Lyt til artiklen her:

”Hvad laver du, hvis jeg møder dig en helt tilfældig aften?” Spørgsmålet får Sebastian til at grine højt:
”Hvis jeg ikke laver et eller andet bestyrelsesarbejde eller sidder til møde, kan jeg godt lide bare at være social sammen med andre. Min kæreste spiller klaver og nogle gange synger vi sammen, selvom det ikke altid lyder så godt, når jeg synger med.”

Liv i fællesskab fylder meget for Sebastian. Ved siden af statskundskabsstudiet på Københavns Universitet handler livet om kæresten, bofællesskabet, fællesskabet i den kristne fodboldklub FC Udfordringen og vennerne. Men lige nu er det især én opgave, der trækker: Sebastian er ny formand for BBU. Og han har et mål med arbejdet:
”Jeg tror meget på fællesskaber, der er inkluderende og attraktive, som er trygge og sjove at komme i. Det er det, der skal få børn og unge i kirken, fastholde dem, og få dem til at vokse i tro.”

“Der fik jeg lidt formandskasketten…”

Sebastian blev valgt til formandsposten i september 2025, men hans vej ind i BBU-ledelsen begyndte tidligere. I 2023 blev han næstformand, og da den daværende formand, Nicolas Fromsejer, rejste til Honduras i et halvt år, fik Sebastian “formandskasketten” i praksis.

“Der fik jeg prøvet det. Jeg kunne godt fornemme, at Nicolas godt ville give posten videre på en god måde. Så valget kom lidt naturligt. Jeg har svært ved ikke at engagere mig, når jeg først er i det,” siger han.

Sebastian Bækgaard

• Formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund siden september 2025.
• 24 år gammel, bor i København i et bofællesskab og læser statskundskab på 4. semester på Københavns universitet.
• Har rødder i Roskilde Baptistkirke, var ung i Pinsekirken i Odense i gymnasietiden og er i dag medlem af Kristuskirken på Nørrebro.
• Har gennem flere år været en del af BBU’s miljø – sommerstævner, ledertræning og som næstformand.
• Bestyrelsesmedlem i den kristne fodboldklub FC Udfordringen.
• Forsøger at dyrke sport, når lektierne ikke fylder for meget.

BBU som hjem – og en vej tilbage

Sebastian er vokset op i Roskilde Baptistkirke og BBU er næsten skrevet ind i familiehistorien. Både hans far og storebror har været engageret:
”Min far var med i ’gamle dage’, og min bror har også siddet som næstformand i en periode. Det var nok allerede dengang, da jeg var barn og teenager og kom med på Sommerstævne, at jeg for alvor fandt ud af, hvad BBU var”.

Sebastian peger på Sommerstævnerne og discipelskabs- og lederkurset SHIP som oplevelser, der har bidraget til hans udvikling som leder. Men også oplevelser, der har givet relationer på tværs af landet og oplevelsen af at være en del af noget større end kun den lokale hverdag.

Sebastian bruger sig selv som eksempel, da han peger på vigtigheden af at fastholde unge i foreningsarbejdet. ”Jeg flyttede med familien til Odense i 2019 og skiftede kirkesamfund til Pinsekirken. Men fordi BBU altid har været en del af mit tros- og kirkeliv, var det ikke svært at vende tilbage, da Nicolas opfordrede mig til at gå ind i arbejdet.”

“Det kan godt være, jeg sidder for bordenden…”

Sebastian er meget bevidst om sin manglende erfaring som formand. Netop derfor har han allerede gjort sig en del tanker om udfordringerne. På spørgsmålet: ”Hvilken type leder vil du gerne være?” svarer han:
”Det er vigtigt for mig at være inkluderende, når vi mødes i ledelsen. Jeg er nysgerrig på, hvad andre har at sige, og hvad vi hver især kan byde ind med. Det kan godt være, at det er mig, der sidder for bordenden, men det betyder ikke, at det er mine ord, der skal vægtes højst, eller at det er mig, der har ret”.

BBU rammer plet! (Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Han er bevidst om sine egne kompetencer i forhold til økonomi og drift, men lige så bevidst om, at han ikke har den store erfaring fra livet i lokalforeningerne eller som leder på Sommerstævnerne:
”Det er jo noget af det, jeg som leder skal være god til: At se de kvaliteter, som vi hver især har i ledelsen, sådan at de kan blive brugt. Det tænker jeg over, hver gang jeg sidder og styrer en dagsorden eller et møde”.

Hvad er BBU? “Alt sammen starter jo ude lokalt”

Når Sebastian skal forklare formålet med BBU, har han fokus på det lokale arbejde. Det er i lokalforeningerne, i menighederne, de unge møder fællesskabet første gang:

”Jeg synes, at vi nogle gange overser det lokale arbejde: Det, der sker ude i kirkerne. Det er jo der, langt de fleste har det første møde med BBU. Sådan skal det også være! Vi er jo en organisation for lokalforeninger”.

