baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 17 Sep 2026 04:00:56 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Børn af udsendte får nu en stemme https://baptist.dk/boern-af-udsendte-faar-nu-en-stemme/ Tue, 08 Sep 2026 18:22:49 +0000 https://baptist.dk/?p=21943 En ny dansk undersøgelse skal afdække, hvordan opvæksten i udlandet har præget børn af udsendte – fra globalt udsyn og stærke ressourcer til savn, svigt og traumer.


Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/09/boern-af-udsendte.mp3

Forestil dig, at du er født i New York, har gået i børnehave i Israel og tilbragt dine første skoleår i Mellemøsten. Dine forældre var udsendt, og din barndom blev levet i internationale miljøer med mennesker fra mange kulturer.

Pludselig står du som barn i en helt almindelig folkeskole i en dansk provinsby. Uroen, larmen og den uformelle omgangstone mellem lærere og elever i en dansk folkeskole forvirrer dig.

I dag er du voksen. Du taler dansk, har venner og lever et helt almindeligt liv. Men indeni er du det, forskere kalder en ’skjult immigrant’: du pakker dine minder væk og fortæller sjældent om din farverige fortid.

Du tøver og leder efter ordene, når nogen spørger: ”Hvor kommer du fra?”

Hvad betød forældrenes kald for børnene?

Hvad gør det ved et barn, når forældrenes kald til mission eller international tjeneste betyder lange adskillelser, kostskoleophold og et liv præget af opbrud?

Det er nogle af de spørgsmål, en række danske missionsorganisationer nu ønsker at undersøge nærmere.

På baggrund af norske undersøgelser og Danmissions rapport ’Børn af udsendte’ fra 2025 er seks danske missionsorganisationer og -netværk – blandt dem BaptistKirken i Danmark – gået sammen om en bredere undersøgelse.

Formålet er at få mere viden om, hvordan opvæksten har præget dem – og om der er erfaringer med omsorgssvigt, overgreb eller andre alvorlige hændelser, som organisationerne i dag må forholde sig til og eventuelt tage ansvar for.

Fakta: Ny undersøgelse af børn af udsendte

Undersøgelsen henvender sig til alle myndige børn af tidligere udsendte med relation til de deltagende organisationer – uanset nuværende alder.

Spørgeskemaet åbner for besvarelser 7. september 2026 og er åbent i to måneder.

Bag undersøgelsen står Mission Afrika, Promissio, Brødremenighedens Danske Mission, Operation Mission Danmark, Mosaik – Et netværk af Pinsekirker samt Baptistkirken i Danmark. Dansk Missionsråd har været med til at iværksætte undersøgelsen.

Undersøgelsen skal blandt andet se på:

  • kulturtilpasning og ressourcer fra opvæksten i udlandet
  • tilknytning og adskillelse fra forældre
  • mobning, omsorgssvigt, krænkelser og overgreb
  • forholdet mellem forældrerolle og missionskald
  • oplevelsen af åndeligt sprogbrug og kristne praksisser
  • fysisk og psykisk trivsel i voksenlivet

Hvis undersøgelsen afdækker traumer knyttet til forældrenes udsendelse, vil der være mulighed for et afgrænset psykologforløb med psykologer, der har kompetencer inden for udstationering.

Undersøgelsen varetages af Kompetenceenhed for Udstationerede i CuraVita – Ressourcecenter for sundheds- og omsorgsprofessionelle – med psykolog Maria Techow som projektansvarlig.

Kontaktperson i BaptistKirken:
Sekretær for international mission. Morten Kofoed, Tlf. 3011 2904 / E-mail: morten@baptistkirken.dk

Deltagelse i undersøgelsen finder sted via dette link: https://curavita.dk/kontakt/spoergeskemaundersoegelse-boern-af-udsendte

En barndom mellem kulturer

Børn af udsendte kaldes ofte TCK’ere – Third Culture Kids – eller tredjekulturbørn. De vokser op mellem forældrenes kultur, værtslandenes kultur og en tredje kultur, der opstår imellem dem.

For mange har opvæksten været en gave.

Danmissions rapport fra 2025 bygger på svar fra 55 personer. Her svarer 87 procent, at opvæksten i udlandet har beriget deres liv. Mange har fået globalt udsyn, stærke sprogkompetencer og evne til at bevæge sig mellem kulturer. Rapporten peger også på et højt uddannelsesniveau: 62 procent har en lang videregående uddannelse eller en ph.d. mod 11-13 procent i samme aldersgruppe i befolkningen.

Men rapporten fortæller også en anden historie.

For nogle blev den internationale opvækst forbundet med rodløshed, savn og en oplevelse af, at barnets behov for nærhed og stabilitet måtte vige for forældrenes kald og organisationernes opgave.

Derfor kan spørgsmålet “Hvor kommer du fra?” stadig være svært at svare på for voksne børn af udsendte. Ikke fordi de mangler et pas eller et modersmål, men fordi deres barndom ikke passer ind i én enkel fortælling om hjem, land og tilhørsforhold.

Når adskillelsen sætter sig i kroppen

Et af de alvorlige temaer i Danmissions rapport er adskillelsen fra forældrene.

Ifølge rapporten blev 70 procent af deltagerne sendt på kostskole som børn. De fleste var omkring syv år gamle. For nogle var kostskolen et trygt sted med fællesskab og struktur. For andre blev adskillelsen fra forældrene en erfaring, der satte dybe spor.

Rapporten peger på vanskeligheder med tilknytning senere i livet. Blandt dem, der havde gået på kostskole, kendte op mod 40 procent til at “lukke ned” for sorg, vrede og savn. Derfor bliver adskillelse fra forældre et centralt tema i den nye undersøgelse.

Tavshed, skam og svigt

Danmissions rapport beskriver også erfaringer med mobning, vold og seksuelle overgreb.

35 procent af deltagerne fortæller, at de har oplevet mobning. 14 procent beretter om fysisk vold eller overfald. Seks procent fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

Tallene skal læses med forsigtighed. Rapporten bygger på et begrænset antal besvarelser og kan ikke alene dokumentere forholdene for alle børn af udsendte.

Samtidig peger rapporten på tavsheden som en del af problemet. Flere har båret deres oplevelser alene gennem livet. For nogle har skam gjort det svært at fortælle om overgreb eller svigt. For andre har loyalitet over for forældrenes kald og deres arbejdsgiver været en barriere.

Norge viste, hvad tavshed kan føre til

I Norge har missionærbørns erfaringer allerede ført til offentlig debat, undersøgelser og konkrete ordninger for hjælp og erstatning.

I 2008 udgav Normisjon rapporten ’Barnas plass i misjonshistorien’. Året efter kom den forskningsbaserede IRIS-rapport, som blandt andet viste, at syv procent af de adspurgte havde oplevet seksuelle overgreb under deres opvækst i udlandet.

Siden har norske børn af udsendte organiseret sig i støttegruppen ’Sendt Bort’. I dag har norske missionsorganisationer etableret handlingsplaner og ordninger for læge- og psykologhjælp, og over 137 norske missionærbørn har modtaget 21 millioner norske kroner i økonomisk erstatning.

Norge er ikke Danmark. Men erfaringerne viser, at spørgsmålet ikke kun handler om fortiden. Det handler også om, hvordan organisationerne i dag lytter, undersøger og tager ansvar.

Nu følger Danmark efter

I Danmark har interessen været mere begrænset. Danmission forsøgte allerede i 2009 at gennemføre en undersøgelse, men fik for få besvarelser. Rapporten fra 2025 er derfor et vigtigt skridt, men den bygger på 55 frivillige besvarelser, hvor deltagerne er fundet via Danmissions egne nyhedsbreve. Derfor kan der være tale om såkaldt selektionsbias: at deltagerne ikke nødvendigvis er repræsentative for hele gruppen.

Det kan være svært at finde og kontakte voksne børn af tidligere udsendte. Organisationerne har ikke nødvendigvis opdaterede kontaktoplysninger, og reglerne om persondata sætter også grænser for, hvordan man kan opsøge børn af udsendte.

Det skal undersøgelsen afdække

Den nye danske undersøgelse skal forsøge at give et dækkende billede af børn af udsendtes erfaringer.

Undersøgelsen skal både se på de ressourcer, mange har taget med sig, og på de svigt, overgreb og voldsomme erfaringer, nogle fortæller om.

Et andet tema bliver forholdet mellem forældrerollen og missionskaldet. Hvordan oplevede børnene balancen mellem forældrenes ansvar for familien og deres tjeneste? Og hvordan blev åndeligt sprogbrug, kristne praksisser og tale om kald oplevet – som en ressource, en belastning eller begge dele?

Undersøgelsen skal også se på livssituationen i dag: fysisk og psykisk trivsel, angst, depression og beskæftigelse.

Hvis undersøgelsen afdækker særlige traumer, der er knyttet til forældrenes udsendelse, vil der være mulighed for at tilbyde et afgrænset psykologforløb med psykologer, som har kompetencer inden for udstationering.

Læs flere detaljer om undersøgelsen i faktaboksen.

BaptistKirken genkender erfaringerne

I forbindelse med 100-året for BaptistKirkens engagement i Rwanda og Burundi i 2028 er en række børn af tidligere udsendte blevet interviewet. Også her spænder børnenes erfaringer vidt: fra glæde over livet i Afrika til oplevelser af svigt og brud med familien.

Morten Kofoed, sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Det er blandt andet jubilæumsudvalgets interviews, der har fået BaptistKirken til at engagere sig i undersøgelsen. Men det er udfordrende, for vi har hverken oversigter over eller kontaktinformationer til børn af BaptistKirkens udsendte. Vi skal også være sikre på at overholde persondatareglerne.”

Det er for sent at ændre fortiden. Men den nye undersøgelse kan give voksne børn af udsendte mulighed for at blive hørt – og for at få anerkendt de sår, nogle har båret med sig siden barndommen.

Baptist.dk vil følge resultaterne af undersøgelsen – og det mulige opgør med fortiden, der kan følge efter.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> En ny dansk undersøgelse skal afdække, hvordan opvæksten i udlandet har præget børn af udsendte – fra globalt udsyn og stærke ressourcer til savn, svigt og traumer.


Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/09/boern-af-udsendte.mp3

Forestil dig, at du er født i New York, har gået i børnehave i Israel og tilbragt dine første skoleår i Mellemøsten. Dine forældre var udsendt, og din barndom blev levet i internationale miljøer med mennesker fra mange kulturer.

Pludselig står du som barn i en helt almindelig folkeskole i en dansk provinsby. Uroen, larmen og den uformelle omgangstone mellem lærere og elever i en dansk folkeskole forvirrer dig.

I dag er du voksen. Du taler dansk, har venner og lever et helt almindeligt liv. Men indeni er du det, forskere kalder en ’skjult immigrant’: du pakker dine minder væk og fortæller sjældent om din farverige fortid.

Du tøver og leder efter ordene, når nogen spørger: ”Hvor kommer du fra?”

Hvad betød forældrenes kald for børnene?

Hvad gør det ved et barn, når forældrenes kald til mission eller international tjeneste betyder lange adskillelser, kostskoleophold og et liv præget af opbrud?

Det er nogle af de spørgsmål, en række danske missionsorganisationer nu ønsker at undersøge nærmere.

På baggrund af norske undersøgelser og Danmissions rapport ’Børn af udsendte’ fra 2025 er seks danske missionsorganisationer og -netværk – blandt dem BaptistKirken i Danmark – gået sammen om en bredere undersøgelse.

Formålet er at få mere viden om, hvordan opvæksten har præget dem – og om der er erfaringer med omsorgssvigt, overgreb eller andre alvorlige hændelser, som organisationerne i dag må forholde sig til og eventuelt tage ansvar for.

Fakta: Ny undersøgelse af børn af udsendte

Undersøgelsen henvender sig til alle myndige børn af tidligere udsendte med relation til de deltagende organisationer – uanset nuværende alder.

Spørgeskemaet åbner for besvarelser 7. september 2026 og er åbent i to måneder.

Bag undersøgelsen står Mission Afrika, Promissio, Brødremenighedens Danske Mission, Operation Mission Danmark, Mosaik – Et netværk af Pinsekirker samt Baptistkirken i Danmark. Dansk Missionsråd har været med til at iværksætte undersøgelsen.

Undersøgelsen skal blandt andet se på:

  • kulturtilpasning og ressourcer fra opvæksten i udlandet
  • tilknytning og adskillelse fra forældre
  • mobning, omsorgssvigt, krænkelser og overgreb
  • forholdet mellem forældrerolle og missionskald
  • oplevelsen af åndeligt sprogbrug og kristne praksisser
  • fysisk og psykisk trivsel i voksenlivet

Hvis undersøgelsen afdækker traumer knyttet til forældrenes udsendelse, vil der være mulighed for et afgrænset psykologforløb med psykologer, der har kompetencer inden for udstationering.

Undersøgelsen varetages af Kompetenceenhed for Udstationerede i CuraVita – Ressourcecenter for sundheds- og omsorgsprofessionelle – med psykolog Maria Techow som projektansvarlig.

Kontaktperson i BaptistKirken:
Sekretær for international mission. Morten Kofoed, Tlf. 3011 2904 / E-mail: morten@baptistkirken.dk

Deltagelse i undersøgelsen finder sted via dette link: https://curavita.dk/kontakt/spoergeskemaundersoegelse-boern-af-udsendte

En barndom mellem kulturer

Børn af udsendte kaldes ofte TCK’ere – Third Culture Kids – eller tredjekulturbørn. De vokser op mellem forældrenes kultur, værtslandenes kultur og en tredje kultur, der opstår imellem dem.

For mange har opvæksten været en gave.

Danmissions rapport fra 2025 bygger på svar fra 55 personer. Her svarer 87 procent, at opvæksten i udlandet har beriget deres liv. Mange har fået globalt udsyn, stærke sprogkompetencer og evne til at bevæge sig mellem kulturer. Rapporten peger også på et højt uddannelsesniveau: 62 procent har en lang videregående uddannelse eller en ph.d. mod 11-13 procent i samme aldersgruppe i befolkningen.

Men rapporten fortæller også en anden historie.

For nogle blev den internationale opvækst forbundet med rodløshed, savn og en oplevelse af, at barnets behov for nærhed og stabilitet måtte vige for forældrenes kald og organisationernes opgave.

Derfor kan spørgsmålet “Hvor kommer du fra?” stadig være svært at svare på for voksne børn af udsendte. Ikke fordi de mangler et pas eller et modersmål, men fordi deres barndom ikke passer ind i én enkel fortælling om hjem, land og tilhørsforhold.

Når adskillelsen sætter sig i kroppen

Et af de alvorlige temaer i Danmissions rapport er adskillelsen fra forældrene.

Ifølge rapporten blev 70 procent af deltagerne sendt på kostskole som børn. De fleste var omkring syv år gamle. For nogle var kostskolen et trygt sted med fællesskab og struktur. For andre blev adskillelsen fra forældrene en erfaring, der satte dybe spor.

Rapporten peger på vanskeligheder med tilknytning senere i livet. Blandt dem, der havde gået på kostskole, kendte op mod 40 procent til at “lukke ned” for sorg, vrede og savn. Derfor bliver adskillelse fra forældre et centralt tema i den nye undersøgelse.

Tavshed, skam og svigt

Danmissions rapport beskriver også erfaringer med mobning, vold og seksuelle overgreb.

35 procent af deltagerne fortæller, at de har oplevet mobning. 14 procent beretter om fysisk vold eller overfald. Seks procent fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

Tallene skal læses med forsigtighed. Rapporten bygger på et begrænset antal besvarelser og kan ikke alene dokumentere forholdene for alle børn af udsendte.

Samtidig peger rapporten på tavsheden som en del af problemet. Flere har båret deres oplevelser alene gennem livet. For nogle har skam gjort det svært at fortælle om overgreb eller svigt. For andre har loyalitet over for forældrenes kald og deres arbejdsgiver været en barriere.

Norge viste, hvad tavshed kan føre til

I Norge har missionærbørns erfaringer allerede ført til offentlig debat, undersøgelser og konkrete ordninger for hjælp og erstatning.

I 2008 udgav Normisjon rapporten ’Barnas plass i misjonshistorien’. Året efter kom den forskningsbaserede IRIS-rapport, som blandt andet viste, at syv procent af de adspurgte havde oplevet seksuelle overgreb under deres opvækst i udlandet.

Siden har norske børn af udsendte organiseret sig i støttegruppen ’Sendt Bort’. I dag har norske missionsorganisationer etableret handlingsplaner og ordninger for læge- og psykologhjælp, og over 137 norske missionærbørn har modtaget 21 millioner norske kroner i økonomisk erstatning.

Norge er ikke Danmark. Men erfaringerne viser, at spørgsmålet ikke kun handler om fortiden. Det handler også om, hvordan organisationerne i dag lytter, undersøger og tager ansvar.

