Lyt til artiklen her:

Fra torsdag den 6. juni til søndag den 9. juni underviste Chin Chin (Biak Chin Par Lian, integrationsmedarbejder i BaptistKirken) både børn og voksne i kirken. Lørdag dukkede Torsten op som repræsentant for Integrationsudvalget i BaptistKirken. Ud over undervisning var formålet med besøget både at høre om livet i menigheden og undersøge, hvad BaptistKirken eventuelt kan hjælpe menigheden med.

Samtale om livet i menigheden (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

Samtale om livet i menigheden

Chin Chin og Torsten fortæller, at de deltog i et aftenmøde med både voksne, børn og unge – og med dejlig lovsang. Efter mødet var der samtale med et udsnit af menigheden for at blive klogere på, hvordan det er at være menighed i Nyker, et stykke udenfor Rønne.

Torsten fortæller om mødet:
”Vi kom rundt om mange ting, og blev meget klogere på, hvilke udfordringer menigheden står med, ikke mindst i ungdomsarbejdet. Børnene taler dansk i det daglige og de voksnes udfordring er at undervise børnene, så de forstår, hvad teksterne i biblen handler om. Foruden børnekirke har man en børne- og ungdomsgruppe (som er en del af Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, BBU) og en kvindegruppe.”

Masser af plads til børn og liv (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

Masser af plads til børn og unge

Der er planlagt en ungdomslejr i slutningen af juni måned. Her får man hjælp til undervisningen af en medarbejder fra Nexø Frikirke.

Menigheden har et stort hjerte for deres børn og unge. Børnekirken har 4 aktive ledere, der skaber gode relationer til og rammer for børnene. Man tager på ture, hygger sig sammen og de voksne lægger vægt på, at være der for børnene. Ungdomsgruppen holder på skift med kvindegruppen og missionsudvalget aftenmøder for hele menigheden hver lørdag aften.

Et stort ønske om en præst

Menigheden har ingen præst i øjeblikket, så opgaven med at prædike ved gudstjenesterne går på skift mellem medlemmerne. Der er et stort ønske om at få en præst, og menigheden vil gerne have hjælp fra BaptistKirken til at finde en forkynder/præst, som man kan trække på med jævne mellemrum.

I det daglige har man kontakt til Baptistkirken i Rønne, som man holder fælles gudstjenester sammen med to gange om året. Menigheden er også med i de tværkirkelige sammenhænge i Rønne.

Det tidligere missionshus i Nyker (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

Fra missionshus til frikirke

Immanuel Chin Church (ICC) blev stiftet i 2013 af en gruppe chin’er, der indtil da havde været en del af Baptistkirken i Rønne. I starten holdt man møder forskellige steder i Rønne, både hos Luthersk Missionsforening og Metodistkirken. For cirka tre år siden tilbød Indre Mission på Bornholm, at ICC kunne købe missionshuset i Nyker, der var i en noget ringe stand. Menigheden sagde ”ja” til tilbuddet, og siden har man med stor iver renoveret bygningen. I dag har det tidligere missionshus fået en dejlig kirkesal, et pænt stort køkken, en spisesal og et rum til børnene (der ligesom mange andre renoveringsprojekter lige mangler det sidste). I sommerperiode er et nyindkøbt telt placeret i haven.

”Selv om menigheden i den grad har haft travlt med det praktiske, har man ikke forsømt den åndelige del,” fortæller Chin Chin.

Lovsang og liv (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

En aktiv menighed med mod på mere

Torsten fortæller med begejstring om weekenden i det gamle missionshus i Nyker:
”Konklusionen på besøget er, at ICC er en meget aktiv menighed, der tackler de udfordringer, som kommer, på en god måde. Ikke mindst glæder vi os over, at menigheden råder over en kasserer, Sang Ku, der som veltalende bornholmer klarer økonomi, statistikker m.m., så vi ikke som Integrationsudvalg har mange henvendelser fra menigheden. Samtidig skal det ikke glemmes, at Sang Ku er blevet godt oplært af kassereren i Baptistkirken i Rønne, Noomi Hansen. Vi skylder Noomi stor tak for, at ICC ikke har problemer på dette område.”

Glade og opløftede drog Chin Chin og Torsten fra Bornholm efter besøg i en aktiv menighed med cirka 85 aktive, hvor de 35 er børn og unge.

