Ledelsen samler på sedler

”I er en gruppe vaskeægte baptister. I er ikke enige om ret meget.”

Det var Bent Hyllebergs kommentar til en gruppe baptister samlet til regionalt møde i Vaarst i aftes. Han ledte på vegne af Teologisk Forum samtalen om ”Kernepunkter i troslivet hos baptister i Danmark” mellem de forsamlede 38 baptister fra seks forskellige menigheder (foruden de menigheder, ledelsen og ansatte repræsenterede – så var der 12 menigheder repræsenteret).

Jesus eller den treenige Gud

Bent Hylleberg med sine karakteristiske tegninger – her et timeglas. Vi starter med det brede perspektiv, alle kristne, derefter det unikke ved baptister – og vores handlinger – og så munder det ud i en formulering om, hvad vi tror og gør som baptister i Danmark.

Aftenens første opgave var at finde frem til, hvordan troen får udtryk hos baptister i Danmark. Først skulle vi definere, hvad der er fælles tro for alle kristne. Dernæst, hvad der er typisk baptistisk – det var her bemærkningen faldt om ikke at være enige om ret meget. Og sidst, hvordan troen finder udtryk i ord og handling. Alt sammen blev skrevet ned på post-it sedler, som BaptistKirkens ledelse nu samler på. De skal nok bruge et stort bord efter fem regionale møder.

Der var en del, som de forsamlede var enige om, er fælles for alle kristne. I fokus var troen på Jesus og den treenige Gud. Bent Hylleberg samlede tankerne i et dilemma:

Er vores udgangspunkt Jesus som frelser eller er det hos Gud som skaber, frelser og fuldender?

Er vores udgangspunkt Jesus som frelser eller er det hos Gud som skaber, frelser og fuldender?

Begge dele kan forsvares som genuint kristent. Og måden at tale om vores tro er forskellig, ud fra hvad vi vælger som udgangspunkt.

Hvad er unikt for os?

Den næste opgave med at finde det, der er specielt for baptister, var straks sværere. Som Bent Hylleberg kommenterede: ”Kirkefamilien er smeltet mere sammen, og derfor er det svært at finde det unikke for baptister.”

Der var dog nogle ting, som grupperne fandt frem til: Det vigtige for baptister er dels den personlige frihed og bekendelse – heraf bekendelsesdåben. Deraf følger kirkesynet: At fællesskabet er centralt, og at menighederne er fri i forhold til staten.

Hvordan viser vores tro sig?

Endelig skulle grupperne tænke på, hvordan baptisternes tro skal udmønte sig i ord og handling.

Vi giver det bedste til de næste og vores næste.

Det var så endnu sværere, for sætter vores tro sig faktisk spor?

Der blev talt meget om fællesskab – måske mest det med hinanden, og at tage samfundsansvar. En gruppe formulerede sig nærmest poetisk: ”Vi giver det bedste til de næste og vores næste.”

Tankerne var måske ikke epokegørende denne aften, men måske er vi på samme vej som andre kristne.

Pave Frans på samme spor

Bent Hylleberg indledte aftenen med en tankevækkende sammenligning med Den Katolske Kirke. Pave Frans har netop indledt en synode – en samtaleproces – i alle katolske sogne i hele verden. Han slår fast, at formålet ikke er nye dokumenter, men ’at plante drømme, uddrage profetier og visioner, tillade håbet at blomstre, at indgyde tillid, læge sår, at sammenvæve relationer, at opvække håbet, at lære af hinanden og skabe et strålende depot af ressourcer, som vil oplyse sind, varme hjerter og tilføre vore hænder styrke’.

Præcis det samme kan sikkert siges om ledelsens håb for den proces, der nu er startet med de regionale møder.

Wikipedia

Det er også tankevækkende, at på Wikidepia står der intet om, hvad vi tror på som danske baptister. Resultatet af samtalerne på regionale møder og en afsluttende temadag lørdag den 26. marts 2022 kunne måske være det, der skal stå dér. Med ord som andre end baptister – og troende – forstår.

Menigheder, der vokser

Menighedskonsulent Jan Kornholt kom derefter på banen i sit sædvanlige aktivistiske udgangspunkt, som han selv sagde. Han indgød deltagerne mod ved at sige, at alle menigheder rummer ressourcer, der kan aktiveres, hvis de ikke allerede er aktive.

Jan Kornholt er aktivist i sjælen – på baggrund af fakta.

Han tog udgangspunkt i de sidste 60 års udvikling – en tilbagegang i antal af medlemmer på 33 pct. til de nuværende knap 5000 – til gengæld fordelt på flere menigheder, 55 mod 41 i 1961, heraf 17 menigheder, som fortrinsvis består af indvandrere. Alle 17 menigheder er skabt siden 2001.

Han konstaterer, at en række gammeldanske menigheder har haft vækst; Hjørring, Holbæk, Odense, Roskilde, Vrå og Bethel Aalborg. De tilstedeværende fra de nævnte menigheder kommenterede bl.a., at væksten ikke mindst skyldes indvandrere.

Men det er vigtigt at få andre til at se på vores menigheder udefra.

Fire nødvendigheder

”Men det er vigtigt at få andre til at se på vores menigheder udefra. De ser noget andet, end det vi selv kan se.” I den forbindelse er der et tilbud fra BaptistKirken om at bruge en proces til at udvikle   menigheden, kaldet Vital. Her kommer der eksterne konsulenter på menigheden i to år.

Med humor og indsigt fortalte Jan om de fire nødvendigheder, for at en menighed kan udvikle sig:

En vilje til forandring, forankring i det man tror på (meget apropos aftenens andet tema), en vilje til at lade sig lede – og en dygtig ledelse samt at menigheden er indstillet på at møde menneskers behov.

Det sker nogle steder

Sang og musik er noget af det, baptister nyder. Her en aftensang.

Det lyder jo lettere end det er, men faktisk kunne hele syv fortælle om ting, der er sket i deres menigheder, som har givet optimisme. Indvandrere, der har forandret menigheden – menigheden mødte et behov. En gudstjeneste ændrede sig til, at man talte sammen om det, man tror på – forankring. Børn deltog i livestream-gudstjenester og efterfølgende er børn strømmet til børnekirken. Beslutninger om at fjerne bænke og sætte borde ind i kirkesalen – ledelse.

Og menighederne har været villige til forandring. Det kan lade sig gøre…

Dette møde var det første af fem regionale møder, heraf er det ene specielt for migranter, lørdag d. 9. oktober.

Næste møde er 7. oktober i Sæsing. De sidste to møder er i Korskirken i Herlev den 5. november og i Brande Baptistkirke den 11. november.