Nu følger Danmark efter

I Danmark har interessen været mere begrænset. Danmission forsøgte allerede i 2009 at gennemføre en undersøgelse, men fik for få besvarelser. Rapporten fra 2025 er derfor et vigtigt skridt, men den bygger på 55 frivillige besvarelser, hvor deltagerne er fundet via Danmissions egne nyhedsbreve. Derfor kan der være tale om såkaldt selektionsbias: at deltagerne ikke nødvendigvis er repræsentative for hele gruppen.

Det kan være svært at finde og kontakte voksne børn af tidligere udsendte. Organisationerne har ikke nødvendigvis opdaterede kontaktoplysninger, og reglerne om persondata sætter også grænser for, hvordan man kan opsøge børn af udsendte.

Det skal undersøgelsen afdække

Den nye danske undersøgelse skal forsøge at give et dækkende billede af børn af udsendtes erfaringer.

Undersøgelsen skal både se på de ressourcer, mange har taget med sig, og på de svigt, overgreb og voldsomme erfaringer, nogle fortæller om.

Et andet tema bliver forholdet mellem forældrerollen og missionskaldet. Hvordan oplevede børnene balancen mellem forældrenes ansvar for familien og deres tjeneste? Og hvordan blev åndeligt sprogbrug, kristne praksisser og tale om kald oplevet – som en ressource, en belastning eller begge dele?

Undersøgelsen skal også se på livssituationen i dag: fysisk og psykisk trivsel, angst, depression og beskæftigelse.

Hvis undersøgelsen afdækker særlige traumer, der er knyttet til forældrenes udsendelse, vil der være mulighed for at tilbyde et afgrænset psykologforløb med psykologer, som har kompetencer inden for udstationering.

Læs flere detaljer om undersøgelsen i faktaboksen.

BaptistKirken genkender erfaringerne

I forbindelse med 100-året for BaptistKirkens engagement i Rwanda og Burundi i 2028 er en række børn af tidligere udsendte blevet interviewet. Også her spænder børnenes erfaringer vidt: fra glæde over livet i Afrika til oplevelser af svigt og brud med familien.

Morten Kofoed, sekretær for International Mission i BaptistKirken, siger:
”Det er blandt andet jubilæumsudvalgets interviews, der har fået BaptistKirken til at engagere sig i undersøgelsen. Men det er udfordrende, for vi har hverken oversigter over eller kontaktinformationer til børn af BaptistKirkens udsendte. Vi skal også være sikre på at overholde persondatareglerne.”

Det er for sent at ændre fortiden. Men den nye undersøgelse kan give voksne børn af udsendte mulighed for at blive hørt – og for at få anerkendt de sår, nogle har båret med sig siden barndommen.

Baptist.dk vil følge resultaterne af undersøgelsen – og det mulige opgør med fortiden, der kan følge efter.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/boern-af-udsendte-faar-nu-en-stemme/feed/ “Vi deler liv med hinanden” https://baptist.dk/vi-deler-liv-med-hinanden/ Sat, 29 Aug 2026 15:05:28 +0000 https://baptist.dk/?p=21913 Det begyndte med 18 mennesker og lovsang i Jans stue. Nu fejrer Vejle Baptistkirke, at en ny menighed er vokset frem på tværs af sprog, kultur og baggrund.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/08/vejle-baptistkirke-vi-deler-liv.mp3

Se videoen “”Festgudstjeneste i Vejle Baptistkirke”

Baptist.dk’s videograf Bent L. Hansen havde også taget turen til Vejle. Det er blevet til en video på BaptistKirkens Youtube-kanal med titlen ”Festgudstjeneste i Vejle Baptistkirke”. Tjek ind og oplev stemningen! Du er et enkelt klik fra en god oplevelse – se videoen her

Der er festgudstjeneste i Vejle Baptistkirke. De ukrainske sangere og musikere fra Youth Life har øvet sig på danske lovsange. Det går fint, og de er tydeligt glade for at bidrage til menighedens fest. Men da vi begynder på ”Ingen er som du” er musikken og menigheden ikke enige om melodien. I andre sammenhænge ville stemningen måske blive lidt anspændt – men ikke i Vejle.

Menighedens formand, Jan Andreasen, griber mikrofonen og undskylder over for musikerne, at han ikke har fået styr på melodien. Mødeleder Michael Andersen får mikrofonen og synger for, og musikerne falder ind på den nye melodi. Alle smiler, og temperaturen i fællesskabet stiger et par grader. Omkring 50 mennesker er samlet til festgudstjenesten denne søndag.

Lovsangsgruppen fra ukrainske Youth Life (Foto: Henrik Andersen)

Vejle Baptistkirke har inviteret til fest. Menigheden fejrer, at den er blevet selvstændig og en del af BaptistKirken. Bag invitationen gemmer sig en historie om et fællesskab, der begyndte med 18 mennesker i et privat hjem. Siden er mennesker med vidt forskellig baggrund kommet til – ikke mindst en voksende gruppe ukrainere.

Fra begyndelsen har ønsket været at bygge et fællesskab, hvor mennesker bliver set, budt velkommen og deler livet med hinanden.

Vejle Baptistkirkes formand, Jan Andreasen (Foto: Henrik Andersen)

Vi deler liv med hinanden

For Jan Andreasen er Vejle Baptistkirke meget mere end søndagens gudstjeneste. Menigheden skal være et fællesskab, der åbner sig mod verden:
”Vi sikrer os, at alle kommer ind og får en kærlig modtagelse, ikke bare første gang, men både anden, tredje og fjerde gang, de kommer,” fortæller Jan. Så bruger han en formulering, der går igen i mange andre samtaler med menighedens medlemmer:
”Vi deler liv med hinanden.”

At dele liv betyder praktisk handling i Vejle. Menighedens medlemmer møder hinanden til fællesspisning, bibelstudier og sociale arrangementer. Nogle gange går de i biografen sammen. Aktiviteterne er forskellige, men for Jan er pointen den samme: De giver anledning til at dele mere end søndagens gudstjeneste.

Det genkender Michael Andersen. Han fortæller begejstret om at tilbringe en hel menighedsweekend sammen. Der var både bibelstudier og udflugt, men for Michael var den store oplevelse at have tid sammen uden for kirkens rammer:
”Du lærer mennesker at kende på en helt anden måde,” siger han.

Mødeleder på festdagen, Michael Andersen (Foto: Henrik Andersen)

Michael fortæller om den positive forskel, det gør for fællesskabet, når man virkelig kender hinanden:
”Når vi mødes hernede, så er det et kram og et: Hej, hvor er det dejligt at se dig. Du bliver set.”

I gudstjenesten synger vi ’O store Gud’. Menighedens præst Henrik Søndergaard akkompagnerer på guitar. Der skal ikke mere til denne søndag formiddag. En guitar og menighedens stemmer.

Ukrainerne i Youth Life

Youth Life er den ukrainsktalende del af Vejle Baptistkirke og udgør i dag en stor del af menigheden. Jan Andreasen husker, at en gruppe på syv-otte unge ukrainere dukkede op i den tidligere kirke på Islandsvej. De spurgte, om de måtte synge en sang på ukrainsk. Det var de selvfølgelig velkomne til. Da de begyndte at synge, skete der noget mærkeligt: Den danske del af menigheden kendte sangen.
”Så hele menigheden sang, vi sang på dansk, og de sang på ukrainsk,” fortæller Jan. Oplevelsen blev begyndelsen på et samarbejde, hvor Youth Life holder gudstjeneste på ukrainsk og bruger kirken side om side med den danske del af menigheden.

Henrik Søndergaard akkompagnerer salmesangen på guitar (Foto: Henrik Andersen)

Michael Andersen husker også den første tid. Først var de ganske få. Siden voksede de ud af lokalerne på Islandsvej. Især de unges energi og børnene, der leger rundt om i kirken, glæder ham:
”Man bliver simpelthen glad helt ind i hjertet,” siger han.

For Michael er det afgørende ikke, om man taler dansk eller ukrainsk:
”Vi mødes om én ting. Det er Jesus, det er Bibelen.”

Plads til forskellighed

Mennesker er forskellige – også i Vejle Baptistkirke. En af menighedens præster, Jørgen Jürgensen, fremhæver rummeligheden som noget særligt. Her mødes mennesker med forskellige ståsteder, meninger og måder at være kirke på:
”Nogle gange kommer der ligefrem et bud fra salen, mens præsten taler,” griner Jørgen og fortsætter:
”Det kan godt skubbe lidt til præsten…”
Men det hører med til den åbenhed, han værdsætter ved menigheden.

Der var hilsner til den nye menighed fra Kern Sloth, Baptistkirken i Odense, og Tine Kragh, Baptistkirken i Danmark (Foto: Henrik Andersen)

Hilsner og historie

Under hele gudstjenesten har menighedens formand, Jan Andreasen, siddet bagerst i kirken – bag mixerpulten og computeren, der styrer PowerPoint-præsentationen. I en lille menighed har alle flere opgaver. Men nu er det Jans tur til at træde frem.

Efter hilsner fra Baptistkirken i Odense og Baptistkirken i Danmark fortæller Jan om menighedens historie. Han husker begyndelsen, hvor 18 mennesker sang lovsang i hans stue, mens ønsket om et nyt menighedsfællesskab i Vejle voksede frem.

”Mange af de 18 sidder her i dag,” fortæller Jan under gudstjenesten.

Den nye menighed blev knyttet til Baptistkirken i Odense, som blev fødselshjælper for arbejdet. Undervejs voksede fællesskabet: Lovsang, bibelstudier og sociale aktiviteter samlede deltagere, og samarbejdet med de ukrainske kristne i Youth Life blev en stadig større del af menighedens liv.

Der er sket meget på få år – fra lovsang i Jans stue til selvstændig menighed i BaptistKirken. Derfor er gudstjenesten også en anledning til at stoppe op og fejre udviklingen. Men for Jan Andreasen handler dagen ikke kun om at se tilbage:
”Jeg tror på, at vi kun har set begyndelsen af det her, vi er i gang med at skabe her i Vejle,” siger han.

Jørgen Jürgensen prædikede over teksten i Paulus brev til menigheden i Filippi (kp. 1, v. 3-6), hvor Paulus bl.a. siger: “… i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”

Hvad Gud har begyndt…

Festdagen handler om en ny menighed. Men i Jørgen Jürgensens prædiken dukker også en gammel historie frem. Jørgen prædiker over Paulus’ brev til menigheden i Filippi og ordene om, at Gud vil fuldføre det gode værk, han har begyndt.

”Hvad Gud har begyndt, det vil han også se til ende,” er temaet for prædikenen. For Jørgen handler ordene også om menigheden i Vejle. Han fortæller, at der tidligere har været en baptistmenighed i Vejle. Den ophørte, og det gjorde ondt på dem, der var en del af den. Nu er der vokset en ny baptistkirke frem i Vejle: Fællesskabet begyndte med en lille gruppe mennesker, siden er flere kommet til, og nu vokser dansk og ukrainsk kirkeliv på tværs af sprog og kultur.

Jørgen glæder sig over, at historien om baptistkirken i Vejle ikke slutter med en lukket kirke:
”Når vi ser ud over dette rum, så ser vi et levende bevis på Guds trofasthed,” siger Jørgen i sin prædiken.

Optagelsen i BaptistKirken er ikke et punktum. Jørgen kalder dagen en milepæl: Noget er nået, og noget nyt begynder.

Det er også Jans blik på fremtiden: Festdagen markerer ikke en afslutning. Den markerer det, der er nået – og begyndelsen på det, der kommer.

Hvad den begyndelse fører til, ved ingen endnu. Men der er god grund til at fejre det, der allerede er vokset frem.

Der var kagemand til kaffen! (Foto: Henrik Andersen)

Kagemand og brunsviger

Gudstjenesten slutter, men festen fortsætter omkring kaffebordet. Her går man ikke hjem lige efter gudstjenesten – slet ikke når der både er kagemand og brunsviger med flødeskum.

Ved kaffebordet bliver Jans ord om, at ”vi deler liv med hinanden” næsten håndgribelige. Snakken går på kryds og tværs mellem menighedens medlemmer og gæster, danskere og ukrainere.

Den officielle del af festdagen er slut. Vejle Baptistkirke er blevet en selvstændig menighed i BaptistKirken. Men der er tilsyneladende ingen, der har travlt med at gå hjem.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det begyndte med 18 mennesker og lovsang i Jans stue. Nu fejrer Vejle Baptistkirke, at en ny menighed er vokset frem på tværs af sprog, kultur og baggrund.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/08/vejle-baptistkirke-vi-deler-liv.mp3

Se videoen “”Festgudstjeneste i Vejle Baptistkirke”

Baptist.dk’s videograf Bent L. Hansen havde også taget turen til Vejle. Det er blevet til en video på BaptistKirkens Youtube-kanal med titlen ”Festgudstjeneste i Vejle Baptistkirke”. Tjek ind og oplev stemningen! Du er et enkelt klik fra en god oplevelse – se videoen her

Der er festgudstjeneste i Vejle Baptistkirke. De ukrainske sangere og musikere fra Youth Life har øvet sig på danske lovsange. Det går fint, og de er tydeligt glade for at bidrage til menighedens fest. Men da vi begynder på ”Ingen er som du” er musikken og menigheden ikke enige om melodien. I andre sammenhænge ville stemningen måske blive lidt anspændt – men ikke i Vejle.

Menighedens formand, Jan Andreasen, griber mikrofonen og undskylder over for musikerne, at han ikke har fået styr på melodien. Mødeleder Michael Andersen får mikrofonen og synger for, og musikerne falder ind på den nye melodi. Alle smiler, og temperaturen i fællesskabet stiger et par grader. Omkring 50 mennesker er samlet til festgudstjenesten denne søndag.

Lovsangsgruppen fra ukrainske Youth Life (Foto: Henrik Andersen)

Vejle Baptistkirke har inviteret til fest. Menigheden fejrer, at den er blevet selvstændig og en del af BaptistKirken. Bag invitationen gemmer sig en historie om et fællesskab, der begyndte med 18 mennesker i et privat hjem. Siden er mennesker med vidt forskellig baggrund kommet til – ikke mindst en voksende gruppe ukrainere.

Fra begyndelsen har ønsket været at bygge et fællesskab, hvor mennesker bliver set, budt velkommen og deler livet med hinanden.

Vejle Baptistkirkes formand, Jan Andreasen (Foto: Henrik Andersen)

Vi deler liv med hinanden

For Jan Andreasen er Vejle Baptistkirke meget mere end søndagens gudstjeneste. Menigheden skal være et fællesskab, der åbner sig mod verden:
”Vi sikrer os, at alle kommer ind og får en kærlig modtagelse, ikke bare første gang, men både anden, tredje og fjerde gang, de kommer,” fortæller Jan. Så bruger han en formulering, der går igen i mange andre samtaler med menighedens medlemmer:
”Vi deler liv med hinanden.”

At dele liv betyder praktisk handling i Vejle. Menighedens medlemmer møder hinanden til fællesspisning, bibelstudier og sociale arrangementer. Nogle gange går de i biografen sammen. Aktiviteterne er forskellige, men for Jan er pointen den samme: De giver anledning til at dele mere end søndagens gudstjeneste.

Det genkender Michael Andersen. Han fortæller begejstret om at tilbringe en hel menighedsweekend sammen. Der var både bibelstudier og udflugt, men for Michael var den store oplevelse at have tid sammen uden for kirkens rammer:
”Du lærer mennesker at kende på en helt anden måde,” siger han.

Mødeleder på festdagen, Michael Andersen (Foto: Henrik Andersen)

Michael fortæller om den positive forskel, det gør for fællesskabet, når man virkelig kender hinanden:
”Når vi mødes hernede, så er det et kram og et: Hej, hvor er det dejligt at se dig. Du bliver set.”

I gudstjenesten synger vi ’O store Gud’. Menighedens præst Henrik Søndergaard akkompagnerer på guitar. Der skal ikke mere til denne søndag formiddag. En guitar og menighedens stemmer.

Ukrainerne i Youth Life

Youth Life er den ukrainsktalende del af Vejle Baptistkirke og udgør i dag en stor del af menigheden. Jan Andreasen husker, at en gruppe på syv-otte unge ukrainere dukkede op i den tidligere kirke på Islandsvej. De spurgte, om de måtte synge en sang på ukrainsk. Det var de selvfølgelig velkomne til. Da de begyndte at synge, skete der noget mærkeligt: Den danske del af menigheden kendte sangen.
”Så hele menigheden sang, vi sang på dansk, og de sang på ukrainsk,” fortæller Jan. Oplevelsen blev begyndelsen på et samarbejde, hvor Youth Life holder gudstjeneste på ukrainsk og bruger kirken side om side med den danske del af menigheden.