Sebastian fortæller videre om bestyrelsens arbejde, der har fokus på to spor: et nationalt spor med kurser og lederskabstilbud – og et internationalt spor med projekter, der rækker ud over Danmark.

Men logikken er den samme, uanset om man vil noget i sin egen by eller i et andet land: BBU skal hjælpe med at gøre det muligt. “Vi har et slogan,” siger Sebastian, “der hedder: Vi tror på det, du brænder for.” Han folder betydningen ud: BBU er forbundet, der har midler, ansatte og kompetencer, som kan sættes i spil og understøtte lokale drømme, dér, hvor nogen vil noget.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Frivillige og synlighed

Mange ungdomsorganisationer er presset på medlemstal. Når Sebastian kigger fremad i “100 dage, 1 år, 3 år” er det ikke medlemstal, der bekymrer ham mest.

Udfordringen er det frivillige engagement.

”Det er noget, vi snakker meget om. Vi har et lederskabstræningskursus, KEFAS, hvor vi lige nu mangler en stab. Noget af det, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, var at finde en god løsning til at få engageret nogle flere frivillige. Vi har mange gode tilbud, men vi mangler nogle gange de frivillige til at køre dem”.

Sebastian peger også på synlighed som et andet fokusområde for bestyrelsen:
”Der er nogle lokalmenigheder og foreninger, som er rigtig gode til at bruge BBU, både vores støttepuljer og andre tilbud. Der mange foreninger, som har deres lokale liv, men måske mangler engagement i de nationale og internationale tilbud, som BBU har”.

Sebastian peger på, at BBU især har haft svært ved at engagere lokalforeningerne i Chin-menighederne på nationalt plan, selv om de er meget velfungerende lokalt.
”Det er noget af det, jeg drømmer om, at vi har fokus på hen over det næste år, måske to år. Vi har allerede fået to repræsentanter med i ledelsen, som også er aktive Chin Christian Association Denmarks (CCADK) ungdomsafdeling”.

Samarbejde

Sebastian glæder sig over samarbejdet med Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) om YEGOs arbejde i Rwanda. ”Der er faktisk lige blevet underskrevet et nyt projekt” fortæller han.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

”I forhold til BaptistKirken var det et lidt turbulent tidspunkt, jeg kom ind i ledelsen på. Sommerstævnet, som jo ikke er der længere, var jo der, hvor vi havde vores primære samarbejde. Men jeg oplever, at vi stadig holder kontakten. BaptistKirkens ledelse har en kontaktperson til BBU, som jeg for nylig har haft møde med. Men vi skal finde en ny måde at samarbejde på, når nu Sommerstævnet ikke er der længere.”

Et nyt samarbejdsområde er Inspirationsdøgnet den 24.-25. april 2026 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia:
”Vi har en ansat med i planlægningen af Inspirationsdøgnet, og vi giver tilskud til deltagelse,” fortæller Sebastian, der fortsætter: ”Vi reklamerer for Inspirationsdøgnet på vores sociale medier og håber, at mange vil deltage.”

Demokrati som en del af traditionen

Til sidst i interviewet vender Sebastian tilbage til kultur og tro: det handler om demokrati. BBU har arbejdet med, hvordan flere kan deltage i demokratiet, når alt for få fx møder op til landsmødet. Nu er vedtægterne blevet ændret, så delegerede skal repræsentere de enkelte lokalforeninger. For Sebastian handler det om at værne om en demokratisk tradition – også i en baptistisk forstand, hvor forskellige stemmer bliver hørt og ansvaret løftet i fællesskab. Derfor sender Sebastian en opfordring til sine medlemmer: Mød op, når der er generalforsamling, når der skal tages beslutninger, både lokalt og nationalt.

En organisation, der vil dig og dit trosliv

”Hvis jeg kun møder BBU en enkelt gang: Til en konference eller ved et besøg i en lokalforening – hvad ønsker du så, jeg skal tage med mig videre i livet?” Sebastian bliver en smule overrasket over spørgsmålet, men svaret kræver ikke meget refleksion. Det kommer hurtigt:
”Jamen, så vil jeg gerne have, at du tager med, at du har mødt et forbund, en organisation, som gerne vil dig og vil dit trosliv, som støtter og underbygger det, du brænder for. Jeg tror, at vores slogan, at vi tror på det, du brænder for, fanger det meget godt: Vi skal være med til at understøtte alle de gode aktiviteter og alt det gode trosliv, som er forskellige steder, lokalt eller internationalt.”

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder

Find flere

Lyt til artiklen her:

For godt 4 måneder siden fik vi at vide, at YEGO’s projekt ”Abana B’imana” var blevet godkendt af Dansk Ungdoms Fællesråd, og at vi i marts skulle starte vores 4 måneder lange eventyr i Rwanda. Det var slet ikke til at forstå, at vi skulle bo i Afrika i 4 måneder, men nu er vi allerede over en måned inde i rejsen. Og vi er så småt begyndt at føle os hjemme i Rwandas dejlige solbestrålede land.

