’Never again’ - heller ikke i Danmark

Om topbilledet:
Her ses Amnestiplakaten fra 1848 i den fulde længde. Den centrale tekst lyder:
‘[D]er meddeles Amnesti for dem som maatte være under Forfølgelse eller domfældte for Afholdes af gudelige Forsamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger.’ 
Så kort en tekst kunne efter godt og vel 300 år sætte danske døbere fri fra forfølgelser med fængslinger, tvangsdåb og landsforvisninger.

De lutherske kongers og deres embedsmænds ideal af samfundet var ’én stat, én tro’. Derfor blev baptister nægtet ophold, fængslet eller landsforvist. Det kunne ikke blive værre end i 1700-tallet. Men det blev det …  

Oplysningstiden – og reaktionen

Pietismen blev afløst af oplysningen, der bragte en umådelig optimisme og tillid til menneskets evner og muligheder. Tyngdepunktet flyttede fra ’Guds nåde’ til menneskets egen fornuft. Christian VII’s sindssyge banede vejen for den oplyste læge J.F. Struensee, der styrede riget i fire år, inden han blev halshugget i 1772. Men ånden var sluppet ud af glasset! Struensee indførte trykkefrihed. Stavnsbåndet blev derefter ophævet og en ny skolereform så dagens lys. Den megen polemik endte med, at censuren blev genindført i 1799. Kirkeligt set blev det konservatismen, der dominerede.

P.C. Mønster (1797-1870) var den første, der krævede religionsfrihed for alle i Danmark. Det skete i “Andragende om fuld Religionsfrihed for Danmark” i juli 1840. Fra fængslet skrev han flere forsvarsskrifter og ansøgninger om frihed.

Ny brug af gamle love

I oktober 1839 blev den første danske baptistmenighed stiftet af 11 nydøbte med P.C. Mønster som leder. Straks trådte enevældens retssystem i funktion. Kongen var lovgiver, og hans rådgivere var samlet i Kancelliet, hvor Sjællands biskop J.P. Mynster spillede en fremtrædende rolle. Kongens embedsmænd – politiet og de gejstlige – sørgede for, at loven blev holdt. Der blev ikke udstedt nye love mod baptisterne, men det gamle ’Reskript’ fra 1745 blev anvendt: Baptisterne måtte forlade landet eller tage til fristaden Fredericia. Men de blev i København!

Tvangsdåb af børn

P.C. Mønster m.fl. blev nu forhørt og anklaget for ”gjendøberi”. Fem gange blev han fængslet, to år i alt. Bøder og udpantninger ruinerede ham. Efter tre år foreslog kongen en løsning med Baptistplakaten den 27. dec. 1842. Den påbød, at døberne skulle rejse til Fredericia, undlade at gjøre Proselytter” og deres spædbørn skulle tvangsdøbes: ”De skulle ikke berøves det Gode strax at indlemmes i det kristelige Samfund”.

Efter fængsling af lederne ramte myndighederne nu deres spædbørn.

Mønsters svar lød: ”Det vil være lettere for mig at underkaste mig Fængsel paa Livstid end gjøre mig selv til Gjenstand for en saadan Tvang, som følger af den kongelige Forordning”. Efter fængsling af lederne ramte myndighederne nu deres spædbørn. For første gang blev tvangsdåben anvendt i Danmark. Ca. 30 spædbørn blev tvangsdøbt ved hjælp af politi og præster efter 1844 – enten i sognekirkerne eller på døbernes bopæl.

Julius Købner (1806-1884), dansk-tysk baptistleder, skrev i 1848 i Hamburg “Manifest for den frie Urkristendom til det tyske Folk” – et teologisk forsvar for Ny Testamentes kirkesyn, for retten til at danne frie menigheder og til at kæmpe med Åndens våben.

Det, det hele drejede sig om

Alt drejede sig for baptisterne om retten til at tro og handle efter deres tolkning af Bibelen – altså om religionsfrihed og retten til mission. Grundtvig m.fl. kæmpede for døbernes frihed. Biskop J.P. Mynster forsvarede enevældens kirketvang. Så sent som i 1848 sagde han fra prædikestolen: ”Samvittighedsløse Fædre skal ikke have Lov at holde deres Børn fra Kirkens Daab”. Men biskoppen stod med ryggen mod fremtiden. Enevældens tid randt ud.

I 1848 ringede revolutionens klokker friheden ind over det meste af Europa. I februar fik vi her i landet et kongeskifte, et nyt ministerium i marts og den 26. juni fulgte Amnestiplakaten, de danske baptisters frihedsbrev. Junigrundloven 1849 var på vej.

Religion og tro må være en del af løsningen frem for at blive udråbt som tidens store problem.

Hvor langt er vi kommet?

Dansk lovgivning sikrer frihed for alle, men ikke lighed, idet Folkekirken er det privilegerede trossamfund. Baptister ønsker ens vilkår for alle – ikke ved at fratage nødvendige privilegier fra Folkekirken, men ved at opbygge andre trossamfunds forhold til ’lige vilkår’. I disse år går det op for mange, der deltager i debatten om en ny dansk religionsmodel, at religion og tro må være en del af løsningen frem for at blive udråbt som tidens store problem. Er det den indsigt, der ligger bag efterlysningen af ’åndelig oprustning’ – selv hos statsministeren, der taler mere om dansk kultur end om religion?

Læs mere

P.C. Mønsters ansøgning og Julius Købners manifest kan læses på www.baptisthistorie.dk.

Du kan læse meget mere om danske døbere fra 1525 til 1849 i den artikel som Christian Bylund og Bent Hylleberg i begyndelsen af 2026 lægger ud på www.baptisthistorie.dk.