”Må Gud være med jer i ICC i dagene fremover,” lyder hilsenen fra Chin Chin og Torsten.

Relateret

• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen

Find flere

Fællesskab og venner (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Stævneteamet evaluerede årets stævne ved et TEAMS-møde den 13. september. Teamet diskuterede og konkluderede på alt fra digital tilmelding over aftenmøder til teknik og kommunikation.

Baptister og EFD’ere er mennesker med holdninger. Det kom til udtryk i hele 187 besvarelser på stævneteamets online-spørgeskema. Mange havde givet sig tid til grundige besvarelser: De kommer i brug igen, når stævnet i 2024 skal planlægges.

Kommunikation

Før stævnet hentede 62% af deltagerne information på stævnets webside, 48% læste i stævnehæftet og 45% besøgte stævnets Facebook-profil. Under stævnet var billedet næsten det samme, men her besøgte 19% tillige stævneinformation, mens 40% også lyttede til mundtlige beskeder.

Besvarelserne viser, at der er behov for bedre kommunikation om dagsprogrammet: Hvor finder jeg dagens program? Hvor kan jeg se ændringerne? Problemet var særlig udtalt for ungdomssporene, hvor programmet hverken var trykt i stævnehæftet eller tilgængeligt på websiden.

Yderpunkterne i kommentarerne afspejler udfordringen med kommunikation: Fra ”Kunne være en idé at bruge sociale medier mere” og ”Meget fin information – jeg har ikke savnet noget” over ”Ikke optimal” til ”Mangler MEGET information i stævnehæftet.”

Selv om det er dyrt at kommunikere via trykte medier, er tiden endnu ikke inde til kun at være digitale. Det fremgik også af en del af bemærkningerne. På en skala fra et til fem fik ”kvaliteten af information før og under Sommerstævne ’23” karakteren fire eller fem i 73% af besvarelserne.

Solnedgang og samtale ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Grønningen

Grønningen havde fået eget telt i ’23. Det lidt ustadige vejr taget i betragtning var det en rigtig god idé. I evalueringen kvitterer mange med bemærkninger som: ”Dejligt med det store telt til underholdningen”. Endnu flere ønsker sig dog et større telt i 2024, hvilket også fortæller om en succes, der kalder på gentagelse.

Generelt er der mange positive kommentarer om det sociale liv på Grønningen. Kommentaren ”Dejligt med meget liv på Grønningen, stedet hvor jeg altid kunne møde nogen, eller aftale at mødes” vidner om, at der er behov for et sted at mødes udenfor campingpladsen.

Flere efterlyser en kaffevogn med hurtig ekspedition, så de akut kaffetørstige ikke skal stå i kø med Ryå-ishungrende børn og forældre. Mon ikke det er en idé stævneteamet tager op i 2024?

Alt det for de voksne

Deltagerne blev spurgt, hvad de havde savnet i forhold til formiddagsundervisning, seminarer og aftenmøder. Svarene var mangfoldige. Fra ”Det har været under al kritik” over ”Det var seriøst ringe i år!” til ”Det var et højt niveau i år og god rød tråd gennem møderne.” Heldigvis er der mange uddybende kommentarer, der kan bruges i planlægningen af stævnet i 2024.

Sang og musik for de yngste (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klassikerne i kommentarsporet var, at lovsangen var for høj eller ikke høj nok, at man savnede nogle af de gamle – eller nye – sange, at man gerne vil have flere af vores egne prædikanter eller flere ”kendte udefra”, at der enten var for lidt eller for meget program, at (aften)møderne varede for længe – eller var for korte. Det er svært at gøre alle tilfredse og det lykkes helt sikkert heller ikke i 2024!

Nye temaer i 2024

Evalueringen efterlyste også ideer til nye temaer i 2024. Hele 94 gode ideer kom på banen. Fra det personlige ”Hvordan fortæller jeg budskabet” til diskussion om ”Videnskab og tro – kan det forenes?”

Et gennemgående tema i besvarelserne synes at være, hvordan vi som kirke bliver endnu mere relevante i tiden. Hvordan bliver kirken et bedre sted at være for singler, for (børne)familier og de ældre. Mange efterspørger specifik undervisning og særlige seminarer for udvalgte grupper.

”Bibelundervisning” gik igen i flere kommentarer. Måske er der et behov for gode, gammeldags bibeltimer, hvor vi læser sammen, får udlagt teksten og diskuterer, hvad ordet betyder i vores liv. Hvem tager opgaven i 2024?

