Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Om end tårnene falde

Torsdagstanke

Om end tårnene falde

De triste billeder af branden i Notre Dame har brændt sig ind på nethinden og det føles næsten som at miste en kær gammel tante, af den slags der kan alle familiehistorierne og som altid er med når der er fest.

Et af Europas stærkeste kulturelle og religiøse symboler ligger i ruiner og det ligger snublende nær at sammenligne faldet med kirkens generelt faldende indflydelse og undergang i den vestlige verden.

Men måske er rygtet om kirkens død stærkt overdrevent. Påsken lærer os at nyt liv findes i de rygende ruiner, at gravens mørke kan være en livmoder for det nye der vokser frem.

Så lad os ikke lede efter syndebukke eller gå i panik, men stille og roligt påtage os det langsomme arbejde med at genopbygge det som er ødelagt og genlære det som er glemt.

Glædelig påske!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende