Lyt til artiklen

Forestil dig, at du er født i New York, har gået i børnehave i Israel og tilbragt dine første skoleår i Mellemøsten. Dine forældre var udsendt, og din barndom blev levet i internationale miljøer med mennesker fra mange kulturer.

Pludselig står du som barn i en helt almindelig folkeskole i en dansk provinsby. Uroen, larmen og den uformelle omgangstone mellem lærere og elever i en dansk folkeskole forvirrer dig.

I dag er du voksen. Du taler dansk, har venner og lever et helt almindeligt liv. Men indeni er du det, forskere kalder en ’skjult immigrant’: du pakker dine minder væk og fortæller sjældent om din farverige fortid.

Du tøver og leder efter ordene, når nogen spørger: ”Hvor kommer du fra?”

Hvad betød forældrenes kald for børnene?

Hvad gør det ved et barn, når forældrenes kald til mission eller international tjeneste betyder lange adskillelser, kostskoleophold og et liv præget af opbrud?

Det er nogle af de spørgsmål, en række danske missionsorganisationer nu ønsker at undersøge nærmere.

På baggrund af norske undersøgelser og Danmissions rapport ’Børn af udsendte’ fra 2025 er seks danske missionsorganisationer og -netværk – blandt dem BaptistKirken i Danmark – gået sammen om en bredere undersøgelse.

Formålet er at få mere viden om, hvordan opvæksten har præget dem – og om der er erfaringer med omsorgssvigt, overgreb eller andre alvorlige hændelser, som organisationerne i dag må forholde sig til og eventuelt tage ansvar for.

Fakta: Ny undersøgelse af børn af udsendte

Undersøgelsen henvender sig til alle myndige børn af tidligere udsendte med relation til de deltagende organisationer – uanset nuværende alder.

Spørgeskemaet åbner for besvarelser 7. september 2026 og er åbent i to måneder.

Bag undersøgelsen står Mission Afrika, Promissio, Brødremenighedens Danske Mission, Operation Mission Danmark, Mosaik – Et netværk af Pinsekirker samt Baptistkirken i Danmark. Dansk Missionsråd har været med til at iværksætte undersøgelsen.

Undersøgelsen skal blandt andet se på:

• kulturtilpasning og ressourcer fra opvæksten i udlandet
• tilknytning og adskillelse fra forældre
• mobning, omsorgssvigt, krænkelser og overgreb
• forholdet mellem forældrerolle og missionskald
• oplevelsen af åndeligt sprogbrug og kristne praksisser
• fysisk og psykisk trivsel i voksenlivet

Hvis undersøgelsen afdækker traumer knyttet til forældrenes udsendelse, vil der være mulighed for et afgrænset psykologforløb med psykologer, der har kompetencer inden for udstationering.

Undersøgelsen varetages af Kompetenceenhed for Udstationerede i CuraVita – Ressourcecenter for sundheds- og omsorgsprofessionelle – med psykolog Maria Techow som projektansvarlig.

Kontaktperson i BaptistKirken:
Sekretær for international mission. Morten Kofoed, Tlf. 3011 2904 / E-mail: morten@baptistkirken.dk

Deltagelse i undersøgelsen finder sted via dette link: https://curavita.dk/kontakt/spoergeskemaundersoegelse-boern-af-udsendte

En barndom mellem kulturer

Børn af udsendte kaldes ofte TCK’ere – Third Culture Kids – eller tredjekulturbørn. De vokser op mellem forældrenes kultur, værtslandenes kultur og en tredje kultur, der opstår imellem dem.

For mange har opvæksten været en gave.

Danmissions rapport fra 2025 bygger på svar fra 55 personer. Her svarer 87 procent, at opvæksten i udlandet har beriget deres liv. Mange har fået globalt udsyn, stærke sprogkompetencer og evne til at bevæge sig mellem kulturer. Rapporten peger også på et højt uddannelsesniveau: 62 procent har en lang videregående uddannelse eller en ph.d. mod 11-13 procent i samme aldersgruppe i befolkningen.

