er interessant og blev igennem de fire dage udfordret. Hvad kan vi som fællesskab? Hvad skal vi? Hvad udfordrer fællesskabet?

Fra Danmark var jeg afsted som repræsentant fra BaptistKirken, men havde godt selskab af tre unge ”BBU’ere,” der var på EBF Y&C konferencen, som vi delte visse programpunkter med. I alt var 130 ledere fra baptistkirkerne på tværs af Europa, Mellemøsten og Central Asien samlet til den første fysiske konference efter Corona.

Åbningsgudstjenesten i Sct. Matthew kirken i Gl. Riga.

EBF’s teologiske poler

En af de første samtaler, jeg var med til, var under overskriften ”What’s over the horizon.” Samtalen var en rundbordssamtale om retningen for kirkerne i EBF og hvilke udfordringer, der ligger foran os. Et af de første emner, der kom på bordet, var forholdet til eller udfordringen med LGBTQ+ miljøer. For nogle skabte det røre, at LGBTQ+ miljøer flere steder forsøgte at tage del i kirkernes liv, og andre steder var det intet problem at ansætte LGBTQ+ personer i ledende stillinger eller præstestillinger. Samtalen tog hurtigt en ophedet drejning om bibelsyn. På den ene fløj en tolkning af, at bibelen kun kan og skal læses på den ene rigtige måde, og på den anden fløj, at det er muligt at læse bibelen på et hav af måder. Efter en ophedet debat og samtale om emnet blev vi enige om at være uenige. Jeg må sige, at efter sådan en samtale var modet på fællesskabet på tværs af EBF-fællesskabet udfordret. Linjerne blev tegnet op mellem øst og vest. Forskellene er store ude i Europa.

En familie klar med kriseberedskab

Efter en opstemt samtale om bibelsyn oplevede jeg dog, at fællesskabet genvandt sin berettigelse, for vi kan mere sammen! Krigen i Ukraine har vist, at uden EBF-familien var det ikke muligt at hjælpe på tværs af Europa. På et seminar fik vi indblik i alt det arbejde, der forgår på tværs af EBF både nationalt men også helt ned til de lokale kirker, der har gjort en forskel, også for at vi i Danmark har kunnet hjælpe i Ukraine.

Ved en af vores workshopsessioner skulle vi skrive de ord, vi forbinder med EBF. Resultatet er her.

I foråret opfordrede vi i BaptistKirken menighederne til at give en gave til EBF’s nødhjælpsarbejde i Ukraine. Igennem de sidste mange måneder har EBF-fællesskabet vist sit værd. Et land som f.eks. Danmark har mulighed for at indsamle penge, men vi har ikke mulighed for at få pengene ind i Ukraine. EBF har derfor kontaktet baptistkirkerne i landene, der grænser op til Ukraine for at få hjælpen ind i Ukraine. Lokale menigheder har kørt fra deres hjemland og ind i Ukraine med alt fra kontanter til nødhjælp. Menigheder, særligt i Polen, har taget imod flere tusinde flygtninge. Nogle har huset dem i kortere tid og andre mere permanent, og atter andre har hjulpet ukrainske flygtninge videre ind i Europa.

Særligt gjorde det stort indtryk, da en repræsentant fra de hviderussiske baptister gik på talerstolen. Her er de som så mange andre steder i EBF-familien imod krig og også imod krigen i Ukraine. Han fortalte om en indsats de russiske og hviderussiske baptister har gjort for ukrainske flygtninge. Flere af de russiske baptister har hjulpet ukrainske flygtninge, der var tvunget ind i Rusland, ud af Rusland igen. Først ved at få dem til Hviderusland, hvor hviderussiske baptister tog imod dem, og sidenhen til Polen, hvorfra de kunne komme videre ud i Europa eller ind i Vestukraine igen. Alt i alt hjælper alle, hvor de kan.

De 7 områder, som EBF arbejder med.

Som afslutning på konferencen udtalte vi os i forlængelse af den udtalelse, som BWA kom med. Begge udtalelser kan læses på følgende hjemmesider[1].

Et fællesskab, der kan og vil noget

EBF er et fællesskab, der kan og vil noget på trods af de indbyrdes forskelligheder, og det tror jeg, er EBF’s styrke. I EBF gør man ikke alt, men man arbejder målrettet med syv indsatsområder, som vi vil gøre bedre på tværs af regionen. Det drejer sig specielt om nødhjælpsarbejde men også uddannelse og teologi, hvor vi sammen skaber rammen for et læringsnetværk på tværs af Europa. Sammen skaber vi netværk for præsteaspiranter såvel som Ph.D. studerende, som ikke ville være muligt for de nationale kirker. Derudover arbejder EBF med migranter, børn og unge, Mission, frihed og retfærdighed og kvinder. Det er de områder, man satser på, og hvor vi sammen kan få gavn fra hinanden.