KIDZ, BEAT og URBAN

Sporene for de yngste havde deres eget afsnit i evalueringen. 48 forældre havde givet sig tid til at svare på ”Hvad kan vi gøre bedre?”. Det er værdsat af arrangørerne. Især når der er mange konkrete forslag til forbedringer. Mon ikke et forslag som ”Kaffe til forældrene kunne være virkelig lækkert” bliver taget alvorligt næste år.

Blandt de ting, som forældrene fremhæver som gode, var musikken og lovsangen. Flere glæder sig over fællesskabet med andre børn og unge og at deres børn vedligeholder venskaber på stævnet.

Ordet frit

Evalueringen gav også ordet frit: ”Fortæl os hvad du i øvrigt mener om Sommerstævne ’23”.

142 brugte muligheden og langt de fleste var glade for at deltage. Mange havde konkrete forslag til forbedringer. Lige fra en fælles container til opbevaring af store menighedstelte til bedre opvaskemuligheder på campingpladsen. Rigtig mange forholdt sig til forkyndelsen – både form og indhold. Også her var der mange, der kom med præcis og anvendelig kritik, der kan bruges i det fortsatte arbejde med Sommerstævnet.

Dåbsgudstjeneste ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Det bedste

Når deltagerne skal svare på, hvad der var det bedste ved Sommerstævne ´23, går to ting igen: Glæden over fællesskabet og dåbsgudstjenesten, hvor 12 blev døbt i fjorden.

I en tid med fokus på – især unge – menneskers manglende sociale relationer er det glædeligt, at Sommerstævnet gør en positiv forskel i mange liv.

Læs andre artikler om Sommerstævne ’23

Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
Det som livet er…
Dåbsfest på Lindenborg
Sendt ud af vores komfortzone
John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere

I år faldt sommeren lidt sent i ungdomsgruppen i Chin Bethel Church, Skjern. Årets weekend-sommerlejr var flyttet fra sommerferien til den 7. – 10. september for at få den unge chinprædikant fra Indiana, USA, Sailo Thangs kalender til at passe med sommerlejren.

En ung mand med en mission

100 unge fra hele landet deltog i Chin Bethel Churchs sommerlejr i Skjern (Foto: CBC)

Sailo Thang blev født i Indien og kom til USA som 5-årig i 1998 sammen med sine forældre og to små søstre. De var en af de første chinfamilier, der kom til USA. Både Sailo Thang og hans forældre oplevede et stærkt kald til tjeneste.

De holdt fast i kaldet, selv om de oplevede konkurs og i en periode var tæt på hjemløshed. Venner tog sig af familien, selv om det betød, at de to familier på ni personer delte en fire-værelses lejlighed i mere end to år. Sailo Thang fortalte, at familien trods modgangen fortsat oplever det som en velsignelse at tjene Gud.

Gennem deres liv og fortælling har Gud ændret mange menneskers liv. I dag er Sailo Thang ungdomspræst i en chinkirke i Indiana.

100 deltagere fra hele landet

Sommerlejren begyndte på en fredag. Omkring 30 deltagere havde valgt at tage en dag fri fra skole og gymnasium for at være med fra starten. Fredag aften dukkede endnu flere op fra chinmenighederne i hele Danmark. I alt deltog 100 unge og voksne i resten af weekenden.

Sproglige udfordringer

Fredag aften talte Sailo Thang på hakha (det vi kender som chin-sprog, navngivet efter hovedstaden Hakha i chinprovinsen i Myanmar). Men allerede næste dag blev der lavet om på det: Mange af de unge taler ikke hakha, og de kunne ikke følge undervisningen. Resten af weekenden underviste og prædikede Sailo Thang på engelsk for de unge, mens de voksne fik tolket budskabet til hakha.

Sommerlejren bød på masser af lovsang (Foto: CBC)

Et budskab, de unge forstod

Ungdomsleder Zo Lian Mang fra Chin Bethel Church, Skjern var meget begejstret for, at de unge fik lov til at høre evangeliet fortalt på et sprog, de forstår.

Det vakte også begejstring hos Zo Lian Mang, at budskabet kom fra en ung, der selv er opvokset udenfor Myanmar – et såkaldt ”tredje-kultur barn.” Sailo Thang havde selv erfaret mange af de oplevelser, udfordringer, dilemmaer, kriser og tvivl som unge chin’er oplever. Og han formåede at omfavne alle med sit budskab.