Ungdomslederne (fra venstre): Karoline Bundgaard, Mie Nordlund Kragh og Julie Mikkelsen (Foto: YEGO / Privat)

Projektet for de forældreløse

Projektet ”Abana B’imana” er oprettet af YEGO, som er et samarbejde mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS). YEGO har siden 2012 samarbejdet med ungdomsforeningen for Baptistkirken i Rwanda (YNC), og projektet ”Abana B’imana” er det 6. projekt, der har kørt i Rwanda siden da.

”Barn af Gud”

Abana B’imana, som betyder ”barn af Gud”, handler om forældreløse børn i Rwanda. Projektet stræber efter at forbedre de forældreløses livskvalitet og give dem et håb for en bedre fremtid. Det kommer til at foregå med hjælp fra frivillige i projektet, gennem forskellige lejre, med undervisning og med de såkaldte ”Groups of Hope”, som børnene kan komme i, i deres lokale byer. I Rwanda er dét at have en familie en stor del af ens sociale og økonomiske støtte. Derfor er forældreløse børn en meget sårbar gruppe, der generelt er i risiko, både socialt, økonomisk og følelsesmæssigt. Ved at uddanne frivillige til at engagere sig i denne sårbare gruppe, forbedrer vi Baptistkirken i Rwandas frivillige base, og giver de forældreløse børn adgang til kirken og lokalsamfundet.

Ungdomslederne sammen med samarbejdspartnere i Rwanda (Foto: YEGO / Privat)

Rejsen til Rwanda

Natten mellem debn 8. og 9. marts 2024 stod vi i Kastrup lufthavn, med taskerne pakket og passet i hånden. Det var endelig blevet tid til at tage hul på et eventyr og, hvad vi allerede var sikre på, et meningsfyldt frivilligt arbejde. 15 timer senere stod vi på rwandisk grund, og en drøm for os alle var blevet til virkelighed.

Sabbatår med mening

I Danmark har vi alle sabbatår, så da vi hver især blev spurgt, om vi ville 4 måneder til Rwanda, kunne vi ikke andet end at takke ja. Det er for os alle en mulighed for at komme på en længere rejse, samtidig med at gøre noget meningsfyldt for andre. I dette tilfælde forældreløse børn, som i den rwandiske kultur ikke har de bedste forhold og fremtidsmuligheder. Vi får muligheden for at udfordre os selv i mange nye kontekster. Vi får lov til at opleve og lære en ny kultur at kende, som på så mange områder er anderledes fra dansk kultur. Samt se et kirkeligt projekt, som rækker langt ud af kirken og omfavner en svag gruppe i lokalområderne.

Fællesskab (Foto: YEGO / Privat)

Alle tre så muligheder

Julie så muligheden for at engagere sig i en anderledes kulturel og social kontekst, samt udfordre sig selv ved at træde ud af sin komfortzone. Hun håber, at vi gennem projektet kan bringe de forældreløse tilbage til kirken og Gud, og give dem et håb for en bedre fremtid.

Mie så denne mulighed som Guds plan for hendes første sabbatår, og ønsker mest af alt at give disse børn en ny mulighed i livet. Hun ønsker at komme tættere på nye relationer og tættere på Gud.

Og Karoline så en mulighed for at gøre drømme og forhåbninger, som er kommet af fortællinger om Afrika og Rwanda siden barndommen, til virkelighed.

Kimironko market

Nu bevæger vi os rundt som tre unge ”muzungu´er” (def: Hvid person) i et land, som vi allerede føler os mere tilpas og vante i. Første gang vi var på Kimoronko market (def: lokalt ”altmuligt marked”), følte vi os meget ”berømte”, og vi var i hvert fald ikke i tvivl om, hvilken hudfarve vi havde. Det gjaldt bare om at holde på hat og briller, klemme ballerne sammen og gå målrettet efter det, vi skulle købe uden at blive distraheret af de mange andre sælgere, som fulgte os lige i hælene. Det var både en sjov, men også meget udmattende og lidt ubehagelig oplevelse. Efter at vi nu har været på Kimironko market flere gange, har vi fået lidt mere blod på tanden, og synes faktisk, at det er ret sjovt. Godt nok er vi stadig hvide, hvilket vil sige, at vi virkelig får kamp til stregen, når det gælder om at forhandle priser. ”Muzungu-priser” er en reel ting hernede: Vi kan aldrig få pruttet priserne helt ned til lokale priser, men det er også helt okay.

Workshop med undervisning (Foto: YEGO / Privat)

Workshops

Indtil videre er der blevet afholdt to workshops med de forældreløse børn, mens vi har været hernede. Den første var et start-møde for ”Groups of Hope” hvor alle 50 børn og 10 frivillige kom til Kigali og mødte hinanden. Der var oplæg om de psykiske problemer, man kan have i forbindelse med at være forældreløs, og hvordan man kan komme igennem problemerne. Derudover var fokus også på, at de er lige så elskede og beskyttede af Gud som alle andre.