Men rapporten fortæller også en anden historie.

For nogle blev den internationale opvækst forbundet med rodløshed, savn og en oplevelse af, at barnets behov for nærhed og stabilitet måtte vige for forældrenes kald og organisationernes opgave.

Derfor kan spørgsmålet “Hvor kommer du fra?” stadig være svært at svare på for voksne børn af udsendte. Ikke fordi de mangler et pas eller et modersmål, men fordi deres barndom ikke passer ind i én enkel fortælling om hjem, land og tilhørsforhold.

Når adskillelsen sætter sig i kroppen

Et af de alvorlige temaer i Danmissions rapport er adskillelsen fra forældrene.

Ifølge rapporten blev 70 procent af deltagerne sendt på kostskole som børn. De fleste var omkring syv år gamle. For nogle var kostskolen et trygt sted med fællesskab og struktur. For andre blev adskillelsen fra forældrene en erfaring, der satte dybe spor.

Rapporten peger på vanskeligheder med tilknytning senere i livet. Blandt dem, der havde gået på kostskole, kendte op mod 40 procent til at “lukke ned” for sorg, vrede og savn. Derfor bliver adskillelse fra forældre et centralt tema i den nye undersøgelse.

Tavshed, skam og svigt

Danmissions rapport beskriver også erfaringer med mobning, vold og seksuelle overgreb.

35 procent af deltagerne fortæller, at de har oplevet mobning. 14 procent beretter om fysisk vold eller overfald. Seks procent fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

Tallene skal læses med forsigtighed. Rapporten bygger på et begrænset antal besvarelser og kan ikke alene dokumentere forholdene for alle børn af udsendte.

Samtidig peger rapporten på tavsheden som en del af problemet. Flere har båret deres oplevelser alene gennem livet. For nogle har skam gjort det svært at fortælle om overgreb eller svigt. For andre har loyalitet over for forældrenes kald og deres arbejdsgiver været en barriere.

Norge viste, hvad tavshed kan føre til

I Norge har missionærbørns erfaringer allerede ført til offentlig debat, undersøgelser og konkrete ordninger for hjælp og erstatning.

I 2008 udgav Normisjon rapporten ’Barnas plass i misjonshistorien’. Året efter kom den forskningsbaserede IRIS-rapport, som blandt andet viste, at syv procent af de adspurgte havde oplevet seksuelle overgreb under deres opvækst i udlandet.

Siden har norske børn af udsendte organiseret sig i støttegruppen ’Sendt Bort’. I dag har norske missionsorganisationer etableret handlingsplaner og ordninger for læge- og psykologhjælp, og over 137 norske missionærbørn har modtaget 21 millioner norske kroner i økonomisk erstatning.

Norge er ikke Danmark. Men erfaringerne viser, at spørgsmålet ikke kun handler om fortiden. Det handler også om, hvordan organisationerne i dag lytter, undersøger og tager ansvar.

Nu følger Danmark efter

I Danmark har interessen været mere begrænset. Danmission forsøgte allerede i 2009 at gennemføre en undersøgelse, men fik for få besvarelser. Rapporten fra 2025 er derfor et vigtigt skridt, men den bygger på 55 frivillige besvarelser, hvor deltagerne er fundet via Danmissions egne nyhedsbreve. Derfor kan der være tale om såkaldt selektionsbias: at deltagerne ikke nødvendigvis er repræsentative for hele gruppen.

Det kan være svært at finde og kontakte voksne børn af tidligere udsendte. Organisationerne har ikke nødvendigvis opdaterede kontaktoplysninger, og reglerne om persondata sætter også grænser for, hvordan man kan opsøge børn af udsendte.

Det skal undersøgelsen afdække

Den nye danske undersøgelse skal forsøge at give et dækkende billede af børn af udsendtes erfaringer.

Undersøgelsen skal både se på de ressourcer, mange har taget med sig, og på de svigt, overgreb og voldsomme erfaringer, nogle fortæller om.

