Nyhederne fylder os med bekymringer, men hvor efterlader det os, som tror?
Har vi ikke et valg? Et kraftfuldt valg!
Jesus siger: “Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, tro, at I har fået det, så skal det blive jeres.”[1] Essensen er enkel: Det, vi beder om i tro, er allerede givet os. Vi må bede i TRO og ikke i frygt. Bøn må komme fra, hvem Jesus er, og ikke fra bekymring og vores egen forståelse af verden.
Hver dag – et trosskridt
Et af mine store trosforbilleder er George Müller. Han levede i en tid med stor fattigdom og drev et børnehjem i England uden faste indtægter. Hver dag var et tros-skridt. En morgen var der intet brød og ingen mælk. Alligevel bad Müller: ”Kære Fader, vi takker dig for det, du vil give os at spise.” Kort efter bankede en bager på døren. Han havde følt sig kaldet til at bage brød til børnehjemmet. Lige efter kom en mælkemand – hans vogn var gået i stykker udenfor, så han måtte give sin mælk væk. Gud svarede på bønnen.
Vi mestrer ikke Jesus
Vi må stå i troen, ikke i frygten. Vi må stå i, hvem Jesus er, ikke i verdens bekymringer. Verden vil altid give os grunde til at tvivle, men Jesus giver os grund til at tro.
Jesus siger: ’Bed i mit navn!’ Vi må bede i hans vilje og magt. For at gøre det må vi kende Jesus. Er din Jesus den, der skabte verden og satte stjernerne på plads, eller er han en begrænset gud, der ikke kan noget? Hvis vi ikke vil ledes af frygt, må vi hvile i Helligånden – en ånd af fred, kærlighed og sund fornuft.
Vi må kende Guds ord – også det, som vi har svært ved at forstå eller forholde os til. Jesus siger om sig selv, at han er ’vejen, sandheden og livet’. Altså må vi sætte os ved Jesus’ fødder og lade ham være vores mester. Det er ikke os, der mestrer ham.
Jeg må sætte mig ved morgenbordet og sige tak for morgenmaden, fordi jeg véd, at Jesus er med mig under alle omstændigheder. For mig må bøn starte i, hvem Gud er. Derfra kvæler Jesus frygten i mig.
[1] Markusevangeliet kap. 11, vers 24. Bibelen på hverdagsdansk 1992.
Giv din mening til kende