Oplæg med fokus på krop og sundhed

Der er altid plads til leg! (Foto: YEGO / Privat)

Den anden workshop, vi har afholdt, var den første workshop, som vi seks ungdomsledere selv skulle stå for. Vi skal i alt holde fem workshops, én for hver region, hvor der er ti børn og to frivillige. Workshoppen handlede først og fremmest om at lære børnene og de to frivillige endnu bedre at kende. Dernæst havde vi forberedt et oplæg om kropssundhed. Emner såsom generel hygiejne, menstruation-cyklus og pubertet var nogle af vores fokuspunkter. Det blev der både snakket om og stillet spørgsmål til. Workshoppen gik over alle forventninger, og vi fik et meget større indblik i, hvilke spørgsmål og undren børnene går med vedrørende kroppen. Denne workshop er til for at oplyse og give en forståelse for, hvordan kroppen fungerer, og hvad der er normalt, og hvad der eventuelt kan være skadeligt for kroppen.

”Vi glæder os!”

Vi glæder os meget til de næste tre måneder her i Rwanda. Vi har stadig en masse sjove workshops og aktiviteter at se frem til, og vi håber, at de bliver lige så succesfulde som de første. Forhåbentligt kan vi om tre måneder se en positiv forandring i de 50 skønne børns hverdag og liv. Og det er bare helt vildt at tænke på, at vi kommer til at bidrage til at give dem et håb for en bedre fremtid.

YEGO’s ungdomsledere
Karoline Bundgaard
Mie Nordlund Kragh
Julie Mikkelsen

Mere information

Følg med på YEGO’s Facebookside

Andre artikler om YEGO:
”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
YEGO-teamet på besøg i Rwanda
Unge mødre får nyt liv
Ungdomslederudveksling i Rwanda
YEGO-tur til Rwanda

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Lyt til artiklen

Valget er et kæmpe klap på skulderen til Nicolas og til det frivillige arbejde i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU). Der er 17 pladser i DUF’s styrelse. Hvad betyder det for BBU og BaptistKirken, at Nicolas sidder på en af pladserne?

Nicolas Ditlev Fromsejer, formand for BBU Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Med i maskinrummet

Nicolas behøver ikke mange brøkdele af et sekund til at tænke over svaret:
”Vi kommer helt ind i maskinrummet og er med til at styre retningen for DUF. Valget giver ikke særlige fordele, men vi kan præge samtalen med de tanker, der er i vores bagland og i vores kirkesamfund. Vi kan fortælle, hvad der er vigtigt for os.”

Det er svært at forestille sig, at flere unge møder evangeliet, fordi BBU har en plads i DUF’s styrelse. Eller at de frivillige myldrer ind i kirkerne, fordi vi kan dele vores tanker med andre foreninger. Hvorfor er det så vigtigt at påvirke DUF’s retning? Igen kommer svaret prompte fra Nicolas:
”DUF repræsenterer rundt regnet 650.000 børn og unge. Derfor taler DUF også med et ret stort mandat i den demokratiske samtale mellem regering, politiske partier og civilsamfundet. Og når vi taler om åndsfrihed og retten til at mene og tro, som vi nu gør, så er DUF både vores talerør og garant for vores rettigheder.”

DUF er en vigtig ”spiller”

Nicolas fremhæver, at retten til at mene, tro og tænke frit er det fundament, DUF blev stiftet på. Vi skal møde hinanden trods forskelle. Vi skal forstå, at vi er fælles om noget, der er ”større end os selv og vores egen lille andedam”, som Nicolas udtrykker det. Nicolas fremhæver, at DUF er en vigtig ”spiller”. Organisationen er med i en række kommissioner og udvalg nedsat af regering og folketing. På den måde sikrer DUF fortsat fokus på børn og unges vilkår.

DUFs nyvalgte styrelse (Foto: DUF)

Børnene bliver Nicolas mærkesag

Det er oplagt, at man ikke kan engagere sig lige meget i alle spørgsmål som styrelsesmedlem. Nicolas har allerede prioriteringerne på plads:
”Både for mig og for den kirkelige gruppering, jeg repræsenterer i styrelsen, er børnene vigtige. Jeg tror, børnene bliver min mærkesag. DUF glemmer nogle gange, at der er rigtig mange børn i mange af medlemsorganisationerne.”

Flere vil arbejde for børnene

Den kirkelige gruppering i DUF omfatter stort set alle de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Nicolas fortæller, at der er et bredt ønske om mere fokus på børns vilkår. Ikke kun i forhold til børnehave, skole og fritidsordning men også på et mere abstrakt plan:
”Det her med at børn skal have lov til at være børn. Det lyder måske lidt ”flyvsk”, men jeg tror, vi alle sammen kan skrive under på, at vi lever i et samfund, hvor børn skal tage stilling til meget mere end tidligere. Det handler om klima og køn og alt muligt. Som kristne organisationer i DUF har vi en forpligtelse til både at tale børns rettigheder og muligheder op og til at skærme børn mod ting, som børn ikke behøver tage stilling til.”