Henrik Søndergaard akkompagnerer salmesangen på guitar (Foto: Henrik Andersen)

Michael Andersen husker også den første tid. Først var de ganske få. Siden voksede de ud af lokalerne på Islandsvej. Især de unges energi og børnene, der leger rundt om i kirken, glæder ham:
”Man bliver simpelthen glad helt ind i hjertet,” siger han.

For Michael er det afgørende ikke, om man taler dansk eller ukrainsk:
”Vi mødes om én ting. Det er Jesus, det er Bibelen.”

Plads til forskellighed

Mennesker er forskellige – også i Vejle Baptistkirke. En af menighedens præster, Jørgen Jürgensen, fremhæver rummeligheden som noget særligt. Her mødes mennesker med forskellige ståsteder, meninger og måder at være kirke på:
”Nogle gange kommer der ligefrem et bud fra salen, mens præsten taler,” griner Jørgen og fortsætter:
”Det kan godt skubbe lidt til præsten…”
Men det hører med til den åbenhed, han værdsætter ved menigheden.

Der var hilsner til den nye menighed fra Kern Sloth, Baptistkirken i Odense, og Tine Kragh, Baptistkirken i Danmark (Foto: Henrik Andersen)

Hilsner og historie

Under hele gudstjenesten har menighedens formand, Jan Andreasen, siddet bagerst i kirken – bag mixerpulten og computeren, der styrer PowerPoint-præsentationen. I en lille menighed har alle flere opgaver. Men nu er det Jans tur til at træde frem.

Efter hilsner fra Baptistkirken i Odense og Baptistkirken i Danmark fortæller Jan om menighedens historie. Han husker begyndelsen, hvor 18 mennesker sang lovsang i hans stue, mens ønsket om et nyt menighedsfællesskab i Vejle voksede frem.

”Mange af de 18 sidder her i dag,” fortæller Jan under gudstjenesten.

Den nye menighed blev knyttet til Baptistkirken i Odense, som blev fødselshjælper for arbejdet. Undervejs voksede fællesskabet: Lovsang, bibelstudier og sociale aktiviteter samlede deltagere, og samarbejdet med de ukrainske kristne i Youth Life blev en stadig større del af menighedens liv.

Der er sket meget på få år – fra lovsang i Jans stue til selvstændig menighed i BaptistKirken. Derfor er gudstjenesten også en anledning til at stoppe op og fejre udviklingen. Men for Jan Andreasen handler dagen ikke kun om at se tilbage:
”Jeg tror på, at vi kun har set begyndelsen af det her, vi er i gang med at skabe her i Vejle,” siger han.

Jørgen Jürgensen prædikede over teksten i Paulus brev til menigheden i Filippi (kp. 1, v. 3-6), hvor Paulus bl.a. siger: “… i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”

Hvad Gud har begyndt…

Festdagen handler om en ny menighed. Men i Jørgen Jürgensens prædiken dukker også en gammel historie frem. Jørgen prædiker over Paulus’ brev til menigheden i Filippi og ordene om, at Gud vil fuldføre det gode værk, han har begyndt.

”Hvad Gud har begyndt, det vil han også se til ende,” er temaet for prædikenen. For Jørgen handler ordene også om menigheden i Vejle. Han fortæller, at der tidligere har været en baptistmenighed i Vejle. Den ophørte, og det gjorde ondt på dem, der var en del af den. Nu er der vokset en ny baptistkirke frem i Vejle: Fællesskabet begyndte med en lille gruppe mennesker, siden er flere kommet til, og nu vokser dansk og ukrainsk kirkeliv på tværs af sprog og kultur.

Jørgen glæder sig over, at historien om baptistkirken i Vejle ikke slutter med en lukket kirke:
”Når vi ser ud over dette rum, så ser vi et levende bevis på Guds trofasthed,” siger Jørgen i sin prædiken.

Optagelsen i BaptistKirken er ikke et punktum. Jørgen kalder dagen en milepæl: Noget er nået, og noget nyt begynder.

Det er også Jans blik på fremtiden: Festdagen markerer ikke en afslutning. Den markerer det, der er nået – og begyndelsen på det, der kommer.

Hvad den begyndelse fører til, ved ingen endnu. Men der er god grund til at fejre det, der allerede er vokset frem.

Der var kagemand til kaffen! (Foto: Henrik Andersen)

Kagemand og brunsviger

Gudstjenesten slutter, men festen fortsætter omkring kaffebordet. Her går man ikke hjem lige efter gudstjenesten – slet ikke når der både er kagemand og brunsviger med flødeskum.

Ved kaffebordet bliver Jans ord om, at ”vi deler liv med hinanden” næsten håndgribelige. Snakken går på kryds og tværs mellem menighedens medlemmer og gæster, danskere og ukrainere.

Den officielle del af festdagen er slut. Vejle Baptistkirke er blevet en selvstændig menighed i BaptistKirken. Men der er tilsyneladende ingen, der har travlt med at gå hjem.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vi-deler-liv-med-hinanden/feed/ Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde https://baptist.dk/erik-loevind-andersen-praest-og-livsengageret-menneske-til-minde/ Wed, 25 Mar 2026 13:22:34 +0000 https://baptist.dk/?p=21108 Erik Løvind Andersen sov stille ind den 22. marts i sit hjem i Rødhus efter en periode med livstruende sygdom.


Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.

Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret

Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.

Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.

Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.

Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse

Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.

Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.

Præstetjeneste i mange menigheder

Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).

Illustrativ forkyndelse

Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.

Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)

Internationale relationer

Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.

I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.

Forkynd evangeliet

Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”

Æret være Erik Løvind Andersens minde!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Erik Løvind Andersen sov stille ind den 22. marts i sit hjem i Rødhus efter en periode med livstruende sygdom.


Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.

Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret

Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.

Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.

Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.

Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse

Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.

Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.

Præstetjeneste i mange menigheder

Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).

Illustrativ forkyndelse

Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.

Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)

Internationale relationer

Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.

I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.

Forkynd evangeliet

Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”

Æret være Erik Løvind Andersens minde!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/erik-loevind-andersen-praest-og-livsengageret-menneske-til-minde/feed/ ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side” https://baptist.dk/lad-hveden-og-rajgraesset-staa-side-om-side/ Thu, 12 Mar 2026 19:55:45 +0000 https://baptist.dk/?p=21038 Niels Lunding Andersen peger på sameksistens som en farbar vej for baptister, der er uenige, men stadig vil være kirke sammen


I efteråret 2025 har der været debat i flere menigheder om, hvorvidt homoseksuelle kan være fuldgyldige medlemmer af menigheden.

Da jeg for mange år siden sad i menighedsrådet, var også en fraskilt kvinde medlem af rådet. Der blev dengang snakket i krogene, om det nu også gik an. Nu til dags er den slags snak heldigvis forstummet i de bredere kredse, og mig bekendt er der i dag ingen opgave, som fraskilte ikke kan få lov til at varetage rundt omkring i de danske baptistmenigheder. Bibelen siger mere om skilsmisse, end den siger om homoseksualitet. Folk må mene, hvad de vil om homoseksualitet, men når man begynder at bruge Bibelen som facitliste til at udelukke enkeltpersoner fra dele af menighedens liv og virke, så må man i det mindste bede om, at man læser hele Bibelen.

At være homoseksuel er ingen straf
Jeg ville vælge at være homo igen, hvis man ellers kunne vælge det til eller fra. Jeg lever et rigt velsignet liv, som jeg er Gud taknemmelig for hver eneste dag. Jeg ser homoseksualitet som en kuriositet i skaberværket på linje med venstrehåndethed. Det kan mange heteroseksuelle kristne helt sikkert have en anden mening om – grundigt understøttet af velvalgte bibelcitater – men her vil jeg lige minde om, at det er mig, der er homoen, og det er mig, der må folde hænderne og bede Gud om vejledning til at tackle netop det livsvilkår.

Jeg skal på bedste vis forsøge at være Niels og leve mit liv til Guds ære ved Hans hjælp og vejledning på helt samme måde, som alle andre skal finde deres vej gennem livet.

At være homo er nemlig et livsvilkår, uanset om man kan lide det eller ej. Jeg skal på bedste vis forsøge at være Niels og leve mit liv til Guds ære ved Hans hjælp og vejledning på helt samme måde, som alle andre skal finde deres vej gennem livet. Jeg lever i stor og barnlig tillid til, at Gud altid står klar med hjælp og vejledning til den, der efterspørger den, og at Gud kommer den enkelte i møde personligt – og ikke via stedfortræder i form af bedrevidende medkristne. Til dem, der kunne finde på at bede for mig, så jeg kan blive omprogrammeret og lære at elske kvinder, så der igen kan komme orden i penalhuset, må jeg bare sige: Glem det! I beder og beder og helmer ikke før, det bliver, som I kunne tænke jer. I hører jo ingenting. Måske har Gud allerede svaret jer: nemlig at alt er, som det skal være. Hvis jeg kom til Gud og ville omprogrammeres, ville jeg føle det som en synd over for Gud, der med rette kunne sige til mig: Niels, jeg har velsignet dig rigt – alligevel er du utilfreds og vil have noget andet – lev i min kærlighed.

Hvis jeg kom til Gud og ville omprogrammeres, ville jeg føle det som en synd over for Gud, der med rette kunne sige til mig: Niels, jeg har velsignet dig rigt – alligevel er du utilfreds og vil have noget andet – lev i min kærlighed.

Skulle det ødelægge mit gode humør, at der rundt om i menighedernes ledelser sidder nogle, der vil mene noget om mit seksualliv? Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Det er den måde, Kirken har undertrykt masserne på i århundreder. Det værste, der kunne ske, var, at de smed mig ud af kirken, og den risiko lever jeg fint med, men jeg bryder mig ikke om at blive betragtet som et andenrangsmedlem, der ikke længere kan varetage bestemte opgaver i menigheden, udelukkende fordi jeg er homo. Jeg har som allerede nævnt siddet i menighedsrådet, sunget i lovsangsgruppen og været redaktør af det lokale kirkeblad i over 10 år – alt sammen længe før jeg delagtiggjorde andre i min seksuelle orientering – så jeg har allerede gjort min indflydelse gældende (åben homo eller ej) på nogle af de områder, som jeg nu ikke længere vil kunne varetage. Gud ske tak og lov, at jeg ikke også var søndagsskolelærer – så ville rædselsfantasierne da have nået nye højder om letpåvirkelige småbørn, der var blevet besudlet af min blotte tilstedeværelse.

”Vi er alle præster”
Jeg har ingen grund til at tro, at den igangværende drejning mod en mere konservativ og bogstavtro tolkning af Bibelen skulle være drevet frem nedefra i menighederne. I nogle menigheder har præsten i dag en næsten pavelignende status, hvor præsten sætter menighedens dagsorden. Det er faktisk meget ubaptistisk. Tidligere lød baptist-mantraet: ’’Vi er alle præster”, både mht. den udbredte brug af lægprædikanter og mht. den åndsfrihed (smag lige på det ord), der altid har været baptismens kendetegn, nemlig at enhver må læse og tolke Bibelen, som de vil, uden at blive ugleset af den grund. Selvfølgelig må man kritisere præster, for hvem er det egentligt, de tror, der bliver glade, hvis de føler sig kaldet til at pålægge en homoseksuel m/k at leve i cølibat? Er det Gud? Dem selv? Den homoseksuelle? Er det min frelse, der ligger dem sådan på sinde? Er det, fordi de vil savne mig i Himlen, selvom de helst vil være fri for mig her på jorden? Er det i stedet et lidt kikset, men dog velment forsøg på at være ’jordens salt’?

Jeg kan ikke regne ud, hvad de konservative og bibeltro præster, søstre og brødre har i klemme, eller hvilken overtrædelse de gør sig skyldig i, hvis de bare lod mig passe min butik. Det overgår simpelthen min forestillingsevne, hvor de vil hen med al den nidkærhed, og hvad der er drivkraften bag. Tror de, at de får et klap på skulderen og ordene: Min ven, sæt dig højere op!1, når de engang skal mødes med Jesus ansigt til ansigt? Jeg tror, der er nogen, der vil få sig en slem overraskelse, når de ser den endelige bordplan. Strejfer det dem ikke i bare et enkelt klarsynet øjeblik, at det kunne forholde sig sådan? De bringer sig selv faretruende tæt på at ende i samme gruppe som farisæerne og de skriftkloge. Måske skulle de genlæse Bibelen med de briller og afgøre med sig selv, om det virkelig er der, de gerne vil befinde sig.

Hvor blev Lasse Åboms nådegave af?
Man talte meget om nådegaverne, dengang jeg sad i menighedsrådet – og nej, hvor var jeg rigt velsignet her. Det var mit indtryk, at jeg var kommet på den rette hylde som lem på legemet og gren på vintræet, og at folk var glade for min indsats og syntes, at jeg gjorde fyldest i de opgaver, jeg påtog mig. Nu kan jeg så forstå, at nådegaverne først og fremmest bliver tildelt efter seksuel orientering (den eneste rigtige, naturligvis), og at de ydermere kan geninddrages, hvis der på et senere tidspunkt skulle dukke noget op, som menighedens ledelse ikke bryder sig om. Der er næppe nogen i ledelsen, der ville løfte et bryn, hvis jeg deltog i rengøringen og den årlige havedag i kirken, men jeg kan nu forstå, at der er så vitale funktioner på legemet, at kun de helt særligt udvalgte kan få lov at varetage dem, men hvordan hænger det lige sammen med, at alle lemmer på legemet er lige meget værd, og at vi hver især udfylder en gudgiven funktion? Jeg kan ikke få det til at stemme overens med ordene om, at det er Ånden, der tildeler nådegaverne til den enkelte: ”Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil” og videre ”Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det”2. Hvis Lasse Åbom har været en gudsbenådet præst indtil nu, skulle det da være højst mærkværdigt, at han pludselig over en nat har mistet enhver evne til at udlægge teksten, fordi han har fået en mandlig kæreste. Jeg tror ikke, det er sådan, nådegaverne fungerer.

Hvad bliver det næste?
Indimellem hører man så det sædvanlige om, at Gud hader synden, men elsker synderen. Hvad vil andre par sige til, at de i løbet af et splitsekund får stemplet deres mest intime samliv som syndigt? Jeg ved ikke hvilke kulørte forestillinger, der kører for deres indre blik, men de må have en betænkelig livlig fantasi på området, siden de så hurtigt kan fælde dom over mit. Jeg kan godt blive en anelse pikeret, hvis homoseksuelle som den eneste gruppe i kirken skal tvinges til at redegøre for de mest intime artigheder fra privatlivet foran hele eller dele af menigheden, men det må vel være vilkåret, når man i menighedsrådet vil skelne så skarpt mellem homoseksuel orientering og homoseksuel praksis, fx i forbindelse med valgbarhed til menighedsrådet. Hvordan har man tænkt sig, det rent praktisk skal foregå? Jeg synes godt, man kan efterlyse blot en smule god, gammeldags anstændighed i omgangen med andre mennesker her. Det forekommer mig uhyrligt og grænseløst nævenyttigt, at nogen overhovedet føler sig kaldet til at udtale sig og fælde dom over folks private aktiviteter i sovekammeret. Jeg er en voksen mand uden tildelt værgemål og med forstand inden for normalområdet. Skal vi en gang for alle have et Vogternes Råd, der kan vejlede os om, hvad vi må og ikke må på lagnerne? Tiden må være kommet til, at ganske almindelige baptister rejser sig op og tilkendegiver, at det vil vi ganske enkelt ikke være med til. Det er åndsforladt og ubaptistisk og hører ingen steder hjemme.

I det hele taget er der ikke meget at grine af ved den igangværende udvikling. Jeg synes, det er en farlig vej, vi begiver os ind på, når vi begynder at sortere i mennesker efter forgodtbefindende. Umiddelbart har jeg svært ved at se, at jeg personligt skulle udgøre en trussel for noget som helst – selv som menighedsrådsmedlem i fri dressur. Personligt skal jeg nok overleve både som glad homo og som glad kristen med frelsesvisheden i behold, men når jeg tænker på fremtiden, så er det desværre med meget bange anelser om, hvor dette paradigmeskift omkring et af baptismens allermest hæderkronede principper, nemlig åndsfriheden, vil føre os hen som kirke. Jeg er bange for, at vi kun lige har set begyndelsen af den polarisering, der også finder sted mange andre steder i samfundet og i verden.

Jeg er bange for, at vi kun lige har set begyndelsen af den polarisering, der også finder sted mange andre steder i samfundet og i verden.

Det personlige vidnesbyrd er ikke til diskussion
Det personlige vidnesbyrd har altid stået stærkt, fordi det er et indiskutabelt bidrag om, hvordan Gud arbejder i den enkelte. Nu har Christian (stammer fra det latinske Christianus, som betyder “tilhænger af Kristus” – blot nævnt her som bonusinfo) og jeg holdt sammen i næsten 25 år. Jeg vil nødig leve uden Guds velsignelse, og hvis man tager Guds velsignelse blot det mindste alvorligt, må man antage, at den har betydning, ja endda gør en væsentlig forskel på, om ens liv flasker sig. Så med de 25 gode år sammen med Christian kan jeg intet andet end at være glad og taknemmelig. At nogle kristne ikke kan få øje på Guds kærlighed i det, men i stedet ligefrem råder mig til – hellere i dag end i morgen – at gøre forholdet forbi, fylder mig mest af alt med dyb medlidenhed. Det er bare så trist. Tænk, at gå igennem livet så stæreblind for Guds nærvær i verden. (I parentes bemærket tænker jeg også, at det må være et tungt ansvar at bære, at man som præst eller anden kirkelig autoritet fremkommer med så radikale og sorgfremkaldende råd til andre, men lige den side af sagen forstyrrer tilsyneladende ikke deres nattesøvn).
Tænk, hvis mine brødre og søstre i Herren i stedet havde turdet tage mit vidnesbyrd for pålydende og udbrudt et dybfølt ’Amen’ og et højlydt ’Halleluja’ til det, fordi det kunne være dem et vidnesbyrd om, ”hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det”3. Det forekommer mig at have været en noget mere opbyggelig vej end det udskillelsesløb, man nu har sat i gang flere steder.

Troen overtrumfer alle skel
Hvorfor er det lige kombinationen ’homo – menighedsråd’, der problematiseres i nogle menigheder? Kombinationen er jo grebet ud af den blå luft uden skygge af bibelsk belæg. Hvis man endelig skal udelukke nogen fra særlige opgaver i menigheden, undrer det mig, at hor og utroskab slet ikke bliver nævnt. Det er nok ellers hyppigere forekommende.

Uanset om det er homoseksuelle, fraskilte, mænd i dametøj, personer, der kæmper en daglig og oftest ensom kamp mod en ufrivillig seksuel tiltrækning til børn, skatteunddragere med forkærlighed for sort arbejde, veganere, tatoverede med piercinger i unævnelige kropsdele, hidsigpropper, lystløgnere, pralhalse og topegoister – kun fantasien sætter grænser her – så kan det ikke være kirkens opgave at holde nogen ude fra fællesskabet.

”Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed”4. Den fælles tro på Jesus må overtrumfe alle andre skillelinjer, som vi kunne have lyst til at bruge mod hinanden efter forgodtbefindende. Da jeg var ung, sang vi med stor entusiasme med på: ” Til det mørke fængsel aldrig mer jeg går; al mit hjertes længsel mod din Himmel står”. Jeg agter at fortsætte med at leve mit liv i den dyrekøbte frihed, som jeg med evangeliet har fået del i. Jeg har ikke til sinds – hverken frivilligt eller ufrivilligt – at trisse tilbage til fængslet, og det er helt ude i hampen, når vi nu som kirke begynder at sætte nye fængselsmure/begrænsninger op for hinanden. Måske skulle vi i stedet prøve at komme lidt videre i teksten, og med sidste del af verset kan vi passende minde hinanden om, hvad der er vores egentlige kerneopgave: ”Glad jeg til de andre vinker, som jeg kan: Kom med os at vandre til det frie land”5.

Ingen bør udelukkes
Tænk, hvis vi alle sammen fra lokalmenighed til landsledelse i stedet for det, der foregår nu, havde taget den beslutning, at vi ville bruge al vores flid, tid og energi på at få alle med i fællesskabet. Tænk, hvis ledelsen fra start havde meldt klart ud, at de ikke ville bruge så meget som fem minutter på at udarbejde retningslinjer og paragraffer, der har til formål at udelukke nogen. Tænk, hvis vi i kirken havde haft noget reelt at tilbyde alle dem, der allerede nu møder marginalisering og dæmonisering andre steder. I stedet valgte vi at satse på loungemodellen, hvor der kun er fuld adgang for dem med guldkort.

Jeg kan sagtens se en fælles farbar vej for os som baptistkirke – og den er endda overraskende enkel og ligetil.

En fælles farbar vej
Jeg kan sagtens se en fælles farbar vej for os som baptistkirke – og den er endda overraskende enkel og ligetil. I debatten kan det svirre med mere eller mindre velvalgte skriftsteder, men lad os samles om én bibeltekst, nemlig lignelsen om rajgræsset og hveden6. Lad os minde hinanden om, at rajgræsset og hveden skal blive stående side om side indtil høsten. Det vil kræve selvbeherskelse fra begge sider, men er dog ikke en umulig opgave, hvis viljen er til stede. Hvis der skulle herske nogen som helst uklarhed om rollefordelingen, skal jeg gerne påtage mig den indledende rolle som rajgræs, selvom det på den yderste dag skal kastes i ovnen og brændes. På den dag vil det måske vise sig, at ikke alle var så superdygtige til botanik, som de selv gik rundt og troede.

Niels Lunding Andersen
Pensioneret farmaceut, for nyligt tilflyttet Korskirken i Herlev – hvor alle er velkomne, præcis som de er.

________________________________________________________

1 Lukasevangeliet kap. 14, vers 10

2 1. Korintherbrev kap. 12, vers 11 og 18

3 1. Johannesbrev kap. 3, vers 1

4 2. Korintherbrev kap. 3, vers 17

5 H.P. Mollerup: Du, som bryder lænker, Salmebog for de danske baptistmenigheder 1989, nr. 448

6 Matthæusevangeliet kap. 13, vers 24-30

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Niels Lunding Andersen peger på sameksistens som en farbar vej for baptister, der er uenige, men stadig vil være kirke sammen


I efteråret 2025 har der været debat i flere menigheder om, hvorvidt homoseksuelle kan være fuldgyldige medlemmer af menigheden.

Da jeg for mange år siden sad i menighedsrådet, var også en fraskilt kvinde medlem af rådet. Der blev dengang snakket i krogene, om det nu også gik an. Nu til dags er den slags snak heldigvis forstummet i de bredere kredse, og mig bekendt er der i dag ingen opgave, som fraskilte ikke kan få lov til at varetage rundt omkring i de danske baptistmenigheder. Bibelen siger mere om skilsmisse, end den siger om homoseksualitet. Folk må mene, hvad de vil om homoseksualitet, men når man begynder at bruge Bibelen som facitliste til at udelukke enkeltpersoner fra dele af menighedens liv og virke, så må man i det mindste bede om, at man læser hele Bibelen.

At være homoseksuel er ingen straf
Jeg ville vælge at være homo igen, hvis man ellers kunne vælge det til eller fra. Jeg lever et rigt velsignet liv, som jeg er Gud taknemmelig for hver eneste dag. Jeg ser homoseksualitet som en kuriositet i skaberværket på linje med venstrehåndethed. Det kan mange heteroseksuelle kristne helt sikkert have en anden mening om – grundigt understøttet af velvalgte bibelcitater – men her vil jeg lige minde om, at det er mig, der er homoen, og det er mig, der må folde hænderne og bede Gud om vejledning til at tackle netop det livsvilkår.

Jeg skal på bedste vis forsøge at være Niels og leve mit liv til Guds ære ved Hans hjælp og vejledning på helt samme måde, som alle andre skal finde deres vej gennem livet.

At være homo er nemlig et livsvilkår, uanset om man kan lide det eller ej. Jeg skal på bedste vis forsøge at være Niels og leve mit liv til Guds ære ved Hans hjælp og vejledning på helt samme måde, som alle andre skal finde deres vej gennem livet. Jeg lever i stor og barnlig tillid til, at Gud altid står klar med hjælp og vejledning til den, der efterspørger den, og at Gud kommer den enkelte i møde personligt – og ikke via stedfortræder i form af bedrevidende medkristne. Til dem, der kunne finde på at bede for mig, så jeg kan blive omprogrammeret og lære at elske kvinder, så der igen kan komme orden i penalhuset, må jeg bare sige: Glem det! I beder og beder og helmer ikke før, det bliver, som I kunne tænke jer. I hører jo ingenting. Måske har Gud allerede svaret jer: nemlig at alt er, som det skal være. Hvis jeg kom til Gud og ville omprogrammeres, ville jeg føle det som en synd over for Gud, der med rette kunne sige til mig: Niels, jeg har velsignet dig rigt – alligevel er du utilfreds og vil have noget andet – lev i min kærlighed.

Hvis jeg kom til Gud og ville omprogrammeres, ville jeg føle det som en synd over for Gud, der med rette kunne sige til mig: Niels, jeg har velsignet dig rigt – alligevel er du utilfreds og vil have noget andet – lev i min kærlighed.

Skulle det ødelægge mit gode humør, at der rundt om i menighedernes ledelser sidder nogle, der vil mene noget om mit seksualliv? Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Det er den måde, Kirken har undertrykt masserne på i århundreder. Det værste, der kunne ske, var, at de smed mig ud af kirken, og den risiko lever jeg fint med, men jeg bryder mig ikke om at blive betragtet som et andenrangsmedlem, der ikke længere kan varetage bestemte opgaver i menigheden, udelukkende fordi jeg er homo. Jeg har som allerede nævnt siddet i menighedsrådet, sunget i lovsangsgruppen og været redaktør af det lokale kirkeblad i over 10 år – alt sammen længe før jeg delagtiggjorde andre i min seksuelle orientering – så jeg har allerede gjort min indflydelse gældende (åben homo eller ej) på nogle af de områder, som jeg nu ikke længere vil kunne varetage. Gud ske tak og lov, at jeg ikke også var søndagsskolelærer – så ville rædselsfantasierne da have nået nye højder om letpåvirkelige småbørn, der var blevet besudlet af min blotte tilstedeværelse.

”Vi er alle præster”
Jeg har ingen grund til at tro, at den igangværende drejning mod en mere konservativ og bogstavtro tolkning af Bibelen skulle være drevet frem nedefra i menighederne. I nogle menigheder har præsten i dag en næsten pavelignende status, hvor præsten sætter menighedens dagsorden. Det er faktisk meget ubaptistisk. Tidligere lød baptist-mantraet: ’’Vi er alle præster”, både mht. den udbredte brug af lægprædikanter og mht. den åndsfrihed (smag lige på det ord), der altid har været baptismens kendetegn, nemlig at enhver må læse og tolke Bibelen, som de vil, uden at blive ugleset af den grund. Selvfølgelig må man kritisere præster, for hvem er det egentligt, de tror, der bliver glade, hvis de føler sig kaldet til at pålægge en homoseksuel m/k at leve i cølibat? Er det Gud? Dem selv? Den homoseksuelle? Er det min frelse, der ligger dem sådan på sinde? Er det, fordi de vil savne mig i Himlen, selvom de helst vil være fri for mig her på jorden? Er det i stedet et lidt kikset, men dog velment forsøg på at være ’jordens salt’?

Jeg kan ikke regne ud, hvad de konservative og bibeltro præster, søstre og brødre har i klemme, eller hvilken overtrædelse de gør sig skyldig i, hvis de bare lod mig passe min butik. Det overgår simpelthen min forestillingsevne, hvor de vil hen med al den nidkærhed, og hvad der er drivkraften bag. Tror de, at de får et klap på skulderen og ordene: Min ven, sæt dig højere op!1, når de engang skal mødes med Jesus ansigt til ansigt? Jeg tror, der er nogen, der vil få sig en slem overraskelse, når de ser den endelige bordplan. Strejfer det dem ikke i bare et enkelt klarsynet øjeblik, at det kunne forholde sig sådan? De bringer sig selv faretruende tæt på at ende i samme gruppe som farisæerne og de skriftkloge. Måske skulle de genlæse Bibelen med de briller og afgøre med sig selv, om det virkelig er der, de gerne vil befinde sig.

Hvor blev Lasse Åboms nådegave af?
Man talte meget om nådegaverne, dengang jeg sad i menighedsrådet – og nej, hvor var jeg rigt velsignet her. Det var mit indtryk, at jeg var kommet på den rette hylde som lem på legemet og gren på vintræet, og at folk var glade for min indsats og syntes, at jeg gjorde fyldest i de opgaver, jeg påtog mig. Nu kan jeg så forstå, at nådegaverne først og fremmest bliver tildelt efter seksuel orientering (den eneste rigtige, naturligvis), og at de ydermere kan geninddrages, hvis der på et senere tidspunkt skulle dukke noget op, som menighedens ledelse ikke bryder sig om. Der er næppe nogen i ledelsen, der ville løfte et bryn, hvis jeg deltog i rengøringen og den årlige havedag i kirken, men jeg kan nu forstå, at der er så vitale funktioner på legemet, at kun de helt særligt udvalgte kan få lov at varetage dem, men hvordan hænger det lige sammen med, at alle lemmer på legemet er lige meget værd, og at vi hver især udfylder en gudgiven funktion? Jeg kan ikke få det til at stemme overens med ordene om, at det er Ånden, der tildeler nådegaverne til den enkelte: ”Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil” og videre ”Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det”2. Hvis Lasse Åbom har været en gudsbenådet præst indtil nu, skulle det da være højst mærkværdigt, at han pludselig over en nat har mistet enhver evne til at udlægge teksten, fordi han har fået en mandlig kæreste. Jeg tror ikke, det er sådan, nådegaverne fungerer.

Hvad bliver det næste?
Indimellem hører man så det sædvanlige om, at Gud hader synden, men elsker synderen. Hvad vil andre par sige til, at de i løbet af et splitsekund får stemplet deres mest intime samliv som syndigt? Jeg ved ikke hvilke kulørte forestillinger, der kører for deres indre blik, men de må have en betænkelig livlig fantasi på området, siden de så hurtigt kan fælde dom over mit. Jeg kan godt blive en anelse pikeret, hvis homoseksuelle som den eneste gruppe i kirken skal tvinges til at redegøre for de mest intime artigheder fra privatlivet foran hele eller dele af menigheden, men det må vel være vilkåret, når man i menighedsrådet vil skelne så skarpt mellem homoseksuel orientering og homoseksuel praksis, fx i forbindelse med valgbarhed til menighedsrådet. Hvordan har man tænkt sig, det rent praktisk skal foregå? Jeg synes godt, man kan efterlyse blot en smule god, gammeldags anstændighed i omgangen med andre mennesker her. Det forekommer mig uhyrligt og grænseløst nævenyttigt, at nogen overhovedet føler sig kaldet til at udtale sig og fælde dom over folks private aktiviteter i sovekammeret. Jeg er en voksen mand uden tildelt værgemål og med forstand inden for normalområdet. Skal vi en gang for alle have et Vogternes Råd, der kan vejlede os om, hvad vi må og ikke må på lagnerne? Tiden må være kommet til, at ganske almindelige baptister rejser sig op og tilkendegiver, at det vil vi ganske enkelt ikke være med til. Det er åndsforladt og ubaptistisk og hører ingen steder hjemme.

I det hele taget er der ikke meget at grine af ved den igangværende udvikling. Jeg synes, det er en farlig vej, vi begiver os ind på, når vi begynder at sortere i mennesker efter forgodtbefindende. Umiddelbart har jeg svært ved at se, at jeg personligt skulle udgøre en trussel for noget som helst – selv som menighedsrådsmedlem i fri dressur. Personligt skal jeg nok overleve både som glad homo og som glad kristen med frelsesvisheden i behold, men når jeg tænker på fremtiden, så er det desværre med meget bange anelser om, hvor dette paradigmeskift omkring et af baptismens allermest hæderkronede principper, nemlig åndsfriheden, vil føre os hen som kirke. Jeg er bange for, at vi kun lige har set begyndelsen af den polarisering, der også finder sted mange andre steder i samfundet og i verden.

Jeg er bange for, at vi kun lige har set begyndelsen af den polarisering, der også finder sted mange andre steder i samfundet og i verden.

Det personlige vidnesbyrd er ikke til diskussion
Det personlige vidnesbyrd har altid stået stærkt, fordi det er et indiskutabelt bidrag om, hvordan Gud arbejder i den enkelte. Nu har Christian (stammer fra det latinske Christianus, som betyder “tilhænger af Kristus” – blot nævnt her som bonusinfo) og jeg holdt sammen i næsten 25 år. Jeg vil nødig leve uden Guds velsignelse, og hvis man tager Guds velsignelse blot det mindste alvorligt, må man antage, at den har betydning, ja endda gør en væsentlig forskel på, om ens liv flasker sig. Så med de 25 gode år sammen med Christian kan jeg intet andet end at være glad og taknemmelig. At nogle kristne ikke kan få øje på Guds kærlighed i det, men i stedet ligefrem råder mig til – hellere i dag end i morgen – at gøre forholdet forbi, fylder mig mest af alt med dyb medlidenhed. Det er bare så trist. Tænk, at gå igennem livet så stæreblind for Guds nærvær i verden. (I parentes bemærket tænker jeg også, at det må være et tungt ansvar at bære, at man som præst eller anden kirkelig autoritet fremkommer med så radikale og sorgfremkaldende råd til andre, men lige den side af sagen forstyrrer tilsyneladende ikke deres nattesøvn).
Tænk, hvis mine brødre og søstre i Herren i stedet havde turdet tage mit vidnesbyrd for pålydende og udbrudt et dybfølt ’Amen’ og et højlydt ’Halleluja’ til det, fordi det kunne være dem et vidnesbyrd om, ”hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det”3. Det forekommer mig at have været en noget mere opbyggelig vej end det udskillelsesløb, man nu har sat i gang flere steder.

