Et samfund der bygger på demokrati og velfærdsværdier må nødvendigvis være solidt funderet på sociale og psykologiske kontrakter mellem samfundets borgere. Ét eksempel er kontrakten mellem den unge og voksne/modne generation: De ældre sørger for at betale for at alle unge uanset status har mulighed for at få en uddannelse. Til gengæld betaler den unge generation senere for at den voksne generation kan få en værdig alderdom med god ældrepleje mm. Det synes jeg er en rigtig god kontrakt!
Hvis en samfundskontrakt misligholdes, rammes hele samfundet. Det synes jeg vi ser tydelige tendenser til i vor tid. Som kristne medborgere i dette land bliver vi simpelthen nødt til at stille os selv spørgsmålet: På hvilke områder er jeg i fare for at misligholde mine ”kontraktlige forpligtelser” i samfundet?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende