Livsmod på trods

Herdis Larsen, 63 år:

• uddannet på Baptistsamfundets Teologiske Seminarium i Tølløse og på Baptisternes Teologiske Seminarium i Rüschlikon, Schweiz
• præst i Nibe og Løgstør samt Hals menigheder

En kvinde kigger på mig fra sin kørestol igennem opgangens glasruder. Et lidt forvirret smil spreder sig over hendes læber, og hun vinker retur med usikkerhed. Jeg undskylder for min forsinkelse, men hun siger, at jeg faktisk er tidligt på den – vores aftale er først i morgen! Herdis Larsen tager det meget pænt og byder mig indenfor.

Jeg har alligevel dårlig samvittighed over at presse hendes rytme med min forvirring, og jeg kan heller ikke skubbe hende i kørestolen, fordi jeg selv har en rygmarvsskade. Hun vælger straks sin minicrosser, og jeg skal gå i et meget rask tempo for at følge med. Idéerne ruller næsten lige så stærkt, så jeg skal være hurtig og høre godt efter.

Herdis Larsen har netop fået udgivet sin anden bog: At være i Kristus – livsmod på trods. Heri skildrer hun sit liv i dyb afhængighed af Gud – en afhængighed og en kærlighed, som har inspireret hende til at dele ud af sine erfaringer for at opmuntre andre.

Det er vigtigt for Herdis at være der for andre, i det omfang hun kan.

Herdis’ børn

Biologiske børn har den tidligere præst ikke, men hun fortæller med glæde om sine niecer, hvis ansigter fylder væggene i stuen. Herdis spørger til min datter og til mit liv med handicap, og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for hende at være der for andre, i det omfang hun kan.

Derfor tjener hun i Koinonia, den internationale menighed i Aalborg, hvor hun nyder at tale engelsk – især med unge mennesker, som ikke kender den danske måde at forstå tid på. På altanen med velplejede tomatplanter og udsigt til markblomster i haven griner vi af det med tid, fordi jeg selv er tidsoptimist, og Herdis er ikke vant til uorden.

De frodige blomster i vindueskarmen er næsten symbolske for den struktur og selvdisciplin, Herdis har været nødt til at mestre på grund af sin kroniske sygdom, der meget hurtigt tapper hende for energi. Overholder hun ikke kroppens begrænsninger, betaler hun prisen senere. De vilde blomster udenfor kunne være et billede på, at der skal gives plads, når det handler om andre.

Overholder hun ikke kroppens begrænsninger, betaler hun prisen senere.

Herdis’ bøger

Flere bøger og mange venner er til trøst og opmuntring for denne kvinde, der har brugt ca. halvdelen af sit liv på at forstå lidelsens væsen. Herdis holder utrolig meget af andagtsbogen Himmellys af Joni Eareckson Tada. Hun synes ikke om Earecksons lidelsesteologi, men de finder begge trøst i ordene: ”Guds magt udøves bedst i vores magtesløshed.”^[1] Derfor skal vi gøre som Paulus: ”Prale af vores svagheder og glæde os over vores begrænsninger, for de baner vejen for Guds styrke i vores liv.”^[2]

Herdis er ikke fri for øv-dage og en dødslængsel, som er velkendt for de fleste med en kronisk sygdom. Hun føler selv, at hun ikke altid har været Gud nær. For ca. seks år siden begyndte hun at skrive At være i Kristus – livsmod på trods til sig selv. Men puf fra gode venner og ros for den første bog: På trods af – at leve med lidelse fik Herdis til at overveje at udfordre Janteloven – selv om hun er sønderjyde af opvækst og nordjyde ved valg. På en kvindekonference i Berlin så hun skiltet: Buchschreiben. Det tog Herdis som et tegn fra Gud – det var det spark, der manglede. Med det ydmyge ønske ”at opmuntre andre, og at Gud må blive set og ikke mig – selv om det lyder meget fromt”, håber Herdis, at folk vil tage godt imod det endelige produkt.

Læs også anmeldelsen af Herdis’ nye bog her.

^[1] 2. Korintherbrev kap.12, vers 9

^[2] Joni Eareckson Tada: Himmellys