Troen overtrumfer alle skel
Hvorfor er det lige kombinationen ’homo – menighedsråd’, der problematiseres i nogle menigheder? Kombinationen er jo grebet ud af den blå luft uden skygge af bibelsk belæg. Hvis man endelig skal udelukke nogen fra særlige opgaver i menigheden, undrer det mig, at hor og utroskab slet ikke bliver nævnt. Det er nok ellers hyppigere forekommende.

Uanset om det er homoseksuelle, fraskilte, mænd i dametøj, personer, der kæmper en daglig og oftest ensom kamp mod en ufrivillig seksuel tiltrækning til børn, skatteunddragere med forkærlighed for sort arbejde, veganere, tatoverede med piercinger i unævnelige kropsdele, hidsigpropper, lystløgnere, pralhalse og topegoister – kun fantasien sætter grænser her – så kan det ikke være kirkens opgave at holde nogen ude fra fællesskabet.

”Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed”4. Den fælles tro på Jesus må overtrumfe alle andre skillelinjer, som vi kunne have lyst til at bruge mod hinanden efter forgodtbefindende. Da jeg var ung, sang vi med stor entusiasme med på: ” Til det mørke fængsel aldrig mer jeg går; al mit hjertes længsel mod din Himmel står”. Jeg agter at fortsætte med at leve mit liv i den dyrekøbte frihed, som jeg med evangeliet har fået del i. Jeg har ikke til sinds – hverken frivilligt eller ufrivilligt – at trisse tilbage til fængslet, og det er helt ude i hampen, når vi nu som kirke begynder at sætte nye fængselsmure/begrænsninger op for hinanden. Måske skulle vi i stedet prøve at komme lidt videre i teksten, og med sidste del af verset kan vi passende minde hinanden om, hvad der er vores egentlige kerneopgave: ”Glad jeg til de andre vinker, som jeg kan: Kom med os at vandre til det frie land”5.

Ingen bør udelukkes
Tænk, hvis vi alle sammen fra lokalmenighed til landsledelse i stedet for det, der foregår nu, havde taget den beslutning, at vi ville bruge al vores flid, tid og energi på at få alle med i fællesskabet. Tænk, hvis ledelsen fra start havde meldt klart ud, at de ikke ville bruge så meget som fem minutter på at udarbejde retningslinjer og paragraffer, der har til formål at udelukke nogen. Tænk, hvis vi i kirken havde haft noget reelt at tilbyde alle dem, der allerede nu møder marginalisering og dæmonisering andre steder. I stedet valgte vi at satse på loungemodellen, hvor der kun er fuld adgang for dem med guldkort.

Jeg kan sagtens se en fælles farbar vej for os som baptistkirke – og den er endda overraskende enkel og ligetil.

En fælles farbar vej
Jeg kan sagtens se en fælles farbar vej for os som baptistkirke – og den er endda overraskende enkel og ligetil. I debatten kan det svirre med mere eller mindre velvalgte skriftsteder, men lad os samles om én bibeltekst, nemlig lignelsen om rajgræsset og hveden6. Lad os minde hinanden om, at rajgræsset og hveden skal blive stående side om side indtil høsten. Det vil kræve selvbeherskelse fra begge sider, men er dog ikke en umulig opgave, hvis viljen er til stede. Hvis der skulle herske nogen som helst uklarhed om rollefordelingen, skal jeg gerne påtage mig den indledende rolle som rajgræs, selvom det på den yderste dag skal kastes i ovnen og brændes. På den dag vil det måske vise sig, at ikke alle var så superdygtige til botanik, som de selv gik rundt og troede.

Niels Lunding Andersen
Pensioneret farmaceut, for nyligt tilflyttet Korskirken i Herlev – hvor alle er velkomne, præcis som de er.

________________________________________________________

1 Lukasevangeliet kap. 14, vers 10

2 1. Korintherbrev kap. 12, vers 11 og 18

3 1. Johannesbrev kap. 3, vers 1

4 2. Korintherbrev kap. 3, vers 17

5 H.P. Mollerup: Du, som bryder lænker, Salmebog for de danske baptistmenigheder 1989, nr. 448

6 Matthæusevangeliet kap. 13, vers 24-30

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lad-hveden-og-rajgraesset-staa-side-om-side/feed/ ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske” https://baptist.dk/vi-skal-vaere-en-kirke-med-fokus-paa-det-enkelte-menneske/ Mon, 29 Dec 2025 06:00:54 +0000 https://baptist.dk/?p=20609 Emmanuel Cinzah Van Ceu er nyvalgt til BaptistKirkens ledelse på Landskonferencen. Han drømmer om et kirkesamfund med fokus på fællesskab.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/12-baptist-dk-5-pkt-10-vi-skal-vaere-en-kirke-.mp3
Emmanuel Cinzah Van Ceu
kom til Danmark den 11. september 2008. ”Det er ikke en dato, man glemmer”, bemærker Emmanuel. De seneste 15 år har han gjort tjeneste som præst i Chin Bethel Church i Skjern. Emmanuel er gift med Joy og sammen har de tre børn.

”Det er vigtigt, at vi har en ’menneskeorienteret’ ledelsesstil”, siger Emmanuel og fortsætter: ”Vores ledelsesstil skal have fokus på det enkelte menneske. En bibelorienteret ledelsesstil betyder fokus på den enkelte.”

Omfattende ledelseserfaring

Emmanuel har ledelseserfaring fra Chin Christian Association in Denmark (CCADK), hvor han var generalsekretær i perioden 2015-2018. Siden 2024 har han været assisterende generalsekretær i organisationen. Emmanuel har også international ledelseserfaring som administrerende generalsekretær i Chin Christian Association of Europe (CCAE).

Den personlige tro i centrum

Emmanuel fortæller, at kulturen selvfølgelig betyder meget i chin-menighederne. Men det er ikke det vigtigste: ”Det betyder meget for mig at tjene menigheden her i Skjern. Men det er vigtigt for mig, at vores kristne værdier ikke er baseret på kultur, men på troen på Kristus.”

Det er vigtigt for mig, at vores kristne værdier ikke er baseret på kultur, men på troen på Kristus.

Ledelse med fokus på det enkelte menneske er en moderne tilgang til ledelse. Et andet område, hvor Emmanuel gerne vil styrke fornyelsen, er i forhold til liturgien ved gudstjenesterne. Generelt er der ikke særlig stramme krav til liturgien i chin-menighederne: ”Da jeg kom til Danmark, kunne jeg godt se, at der var forskel på danske og chin-menigheder”, ler Emmanuel og fortsætter: ”Det er vigtigt, at der er plads til alle. Det er vigtigt, at alle føler sig inkluderet. Jeg tror, at alle har gaver og kompetencer, som kan bruges i menighedens liv.”

Det er vigtigt, at der er plads til alle. Det er vigtigt, at alle føler sig inkluderet.

Uforpligtende fællesskab duer ikke

Emmanuel peger på børn og unges tro, som en opgave, vi skal tage alvorligt: ”Det handler om, at de unge kommer til personlig tro på Jesus. Hvilken kirke, de tilhører, er mindre vigtigt. Det handler om den personlige tro.” Emmanuel udtrykker bekymring for, at mange unge bliver en slags ’kulturkristne’, der tilhører en menighed, men sjældent deltager. Emmanuel leder efter det rigtige udtryk på dansk, men siger så: ”Der findes et engelsk udtryk: Convenient Fellowship eller No Commitment Fellowship.” Det kan måske bedst oversættes til ’uforpligtende’ medlemskab. ”Det skal vi undgå”, siger Emmanuel: ”Det handler om, at de unge kommer til personlig tro.”

BaptistKirken om ti år?

En slags kommunesammenlægning for baptistkirker!

På spørgsmålet om, hvordan BaptistKirken ser ud om ti år, er Emmanuel ret præcis. Han peger på, at der nogle steder er relativt tæt mellem menigheder, der ikke ser ud til at være levedygtige på længere sigt: ”Vi skal indstille os på, at der kan være længere mellem baptistkirkerne. Vi bliver nødt til at slå os sammen i større levedygtige menigheder. En slags kommunesammenlægning for baptistkirker!”

Zumba?

På spørgsmålet om, hvordan præsten i Skjern lader op og finder energi til hverdagens udfordringer, lyder svaret: ”Jeg går til Zumba!” Emmanuel griner højt, da han er nødt til at gentage og tilføjer så med et grin: ”Jeg er den eneste mand på holdet. Jeg danser med en hel masse danske kvinder!” Emmanuel morer sig tydeligvis over at rykke lidt ved fordommene.

Fællesskab – på den enkle måde

Inden vi slutter samtalen, er der en enkelt ting, det er vigtigt for Emmanuel at få med i interviewet: ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske. Det kan vi blive, hvis vi bliver bedre til at møde hinanden som menigheder. Hvorfor er vi ikke en fem-seks unge fra min menighed i Skjern, der besøger din menighed i Aalborg? Vi kan inspirere og opmuntre hinanden. Og så kan I komme til Skjern og besøge os.”

”Det er meget enkelt. Vi kan begynde i morgen”, ler Emmanuel i telefonen fra Skjern.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Emmanuel Cinzah Van Ceu er nyvalgt til BaptistKirkens ledelse på Landskonferencen. Han drømmer om et kirkesamfund med fokus på fællesskab.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/12-baptist-dk-5-pkt-10-vi-skal-vaere-en-kirke-.mp3
Emmanuel Cinzah Van Ceu
kom til Danmark den 11. september 2008. ”Det er ikke en dato, man glemmer”, bemærker Emmanuel. De seneste 15 år har han gjort tjeneste som præst i Chin Bethel Church i Skjern. Emmanuel er gift med Joy og sammen har de tre børn.

”Det er vigtigt, at vi har en ’menneskeorienteret’ ledelsesstil”, siger Emmanuel og fortsætter: ”Vores ledelsesstil skal have fokus på det enkelte menneske. En bibelorienteret ledelsesstil betyder fokus på den enkelte.”

Omfattende ledelseserfaring

Emmanuel har ledelseserfaring fra Chin Christian Association in Denmark (CCADK), hvor han var generalsekretær i perioden 2015-2018. Siden 2024 har han været assisterende generalsekretær i organisationen. Emmanuel har også international ledelseserfaring som administrerende generalsekretær i Chin Christian Association of Europe (CCAE).

Den personlige tro i centrum

Emmanuel fortæller, at kulturen selvfølgelig betyder meget i chin-menighederne. Men det er ikke det vigtigste: ”Det betyder meget for mig at tjene menigheden her i Skjern. Men det er vigtigt for mig, at vores kristne værdier ikke er baseret på kultur, men på troen på Kristus.”

Det er vigtigt for mig, at vores kristne værdier ikke er baseret på kultur, men på troen på Kristus.

Ledelse med fokus på det enkelte menneske er en moderne tilgang til ledelse. Et andet område, hvor Emmanuel gerne vil styrke fornyelsen, er i forhold til liturgien ved gudstjenesterne. Generelt er der ikke særlig stramme krav til liturgien i chin-menighederne: ”Da jeg kom til Danmark, kunne jeg godt se, at der var forskel på danske og chin-menigheder”, ler Emmanuel og fortsætter: ”Det er vigtigt, at der er plads til alle. Det er vigtigt, at alle føler sig inkluderet. Jeg tror, at alle har gaver og kompetencer, som kan bruges i menighedens liv.”

Det er vigtigt, at der er plads til alle. Det er vigtigt, at alle føler sig inkluderet.

Uforpligtende fællesskab duer ikke

Emmanuel peger på børn og unges tro, som en opgave, vi skal tage alvorligt: ”Det handler om, at de unge kommer til personlig tro på Jesus. Hvilken kirke, de tilhører, er mindre vigtigt. Det handler om den personlige tro.” Emmanuel udtrykker bekymring for, at mange unge bliver en slags ’kulturkristne’, der tilhører en menighed, men sjældent deltager. Emmanuel leder efter det rigtige udtryk på dansk, men siger så: ”Der findes et engelsk udtryk: Convenient Fellowship eller No Commitment Fellowship.” Det kan måske bedst oversættes til ’uforpligtende’ medlemskab. ”Det skal vi undgå”, siger Emmanuel: ”Det handler om, at de unge kommer til personlig tro.”

BaptistKirken om ti år?

En slags kommunesammenlægning for baptistkirker!

På spørgsmålet om, hvordan BaptistKirken ser ud om ti år, er Emmanuel ret præcis. Han peger på, at der nogle steder er relativt tæt mellem menigheder, der ikke ser ud til at være levedygtige på længere sigt: ”Vi skal indstille os på, at der kan være længere mellem baptistkirkerne. Vi bliver nødt til at slå os sammen i større levedygtige menigheder. En slags kommunesammenlægning for baptistkirker!”

Zumba?

På spørgsmålet om, hvordan præsten i Skjern lader op og finder energi til hverdagens udfordringer, lyder svaret: ”Jeg går til Zumba!” Emmanuel griner højt, da han er nødt til at gentage og tilføjer så med et grin: ”Jeg er den eneste mand på holdet. Jeg danser med en hel masse danske kvinder!” Emmanuel morer sig tydeligvis over at rykke lidt ved fordommene.

Fællesskab – på den enkle måde

Inden vi slutter samtalen, er der en enkelt ting, det er vigtigt for Emmanuel at få med i interviewet: ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske. Det kan vi blive, hvis vi bliver bedre til at møde hinanden som menigheder. Hvorfor er vi ikke en fem-seks unge fra min menighed i Skjern, der besøger din menighed i Aalborg? Vi kan inspirere og opmuntre hinanden. Og så kan I komme til Skjern og besøge os.”

”Det er meget enkelt. Vi kan begynde i morgen”, ler Emmanuel i telefonen fra Skjern.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vi-skal-vaere-en-kirke-med-fokus-paa-det-enkelte-menneske/feed/ ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i” https://baptist.dk/det-gaelder-om-at-skabe-en-ramme-flest-muligt-kan-se-sig-selv-i/ Mon, 29 Dec 2025 06:00:26 +0000 https://baptist.dk/?p=20614 Flemming Vesth Nielsen er nyvalgt til BaptistKirkens ledelse på Landskonferencen. Han vil arbejde for et fællesskab, der glæder og opbygger.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/13-baptist-dk-5-pkt-11-det-gaelder-om-at-skabe-en-ramme-flest-muligt-kan-se-sig-selv-i.mp3

Flemming Vesth Nielsen, 57 år:

  • gift med Bodil siden 1991. Sammen har de fire sønner og en plejesøn
  • bor i Pandrup og tilhører Bethelkirken i Aalborg
  • født på Mellemgård i Ingstrup, hvor baptisterne holdt møder fra 1894 til kirken i Ingstrup blev bygget i 1916
  • motionerer helst med en ketcher – badminton og tennis er de foretrukne sportsgrene

”Det betyder meget for mig at komme i min egen kirke og i kirkesamfundet og blive fyldt på i et miljø, hvor jeg hviler, glæder mig og bliver opbygget.” Flemming lægger vægt på, at han søger kompromiset og helst arbejder med konsensusbeslutninger. Han ved, at begge dele er svære i BaptistKirken i øjeblikket: ”Det er ikke realistisk, at alle bliver enige om alting. Jeg ved ikke, hvor ’smertegrænsen’ for uenighed går. Men jeg vil arbejde for at skabe en ramme, som flest muligt kan se sig selv i.”

Nåden er det største

”Jeg oplever, at Gud taler til mig i hverdagen, og at Jesus er nærværende. Jeg har oplevet vilde ting i mit liv. Fra et menneskeligt synspunkt er noget af det overnaturligt, men i Guds perspektiv er det naturligt overnaturligt”, fortæller Flemming og beretter, at Bodil engang blev kontaktet af en kvinde i bussen: ”Jeg kender dig ikke”, sagde kvinden til hende og fortsatte: ”Jeg ved, det er grænseoverskridende, men jeg er nødt til at fortælle dig noget. I står i nogle overvejelser med et barn. Det bliver til stor glæde og stor velsignelse for jer.” Hun stod af bussen, og Bodil har aldrig set hende siden. Men på det tidspunkt var Bodil og Flemmings plejesøn på vej til at blive en del af familien.

Tænk, hvis vi fik som fortjent! Jeg er så taknemmelig for Guds kærlighed til os.

Flemming fremhæver nåden som det største, der findes: ”Tænk, hvis vi fik som fortjent! Jeg er så taknemmelig for Guds kærlighed til os. Jeg føler mig privilegeret, fordi han elsker lige præcis mig – trods alt. Nåden er det største.”