Identitetskrisen

Sailo Thang delte også oplevelsen af sin egen identitetskrise. Den opstod i en periode, hvor han ikke havde mulighed for at være sammen med chin-folk og ikke oplevede forståelse hos omgivelserne. Han fortalte, at det var helt almindeligt at havne i en identitetskrise, når man ser anderledes ud, har andre værdier, anderledes kultur og anden opdragelse end i det omgivende samfund. Når man så også oplever racisme og mobning, får man hurtigt følelsen af ikke at høre til nogen steder.

Lev troen ud i hverdagen

Der var også plads til leg og underholdning på sommerlejren (Foto: CBC)

De unge blev opfordret til at leve deres tro ud i hverdagen. Selv om det at være kristen ikke medfører en bestemt livsstil eller er knyttet til en bestemt kultur, accepterer kristne heller ikke en hvilken som helst livsstil.

Evangeliets sandhed er kærlighed, men kærligheden har en grænse: Den accepterer ikke synden. Derfor indeholdt undervisningen også formaning om og vejledning i at tage afstand fra en syndig livsstil.

Forældrene har også et ansvar

Ved det afsluttende møde søndag opfordrede Sailo Thang forældre med ”tredje-kultur børn” til at holde fast i sandheden og skabe et sundt og kærligt ægteskab, hvor børnene trives.

Gode relationer kræver, at man bruger tid sammen, og Sailo Thang opfordrede forældrene til at bruge tid med hinanden i familien. Han opfordrede også forældrene til at bede sammen med deres børn og til at være åndelige forældre for børnene.

Det var Sailo Thangs bekymring, at alt for mange forældre var med til ”dræbe” børnenes åndelige vækst i stedet for at udvikle den. Sailo Thang glædede sig til at komme igen om et par år og opleve weekendens unge deltage i tjeneste i menigheden.

Weekenden sluttede med besøg fra Højskolen Acts Academy fra Kolding, hvor de unge hørte om mulighederne for at tage på en kristen højskole.

Links

Du har mulighed for at lytte til noget af Sailo Thangs forkyndelse under sommerlejren på Facebook her

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende

Find flere

Lyt til artiklen

Den samlede førerkreds i Rønne består af Mie Klausen og Søren Kofoed. De er ikke længere helt unge, men alligevel synes de, det er verdens fedeste frivillig-job, at være spejderfører for 19 unger i alderen 6 til 13 år. Hver anden lørdag mødes de i ”Skrynan”, spejdernes hytte ude i naturen. Her er spejderarbejdet på børnenes præmisser – og de elsker det.

I Rønne har de knækket koden!

”Vi tør ikke reklamere!” lyder det fra Søren Kofoed. ”Men ungerne slæber jo deres venner med! Og så tror jeg, konceptet med to lørdage om måneden passer de fleste ret godt.”

Søren har selv været spejder, siden han var barn. Han har oplevet det kedelige spejderliv, hvor man lærer færdigheder, der ikke giver mening for moderne børn. Sådan er det ikke i Rønne:
”Alt det der med morse og andre kedelige ting… Det beskæftiger vi os sådan set ikke med!” lyder det fra Søren.

I Rønne tager man udgangspunkt i børnenes og forældrenes behov. Og man bruger de muligheder, spejderhytten giver:
”Vi laver kun udendørsaktiviteter! De lærer at bruge kniv, økse og sav. Vi bygger med rafter og tænder bål. Hvis det skal være mere teoretisk, handler det også om naturen: Så finder vi blade og biller og ser på dyrenes liv. Noget af det første, der sker for nye spejdere, er at de tager knivbevis og øksebevis – og så kan de ellers bare fælde alle de træer, de har lyst til,” lyder det grinende fra Søren, der tilføjer: ”Nogle gange holder vi endda opsyn med ungerne!”

Duelighedstegnet er tilbage

I de gode gamle spejderdage var spejderarbejdet tæt forbundet med duelighedstegn. I dag er fænomenet vendt tilbage. Det hedder ikke længere duelighedstegn, men ”mærker”. Og dem er der gået mode i. Der findes ”mærker” for alt: Fra at hjælpe mor med at bage kage til at sove alene ude i 365 nætter. Og klassikeren, som man kan møde overalt: Gå med spejdertørklæde i et helt år. I Rønne følger de moden:

Spejderne i Rønne på pinselejr på “Skrynan” (Foto: Søren Kofoed)

”Jeg hadede det der med at tage mærker!” griner Søren og fortsætter: ”Nu skal der være mærker for alt. Og ungerne går op i det, så vi tager alle mulige mærker. På vores pinselejr tog vi både morgenbade-mærke og mærke i at lave skumfiduser over bål. Og ”grød alle dage”-mærket! Hver dag sin grød: Havregrød, risengrød og chiafrø-grød! Der findes endda et ’sov ude på Bornholm-mærke’, som vi også tog.”

Der er rummeligt i Rønne

Rummelighed har altid kendetegnet spejderarbejdet. Børn, der har det svært med fritidstilbud, hvor konkurrence er et bærende element, har ofte fundet ro i spejderarbejdet. Da læringsmiljøet i moderne spejderarbejde tilpasser sig børnenes behov, bliver der også plads til børn, der fx kæmper med at læse eller koncentrere sig i længere tid.

”Jeg vil tro, at en ret høj andel af vores spejdere har en diagnose. Der er i hvert fald mindst to med ADHD. Andre kæmper med udfordringer i skolen. Det betyder bare, at vi ikke bruger tid på ’indendørs bogligt spejderarbejde’,” fortæller Søren.

Spejderkorps i krise?

På førerstævnet i Rebild i år oplevede Danske Baptisters Spejderkorps at være snublende nær på et ledelsesmæssigt kollaps. Der manglede kandidater til såvel spejderchefposterne som korsets ledende organ, korpsrådet. Det lykkedes at få etableret et korpsråd og fundet spejderchefer, men førerstævnet efterlader korpset i en ledelsesmæssig krise. Efterfølgende har korpsrådet udsendt et spørgeskema til alle medlemmer. Sat på spidsen er spørgsmålet: Skal vi forsætte eller give op?

”Vi kan sådan set godt lave spejderarbejde i Rønne uden et spejderkorps, men det er bestemt ikke ønskværdigt,” siger Søren. Han fremhæver, at han lige nu synes, der er sjovere at lave lokalt spejderarbejde fremfor at engagere sig nationalt. Det kan have noget at gøre med alder, sted i livet og Bornholms placering i udkanten af Danmarkskortet. Søren kommenterer videre:
”Det er også godt at have en ramme, der forklarer hvad baptistspejderne er for nogle. Hvis vi melder os ind i et andet spejderkorps, mister vi vores identitet.”

Lokal ledelsesudfordring

I Rønne er ledelsesudfordringen også til at mærke. To ledere til 19 spejdere. Søren fortæller:
”Vi har jo venteliste. Måske får vi plads til et par stykker mere efter sommerferien. Men vi er kun Mie og mig – og fødekæden til lederarbejdet er knækket. I den aldersgruppe, hvor vi skulle finde nye ledere, flytter de mere fra end til øen. Det er længe siden, vi har oplevet, at nogen med lederpotentiale er flyttet tilbage. Forældrene vil gerne hjælpe, men det er svært at finde nogen, der vil tage ansvar.”

Økonomien er ikke et problem!

Bålhytten på “Skrynan” (Foto: Søren Kofoed)

Er 19 børn nok til, at man kan finansiere det spejderarbejde, man ønsker at tilbyde? De fleste vil nok tænke, at det kræver en del forældrebetaling eller en gavmild kommunal støtteordning. I Rønne har de fundet en anden vej. Trods optræk til samfundsøkonomisk krise i flere omgange, er der steder, hvor pengene sidder løst, når det gælder børn og unge. Det fortæller Søren meget begejstret om:
”Du skal ikke vide det hele vel? Jeg kan jo ikke huske det, men de seneste fire – fem år har vi nok fået op mod tre – fire hundrede tusinde i forskellige tilskud. Det er fx 150.000 til en bålhytte, 80.000 til et shelter, 20.000 til nyt tag på ’Skrynan’, 30.000 til en masse spejderudstyr og -grej, 15.000 til vedligeholdelse af vej og omgivelser og så har vi fået 55.000 til et såkaldt ’udendørs auditorium’… som vi nok også vil bruge til lejrkirke!”