Et andet tema bliver forholdet mellem forældrerollen og missionskaldet. Hvordan oplevede børnene balancen mellem forældrenes ansvar for familien og deres tjeneste? Og hvordan blev åndeligt sprogbrug, kristne praksisser og tale om kald oplevet – som en ressource, en belastning eller begge dele?

Undersøgelsen skal også se på livssituationen i dag: fysisk og psykisk trivsel, angst, depression og beskæftigelse.

Hvis undersøgelsen afdækker særlige traumer, der er knyttet til forældrenes udsendelse, vil der være mulighed for at tilbyde et afgrænset psykologforløb med psykologer, som har kompetencer inden for udstationering.

Læs flere detaljer om undersøgelsen i faktaboksen.

BaptistKirken genkender erfaringerne

I forbindelse med 100-året for BaptistKirkens engagement i Rwanda og Burundi i 2028 er en række børn af tidligere udsendte blevet interviewet. Også her spænder børnenes erfaringer vidt: fra glæde over livet i Afrika til oplevelser af svigt og brud med familien.

Morten Kofoed, sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Det er blandt andet jubilæumsudvalgets interviews, der har fået BaptistKirken til at engagere sig i undersøgelsen. Men det er udfordrende, for vi har hverken oversigter over eller kontaktinformationer til børn af BaptistKirkens udsendte. Vi skal også være sikre på at overholde persondatareglerne.”

Det er for sent at ændre fortiden. Men den nye undersøgelse kan give voksne børn af udsendte mulighed for at blive hørt – og for at få anerkendt de sår, nogle har båret med sig siden barndommen.

Baptist.dk vil følge resultaterne af undersøgelsen – og det mulige opgør med fortiden, der kan følge efter.

Relateret

• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”

Find flere

Myanmar skal i fokus igen – i uge 21

Under overskriften ’Mayday Myanmar’ går organisationerne Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark igen i år sammen om at vise solidaritet med Myanmars hårdtprøvede kirker og befolkning.

I uge 21 gør vi opmærksom på den alvorlige situation i Myanmar. Brug hashtagget #MaydayMyanmar og vis den burmesiske befolkning, at vi ikke har glemt dem.
Du kan også vise din støtte ved at tænde et lys i uge 21 og dele det på sociale medier med hashtagget #MaydayMyanmar.

”Vores brødre og søstre i Myanmar har brug for støtte og vished om, at der er nogen, der tænker på dem og beder for dem. Derfor har vi i fællesskab de sidste to år arrangeret fredsvandringer for Myanmar, der blev mødt med stor opbakning. Det bygger vi videre på ved at sætte fokus på Myanmar i uge 21. Forhåbentlig kan vi engagere endnu flere mennesker i år,” udtaler Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark.

I uge 21 markeres Mayday Myanmar med en række virtuelle events. Torsdag den 25. maj, kl. 19:00 livestreames en fælles markering på Chin Community Denmarks Facebookside (Link: https://www.facebook.com/profile.php?id=100063672985877)

Det koster at kæmpe i Myanmar

Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark samarbejder alle med lokale kirker og organisationer, som kæmper for demokratiske rettigheder og menneskelig værdighed. De oplever lige nu store omkostninger for både medarbejdere, frivillige og medlemmer – og ikke mindst for lokalbefolkningen.

“…lige nu er fremtidsudsigterne i landet så dystre, at det også er meget svært at være kirke”

”Kirkerne i Myanmar spiller en aktiv rolle i at skabe sammenhængskraft og håb i en meget svær situation. Men lige nu er fremtidsudsigterne i landet så dystre, at det også er meget svært at være kirke. Derfor vil vi på tværs af kirkesamfund i Danmark markere vores støtte til befolkningen og kirkerne og vise dem, at vi er med dem i ånden,” siger Kristian Sloth, generalsekretær for Danmission.