Fra velkommen i døren til fællesskab i kirken

Flemming fremhæver to områder, der kræver ledelsens opmærksomhed i fremtiden: børn og unge samt gæster i kirken.

For Flemming handler det ikke kun om at komme til tro: ”Hvis vores børn og unge ikke får relationer inden for kirken, så dropper de ud. Det er få, der får så stærk en trosmæssig omvendelse, at den kan bære alene.” Flemming vil arbejde for flere ungefællesskaber, hvor lokale menigheder samarbejder – fællesskaber, der styrker relationerne mellem unge, der endnu ikke er rodfæstede i deres tro.

Det andet emne, der også optager Flemming, er: ”Jeg brænder for at finde ud af, hvordan gæster eller nye i menigheden kommer fra det første ’velkommen’ i kirkens indgangsparti til at være en fast del af en cellegruppe.” Nogle menigheder har ’knækket koden’. Deres erfaring vil Flemming arbejde for, at andre får glæde af.

Samtalen er nødvendig, hvis vi vil bevare fællesskabet

Behovet for enhed optager Flemming. Han peger på, at debatten om kirkelig vielse af personer af samme køn også var aktuel i BaptistKirken for 12–13 år siden: ”Nu har vi i en lang periode levet med uenigheden. Når vi så tager uenigheden frem, peger på den og ønsker at fremhæve det ene synspunkt frem for det andet, så opstår der et modpres.”

Behovet for enhed optager Flemming.

Samtalen er nødvendig. Flemming vil gerne være med til at facilitere en samtale, hvor vi aftaler rammerne og tænker: ’Hvad ville Jesus gøre eller sige her?’, inden vi handler.

Flemmings bud på god ledelse

Flemming har sin ledelseserfaring fra ungdommen i Ingstrup og Pandrup, fra tiden som formand for NBUF[1] og medlem af ledelsen i DBUF[2] (senere BBU[3]). Som menighedsrådsmedlem og -formand har han også erfaring med ledelse af det nære fællesskab. Adspurgt svarer Flemming: ”God ledelse er at være god til både at kommunikere og informere. Den gode ledelse forstår at lytte, derefter overveje og beslutte for så at udføre det, der er besluttet.”

[1] NBUF – Nordjyske Baptisters Ungdoms Forbund

[2] DBUF – Danske Baptisters Ungdoms Forbund

[3] BBU – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Flemming Vesth Nielsen er nyvalgt til BaptistKirkens ledelse på Landskonferencen. Han vil arbejde for et fællesskab, der glæder og opbygger.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/12/13-baptist-dk-5-pkt-11-det-gaelder-om-at-skabe-en-ramme-flest-muligt-kan-se-sig-selv-i.mp3

Flemming Vesth Nielsen, 57 år:

  • gift med Bodil siden 1991. Sammen har de fire sønner og en plejesøn
  • bor i Pandrup og tilhører Bethelkirken i Aalborg
  • født på Mellemgård i Ingstrup, hvor baptisterne holdt møder fra 1894 til kirken i Ingstrup blev bygget i 1916
  • motionerer helst med en ketcher – badminton og tennis er de foretrukne sportsgrene

”Det betyder meget for mig at komme i min egen kirke og i kirkesamfundet og blive fyldt på i et miljø, hvor jeg hviler, glæder mig og bliver opbygget.” Flemming lægger vægt på, at han søger kompromiset og helst arbejder med konsensusbeslutninger. Han ved, at begge dele er svære i BaptistKirken i øjeblikket: ”Det er ikke realistisk, at alle bliver enige om alting. Jeg ved ikke, hvor ’smertegrænsen’ for uenighed går. Men jeg vil arbejde for at skabe en ramme, som flest muligt kan se sig selv i.”

Nåden er det største

”Jeg oplever, at Gud taler til mig i hverdagen, og at Jesus er nærværende. Jeg har oplevet vilde ting i mit liv. Fra et menneskeligt synspunkt er noget af det overnaturligt, men i Guds perspektiv er det naturligt overnaturligt”, fortæller Flemming og beretter, at Bodil engang blev kontaktet af en kvinde i bussen: ”Jeg kender dig ikke”, sagde kvinden til hende og fortsatte: ”Jeg ved, det er grænseoverskridende, men jeg er nødt til at fortælle dig noget. I står i nogle overvejelser med et barn. Det bliver til stor glæde og stor velsignelse for jer.” Hun stod af bussen, og Bodil har aldrig set hende siden. Men på det tidspunkt var Bodil og Flemmings plejesøn på vej til at blive en del af familien.

Tænk, hvis vi fik som fortjent! Jeg er så taknemmelig for Guds kærlighed til os.

Flemming fremhæver nåden som det største, der findes: ”Tænk, hvis vi fik som fortjent! Jeg er så taknemmelig for Guds kærlighed til os. Jeg føler mig privilegeret, fordi han elsker lige præcis mig – trods alt. Nåden er det største.”

Fra velkommen i døren til fællesskab i kirken

Flemming fremhæver to områder, der kræver ledelsens opmærksomhed i fremtiden: børn og unge samt gæster i kirken.

For Flemming handler det ikke kun om at komme til tro: ”Hvis vores børn og unge ikke får relationer inden for kirken, så dropper de ud. Det er få, der får så stærk en trosmæssig omvendelse, at den kan bære alene.” Flemming vil arbejde for flere ungefællesskaber, hvor lokale menigheder samarbejder – fællesskaber, der styrker relationerne mellem unge, der endnu ikke er rodfæstede i deres tro.

Det andet emne, der også optager Flemming, er: ”Jeg brænder for at finde ud af, hvordan gæster eller nye i menigheden kommer fra det første ’velkommen’ i kirkens indgangsparti til at være en fast del af en cellegruppe.” Nogle menigheder har ’knækket koden’. Deres erfaring vil Flemming arbejde for, at andre får glæde af.

Samtalen er nødvendig, hvis vi vil bevare fællesskabet

Behovet for enhed optager Flemming. Han peger på, at debatten om kirkelig vielse af personer af samme køn også var aktuel i BaptistKirken for 12–13 år siden: ”Nu har vi i en lang periode levet med uenigheden. Når vi så tager uenigheden frem, peger på den og ønsker at fremhæve det ene synspunkt frem for det andet, så opstår der et modpres.”

Behovet for enhed optager Flemming.

Samtalen er nødvendig. Flemming vil gerne være med til at facilitere en samtale, hvor vi aftaler rammerne og tænker: ’Hvad ville Jesus gøre eller sige her?’, inden vi handler.

Flemmings bud på god ledelse

Flemming har sin ledelseserfaring fra ungdommen i Ingstrup og Pandrup, fra tiden som formand for NBUF[1] og medlem af ledelsen i DBUF[2] (senere BBU[3]). Som menighedsrådsmedlem og -formand har han også erfaring med ledelse af det nære fællesskab. Adspurgt svarer Flemming: ”God ledelse er at være god til både at kommunikere og informere. Den gode ledelse forstår at lytte, derefter overveje og beslutte for så at udføre det, der er besluttet.”

[1] NBUF – Nordjyske Baptisters Ungdoms Forbund

[2] DBUF – Danske Baptisters Ungdoms Forbund

[3] BBU – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/det-gaelder-om-at-skabe-en-ramme-flest-muligt-kan-se-sig-selv-i/feed/ Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte https://baptist.dk/gud-har-paa-forunderlig-vis-lagt-kaerlighed-til-baptistkirken-i-mit-hjerte/ Mon, 14 Oct 2024 11:09:38 +0000 https://baptist.dk/?p=17788 Portræt af Bodil Højbak Møller, nyansat generalsekretær i BaptistKirken.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/10/13-baptist-dk-4-pkt-11-gud-har-paa-forunderlig-vis-lagt-kaerlighed.mp3

Bodil Højbak Møller er opvokset nær Thisted. Hun er fjerdegenerationsbaptist, og gennem hele livet har kirken været omdrejningspunkt. ”Alle betydningsfulde voksne i min barndom var involverede i kirken, og den levende, personlige tro fyldte meget for dem”, forklarer Bodil. ”Der var søndagsskole i mit barndomshjem, og jeg var med i alt i kirken: klub, spejder, kor osv.”

Den levende, personlige tro fyldte meget.

Bodil blev engageret i BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og var med på det første hold i ungdomslederuddannelsen Jeremias. I 1996 flyttede hun efter endt uddannelse og mellemstationer i USA og London til København, hvor hun fik job inden for salg og marketing.

Mødeleder, menighedsråd, marketingschef

Kærligheden til BaptistKirken flyttede med. Bodil blev aktiv i Citykirken og i Kristuskirken og var formand for BBU omkring årtusindskiftet – en spændende, men svær brydningstid for både BaptistKirken og BBU. Efter nogle år stoppede Bodil som BBU-formand for at arbejde med kirke lokalt, og hun påtog sig opgaver som møde- og lovsangsleder og i menighedsrådet i Kristuskirken. Sideløbende blev intensiteten øget i erhvervskarrieren, og i 2008 blev hun forfremmet til marketingschef hos en leverandør til byggebranchen. ”I 2008 var man ikke vant til kvindelige chefer i branchen”, forklarer Bodil. ”En af mine mandlige kollegaer, sagde: ’Tillykke med udnævnelsen. Du skal kunne alt dobbelt så godt som en mand, fordi du er kvinde’.”

Se og lyt til Bodil Højbak Møller

baptist.dk’s videoredaktion har lavet et videoportræt, hvor Bodil fortæller om sig selv, sin baggrund og sine visioner.

Se videoen på BaptistKirkens Youtube-kanal

”Not one of my finest moments”

Knap et år senere mistede Bodil sin far på kun 57 år. Dødsfaldet ramte familien hårdt. Oveni sorgen og chokket over tabet, blev et gammelt traume reaktiveret. ”Min far var faktisk min adoptivfar, for min biologiske far omkom ved en drukneulykke tilbage i 1976.”

Bodils forsvarsmekanisme var at begrave sig i arbejde.

Bodils forsvarsmekanisme var at begrave sig i arbejde. ”Jeg arbejdede som en gal, men var sønderknust indeni”, erklærer Bodil ærligt. Det hårde arbejde sideløbende med en lederuddannelse samt engagement i menighedsrådet i Regen, som hun i mellemtiden var skiftet til, holdt tabet på afstand.

Nedtur og nåde

Senere blev Bodil udnævnt til kommerciel direktør med endnu større overordnet ansvar samtidig med, at hun var menighedsrådsformand. Det gik fint i et par år, men i 2015 væltede korthuset, og Bodil gik ned med stress. Helt ned faktisk! Set i bakspejlet begyndte derouten allerede i 2009.

Foto af Kurt Bøgsted

Stresskollapset udløste også et identitetskollaps. Meget identitet var bundet op på ’at gøre’, og nu kunne Bodil kun ’være’. Troen og kærligheden fra Gud var et anker, og det gav anledning til en ny start. Bodil sagde direktørjobbet op og begyndte at læse teologi. Direktørløn blev til SU, kontrakter til oldgræsk og latin, og kollegaer i byggebranchen til medstuderende, der var 20 år yngre end Bodil selv. ”Det var svært, men teologistudiet med mulighed for at blive præst og sjælesørger var det rigtige for mig”, siger Bodil. ”Troen på Gud var min helt store støtte gennem den svære tid, og jeg ville gerne kunne dedikere al min tid og energi til at give det videre. Jeg oplever det som enormt nådigt, at jeg fik lov til at tilvælge teologien og opleve et kald fra Gud”, fortsætter Bodil.

Hun kom i en slags ’mesterlære’ hos Ole Lundegaard.

Præstegerningen

Kaldet blev genkendt af andre, og i 2018 begyndte Bodil som assisterende præst i Korskirken i Herlev. Hun kom i en slags ’mesterlære’ hos Ole Lundegaard. Bodil besluttede at afslutte studierne med en bacheloreksamen, og siden har hun virket som præst på fuld tid i Korskirken, så hun nu kan skrive seks års præstegerning på sit mangefarvede, men beundringsværdige CV. ”Det er fantastisk at være præst”, siger Bodil. ”Man får lov at forkynde verdens bedste budskab og se, at det gør en forskel i folks liv. Det fascinerer mig at se folk udfolde sig. Det kunne jeg også som leder i erhvervslivet, men at følge menneskers trosvandring og være med i store øjeblikke af glæde og sorg er noget ganske særligt.” Sideløbende har Bodil været en del af BaptistKirkens ledelse siden 2021.

Præsternes præst

”Hvorfor skal jobbet som præst nu skiftes ud?”
 ”Udover stor kærlighed til kirken handler det også om en passion for organisationsledelse”, understreger Bodil. ”Jeg tror, min erfaring som leder kan blive et aktiv.” En væsentlig del af rollen som generalsekretær bliver at favne den teologiske og spirituelle bredde i BaptistKirken. ”Ligesom vi i Danmark taler forskellige dialekter, som udspringer af samme modersmål, ser jeg en stor værdi i, at der er plads til dialekter i kirkens sprog. Det spirituelle udtryk er forskelligt, og sådan må det være. Det er ikke det samme som at sige, at alt teologisk er lige godt. Noget er baptistisk teologi, og noget er ikke.”

Jeg ser en stor værdi i, at der er plads til dialekter i kirkens sprog.

Adspurgt om formuleringen ’præsternes præst’ svarer Bodil: ”Jeg bliver muligvis deres sjælesørger, næppe deres teologiske ’go to-ekspert’ og slet ikke deres chef, men deres sparringspartner.”

Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte

Om BaptistKirkens fremtid siger Bodil: ”Vi kan ikke være tilfredse med status quo. Noget skal ske. BaptistKirkens fornemmeste opgave er at samle kræfter, der kan understøtte missionsarbejde lokalt. Jeg er ydmyg omkring opgaven og ser absolut ingen nem løsning, men jeg glæder mig, for Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Portræt af Bodil Højbak Møller, nyansat generalsekretær i BaptistKirken.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/10/13-baptist-dk-4-pkt-11-gud-har-paa-forunderlig-vis-lagt-kaerlighed.mp3

Bodil Højbak Møller er opvokset nær Thisted. Hun er fjerdegenerationsbaptist, og gennem hele livet har kirken været omdrejningspunkt. ”Alle betydningsfulde voksne i min barndom var involverede i kirken, og den levende, personlige tro fyldte meget for dem”, forklarer Bodil. ”Der var søndagsskole i mit barndomshjem, og jeg var med i alt i kirken: klub, spejder, kor osv.”

Den levende, personlige tro fyldte meget.

Bodil blev engageret i BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og var med på det første hold i ungdomslederuddannelsen Jeremias. I 1996 flyttede hun efter endt uddannelse og mellemstationer i USA og London til København, hvor hun fik job inden for salg og marketing.

Mødeleder, menighedsråd, marketingschef

Kærligheden til BaptistKirken flyttede med. Bodil blev aktiv i Citykirken og i Kristuskirken og var formand for BBU omkring årtusindskiftet – en spændende, men svær brydningstid for både BaptistKirken og BBU. Efter nogle år stoppede Bodil som BBU-formand for at arbejde med kirke lokalt, og hun påtog sig opgaver som møde- og lovsangsleder og i menighedsrådet i Kristuskirken. Sideløbende blev intensiteten øget i erhvervskarrieren, og i 2008 blev hun forfremmet til marketingschef hos en leverandør til byggebranchen. ”I 2008 var man ikke vant til kvindelige chefer i branchen”, forklarer Bodil. ”En af mine mandlige kollegaer, sagde: ’Tillykke med udnævnelsen. Du skal kunne alt dobbelt så godt som en mand, fordi du er kvinde’.”

Se og lyt til Bodil Højbak Møller

baptist.dk’s videoredaktion har lavet et videoportræt, hvor Bodil fortæller om sig selv, sin baggrund og sine visioner.

Se videoen på BaptistKirkens Youtube-kanal

”Not one of my finest moments”

Knap et år senere mistede Bodil sin far på kun 57 år. Dødsfaldet ramte familien hårdt. Oveni sorgen og chokket over tabet, blev et gammelt traume reaktiveret. ”Min far var faktisk min adoptivfar, for min biologiske far omkom ved en drukneulykke tilbage i 1976.”

Bodils forsvarsmekanisme var at begrave sig i arbejde.

Bodils forsvarsmekanisme var at begrave sig i arbejde. ”Jeg arbejdede som en gal, men var sønderknust indeni”, erklærer Bodil ærligt. Det hårde arbejde sideløbende med en lederuddannelse samt engagement i menighedsrådet i Regen, som hun i mellemtiden var skiftet til, holdt tabet på afstand.

Nedtur og nåde

Senere blev Bodil udnævnt til kommerciel direktør med endnu større overordnet ansvar samtidig med, at hun var menighedsrådsformand. Det gik fint i et par år, men i 2015 væltede korthuset, og Bodil gik ned med stress. Helt ned faktisk! Set i bakspejlet begyndte derouten allerede i 2009.