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Dansk Ungdoms Fællesråd – eller Dansk Ungdomssamvirke – blev stiftet i juni 1940 som en reaktion på datidens nazisme og fascisme. I dag er DUF en paraply- og interesseorganisation for 81 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer med flere end 600.000 medlemmer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer, sociale organisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. Nøgleordene i arbejdet er demokrati, ungeindflydelse og foreningsudvikling.

Styrelsen står for ledelsen af DUF imellem delegeretmøderne, der er DUFs højeste myndighed. Styrelsen består af formand, næstformand og 17 medlemmer fra hver deres medlemsorganisation.

Arbejdsgangen i DUF

I DUF er det årlige delegeretmødet den øverste myndighed. Nicolas fortæller, at styrelsen mødes en gang om måneden. På møderne følger man op på beslutninger fra delegeretmødet og tager stilling til sager, der dukker op undervejs. På tidspunktet for interviewet havde Nicolas endnu ikke været til sit første styrelsesmøde. Han vidste derfor ikke, hvilke udvalg og arbejdsgrupper, han kom til at deltage i.

Nicolas fortæller, at arbejdet i DUF minder om det, der sker i regering og folketing:
”Vi er delt op i grupperinger, fordi vi helt naturligt har forskellige ting til fælles. BBU er med i den kirkelige gruppering, der favner alle de kristne børne- og ungdomsorganisationer. Der er Samrådet, hvor spejderne er med. Der er en gruppering, der hedder Vennerne, som er de politiske ungdomspartier, minus Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. De er så med i Familien, sammen med en masse lignende organisationer fx fagbevægelsens ungdomsorganisationer.”

De kristne vil have mere indflydelse

Reglen er, at jo flere man er, desto mere indflydelse kan man få. Nicolas fortæller, at væksten i de kirkelige organisationer medfører et ønske om mere indflydelse:
”DUF er politisk. Man kan godt mærke, at man ”træder et trin op” i forhold til det almindelige foreningsliv. Det handler både om overordnede strukturelle forhold, demokrati, åndsfrihed – de brede penselstrøg. Men også om det fx bliver for dyrt at være aktiv i foreningslivet. Det er en balance, vi skal holde.”

Det er DUF, der administrerer de midler, som blandt andre YEGO laver projekter for i Rwanda

Nicolas pointerer, at selv om DUF er en politisk organisation, så er det den demokratiske samtale og mødet mellem forskellige interesser, der er vigtig:
”Det må ikke handle om at blive dygtig til at lave politiske studehandler. I BBU og i den kristne gruppering ønsker vi heller ikke, at DUF bliver ungdomspolitikernes træningsbane.”

Begejstret for arbejdet

Det er tydeligt, at Nicolas er begejstret for DUF’s idégrundlag. Alligevel skal han lige bruge et øjeblik til at overveje, hvad der fascinerer ham mest ved det arbejde, han er på vej ind i:
”Der er krig og konflikter og der sker forfærdelige ting rundt om i verden. På den baggrund synes jeg, det er helt unikt, at vi i Danmark har DUF. Her kan vi som kristen ungdomsorganisation være i fællesskab med andre, som vil noget helt andet, har helt andre holdninger og værdier. Men vi kan mødes om et fælles tredje. Man bliver dannet som menneske, når man fornemmer, at man er en del af noget større. Jeg kommer med min egen lille ungdomsorganisation og bliver en del af hele Danmarks ungdom.”

Man bliver dannet som menneske, når man fornemmer, at man er en del af noget større.

Et A- og et B-hold?

Nicolas er klar over, at begrebet ”hele Danmarks ungdom” nok er på kanten til en overdrivelse. Men er ungdommen delt i et A- og et B-hold i forhold til foreningslivet? Nicolas forklarer, at DUF har fokus på, hvordan de enkelte organisationer i paraplyen kan række ud til unge, der ikke er en del af foreningslivet:
”Vi er godt klar over, at der er en masse, som ikke er en del af et fællesskab. Men som med så mange andre ting, så har vi ikke den gode løsning endnu. Men bare det, at opmærksomheden er der, og at det bliver italesat gør, at vi bliver mindet om, at det er faktisk ret unikt at få lov til at tilhøre et større fællesskab. Jeg vil ikke sige, at der er et A- og et B-hold. Men der er helt klart nogen, der ikke har de samme muligheder, og som ikke er en del af et fællesskab. Dem kæmper vi også for at få med.”

En vigtig post

Det er ude i foreningerne, børneklubberne, gospelkorene og studiekredsene børnene og de unge oplever engagerede frivillige ledere, der vil det bedste for dem. DUF er med til at skabe de politiske og økonomiske rammer for det arbejde, BBU gør for børnene og de unge. Derfor er en styrelsespost en vigtig mulighed for BBU til at dele ideer og værdier med andre ungdomsorganisationer.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/12/yegoyoungsinglemothers.mp3

”HURRAAAA!!! Vores projektansøgning er blevet godkendt af DUF. De skrev, at det var et rigtig godt og ambitiøst projekt. Nu glæder vi os til at komme i gang i juli med at hjælpe kvinder, der har fået børn uden for ægteskabet med at blive resocialiseret i samfundet.”