Man kan ikke bruge manglende økonomi som undskyldning. Hvis man gør en indsats og søger midlerne, er der mange ”kasser”, der gerne vil hjælpe. Det er ikke økonomi, men mennesker, der mangler, lyder det fra Rønne.

Tilknytningen til menigheden

Spejderhytten ”Skrynan” ligger i et naturskønt område cirka fem kilometer fra baptistkirken i Rønne. Spejderarbejdet er derfor uden fysisk tilknytning til kirken og kun to af spejderne kommer fra ”baptist-hjem”.

”Forældrene er ved godt, at vi er et kristent spejderkorps med tilknytning til baptistkirken. Jeg tror ikke, det skræmmer nogen væk,” siger Søren og fortsætter: ”Vi har forkyndelse til alle spejdermøderne. Vi tager som regel udgangspunkt i ’Sigurd fortæller bibelhistorier’, der rammer vores målgruppe ret godt.”

Spejderne arrangerer spejdergudstjeneste en gang om året og de deltog aktivt i menighedens 175-års jubilæum for nylig. Baptistkirkens præst, Lone Møller-Hansen, har været på besøg for at hjælpe spejderne med at tage ”Apostel-mærket” fra baptistspejdernes programstof.

”Forældrene synes, vi gør noget godt for deres børn…”

Alle der har beskæftiget sig med børn og unge ved, at succes er et flygtigt begreb. Der er utallige faktorer, der har indflydelse på, om det tilbud, man giver børnene, de unge og deres forældre, bliver udnyttet. At tilbuddet kommer fra en et kristent spejderkorps, øger kun kompleksiteten.

”Jeg tror vi har succes, simpelthen fordi forældrene synes, vi gør et godt arbejde til glæde for deres unger. Jeg kan ikke mindes, vi har fået en eneste klage” lyder det lidt underspillet i telefonen fra Rønne. Efter lidt overvejelse kommer det så: ”…men vi har faktisk fået meget ros!”

Relateret

• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”

Find flere

I dagene 21. og 22. april 2023 mødtes ledere fra migrantkirkerne, foredragsholdere og BaptistKirkens ledelse til konference. Der var fokus på menighedsledelse, gudstjenesteledelse og lederskab i bibelsk perspektiv. Men der blev også plads til at diskutere de unges rolle i kirken og kvindernes plads i menighedernes ledelser.

Chin Chin (Biak Chin Par Lian) og Moses Lal Bawi Peng var ildsjælene bag konferencen. Undervejs i planlægningen var der usikkerhed om interessen var stor nok til at gennemføre arrangementet. Men det lykkede Chin Chin og Moses at samle cirka 35 engagerede deltagere.

Chin Chin fortæller om tankerne bag konferencen:
”Når vi holder lederkonferencer og præstekonventer i BaptistKirken, er der næsten ingen deltagere fra migrant-kirkerne. Det kan skyldes noget kulturelt, eller at man oplever en sprogbarriere, der gør, at man ikke har lyst til at udtale sig og deltage i debatten. Hvordan kan vi i BaptistKirken samle og engagere ledere fra migrantkirkerne? Sidste år prøvede vi med en slags temadag kun for Chin-menighederne. I år har vi så forsøgt at lave en konference for alle migrantkirkerne.”

Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, deltog i hele konferencen og havde også et indlæg undervejs.

”Det var en rigtig spændende konference. Men der var rigtig mange ord!” lyder det fra Torben, der fortsætter med at forklare, at der i forlængelse af alle indlæg var udpeget en deltager, der stod for spørgsmål og replik. De mange forberedte ord gav også anledning til overvejelse hos en anden deltager, Emmanuel Chinzah Van Ceu, præst i Chin Bethel Church i Skjern:
”Efter de forskellige indlæg havde vi kun kort tid til at stille spørgsmål, diskutere og kommentere. Jeg kan godt tænke mig, at vi næste gang får mere tid til at diskutere med hinanden og indlægsholderne.”

Emmanuel fremhæver det gode fællesskab og den gensidige interesse for hinanden under konferencen. Her er Emmanuel helt på linje med Jesse Thomas Za Iap, der bl.a. arbejder som frivillig i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, BBU:
”Jeg var meget glad for at møde nye ansigter. Selv om jeg er aktiv i kirken og i samfundet er det meget de samme chinfolk, jeg møder. Det var godt også at møde andre.”