Fattigdom og ubærlig lidelse

I de to år, der er gået siden militærkuppet er situationen kun blevet værre i Myanmar. Mens militærregimet slår brutalt ned på al modstand, er fattigdommen eksploderet i den lidende befolkning.

”Tilværelsen er blevet ubærligt svær for befolkningen…”

”Tilværelsen er blevet ubærligt svær for befolkningen. Demokrati og rettigheder er blevet sat på standby, og det er svært at holde fast ved håbet. Der er al mulig grund til, at vi deler vores håb og bønner med vores venner og partnere i Myanmar og står sammen for næstekærligheden og fredens skyld,” siger Torben Andersen, generalsekretær for Baptistkirken i Danmark.

Støt BaptistKirken, når vi støtter Myanmar økonomisk
Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

BaptistKirken tager et særligt initiativ – støt økonomisk

Det har hidtil været forbundet med store administrative udfordringer at yde økonomisk støtte til hjælpearbejdet i Myanmar. BaptistKirken støtter bl.a. initiativer som et hospital og en række klinikker i og omkring Hakha, hovedbyen i chin-staten.

Sammen med en lokal organisation har BaptistKirken nu fundet en mere sikker måde at få penge ind i Myanmar. Vi er nu helt sikre på, at pengene ender hos dem, der har mest behov. Der er brug for al den økonomiske støtte vi kan yde til befolkningen i Myanmar.

Støt på Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

Læs mere på baptist.dk

Regimets brutale overgreb er hverdag i Myanmar

Hkalam Samson, tidligere leder af Kachin-baptisterne, idømt 6 års fængsel af Myanmars militærregime

Myanmars militær tager igen magten

Relateret

• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker

Find flere

I de uendelige beretninger om overgreb, undertrykkelse og stigende fattigdom overser vi ofte det enkelte menneske. Bag alle overskrifterne gemmer sig menneskeskæbner, der overkommer de mest ufattelige prøvelser.

I uge 21 gør vi opmærksom på den alvorlige situation i Myanmar. Brug hashtagget #MaydayMyanmar og vis den burmesiske befolkning, at vi ikke har glemt dem.
Du kan også vise din støtte ved at tænde et lys i uge 21 og dele det på sociale medier med hashtagget #MaydayMyanmar.

Fra Myanmar til Danmark

”Min mor og min bror bor i chin-statens hovedstad, Hakha. De fortæller, at skyderi og bombardement forekommer hver dag – hele dagen. Når det af og til hører op, bliver de så overraskede, at de er nødt til at undersøge, hvad der sker!”

Det er Chin Chin (Biak Chin Par Lian), der fortæller. Chin Chin er født og opvokset i Chuncung, en forstadsby til Hakha. I dag bor hun i Vestjylland. Chin Chin kom til Danmark som kvoteflygtning fra Malaysia i 2004. Hendes mand var modstander af det daværende regime i Myanmar. Til sidst var der ikke anden udvej end at flygte.

82 huse blev ødelagt i Chuncung under militærets angreb

Chin Chin fortæller om broderen, der blev tilbage i Myanmar for at passe forældrene:
”Han lever med den konstante undertrykkelse. Han tilpasser sig. I 10 år havde vi et demokrati-lignende styre. Men fordi han var offentlig ansat måtte han kun stemme på militærets parti. Nu er han med i Civil Disobedience Movement (CDM – Den Civile Ulydighedsbevægelse, red.).

Hvis man ikke tilpasser sig, bliver man forfulgt. Sådan var det også dengang jeg flygtede. Nu er forskellen, at mange flere dør. Man skal vælge mellem liv og død.”

Chin Chin valgte flugten – og livet i Danmark. Hun har fået tre sønner og fire uddannelser! Cand.mag. i diakoni fra Aarhus Universitet står der bl.a på CV’et. I dag arbejder Chin Chin som sygeplejerske. Omsorgen for sine medmennesker viser sig også i et stort engagement i chin-menighederne i BaptistKirken.