Sådan skrev YEGO-teamet på deres Facebook-side den 10. maj 2016. Siden er projektet blevet et mønstereksempel på samarbejde mellem unge mennesker i Danmark og Rwanda. Projektets succes understreges af, at BaptistKirken i dag fører arbejdet videre som en del af den samlede projektportefølje.

YEGO – et partnerskab med Rwanda

Siden 2010 har Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) samarbejdet om projekter i Rwanda. Samarbejdet hedder YEGO, der betyder ”Ja” på kinyarwanda.  Projekterne har fokus på unges rettigheder og rolle i udviklingen af Rwanda.  Og YEGO er et ”Ja” til at nedbryde fordomme, skabe relationer til det globale syd og tage ansvar for den verden, vi lever i.

YEGO gennemfører projekterne i et partnerskab med AEBR Youth – ungdomsorganisationen i baptistsamfundet Association of Baptist Churches in Rwanda (AEBR). Dansk Ungdoms Fællesråds internationale pulje finansierer størstedelen af projekterne, men indsamlede midler indgår også i projektøkonomien. Siden begyndelsen i 2010 har der været et tæt samarbejde med Baptistkirken i Danmark om projektarbejdet.

Enlige mødre har det svært i Rwanda

I 2015 er YEGO-teamet i dialog med partnerorganisationen AEBR Youth i Rwanda. Det er almindelig kendt, at enlige mødre har det meget svært i Rwanda. De oplever, at venner og familie tager afstand fra dem, de bliver udstødt af kirken og de synker ofte ned i dyb fattigdom. Børnene arver moderens ”synd”: De sulter ofte og skolegang er udelukket.

YEGO og AEBR Youth ville ændre kvindernes livsvilkår.

TUGUMANE – ”Lad os stå sammen”

Iben Kragh fra YEGO-teamet fortæller:
”Vi har altid forsøgt at give projekterne navne, der giver mening i Rwanda. Vores pilotprojekt kom til at hedde TUGUMANE – ”Lad os stå sammen”. Og det gjorde vi!  Vi fik godkendt et et-årigt pilotprojekt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der gav 150.000 kroner fra den internationale pulje til arbejdet. Så var vi i gang.”

Pilotprojektet blev en succes. I alt 50 kvinder var gennem et forløb, hvor de modtog undervisning i rettigheder og sundhed – både for dem selv og deres børn. Kvinderne var typisk blevet gravide i forbindelse med overgreb af varierende grovhed. Derfor havde projektet også som mål at styrke kvindernes selvværd.

Kvinderne i Turikumwe-projektet ultimo 2018 (Foto: YEGO)

TURIKUMWE – ”Vi er en”

Pilotprojektet blev gennemført med stor succes. Der var ros både fra Dansk Ungdoms Fællesråd og samarbejdspartneren, AEBR Youth. Nu skulle projektet videre.

Iben Kragh lyder temmelig stolt af YEGO-teamets indsats, da hun fortæller videre:
”Vi fik finansieret et to-årigt partnerskabsprojekt af Dansk Ungdoms Fællesråd. 670.000 kroner til at hjælpe endnu flere kvinder i Rwanda. Det var en fed fornemmelse!”

Projektet skiftede nu navn til TURIKUMWE – ”Vi er en” på kinyarwanda. Navnet signalerede, at arbejdet skulle udvikle sig fra udelukkende at fokusere på kvinderne til også at involvere det omgivende samfund. Nu begyndte træningsforløb med de ansvarlige i menighederne og med kvindernes familier: Udstødelsen måtte ophøre. Kvinderne skulle hjælpes tilbage til samfundet.

670.000 kroner til at hjælpe endnu flere kvinder i Rwanda. Det var en fed fornemmelse!

Undervisningen af kvinderne fortsatte med fokus på ernæring, ”reproduktiv sundhed” (seksualundervisning), rettigheder og pligter. Samtidig kom der to nye spor til projektet:

• ”Groups Of Hope” – fællesskaber i såkaldte ”håbs-grupper”. Her kunne kvinderne med lokal trænet bistand (såkaldte ”Community Volunteers” – frivillige samfundsmedarbejdere) i fællesskab bearbejde deres traumer og støtte hinanden.
• ”Skills” – uddannelse af kvinderne i simpelt håndværk, så de kunne skaffe sig selv en indtægt.

TURIKUMWE blev ligesom pilotprojektet en kæmpe succes. Flere end 100 kvinder blev i hvert af de to projektår hjulpet til et bedre liv. Samtidig lykkedes det i overraskende stort omfang at skabe bevidsthed om de enlige mødres situation i det omgivende samfund. Både familier og kirker indrømmede, at de ikke havde behandlet kvinderne ordentligt. Mange af kvinderne fandt tilbage til deres familier og begyndte at komme i kirken igen. Vigtigst af alt var en begyndende forståelse af, at enlige mødre ikke bærer skyld for deres graviditet.