Ungdommen

I forbindelse med indlæggene og undervejs i samtalen var der meget fokus på de unges rolle i fremtidens migrantkirker. Torben Andersen fremhæver indlægget ’Hvad er ungdommen for en størrelse?’ fra præst og Ph.d. i ungdomsteologi Christian Noval fra den katolske kirke. Noval talte om de unge og ungdommen set med teologiske briller. Torben fortæller videre:
”Gennemsnitsalderen var noget lavere, end på de andre lederkonferencer, vi holder i BaptistKirken. De unge ønsker at få indflydelse i kirken. Og de er rigtig gode til at sige tingene ligeud!”

Jesse Thomas Za Iap fortæller om sin oplevelse:
”Det bedste – eller det, jeg fik mest ud af ved de forskellige oplægsholdere – var, når de kom ind på unges udfordringer i de etnisk danske kirker. Det er præcis de samme udfordringer, vi står overfor lige nu i Chin-kirkerne: Hvordan involverer vi de unge, så de får mere lyst til at komme i kirken.”

Emmanuel Chinzah er enig med Jesse. Han peger på, at der i Chin-menighederne er behov for, at flere unge oplever et kald til at tjene som ungdomsmedarbejdere og måske senere som præster.

Emmanuel fortæller videre:
”Vores kirke i Skjern har 20 års jubilæum næste år. De første flygtninge fra Myanmar har endda oplevet at blive bedsteforældre, mens de har boet i Danmark. Aldersmæssigt er vi nu tre – fire grupper. Vi oplever store udfordringer, blandt andet med sproget. Vi prøver en løsning med mini-gudstjenester: De skal være på dansk eller engelsk. Jeg vil gerne, at vi ikke er en mono-etnisk, men en multi-etnisk kirke. Vi vil gerne inkludere flere i fællesskabet – også flere unge.”

Hvordan kommer vi mere på tværs?

På trods af konferencens overskrift er det arrangørernes ønske at få et bredere deltagerfelt, når konferencen – forhåbentlig – gentages næste år. Chin Chin håber, at etnisk danske menigheder vil deltage i fremtiden og derved få indsigt i, hvad migrantmenighederne kan.

Emmanuel støtter Chin Chin:
”Jeg kunne godt tænke mig at mødes mere på tværs af etnicitet og spejle os i hinandens oplevelser. Vi har meget at lære af hinanden.”

Jesse er enig i, at vi mangler at møde hinanden på tværs af etnicitet. Han har også et konkret forslag til, hvordan vi kommer videre:
”I Chinkirkerne har vi en tradition, hvor en kirke besøger en anden kirke på en weekendtur. Det er et meget kendt system i chinkirkerne. Noget lignende kunne man måske lave mellem de etnisk danske menigheder og chinkirkerne? Måske skulle man begynde med de unge, for der ville sproget ikke være en barriere.”

Jesse opfordrer de unge til at tage en lederrolle i kirkerne, deltage i konferencen og være rollemodeller for andre. Men Jesse konstaterer også: ”Men det handler jo om frivillige uanset alder og hvis de frivillige ikke vil deltage, så er der ikke så meget at gøre.”

Målet blev nået

Chin Chin synes, at konferencen nåede sit mål:
”Formålet med konferencen i år var at fokusere på de emner, der er relevante i migrantkirkerne, fx forholdet til de unge, der skal balancere mellem kulturerne og det at være kirke i en fremmed kultur.”

Der er dog fortsat udfordringer for migrantkirkerne, der skal hjælpe de unge med at finde balancen i livet og troen. Og der er udfordringer i at få en ny balance i samarbejdet mellem migrantkirkerne og de etnisk danske kirker, til glæde for alle.

Læs programmet for konferencen her

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

”Hvad kan spejderarbejdet, som andre arbejdsgrene ikke kan,” spurgte spejderchef Mikkel Nilsson ved årets sidste regionale møde i Korskirken, Herlev.

”Det er en åben dør, et missionalt arbejde,” svarede han selv og gjorde opmærksom på, at de fleste menigheder gerne vil have flere aktive børn og unge, og flere unge familier i menighederne.

Det er en åben dør, et missionalt arbejde.