Når militæret rykker ud, flygter befolkningen

Men selv om livet er godt i Danmark tynger udviklingen i hjembyen. Chin Chin fortæller om militærets seneste overgreb:
”For nylig tog militæret fra deres kaserner op mod chin-staten, op mod hovedstaden Hakha. Hele vejen brændte de huse ned, hvor de kom frem. Nu var det anden gang militæret var på vej til vores by, Chuncung, så indbyggerne havde forberedt sig. Sidste gang var alle flygtet fra byen i et par uger, men denne gang blev det to måneder. Sidste gang de flygtede, ville min mands onkel ikke med. Han var psykisk syg og ville ikke flygte. Til sidst tog han alligevel med, men han tog tilbage igen, fordi han havde glemt noget. Militæret fangede ham, slog ham ihjel og smed hans lig ud i haven. Senere fandt familien ham under bladene i haven. Det har været meget traumatisk for familien.

Denne gang var man bange for at alle, der blev tilbage, ville blive slagtet af militæret. Så alle flygtede, også gamle og syge. Nu har de været på flugt i to måneder. Der var 1.500 mennesker, der flygtede. Nu lever de 600 ude i markerne og resten i nabobyerne. De gamle og syge blev båret på primitive bårer. Der er utilstrækkelig mad og vand, så de syge bliver endnu mere syge, mange får diarré.”

Chuncung i brand efter militærets angreb

Chin Chins svigerforældre og deres familie er også flygtet fra Chuncung til Hakha. De har fortalt familien i Danmark, at deres huse er ødelagt af militæret. De er nødt til at blive i Hakha og bruge hele 2023 på genopbygning.

Markerne er også ødelagt, så der hverken er mad til dyr eller mennesker. Chin Chin siger det med få ord: ”De råber om hjælp…”

Byerne er mineret, når befolkningen vender tilbage

Det kræver lige en dyb indånding og et tydeligt suk, før Chin Chin fortsætter beretningen:
”Imens har militæret bombet og brændt huse og kirker ned. De har levet i folks hjem og de har også boet i kirkerne. 82 huse er blevet brændt ned og to modstandsfolk, der blev tilbage og kæmpede, blev slået ihjel.

Nu er militæret taget afsted igen, men befolkningen kan ikke vende tilbage. Militæret har mineret byen, inden de trak sig tilbage. Det vil tage lang tid, før man kan vende hjem, genopbygge byen og begynde at hele sårene.”

Baptistkirken i Chuncung efter militærets besøg

Det er voldsomme beretninger. Og det er svært at forestille sig, hvordan man kan klare det som menneske. Chin Chin tilføjer, at soldaterne har boet i de forladte huse og i kirkerne. De hjem, der ikke er brændt ned, er fuldstændig raseret.

Omfanget af militærets terror mod befolkningen bliver endnu sværere at forstå, når Chin Chin fortsætter:
”… men det er jo bare en enkelt historie. Det er sådan næsten alle steder, hvor hæren rykker frem. Lige nu er der to – tre andre byer, der bliver bombet, fordi der er mistanke om, at modstandsfolk skjuler sig. De ligger i et grænseområde, hvor der allerede er mange internt fordrevne… Mange er døde og mange er kommet til skade.”

Støt BaptistKirken, når vi støtter Myanmar økonomisk
Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

Myanmar skal i fokus igen – i uge 21

Under overskriften ’Mayday Myanmar’ går organisationerne Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark igen i år sammen om at vise solidaritet med Myanmars hårdtprøvede kirker og befolkning: Vi tænder lys, vi laver opslag på de sociale medier med #MaydayMyanmar, vi deltager i virtuelle events, vi støtter økonomisk og vi beder for fred i Myanmar – i hele uge 21.

Der er brug for det.

Læs mere på baptist.dk

Befolkningen lider i Myanmar – Tænd et lys i mørket

Hkalam Samson, tidligere leder af Kachin-baptisterne, idømt 6 års fængsel af Myanmars militærregime

Myanmars militær tager igen magten

Relateret

• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker

Find flere