Foto af Kurt Bøgsted

Stresskollapset udløste også et identitetskollaps. Meget identitet var bundet op på ’at gøre’, og nu kunne Bodil kun ’være’. Troen og kærligheden fra Gud var et anker, og det gav anledning til en ny start. Bodil sagde direktørjobbet op og begyndte at læse teologi. Direktørløn blev til SU, kontrakter til oldgræsk og latin, og kollegaer i byggebranchen til medstuderende, der var 20 år yngre end Bodil selv. ”Det var svært, men teologistudiet med mulighed for at blive præst og sjælesørger var det rigtige for mig”, siger Bodil. ”Troen på Gud var min helt store støtte gennem den svære tid, og jeg ville gerne kunne dedikere al min tid og energi til at give det videre. Jeg oplever det som enormt nådigt, at jeg fik lov til at tilvælge teologien og opleve et kald fra Gud”, fortsætter Bodil.

Hun kom i en slags ’mesterlære’ hos Ole Lundegaard.

Præstegerningen

Kaldet blev genkendt af andre, og i 2018 begyndte Bodil som assisterende præst i Korskirken i Herlev. Hun kom i en slags ’mesterlære’ hos Ole Lundegaard. Bodil besluttede at afslutte studierne med en bacheloreksamen, og siden har hun virket som præst på fuld tid i Korskirken, så hun nu kan skrive seks års præstegerning på sit mangefarvede, men beundringsværdige CV. ”Det er fantastisk at være præst”, siger Bodil. ”Man får lov at forkynde verdens bedste budskab og se, at det gør en forskel i folks liv. Det fascinerer mig at se folk udfolde sig. Det kunne jeg også som leder i erhvervslivet, men at følge menneskers trosvandring og være med i store øjeblikke af glæde og sorg er noget ganske særligt.” Sideløbende har Bodil været en del af BaptistKirkens ledelse siden 2021.

Præsternes præst

”Hvorfor skal jobbet som præst nu skiftes ud?”
 ”Udover stor kærlighed til kirken handler det også om en passion for organisationsledelse”, understreger Bodil. ”Jeg tror, min erfaring som leder kan blive et aktiv.” En væsentlig del af rollen som generalsekretær bliver at favne den teologiske og spirituelle bredde i BaptistKirken. ”Ligesom vi i Danmark taler forskellige dialekter, som udspringer af samme modersmål, ser jeg en stor værdi i, at der er plads til dialekter i kirkens sprog. Det spirituelle udtryk er forskelligt, og sådan må det være. Det er ikke det samme som at sige, at alt teologisk er lige godt. Noget er baptistisk teologi, og noget er ikke.”

Jeg ser en stor værdi i, at der er plads til dialekter i kirkens sprog.

Adspurgt om formuleringen ’præsternes præst’ svarer Bodil: ”Jeg bliver muligvis deres sjælesørger, næppe deres teologiske ’go to-ekspert’ og slet ikke deres chef, men deres sparringspartner.”

Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte

Om BaptistKirkens fremtid siger Bodil: ”Vi kan ikke være tilfredse med status quo. Noget skal ske. BaptistKirkens fornemmeste opgave er at samle kræfter, der kan understøtte missionsarbejde lokalt. Jeg er ydmyg omkring opgaven og ser absolut ingen nem løsning, men jeg glæder mig, for Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte.”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/gud-har-paa-forunderlig-vis-lagt-kaerlighed-til-baptistkirken-i-mit-hjerte/feed/ Goddag og farvel i BaptistKirken https://baptist.dk/goddag-og-farvel-i-baptistkirken/ Tue, 08 Oct 2024 20:08:11 +0000 https://baptist.dk/?p=17653 Skiftedag på generalsekretærposten: Velkommen til Bodil Højbak Møller og farvel – og tak – til Torben Andersen

Kaffe og kage skal der til

Kagen var god og stemningen var i top, da BaptistKirken inviterede til reception den 3. oktober i Købnerkirkens café. Receptionen markerede et velkommen til den nye generalsekretær Bodil Højbak Møller og en afsked med generalsekretær gennem de seneste fem år, Torben Andersen.

“I dag har vi fået en Bodil”

var velkomstordene til Bodil. Og i modsætning til den lidt stive og kolde hvide Bodil, som filmbranchen uddeler, er BaptistKirkens Bodil en varm og glad kvinde, der favner bredt.

Formand Vibeke Dalsgaard bød velkommen med et god dag til alle, et farvel til Torben og et velkommen til Bodil. “Husk, at vi er flere om at gøre arbejdet,” var Vibekes ‘formaning’ til Bodil. Og ‘formaningerne’ fortsatte: “Du skal passe på dig selv og huske.at passe dit liv uden for BaptistKirken.”

Christian Bylund Næstformand i BaptistKirken

Christian Bylund, der er næstformand i BaptistKirken, bestyrede talerlisten med de mange farvel- og goddag-hilsner fra både fra BaptistKirkens organisationer og fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv. Eftermiddagen sluttede med de mere personlige hilsner.

Hilsner fra BaptistKirkens organisationer

Nicolas Ditlev Fromsejer Formand for BBU

Nicolas Fromsejer, formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) sagde:
“Tak for samarbejdet – og samtalerne. Vi er fælles om at skabe gode rammer for vores børn og unge i menighederne – selv om vi ikke altid er enige om, hvordan vi bedst gør det.”

Ann-Britt Klarholt Kvindenetværket

Kvindenetværkets nye formand Ann-Britt Klarholt takkede Torben for godt samarbejde og glædede sig over, at Bodil kommer med uddannelse og erfaring fra erhvervslivet.

Torsten Wendel-Hansen Immigrationsudvalget

Torsten Wendel-Hansen fra Integrationsudvalget takkede Torben for medleven og indsats i arbejdet med de unge migranter. De unge er danske, og har ikke samme kulturbaggrund som deres forældre.

Men forældrene vil gerne bevare tilknytningen til hjemlandet. Mange af de unge har aldrig været på besøg i deres forældres fødeland, så det handler om et kultursammenstød, fortalte Torsten.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

Historien fra Musema

Flere bragte Bodils oplevelse fra besøget i Musema i foråret 2024 frem. En oplevelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards “De sendte en dame.” Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelseskomiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne.

Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om bekendtskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?”

Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

Hilsner fra samarbejdspartnere

Nik Bredholt RESAM

Organisationen Resam, Religion og Samfund var repræsenteret ved leder af sekretariatet Nik Bredholt. Torben har været en del af Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af en række af Danmarks religiøse organisationer, som mødes fire – fem gange årligt.

Nik Bredholt fremhævede en dyb sandhed, som gælder på tværs af de forskellige religioner samlet i Resam Forum: “Gud er trofast” – selv om det ofte er svært at se på overfladen i organisationerne.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

De norske baptister havde sendt generalsekretær Bjørn Bjørnø, som fortalte, at vi inviteres med ind i “Freden uden ende” med et “Kom, send din Fredsfyrste!” Bjørno kom også med et ønske om et tættere samarbejde mellem norske og danske baptister.

Henrik Kaas Frikirkenet

Henrik Kaas fra Frikirkenet takkede Torben for en helhjertet tjeneste – hvorefter de to bornholmere fortsatte med at udveksle ungdomshistorier fra en fælles fortid på klippeøen Til Bodil var ordene:
“Bodil, du skal huske, at det er Jesus, du tjener og stå fast i Guds trofaste nåde.”

Brian Kjøller, Formand for Evangelisk Frikirke Danmark

Formand for Evangelisk Frikirke Danmark, Brian Kjøller hilste BaptistKirken og Torben med ordene:
“Hvordan bærer I jer ad med at have en generalsekretær på mindre end fuld tid? Der er så meget arbejde.” Også i det tætte samarbejde, som BaptistKirken har med Evangelisk Frikirke Danmark har Torbens indsats været værdsat. Til Bodil sagde Brian Kjøller:
“Vi glæder os til at se Bodils erfaringer fra ledelse omsat til hverdag – og inspiration for os andre.”

INSPIRATION – Bodil underviser på præsteskolen i Burundi

Dagen sluttede med en række personlige hilsner og gode ønsker for fremtiden fra venner og kolleger. Alle havde det til fælles, at de udtrykte stor respekt for Torbens indsats og glæde over, at Bodil havde taget mod kaldet.

Hør Bodil fortælle om sig selv, sit liv og visionerne

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Skiftedag på generalsekretærposten: Velkommen til Bodil Højbak Møller og farvel – og tak – til Torben Andersen

Kaffe og kage skal der til

Kagen var god og stemningen var i top, da BaptistKirken inviterede til reception den 3. oktober i Købnerkirkens café. Receptionen markerede et velkommen til den nye generalsekretær Bodil Højbak Møller og en afsked med generalsekretær gennem de seneste fem år, Torben Andersen.

“I dag har vi fået en Bodil”

var velkomstordene til Bodil. Og i modsætning til den lidt stive og kolde hvide Bodil, som filmbranchen uddeler, er BaptistKirkens Bodil en varm og glad kvinde, der favner bredt.

Formand Vibeke Dalsgaard bød velkommen med et god dag til alle, et farvel til Torben og et velkommen til Bodil. “Husk, at vi er flere om at gøre arbejdet,” var Vibekes ‘formaning’ til Bodil. Og ‘formaningerne’ fortsatte: “Du skal passe på dig selv og huske.at passe dit liv uden for BaptistKirken.”

Christian Bylund Næstformand i BaptistKirken

Christian Bylund, der er næstformand i BaptistKirken, bestyrede talerlisten med de mange farvel- og goddag-hilsner fra både fra BaptistKirkens organisationer og fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv. Eftermiddagen sluttede med de mere personlige hilsner.

Hilsner fra BaptistKirkens organisationer

Nicolas Ditlev Fromsejer Formand for BBU

Nicolas Fromsejer, formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) sagde:
“Tak for samarbejdet – og samtalerne. Vi er fælles om at skabe gode rammer for vores børn og unge i menighederne – selv om vi ikke altid er enige om, hvordan vi bedst gør det.”

Ann-Britt Klarholt Kvindenetværket

Kvindenetværkets nye formand Ann-Britt Klarholt takkede Torben for godt samarbejde og glædede sig over, at Bodil kommer med uddannelse og erfaring fra erhvervslivet.

Torsten Wendel-Hansen Immigrationsudvalget

Torsten Wendel-Hansen fra Integrationsudvalget takkede Torben for medleven og indsats i arbejdet med de unge migranter. De unge er danske, og har ikke samme kulturbaggrund som deres forældre.

Men forældrene vil gerne bevare tilknytningen til hjemlandet. Mange af de unge har aldrig været på besøg i deres forældres fødeland, så det handler om et kultursammenstød, fortalte Torsten.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

Historien fra Musema

Flere bragte Bodils oplevelse fra besøget i Musema i foråret 2024 frem. En oplevelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards “De sendte en dame.” Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelseskomiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne.

Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om bekendtskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?”

Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

Hilsner fra samarbejdspartnere

Nik Bredholt RESAM

Organisationen Resam, Religion og Samfund var repræsenteret ved leder af sekretariatet Nik Bredholt. Torben har været en del af Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af en række af Danmarks religiøse organisationer, som mødes fire – fem gange årligt.

Nik Bredholt fremhævede en dyb sandhed, som gælder på tværs af de forskellige religioner samlet i Resam Forum: “Gud er trofast” – selv om det ofte er svært at se på overfladen i organisationerne.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

De norske baptister havde sendt generalsekretær Bjørn Bjørnø, som fortalte, at vi inviteres med ind i “Freden uden ende” med et “Kom, send din Fredsfyrste!” Bjørno kom også med et ønske om et tættere samarbejde mellem norske og danske baptister.

Henrik Kaas Frikirkenet

Henrik Kaas fra Frikirkenet takkede Torben for en helhjertet tjeneste – hvorefter de to bornholmere fortsatte med at udveksle ungdomshistorier fra en fælles fortid på klippeøen Til Bodil var ordene:
“Bodil, du skal huske, at det er Jesus, du tjener og stå fast i Guds trofaste nåde.”

Brian Kjøller, Formand for Evangelisk Frikirke Danmark

Formand for Evangelisk Frikirke Danmark, Brian Kjøller hilste BaptistKirken og Torben med ordene:
“Hvordan bærer I jer ad med at have en generalsekretær på mindre end fuld tid? Der er så meget arbejde.” Også i det tætte samarbejde, som BaptistKirken har med Evangelisk Frikirke Danmark har Torbens indsats været værdsat. Til Bodil sagde Brian Kjøller:
“Vi glæder os til at se Bodils erfaringer fra ledelse omsat til hverdag – og inspiration for os andre.”

INSPIRATION – Bodil underviser på præsteskolen i Burundi

Dagen sluttede med en række personlige hilsner og gode ønsker for fremtiden fra venner og kolleger. Alle havde det til fælles, at de udtrykte stor respekt for Torbens indsats og glæde over, at Bodil havde taget mod kaldet.

Hør Bodil fortælle om sig selv, sit liv og visionerne

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/goddag-og-farvel-i-baptistkirken/feed/ Nu bliver det lettere at tale om tro https://baptist.dk/nu-bliver-det-lettere-at-tale-om-tro/ Tue, 14 May 2024 15:22:12 +0000 https://baptist.dk/?p=16856 Vi læser og lytter gerne, når kendte danskere fortæller i medierne om deres tro. Flere tør tale om tro og et nyt initiativ hjælper samtalen i gang


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/nu-bliver-det-lettere-at-tale-om-tro.mp3

BaptistKirken er en del af projektet ”Lad os tale om tro” sammen med et historisk bredt udsnit af det danske kirkelandskab. Deltagerne er fx Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, FrikirkeNet, Danske Kirkers Råd, Frelsens Hær og Den Katolske Kirke. Ønsket om at gøre samtalen om tro lettere, har været på dagsordenen hos flere af deltagerne siden 2020. Allerede dengang var der en bevægelse i gang i samfundet, hvor flere ønskede at tale om tro og eksistens.

Fra idé til handling

For at hjælpe samtalen var der ideer om at lave en mobil-app. Ideerne blev senere i processen forkastet til fordel for en webside med inspirationsvideoer: ladostaleomtro.dk.

Nu er de første fire inspirationsvideoer klar på websiden. Her kan du møde:

  • Den unge Freja og den mere erfarne Ingrid. De tror begge, at der er “et eller andet” på den anden side af døden – og de undrer sig over, at vi ikke taler mere med hinanden om tro.
  • Tømreren Martin – som tror, der er mere mellem himmel og jord, men ellers ikke er troende. Han taler med præsten Martin, der oplever tro som noget helt grundlæggende i sit liv.
  • Kajsa og Jesper, der taler om, at noget af det største, mennesker kan opleve, er den kærlighed som rummer og viser forståelse – og Jesper fortæller om dengang, han mødte Jesus.
  • Håndværkeren Martin og teologen Martin, der taler om kærlighed. Et godt udgangspunkt for at være i verden, er at man har en grundfølelse af at være elsket og god nok, som man er.

I løbet af marts måned bliver der optaget flere videoer over emnerne ”håb”, ”farvel” og ”lykke(s)”.

ladostaleomtro.dk – forsiden

Fra video til samtale

I slutningen af hver video er der en række spørgsmål, der kan hjælpe med at få samtalen i gang. Eller fortsætte samtalen, hvis den allerede er begyndt, mens I så videoen. Der er ingen facitliste til spørgsmålene, og derfor er der heller ikke hverken rigtige eller forkerte svar. Ambitionen er, at man gennem samtalen bliver klogere på tro og på hinanden. Og forhåbentlig får endnu mere lyst til at undersøge, hvad tro er, og hvad tro kan.

Idékataloget

Forslag fra idékataloget

På ladostaleomtro.dk finder du også et omfattende idékatalog. Her kan du læse forslag til at gennemføre samtaler ”en-til-en”, hvor du ser videoerne sammen en kammerat eller ven og bagefter taler om emnet. Til de folkekirkelige er der forslag om at lave ”sognemøder”, hvor man ser videoerne sammen på storskærm og samtaler videre i større eller mindre grupper.  Som du sikkert har gættet, kan forslaget også bruges i frikirkesammenhænge. Der er oplæg til gudstjenester og andagter om tro og kærlighed og oplæg til samtalecafé, smågruppemøder, samtalesalon med værter og en aften for konfirmandforældre. Kort sagt er der inspiration til at bruge videoerne på alle tænkelige måder.

Du skal ikke holde dig tilbage!

Kristeligt Dagblad bragte lørdag den 11. maj 2024 en stort opsat forsideartikel under overskriften: ”Det er blevet mindre tabubelagt at tale om tro.” Kristeligt Dagblad har fået analyseinstituttet YouGov til at spørge et repræsentativt udsnit af folkekirkens medlemmer om deres forhold til tro. Her svarer 30% af folkekirkemedlemmerne, at ”de godt kan lide at tale med andre om tro”. Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af de folkekirkemedlemmer, der betragter sig som troende, ”oplever en positiv respons fra omverdenen på deres tro.”