”Vi inviterer familier fra nabolaget, ofte ikke kirke-vante. De kommer ind i kirkebygningen, og vi viser, at baptister er et åbent fællesskab. De spørger, hvad baptister er, og vi prøver at forklare det. Det er her, vi har brug for menighederne. Kunne forældre og menighed gøre noget sammen? Kan præsten komme forbi?” spurgte Mikkel og fortsatte:

Genstartet spejderkreds

Spejderchef Mikkel Nilsson

”Det er spejderkorpsets målsætning at arbejde endnu mere intensivt med familie-arbejdet. Forældrenes opbakning er vigtig. Forældre er interesserede i udendørsliv og vil gerne gøre noget med deres børn. En moderne baptistkirke ønsker at nå hele familier. Spejderne tilbyder et familiefællesskab.”

Han fortalte historien om K1, som hørte til Kristuskirken på Nørrebro:

”Kredsen lukkede for ca. ti år siden, men er nu genstartet og har 60 medlemmer. Ingen af børnene er fra menigheden. Det er da fantastisk; 50 børn fra nabolaget. De oplever et fællesskab omkring kirken, som de måske aldrig har lagt mærke til før. Forældre er engagerede. Nu ved de, hvad baptistspejdere er, men de ved måske ikke, hvad baptister er. Det er så menighedens opgave at gøre opmærksom på det.”

De oplever et fællesskab omkring kirken, som de måske aldrig har lagt mærke til før.

Og så opfordrede han menigheder, der ikke har spejderarbejde, til at overveje, om der er nogle tidligere spejdere i nabolaget, som kan tændes på ideen. Og de menigheder, der har spejderarbejde, til at se det ubrugte potentiale. Også i fortiden og helt op til nu har spejderarbejdet ledt til at mennesker er blevet døbt og blevet ledt ind i en tjeneste i menigheden.

Ukendt idé-katalog

Også ved dette møde var Fælleserklæringen på dagsordenen. I 2020 vil BaptistKirken have fokus på Mission i Danmark. BaptistKirken og menighederne vil i fællesskab ”gøre Kristus kendt ved at have fokus på mission i Danmark gennem undervisning i discipelskab, trosoplæring af børn og unge og støtte til nye trosfællesskaber,” står der i Fælleserklæringen 2019-2024.

Flere tilstede anede ikke, at der på baptistkirken.dk er et idé-katalog, som menighederne både kan øse af og bidrage til.

Det kom frem, at bl.a. Bornholm har Fælleserklæringen på årsmødet om et par uger, og her har taget ideen med kirkebio til sig.

Generalsekretær Torben Andersen talte også om sammenhængskraft i BaptistKirken

Generalsekretær Torben Andersen opfordrede til, at de menigheder, der har mange ressourcer og som har deres egen dagsorden, sender deres ideer ind til idé-kataloget, så andre menigheder kan få konkret inspiration. ”Og husk en kontaktperson”, gjorde Gitte Elleby fra Sekretariatet opmærksom på.

Bent Hylleberg fra Tølløse mente, at nyhedsbrevet i en fast rutine kan fremhæve en konkret idé, måske hver 14. dag. BaptistKirkens nyhedsbrev sendes ud til knap 900 hver uge. Det er gratis, man skal bare tilmelde sig på baptistkirken.dk.

BaptistKirkens nyhedsbrev sendes ud til knap 900 hver uge.

Menighedsudflugt

Under punktet om BaptistKirkens sammenhængskraft var der flere konkrete ideer til, hvordan menighederne kan opleve et større fællesskab. Jan Kornholt fra Købnerkirken fortalte, hvordan de havde aflyst en gudstjeneste og var taget på udflugt til netop Korskirken. Siden da havde menighedsmedlemmer flere gange refereret til ”skal vi ikke gøre, sådan som de gør i Korskirken…”

Sambuh Langle fra Bornholm og Bjarne Willer fra Herlev i samtale.

Finn Günther fra Holbæk glædede sig over, at 8-10 unge fra deres menighed er inviteret til at deltage i et to-årigt forløb med kristendomsklasse sammen med Tølløse, Lyngby og Herlev. ”De vil lære andre at kende, så de kender nogen, når de mødes på lejre. Det er vigtigt for fremtiden.”

Ved det regionale møde i Korskirken var der 43 deltagere fra 10 menigheder. I alt har der deltaget 161 ved de fire regionale møder.

Læs også om de tre første regionale møder i artiklerne ”Hvad binder os sammen som baptister?”, ”Ideerne skal være helt nede på jorden” og ”Et dejligt broget møde”.

Relateret

• 19. feb. 2026 - Normer
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025

Find flere