Generalsekretæren for de norske baptister, Bjørn Bjørnø, inviterede officielt os alle til Stavanger i begyndelsen af juni 2023.

Næste gang: Stavanger

Næste gang, den europæiske baptistfamilie mødes, er i Stavanger 5.-9. juli 2023. Det bliver tre dage med EBF-konference efterfulgt af en fælles konference imellem BWA og EBF med titlen SENT 2023.[2] I kan allerede nu sætte kryds i kalenderen. Det bliver en spændende konference med temaet mission, hvor kirkerne på tværs af vores baptistfamilie vil opmuntre, udruste og udfordre til at skabe et strategisk fokus for Guds mission i verden.

[1] https://www.ebf.org/post/2022-council-resolution
https://files.constantcontact.com/b365685a001/72a27984-6afe-42e9-8cf6-4d1f088bbaf2.pdf?rdr=true

[2] Se mere om konferencen her.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

Hvad er EBF?

EBF (European Baptist Federation) tæller ca. 800.000 medlemmer fra 59 baptistsamfund i 52 lande lige fra Portugal i vest til de østligste egne af Rusland. Inkluderet i dette fællesskab er baptister i Centralasien og Mellemøsten. EBF fungerer også som en region i Baptisternes Verdensalliance.

Anledningen var velkomsten til det årlige rådsmøde med repræsentanter fra Europa, Centralasien og Mellemøsten den 24.-25. september. Oprindeligt skulle det have fundet sted i Skt. Petersborg, men på grund af Covid-19 pandemien blev det for første gang et virtuelt møde på Zoom. Det samlede 103 deltagere, da flest var logget på mødet. Det fysiske fællesskab var savnet med de muligheder, det rummer for opbygning af nære netværk og nye personlige relationer, men mødet havde dog den fordel, som Meego Remmel sagde med et glimt i øjet: ”Denne gang har alle, der ønskede det kunnet deltage uden visa-problemer.” Han læste bibelteksten fra Johannesevangeliet, hvor Jesus påskedag pludselig står blandt disciplene og siger ”Fred være med jer! … Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” Disse ord satte rammen for mødet og Tony Peck, som er generalsekretær for EBF og fra England, nævnte ordene igen ved afslutningen af mødet i forbindelse med en online nadverfejring.

Kendte ansigter

Lina Toth synger ved den afsluttende nadvergudstjeneste.

Det er mit første EBF-møde som generalsekretær for de danske baptister. Og det var inspirerende og velforberedte 2 x 2 timer torsdag og fredag med mange nye ansigter på skærmen, men også flere kendte fra tidligere Zoom-møder i regional regi i EBF under Corona-nedlukningen. Også mennesker fra min studietid på IBTS i Prag for år tilbage. I Prag mødte jeg både Tony Peck og hans sekretær Helle Lith, som er fra Estland og gør et kæmpe arbejde for EBF. Der mødte jeg også Lina, nu med efternavnet Toth, som var min studievejleder. Hun er fra Litauen og jeg mødte hende første gang sammen med hendes forældre ved et menighedsbesøg i Klaipéda i Litauen, mens jeg var præst på Bornholm i 90’erne. På billederne synger Lina en solo ved den afsluttende nadvergudstjeneste og Helle læser indstiftelsesordene. Hun sidder i Estland og Lina i Scotland. Tony leder afslutningen på rådsmødet fra sit hjem i Bristol i England. Jeg deltog i nadveren hjemme i Pandrup med ansigter på skærmen fra hele Europa, Centralasien og Mellemøsten. Der kan knyttes bånd mellem europæiske baptister på mange måder og EBF er et rigtigt godt mødested – også virtuelt.

Tro, håb og bøn

Næsten al rejseaktivitet i EBF lukkede ned, da landene lukkede ned i foråret. I EBF valgte man straks at arbejde på tre fronter: Opbygge en online-struktur og -kommunikation, støtte de mest sårbare med hjælp fra BWAid og midt i al usikkerhed gå fremtiden i møde med tro, håb og bøn.

”Vi går fremad i tro og realisme” sagde generalsekretær Tony Peck, da han omtalte den store missionskonference SENT i Stavanger, Norge, den 21.-25. juli 2021 med forventeligt 1700 deltagere. ”Vi håber og beder til, at vi kan samles og planlægger derefter. Senest februar 2021 træffes en beslutning, ” sagde han.

EBFs generalsekretær Tony Peck.

På det formelle rådsmøde med godkendelse af beretninger og regnskab blev en ny kommission vedtaget med migration som arbejdsområde. En gruppe har allerede i flere år arbejdet med dette efter de store flygtningestrømme i Europa. Nu er migration et arbejdsområde i EBF på lige fod med de nuværende: Teologi & Uddannelse, Mission & Evangelisation samt Frihed & Retfærdighed.

