Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…

Lyt til artiklen:

Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut.

Der kom en mail fra redaktøren: ”Vil du skrive en artikel om, hvordan du bruger kunstig intelligens på webmediet baptist.dk?” Det var næsten for nemt. Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut! For at have etikken på plads tilføjede jeg til sidst, at artiklen var skrevet cirka 100% af min kunstige assistent. Lidt senere kom der endnu en mail fra redaktøren: ”Den er gabende kedelig. Jeg vil hellere have en helt-nede-på-jorden beskrivelse af, hvordan du bruger AI.”

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens – eller blot ”AI” for det engelske artificial intelligence – betyder, at computere udfører opgaver, som vi tidligere troede, var forbeholdt menneskelig intelligens​.

AI kan lære af data, fx ved at læse gigantiske mængder af information på internettet. Derefter kan AI’en bruge sin viden til at tage beslutninger eller løse problemer på en måde, der minder om et menneske.

Fra søgemaskine til kreativt værktøj

Da de første AI-værktøjer blev tilgængelige, virkede det, som om de blot var en lidt bedre udgave af Google’s velkendte søgemaskine. Men allerede efter få måneder ændrede billedet sig. Værktøjerne blev mere og mere kreative. Det var muligt at få skrevet meningsfulde – om end ”gabende kedsommelige” – artikler helt automatisk. Bare man ’promptede’ AI’en på den rigtige måde: Forsynede AI’en med tilstrækkelig baggrundsviden og detaljer nok til, at den kunne give det ønskede svar.

Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Udviklingen går stærkt

I dag er der hundredvis af AI-værktøjer til rådighed på internettet. Mange af dem er bygget til bestemte formål, som fx at analysere røntgenbilleder eller føre en samtale med dig om din livssituation. Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Sprogmodeller

– på engelsk Large Language Model (LLM) – er den type AI, de fleste har hørt om. Modellerne er trænet på enorme mængder tekst. Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog. Det betyder, at sprogmodellerne – fx den kendte ChatGPT – kan forudsige hvilke ord, der passer bedst efter hinanden. Dermed kan den skabe sammenhængende sætninger og svare på spørgsmål.

Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog.

Kunstig intelligens – til ’gravearbejdet’

I mit arbejde for webredaktionen bruger jeg kunstig intelligens til at undersøge og til at samle informationer i overskuelige oversigter. Google har udviklet AI-værktøjet Notebook LM. Det kan man ’fodre’ med informationer fra websider, rapporter og andre tekstdokumenter og lydfiler fra interviews. AI’en læser og lytter til materialet og skriver en kort sammenfatning om hver kilde. Og så er den ellers klar til at svare på spørgsmål om kildematerialet.

Notebook LM udmærker sig ved kun at kigge på det materiale, jeg giver den. Den kigger ikke på hele internettet. På den måde er risikoen for ’hallucinationer’ minimal. ’Hallucinationer’ er slangudtryk for, at den kunstige intelligens digter forklaringer, som ikke findes i kildematerialet. Det er svært at gennemskue, hvis kilderne skal findes blandt internettets milliarder af websider.

Kunstig intelligens – til de gode idéer

Et andet værktøj, der kan hjælpe i næsten alle livets situationer, er ChatGPT. Jeg bruger ChatGPT som idé- og sparringsværktøj: ”Jeg skal skrive en artikel om salmesang gennem tiderne til webmediet baptist.dk. Foreslå fem forskellige emner, der kan være interessante for min målgruppe, der er 50+…”. Få sekunder senere leverer ChatGPT fem overskrifter, fx ”Glemte skatte – salmerne, vi næsten har glemt, men som fortjener en genopdagelse,” og ”Salmesang i en digital tidsalder – fra salmebøger til YouTube og lovsangsapps.” Og der er selvfølgelig inspirerende underpunkter til hver overskrift!

Min personlige assistent

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig. Først bad jeg ChatGPT om at læse alle de artikler, jeg har skrevet til webmediet baptist.dk. Derefter bad jeg den om at karakterisere min skrivestil i ti punkter. De ti punkter blev gemt i en ’CustomGPT’ – en lille bid af AI’en, som jeg kalder på, når jeg ønsker at skrive en artikel fx om salmesang i fem afsnit!

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig.

ChatGPT er trænet på internettets engelske tekster. Mine ’kunstige’ artikler har en lidt sjov engelsk sprogtone, der kræver en del redigering. Men som inspiration er værktøjet fortræffeligt.

Når det bliver meget personligt

Fremtiden venter lige om hjørnet. Jeg indtaler en lydudgave af alle mine artikler. Det kræver udstyr og tager tid. Der findes allerede AI-værktøjer, der kan klone stemmer – lave en kunstig udgave af ’mig’. Derefter er det blot at lade mit kunstige ’jeg’ omsætte artiklens tekst til lyd. Hvis AI’en har fået lov til at lytte til tilstrækkelig meget af min oplæsning, er den i stand til at lyde som mig – så man ikke tror sine egne ører!

Etik og sikkerhed

Når man bruger kunstig intelligens, skal man tænke sig godt om. Hvilke informationer er det, jeg deler – og med hvem? Det ved man som regel aldrig. Af princip bruger jeg kun kunstig intelligens på kildemateriale, der enten er offentligt eller kan offentliggøres. Og kinesiske AI’er har endnu ikke fundet vej til min computer.

Læs også “Den fortabte søn”.