Stærkere fællesskab og tydelighed omkring værdier og retning

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Vi har arbejdet med Genstartsmaterialet i gudstjenester og samtalegrupper. Det har givet et godt grundlag for at repræsentere menigheden på en nuanceret måde.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Særligt Bibelens betydning og fortolkning samt spørgsmålene omkring præster har fyldt hos os. Vi er glade for, at der bliver sat ord på Bibelen, dens betydning og hvordan vi forholder os til den – især at fornuften også skal spille en rolle i tolkningen. Det har vi oplevet som meget positivt.

Når det gælder præster, sætter vi stor pris på, at ledelsen både ønsker at udvikle de præster, vi allerede har, og sikre, at nye præster – også fra andre kirkesamfund – bliver godt klædt på til at virke i en baptistkirkelig sammenhæng. Det er vigtigt for os, at ansvaret for det ikke kun ligger på de frivillige ledere i menighederne.

Har I forholdt jer til værdierne?

Vi er positive over for udspillet, som vi har behandlet i både menighedsrådet og til fællesmøde i menigheden, hvor vi arbejdede med udvalgte emner og sluttede med en samlet tilkendegivelse af, at vi bakker op om værdierne og oplever dem som et positivt bidrag til videre dialog.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi kommer med en forventning om, at vi som kirkesamfund styrkes gennem samtaler på tværs af menigheder. Vi håber, at tonen bliver god, og vi er i stand til åbent og nysgerrigt at lytte til hinanden uden at være belærende. Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Men vi kommer også til synoden med en vis frygt for, at fællesskabet splittes, og at nogle menigheder kunne finde på at melde sig ud. Vi er bekymrede for, om vores kirkesamfund kan overleve en sådan splittelse og udvikle sig derfra. Tanken om, at vi bliver for optagede af egne menigheder og glemmer det fælles, kan være skræmmende. Vi ønsker ikke, at vi lukker os om os selv, men at vi bevarer hjertet åbent – for vi er i bund og grund søstre og brødre, Guds børn.

Hvad forventer I jer af synoden?

Vi håber på gode samtaler, og at synoden bliver et stærkt udgangspunkt for et mere forenet kirkeligt fællesskab, hvor vi rækker ud og støtter hinanden. Menigheder kan have svære perioder med manglende præst, frivillige og engagement i travle hverdage, men vi tror på, at de nye værdier kan hjælpe os til at stå mere sammen. Vi skal turde bede om hjælp og være parate til at hjælpe andre.

Vi forventer at forlade synoden med ny inspiration og mod på videre arbejde i vores egen menighed og det fællesskab, vi er en del af. Vi ønsker, at værdierne bliver et levende fundament – både lokalt og i relation til andre menigheder og mennesker.

Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig.

Vi ser fortsat vores menigheder som selvstændige, men vi tror, det er værdifuldt med et fælles værdisæt, vi kan enes om, efterleve og udvikle sammen. Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig. Og frem for alt håber vi, at vi holder fast i, at Gud er i centrum, og at kirken er for alle – ikke kun for os selv.

Efter synoden:

Synoden har været spændende, lærerig og inspirerende, men samtidig også en tung og intens proces med dybe samtaler og engageret debat. Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb. Der er stadig vigtige emner at tage fat på, men jeg tror, vi bevæger os i retning af stærkere fællesskab og tydelighed omkring værdier og retning.

Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb.

Der var bred opbakning til det videre arbejde med værdier, selvom ét område endnu ikke er klart defineret. Skulle der opstå yderligere uenighed, hvor nogen vælger nye veje – som fællesskab eller enkeltpersoner – mener jeg, at det stadig kan føre til noget godt. Nogle gange baner forandringer vejen for nye muligheder og klarhed, som i sidste ende kan blive en velsignelse for os alle.