Reklame for det egenfinasierede Dutange Imbaraga-projekt med fokus på uddannelse i at sy (Foto: YEGO)

DUTANGE IMBARAGA – ”Vi giver styrke”

Efter afslutningen af partnerskabsprojektet lykkedes det YEGO-teamet at indsamle 60.000 kroner fra menigheder og privatpersoner. Efterskolen Alterna donerede 40 symaskiner. ”Young Single Mothers”, som projektet efterhånden var kendt under i BaptistKirken, kunne fortsætte, men nu med fokus på at uddanne mødrene i at sy på sy-maskiner. På YEGO-teamets Facebook-side kunne man i maj 2021 læse følgende:
”Der afholdes træninger nogle gange om måneden, da vi har lidt at indhente grundet nedlukning i Rwanda, men vores fantastiske projektleder, Noheri, har arbejdet benhårdt for at få tingene til at køre som smurt igen. Vi er meget glade for det arbejde og den energi, han lægger i projektet, og allerede nu kan vi se, at det begynder at skabe resultater. Kvinderne vil modtage undervisning frem til juli, hvor vi afslutter projektet. Her vil de have færdighederne til at kunne skabe noget for dem selv, men samtidig også lære fra sig, og dermed skabe mere vækst i deres lokalområder.”

Selfie! (Foto: YEGO)

Det et-årige Dutange Imbaraga-projekt hjalp 50 kvinder videre.

Nogle ordentlige skulderklap

Hvert år sender Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ungdomsdelegater til blandt andet De Forenede Nationers (FN) generalforsamling. I 2019 valgte DUF, at YEGO’s arbejde blandt de enlige mødre i Rwanda skulle fremhæves i ungdomsdelegaternes tale til generalforsamlingen.

I november 2021 var DUF på monitoreringsbesøg i Rwanda. Samarbejdspartnere i Rwanda havde overtaget driften af ”Young Single Mothers” projektet. Ideen fra det oprindelige projekt havde bredt sig og andre organisationer arbejdede med lignende projekter. Det gav – igen – ros fra DUF.

 Arbejdet fortsætter

I dag er det Baptistkirken i Danmark, der driver ”Young Single Mothers” projektet sammen med partnere i Rwanda. Iben Kragh fortæller om projektets nye liv:
”Mens jeg læste på 3K-uddannelsen (kristendom, kultur og kommunikation, red.) på VIA University i Aarhus var jeg i praktik hos Morten Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken. Jeg synes, det er lidt sjovt, at jeg kunne hjælpe Morten med at skrive ansøgningen til Civilsamfund i Udvikling (CISU), så BaptistKirken kunne få penge til at videreføre projektet.”

Uddannelse – og udsigt til at blive selvforsørgende: Det bringer smilet frem (Foto:YEGO)

Iben fortæller, at de unge i YEGO-teamet er meget stolte over at have gennemført et projektforløb over fem år med så stor succes – endda under en omfattende Corona-nedlukning i Rwanda. Iben slutter beretningen om projektet:
”Det er bare mega-fedt, at ”voksenkirken” nu har et projekt, som er opstået og bragt så langt udelukkende af de unge i YEGO-teamet – spejderne og BBU’erne.”

Læs mere om “Young Single Mothers”

Volontørerne Oline Norgaard Mortensen og Jakob Sandahl Ørskou skrev artikler om emnet på deres blog og i en artikel på baptist.dk: “Stærke og modige kvinder” fortæller de om BaptistKirkens fortsættelse af det oprindelige YEGO-projekt.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”

Find flere

Rapporten om børn og unge fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – er omfattende. Den behandler så forskellige emner som virkninger af covid-19-pandemien, interesse for politik og for lidt søvn og tandbørstning. Men det er alene emnet psykisk mistrivsel blandt unge, der har ryddet forsider og præget kommentarspor i medierne.

De kolde facts

Undersøgelsen konkluderer: ”… vi har ud fra en række trivselsindikatorer, som indgår i undersøgelsen, konstateret, at der fra 2009 til 2017 har været en vækst i andelene af især 15-19-årige, der oplyser, at de mistrives. I 2021 ser vi, at stigningen, der fortrinsvis drives af pigerne, er fortsat på flere af de inkluderede parametre: I andelene, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, som oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, og blandt de 15-årige tillige i andelene med psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer…”

Udviklingen er trist, men endnu værre er det måske, at undersøgelsen ikke kan forklare udviklingen. Det fremhæves, at forskningen ikke kan give et klart og entydigt svar på, hvorfor flere unge rapporterer om dårligere trivsel i dag end tidligere. Der er ”flere forklaringer er i spil” og mistrivslen er også af ”varierende karakter og dybde”.

Er der psykisk mistrivsel blandt unge i BaptistKirken?

Både Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har medlemmer, der aldersmæssigt er i risikogruppen for psykisk mistrivsel. Men emnet fylder ikke lige så meget i de to organisationer som i medierne.

Vicespejderchef Jakob Kjærside fortæller:
”Vi har ikke som sådan en målrettet indsats imod unges mistrivsel. Jeg er heller ikke bekendt med kredse eller menigheder, der har haft det som et specifikt fokusområde.”