Gribende hjælpearbejde

På mødet blev der aflagt rapporter fra diverse arbejdsgrupper. Der var flere interviews om aktuelle emner og workshops at vælge imellem. Det hele godt styret af ledelse og teknikere. Der var personlige indtryk fra en menighedsplantning i Hviderusland midt under Covid-19 restriktioner og politisk uro. De første to måneder kunne den nye menighed kun mødes online, men nu også til fysiske gudstjenester.

Det var gribende at høre om baptisters hjælpearbejde blandt flygtninge i Libanon, Tyrkiet og Grækenland. Mike Pears, rektor på IBTS Centre (International Baptist Teologisk Studiecenter) i Amsterdam, fortale om arbejdet og inddrog flere af de studerende og deres forskningsprojekter. Bl.a. Gabriel Stephen fra Norge med nigerianske rødder, som skriver en Ph.d. om migrantarbejdet blandt de norske baptister. Emnet er interessant også i en dansk sammenhæng, da vi kan drage mange paralleller mellem situationen i Norge og Danmark. Gabriel Stephen medvirker i øvrigt på en konference i januar 2021 i Danmark arrangeret af SCMT (Studiecenter for menighedsbaseret teologi), hvor Baptistkirken i Danmark er et af flere baglande.

Den store missionskonference SENT i Stavanger, Norge, den 21.-25. juli 2021 med forventeligt 1700 deltagere. ”Vi håber og beder til, at vi kan samles og planlægger derefter. Senest februar 2021 træffes en beslutning.” Tony Peck

Ny generalsekretær i 2021

En arbejdsgruppe med Meego Remmel i spidsen arbejder på at finde en kandidat til posten som ny generalsekretær i september 2021, når Tony Peck afslutter sin tjeneste efter 17 år på posten. Han fortsætter dog sin aktive tjeneste blandt baptister internationalt, da han bliver ny formand for kommissionen under BWA (Baptisternes Verdensalliance), der arbejder med religionsfrihed og menneskerettigheder.

Helle Lith læser indstiftelsesordene til den afsluttende nadvergudstjeneste.

Hvem er vi som baptister?

Tony Peck gjorde opmærksom på, at nu er det 15 år siden, at de europæiske baptister efter verdenskongressen i Birmingham i England i 2005 stort set tog det papir til sig, som verdenskongressen havde arbejdet med og som definerede værdier og kendetegn på baptister. På det tidspunkt var det cirka 15 år siden, at man først i 90’erne havde udarbejdet et papir med 13 punkter, som kendetegnede europæiske baptister til hjælp for de lokale menigheder.

”Er tiden nu til igen at formulere de baptistiske kendetegn og værdier”, spurgte han? ”Det er en ny tid og vi skal være kirke nu og i fremtiden.” Han lagde dermed op til, at vi igen skal arbejde med at være kirke i tiden med et fremtidshåb og et særligt fokus på de baptistiske værdier og kendetegn. Jeg tror, dette arbejde også skal ses som et oplæg til missionskonferencen i Stavanger næste sommer – et arbejde, vi helt sikkert også kan gøre brug af i Danmark.

”Er tiden nu til igen at formulere de baptistiske kendetegn og værdier? Det er en ny tid og vi skal være kirke nu og i fremtiden.” Tony Peck

Generalsekretær for Baptisternes Verdensalliance, Elijah Brown, holdt en kort tale direkte fra sit kontor i USA. Han havde et stærkt budskab om håb midt i en svær tid. Han havde den senere tid læst Johannes Åbenbaring og var bl.a. inspireret af ordene ”han skal tørre hver tåre af deres kinder” som et aktuelt budskab til verden i dag. Han citerede en, som sagde, ”at 25 års udviklingsarbejde er sat tilbage i løbet af de sidste 25 uger” med henvisning til Covid-19 pandemien og behovene hos mange af verdens mest sårbare mennesker. Selv understregede han, at uanset hvad så er Jesus Kristus med os. ”Guds rige defineres af en multikulturel og multinational verdensbevægelse omkring Jesus Kristus!”

Jeg slutter disse indtryk fra EBF-rådsmødet med opfordringen til, at vi som danske baptister sammen med andre kristne søstre og brødre fra andre kirker aktivt vil være med i denne bevægelse. Lad os være sammen med håb i tro og realisme fordi, som Meego Remmel sagde i sin velkomst: ”Kristus kender ingen grænser eller begrænsninger, men møder os dér, hvor vi er”.

Relateret

• 21. jul. 2025 - ”Husk at høre den almindelige baptist”
• 16. okt. 2023 - Vi lever af relationer
• 16. okt. 2023 - Håb midt i tårer – indtryk fra Ukraine
• 12. jul. 2023 - ”Jesus er solen og kirken er månen”
• 12. jul. 2023 - Baptister fra hele verden til missionskonference i Stavanger

Find flere