I artiklen fortæller generalsekretær i Firkirkenet, Mikael Wandt, om en undersøgelse fra 2020, hvor halvdelen af de unge mellem 22 og 35 år svarede, ”at de interesserede sig for tro og eksistentielle spørgsmål.”

Der er altså ingen grund til at lade sig overmande af blufærdighed, usikkerhed eller manglende viden, når talen falder på tro. Der er mange mennesker både i kirken og udenfor kirken, der har lyst til at tale om tro. Og andre af livets store spørgsmål.

Lancering i september

Organisationerne bag ”Lad os tale om tro” planlægger en større offentlig lancering af websiden og tankerne bag i midten af september. Hvis alt går som planlagt og pengene rækker, kan man i løbet af efteråret møde en række ”kendisser”, der fortæller om ”Lad os tale om tro” på TV, i trykte medier og på sociale medier.

Holdet bag lanceringen arbejder lige nu på materiale til ”onboarding” eller på dansk: Hvordan man som kirke eller organisation kommer ”ombord” og begynder at bruge videoerne og idékataloget. Håbet er, at frikirker, folkekirker, foreninger, bibelkredse og mange andre interesserede griber ud efter materialet og bruger det til dialog.

Kast jer ud i det – allerede nu

Generalsekretær i BaptistKirken, Torben Andersen, har allerede skrevet til en række menigheder og opfordret dem til at blive ”Early Movers” (dvs. prøve det hele før de andre). Men I skal ikke holde jer tilbage, selv om I ikke har hørt fra Torben. Både videoer og Idékatalog er frit tilgængeligt på ladostaleomtro.dk.

Der er fortsat mulighed for at deltage i onlinemøder, hvor man kan få meget mere information:

  • Torsdag d. 23. maj kl. 20 – 21
  • Tirsdag d. 28. maj kl. 20 – 21
  • Onsdag d. 29. maj kl. 10 – 11

Tilmelding kan ske her: Link til tilmelding til onlinemøder

Både BaptistKirken og ”Lad os tale om tro”-organisationen vil meget gerne have tilbagemelding, når I afprøver videoer og ideer. Skriv til Torben Andersen, (torben@baptistkirken.dk) og del jeres oplevelser. Eller send en historie og nogle billeder til webredaktion@baptist.dk, når I har brugt videoerne i jeres smågrupper eller til en fællesskabsaften i kirken.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Vi læser og lytter gerne, når kendte danskere fortæller i medierne om deres tro. Flere tør tale om tro og et nyt initiativ hjælper samtalen i gang


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/nu-bliver-det-lettere-at-tale-om-tro.mp3

BaptistKirken er en del af projektet ”Lad os tale om tro” sammen med et historisk bredt udsnit af det danske kirkelandskab. Deltagerne er fx Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, FrikirkeNet, Danske Kirkers Råd, Frelsens Hær og Den Katolske Kirke. Ønsket om at gøre samtalen om tro lettere, har været på dagsordenen hos flere af deltagerne siden 2020. Allerede dengang var der en bevægelse i gang i samfundet, hvor flere ønskede at tale om tro og eksistens.

Fra idé til handling

For at hjælpe samtalen var der ideer om at lave en mobil-app. Ideerne blev senere i processen forkastet til fordel for en webside med inspirationsvideoer: ladostaleomtro.dk.

Nu er de første fire inspirationsvideoer klar på websiden. Her kan du møde:

  • Den unge Freja og den mere erfarne Ingrid. De tror begge, at der er “et eller andet” på den anden side af døden – og de undrer sig over, at vi ikke taler mere med hinanden om tro.
  • Tømreren Martin – som tror, der er mere mellem himmel og jord, men ellers ikke er troende. Han taler med præsten Martin, der oplever tro som noget helt grundlæggende i sit liv.
  • Kajsa og Jesper, der taler om, at noget af det største, mennesker kan opleve, er den kærlighed som rummer og viser forståelse – og Jesper fortæller om dengang, han mødte Jesus.
  • Håndværkeren Martin og teologen Martin, der taler om kærlighed. Et godt udgangspunkt for at være i verden, er at man har en grundfølelse af at være elsket og god nok, som man er.

I løbet af marts måned bliver der optaget flere videoer over emnerne ”håb”, ”farvel” og ”lykke(s)”.

ladostaleomtro.dk – forsiden

Fra video til samtale

I slutningen af hver video er der en række spørgsmål, der kan hjælpe med at få samtalen i gang. Eller fortsætte samtalen, hvis den allerede er begyndt, mens I så videoen. Der er ingen facitliste til spørgsmålene, og derfor er der heller ikke hverken rigtige eller forkerte svar. Ambitionen er, at man gennem samtalen bliver klogere på tro og på hinanden. Og forhåbentlig får endnu mere lyst til at undersøge, hvad tro er, og hvad tro kan.

Idékataloget

Forslag fra idékataloget

På ladostaleomtro.dk finder du også et omfattende idékatalog. Her kan du læse forslag til at gennemføre samtaler ”en-til-en”, hvor du ser videoerne sammen en kammerat eller ven og bagefter taler om emnet. Til de folkekirkelige er der forslag om at lave ”sognemøder”, hvor man ser videoerne sammen på storskærm og samtaler videre i større eller mindre grupper.  Som du sikkert har gættet, kan forslaget også bruges i frikirkesammenhænge. Der er oplæg til gudstjenester og andagter om tro og kærlighed og oplæg til samtalecafé, smågruppemøder, samtalesalon med værter og en aften for konfirmandforældre. Kort sagt er der inspiration til at bruge videoerne på alle tænkelige måder.

Du skal ikke holde dig tilbage!

Kristeligt Dagblad bragte lørdag den 11. maj 2024 en stort opsat forsideartikel under overskriften: ”Det er blevet mindre tabubelagt at tale om tro.” Kristeligt Dagblad har fået analyseinstituttet YouGov til at spørge et repræsentativt udsnit af folkekirkens medlemmer om deres forhold til tro. Her svarer 30% af folkekirkemedlemmerne, at ”de godt kan lide at tale med andre om tro”. Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af de folkekirkemedlemmer, der betragter sig som troende, ”oplever en positiv respons fra omverdenen på deres tro.”

I artiklen fortæller generalsekretær i Firkirkenet, Mikael Wandt, om en undersøgelse fra 2020, hvor halvdelen af de unge mellem 22 og 35 år svarede, ”at de interesserede sig for tro og eksistentielle spørgsmål.”

Der er altså ingen grund til at lade sig overmande af blufærdighed, usikkerhed eller manglende viden, når talen falder på tro. Der er mange mennesker både i kirken og udenfor kirken, der har lyst til at tale om tro. Og andre af livets store spørgsmål.

Lancering i september

Organisationerne bag ”Lad os tale om tro” planlægger en større offentlig lancering af websiden og tankerne bag i midten af september. Hvis alt går som planlagt og pengene rækker, kan man i løbet af efteråret møde en række ”kendisser”, der fortæller om ”Lad os tale om tro” på TV, i trykte medier og på sociale medier.

Holdet bag lanceringen arbejder lige nu på materiale til ”onboarding” eller på dansk: Hvordan man som kirke eller organisation kommer ”ombord” og begynder at bruge videoerne og idékataloget. Håbet er, at frikirker, folkekirker, foreninger, bibelkredse og mange andre interesserede griber ud efter materialet og bruger det til dialog.

Kast jer ud i det – allerede nu

Generalsekretær i BaptistKirken, Torben Andersen, har allerede skrevet til en række menigheder og opfordret dem til at blive ”Early Movers” (dvs. prøve det hele før de andre). Men I skal ikke holde jer tilbage, selv om I ikke har hørt fra Torben. Både videoer og Idékatalog er frit tilgængeligt på ladostaleomtro.dk.

Der er fortsat mulighed for at deltage i onlinemøder, hvor man kan få meget mere information:

  • Torsdag d. 23. maj kl. 20 – 21
  • Tirsdag d. 28. maj kl. 20 – 21
  • Onsdag d. 29. maj kl. 10 – 11

Tilmelding kan ske her: Link til tilmelding til onlinemøder

Både BaptistKirken og ”Lad os tale om tro”-organisationen vil meget gerne have tilbagemelding, når I afprøver videoer og ideer. Skriv til Torben Andersen, (torben@baptistkirken.dk) og del jeres oplevelser. Eller send en historie og nogle billeder til webredaktion@baptist.dk, når I har brugt videoerne i jeres smågrupper eller til en fællesskabsaften i kirken.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/nu-bliver-det-lettere-at-tale-om-tro/feed/ Befolkningen lider i Myanmar – Tænd et lys i mørket https://baptist.dk/befolkningen-lider-i-myanmar-taend-et-lys-i-moerket/ Sun, 21 May 2023 13:05:50 +0000 https://baptist.dk/?p=14184 Generalerne overtog magten i Myanmar ved et blodigt kup den 1. februar 2021. Dengang fulgte hele verden med og brutaliteten blev fordømt. Siden har andre hændelser, men især krigen i Ukraine, overskygget krisen og lidelserne i Myanmar

Myanmar skal i fokus igen – i uge 21

Under overskriften ’Mayday Myanmar’ går organisationerne Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark igen i år sammen om at vise solidaritet med Myanmars hårdtprøvede kirker og befolkning.

I uge 21 gør vi opmærksom på den alvorlige situation i Myanmar. Brug hashtagget #MaydayMyanmar og vis den burmesiske befolkning, at vi ikke har glemt dem.
Du kan også vise din støtte ved at tænde et lys i uge 21 og dele det på sociale medier med hashtagget #MaydayMyanmar.

”Vores brødre og søstre i Myanmar har brug for støtte og vished om, at der er nogen, der tænker på dem og beder for dem. Derfor har vi i fællesskab de sidste to år arrangeret fredsvandringer for Myanmar, der blev mødt med stor opbakning. Det bygger vi videre på ved at sætte fokus på Myanmar i uge 21. Forhåbentlig kan vi engagere endnu flere mennesker i år,” udtaler Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark.

I uge 21 markeres Mayday Myanmar med en række virtuelle events. Torsdag den 25. maj, kl. 19:00 livestreames en fælles markering på Chin Community Denmarks Facebookside (Link: https://www.facebook.com/profile.php?id=100063672985877)

Det koster at kæmpe i Myanmar

Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark samarbejder alle med lokale kirker og organisationer, som kæmper for demokratiske rettigheder og menneskelig værdighed. De oplever lige nu store omkostninger for både medarbejdere, frivillige og medlemmer – og ikke mindst for lokalbefolkningen.

“…lige nu er fremtidsudsigterne i landet så dystre, at det også er meget svært at være kirke”

”Kirkerne i Myanmar spiller en aktiv rolle i at skabe sammenhængskraft og håb i en meget svær situation. Men lige nu er fremtidsudsigterne i landet så dystre, at det også er meget svært at være kirke. Derfor vil vi på tværs af kirkesamfund i Danmark markere vores støtte til befolkningen og kirkerne og vise dem, at vi er med dem i ånden,” siger Kristian Sloth, generalsekretær for Danmission.

Fattigdom og ubærlig lidelse

I de to år, der er gået siden militærkuppet er situationen kun blevet værre i Myanmar. Mens militærregimet slår brutalt ned på al modstand, er fattigdommen eksploderet i den lidende befolkning.

”Tilværelsen er blevet ubærligt svær for befolkningen…”

”Tilværelsen er blevet ubærligt svær for befolkningen. Demokrati og rettigheder er blevet sat på standby, og det er svært at holde fast ved håbet. Der er al mulig grund til, at vi deler vores håb og bønner med vores venner og partnere i Myanmar og står sammen for næstekærligheden og fredens skyld,” siger Torben Andersen, generalsekretær for Baptistkirken i Danmark.

Støt BaptistKirken, når vi støtter Myanmar økonomisk
Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

BaptistKirken tager et særligt initiativ – støt økonomisk

Det har hidtil været forbundet med store administrative udfordringer at yde økonomisk støtte til hjælpearbejdet i Myanmar. BaptistKirken støtter bl.a. initiativer som et hospital og en række klinikker i og omkring Hakha, hovedbyen i chin-staten.

Sammen med en lokal organisation har BaptistKirken nu fundet en mere sikker måde at få penge ind i Myanmar. Vi er nu helt sikre på, at pengene ender hos dem, der har mest behov. Der er brug for al den økonomiske støtte vi kan yde til befolkningen i Myanmar.

Støt på Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

Læs mere på baptist.dk

Regimets brutale overgreb er hverdag i Myanmar

Hkalam Samson, tidligere leder af Kachin-baptisterne, idømt 6 års fængsel af Myanmars militærregime

Myanmars militær tager igen magten

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Generalerne overtog magten i Myanmar ved et blodigt kup den 1. februar 2021. Dengang fulgte hele verden med og brutaliteten blev fordømt. Siden har andre hændelser, men især krigen i Ukraine, overskygget krisen og lidelserne i Myanmar

Myanmar skal i fokus igen – i uge 21

Under overskriften ’Mayday Myanmar’ går organisationerne Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark igen i år sammen om at vise solidaritet med Myanmars hårdtprøvede kirker og befolkning.

I uge 21 gør vi opmærksom på den alvorlige situation i Myanmar. Brug hashtagget #MaydayMyanmar og vis den burmesiske befolkning, at vi ikke har glemt dem.
Du kan også vise din støtte ved at tænde et lys i uge 21 og dele det på sociale medier med hashtagget #MaydayMyanmar.

”Vores brødre og søstre i Myanmar har brug for støtte og vished om, at der er nogen, der tænker på dem og beder for dem. Derfor har vi i fællesskab de sidste to år arrangeret fredsvandringer for Myanmar, der blev mødt med stor opbakning. Det bygger vi videre på ved at sætte fokus på Myanmar i uge 21. Forhåbentlig kan vi engagere endnu flere mennesker i år,” udtaler Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark.

I uge 21 markeres Mayday Myanmar med en række virtuelle events. Torsdag den 25. maj, kl. 19:00 livestreames en fælles markering på Chin Community Denmarks Facebookside (Link: https://www.facebook.com/profile.php?id=100063672985877)

Det koster at kæmpe i Myanmar

Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark samarbejder alle med lokale kirker og organisationer, som kæmper for demokratiske rettigheder og menneskelig værdighed. De oplever lige nu store omkostninger for både medarbejdere, frivillige og medlemmer – og ikke mindst for lokalbefolkningen.

“…lige nu er fremtidsudsigterne i landet så dystre, at det også er meget svært at være kirke”

”Kirkerne i Myanmar spiller en aktiv rolle i at skabe sammenhængskraft og håb i en meget svær situation. Men lige nu er fremtidsudsigterne i landet så dystre, at det også er meget svært at være kirke. Derfor vil vi på tværs af kirkesamfund i Danmark markere vores støtte til befolkningen og kirkerne og vise dem, at vi er med dem i ånden,” siger Kristian Sloth, generalsekretær for Danmission.

Fattigdom og ubærlig lidelse

I de to år, der er gået siden militærkuppet er situationen kun blevet værre i Myanmar. Mens militærregimet slår brutalt ned på al modstand, er fattigdommen eksploderet i den lidende befolkning.

”Tilværelsen er blevet ubærligt svær for befolkningen…”

”Tilværelsen er blevet ubærligt svær for befolkningen. Demokrati og rettigheder er blevet sat på standby, og det er svært at holde fast ved håbet. Der er al mulig grund til, at vi deler vores håb og bønner med vores venner og partnere i Myanmar og står sammen for næstekærligheden og fredens skyld,” siger Torben Andersen, generalsekretær for Baptistkirken i Danmark.

Støt BaptistKirken, når vi støtter Myanmar økonomisk
Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

BaptistKirken tager et særligt initiativ – støt økonomisk

Det har hidtil været forbundet med store administrative udfordringer at yde økonomisk støtte til hjælpearbejdet i Myanmar. BaptistKirken støtter bl.a. initiativer som et hospital og en række klinikker i og omkring Hakha, hovedbyen i chin-staten.

Sammen med en lokal organisation har BaptistKirken nu fundet en mere sikker måde at få penge ind i Myanmar. Vi er nu helt sikre på, at pengene ender hos dem, der har mest behov. Der er brug for al den økonomiske støtte vi kan yde til befolkningen i Myanmar.

Støt på Mobile Pay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar

Læs mere på baptist.dk

Regimets brutale overgreb er hverdag i Myanmar

Hkalam Samson, tidligere leder af Kachin-baptisterne, idømt 6 års fængsel af Myanmars militærregime

Myanmars militær tager igen magten

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/befolkningen-lider-i-myanmar-taend-et-lys-i-moerket/feed/