Nicolas Fromsejer, formand for BBU, siger:
”Vi har ikke haft behov for at lave et egentligt opsamlingsarbejde på mistrivsel. Men generelt er det sådan, at emner, der fylder i samfundet, også fylder for vores medlemmer. Som organisation er vores fornemmeste opgave at understøtte de ledere, som i det daglige står med arbejdet.”

Der er ikke umiddelbart alarmklokker, der ringer eller røde lamper, der blinker, når talen falder på psykisk mistrivsel blandt unge i kirke- og spejderarbejde. Men hverken spejderne eller BBU mener, at de vender ryggen til problemerne.

Spejder- og kirkeligt foreningsarbejde gør en forskel for unges trivsel

Begge ungdomsorganisationer er en del af paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her har man arbejdet med at skabe ”frirum som et værn mod mistrivsel”. De unge, der har været involveret i processen, peger på flere perspektiver, der kan skabe frirum, blandt andre:

• Styrk de trygge fællesskaber med plads til gode og svære samtaler
• Skab mere åbne og mangfoldige fællesskaber
• Skab mere plads til at unge kan dyrke interesser og lave noget ’unyttigt’

Spejderchef Mikkel Nilsson påpeger:
”Igennem vores fællesskaber giver vi rum til, at man kan være med, som man er, og mange unge finder et fristed i det. I Herlev kreds har vi blandt andet et par unge, der har udfordringer med angst i større og mindre grad. De kommer fast hver onsdag, fordi de finder et frirum i at være til spejder. Og vi har i korpsrådet haft en del fokus på at arbejde med at gøre frivillighed i korpset til et frirum, hvor man får mere end man giver, så man oplever, at det kan styrke en at være med.”

Vicespejderchef Jakob Kjærside supplerer:
”Selv om vi ikke har en målrettet indsats mod unges psykiske mistrivsel, ser vi i samarbejde med de andre korps på noget af det her. Et eksempel er projektet ”Børnene tilbage i fællesskabet” i regi af SPEJDERNE.”

Projektet har til formål at starte og udvide spejdergrupper i udsatte områder for at få flere børn og unge med i fællesskabet efter covid-19-pandemien. Baptistspejderne arbejder bl.a. på at udvide aktiviteterne omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Nicolas Fromsejer fremhæver et konkret initiativ i BBU-regi, der understøtter gode og svære samtaler:
”Vi har for to-tre år siden fået udarbejdet nogle samtalekort i forskellige udgaver. De kan bruges ved samtale om specifikke emner, fx parforhold og familie. Men der er også mere generelle kort med spørgsmål, der giver anledning til refleksion og samtale.  Og så tror jeg bare, vi på en eller anden måde tager det i opløbet, fordi det at dele liv er en del af det at være kristen. Måske når problemerne ikke at blive så store?”

Er problemet mindre i kirken og hos spejderne?

Selv om lederne fra begge organisationer kender til unge, der ikke trives, forekommer problemet mindre end i det omgivende samfund.

Nicolas Fromsejer fortsætter:
”Det, tror jeg, bunder i vores værdier og i vores udgangspunkt. Og ikke dermed sagt, at der ikke er kristne unge, som har psykiske trivselsproblemer. Problemerne findes alle vegne. Men jeg tror grundlæggende, at der ikke er særlig mange af dem hos os. Fordi vores børn og unge hører, at du er skabt i Guds billede, du har værdi i dig selv, sådan som du er.”

Spejderne fortæller, at det er en grundlæggende tanke i spejderarbejdet, at man bidrager til et fællesskab og derved får værdi som menneske. Ingen kan klare sig alene – alle har brug for hinanden.

“Vi mangler det ‘kristne indspark'”

Nicolas peger på, at samfundet i stadig højere grad bygger på individets evne til at skabe egen succes:
”Det er her, de kristne organisationer har en helt afgørende rolle. Det vi har, som andre organisationer indenfor idræt- og kultur ikke har, er at vores fokus er et helt andet sted. Vores udgangspunkt er ikke i den enkelte. Vores udgangspunkt er, at vi tror på noget, der er større end os selv. Det er med til at fjerne det helt grundlæggende pres på den enkelte. Derfor er min påstand også, at kristne unge ikke kæmper med psykisk mistrivsel i lige så høj grad som andre. Vores udgangspunkt er et helt andet sted. Det, tror jeg, i høj grad vores samfund mangler i dag: Det der ‘kristne indspark’ ”

Efterskrift

Unges psykiske mistrivsel fylder fortsat meget i medierne. Hvor meget fylder det i din kirke? I din spejderkreds eller ungdomsforening? Hvad mener de unge selv? Er det rigtigt, at kristent foreningsengagement og spejderarbejde gør en positiv forskel for unges psykiske trivsel? Der er plads til kommentarer under artiklen – skriv gerne. På baptist.dk arbejder vi videre med andre vinkler på emnet.

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere