Kristendom handler om Guds rige

Teologisk Forum består af Johannes Aakjær Steenbuch, Bent Hylleberg, Bodil Højbak Møller, Christian Bylund og Thai Hon Thin Tuep.

Bestil ‘lille Katekismus’ på info@baptistkirken.dk. Den koster 20 kr. + porto.

I bogen ’lille KATEKISMUS’ forsøger vi at skære igennem de sædvanlige spørgsmål ved at gå til sagens kerne. Ved at anlægge gudsrigets perspektiv på evangeliet kan vi gøre evangeliet relevant – uden at gå på kompromis med klassisk teologisk arvegods.

Kristendom begynder med evangeliet, bogstaveligt ’det gode budskab’. Det kristne evangelium er kort sagt, at ”Guds rige er nær”, som Jesus forkyndte det. Budskabet om Guds rige er godt nyt, fordi det handler om kærlighedens sejr over døden. I Guds rige genoprettes alt, der er brudt og ødelagt. Guds rige indebærer tilgivelse, forsoning, helbredelse, fred og retfærdighed.

Evangeliet er egentlig ganske nemt at forstå.

Evangeliet er egentlig ganske nemt at forstå. Det handler om trøst til dem, der sørger, helbredelse til syge, tilgivelse til dem, der nages af dårlig samvittighed, retfærdighed for ofre for uretfærdighed og nyt liv til dem, der frygter døden.

Guds rige viser sig i korset

Jesus blev henrettet som oprører, fordi hans forkyndelse af Guds rige og af sig selv som Guds Søn bragte ham på kant med samtidens religiøse og politiske magthavere. Jesus vendte bunden i vejret på alle hierarkier med sin kritik af den religiøse elite og ved at have fællesskab med dem, der blev betragtet som urene. Konsekvensen var korset. I stedet for at efterstræbe politisk og religiøs magt lod Jesus sig udstøde af samfundet.

Netop på samfundets yderste margener brød Guds rige igennem.

Ved at lade sig korsfæste sammen med forbrydere og oprørere viste Jesus den yderste solidaritet med mennesker. Netop på samfundets yderste margener brød Guds rige igennem. Ved at give afkald på magt sejrede Jesus over denne verdens ”magter og myndigheder”, som det hedder i Det Nye Testamente. I korsets afmagt viser Guds rige sig som modsætning til verdens magter.

Gud har i Jesus gjort vores død til sin, og sin opstandelse til vores

Med en traditionel juridisk metafor er Jesus dommeren, der lader sig idømme sin egen dom i vores sted. Jesus er død for os, men vi er også døde med ham, da han døde på korset.

Vi som mennesker har del i en fælles menneskehed, der står uden for Guds rige.

Snarere end ”arvesynd” kan vi tale om, at vi som mennesker har del i en fælles menneskehed, der står uden for Guds rige. Ofte spørger vi, om en god og kærlig Gud virkelig kan acceptere den uretfærdighed, der findes i verden. Korset viser, at svaret er ’nej!’. Korset er Guds dom, der sætter en grænse for alt, der skiller os fra Guds rige.

Vores død med Jesus på korset er imidlertid ikke det sidste ord om os. Jesus opstod fra de døde. Gud har i Jesus gjort vores død til sin, og sin opstandelse til vores. Jesus’ opstandelse er Guds ’ja’ til os. En anden måde at sige det på er, at vi er nye mennesker på grund af opstandelsen.

Påskemorgen har Gud skabt en ny menneskehed, som har del i Guds rige.

Når teologer diskuterer, hvad vi skal forstå ved opstandelsen, er det, der virkelig betyder noget, hvad vi opstår til. Påskemorgen har Gud skabt en ny menneskehed, som har del i Guds rige. I Guds rige betyder social status, køn og etniske forskelle intet, men kærligheden alt.

Kærlighed er det bærende princip i Guds rige

At tro på evangeliet om Guds rige betyder at identificere sig med den nye virkelighed og håbefuldt søge forsoning blandt mennesker. Kærlighed er grundprincippet i gudsriget, for Gud er kærlighed. Tror vi, at Jesus har forligt mennesker med Gud, har vi et håb, der sætter os fri til at leve med hans kærlighed som rettesnor for vores liv med hinanden.

Kærlighed er grundprincippet i gudsriget, for Gud er kærlighed.

Vi har en tendens til at forstå tro, som noget vi vælger, noget vi selv er herrer over. Men tro kan vi kun, fordi Jesus først er trofast mod sit kald som den, der er kommet for at realisere Guds rige iblandt os. Vores tro opstår, når vi bliver bevidste om, at vi er nye mennesker, som har del i Guds rige. Tro er ikke at begribe, men at blive grebet af Gud – midt i al tvivl og usikkerhed.

Tro giver frihed

At være kristen vil sige at stole på, at evangeliet om Guds rige er sandt, og bekende, at ”Jesus er Herre”. Når vi gør det, sættes vi fri fra at skulle tjene alt det, der ellers binder os. Troen giver frihed. Fordi Jesus har gjort alt, der skulle til for at give os del i gudsriget, er vi fri fra at skulle følge alverdens religiøse regler, love og normer. Det må til enhver tid slås fast overfor alle former for religion, der vil underlægge mennesker religiøse regler og love.

Evangeliet sætter os fri til at tjene Jesus og Guds rige.

Den kristne frihed er mere end bare frihed fra religiøse regler og love. Den er også frihed til at gøre det, som vi på ny er skabt til. Evangeliet sætter os fri til at tjene Jesus og Guds rige. Fordi Jesus har besejret al uretfærdighed, kan vi kæmpe mod uretfærdighed overalt, hvor vi møder den. Fordi Jesus har forligt og forsonet verden med Gud, kan vi arbejde på forligelse og forsoning blandt mennesker.

Kirken har en opgave

Ofte diskuteres det, hvad vi skal med kirken i et post-sekulært, kulturkristent samfund. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at kirken har en opgave. Kirken er ikke først og fremmest ritualforvalter, men dens form og liturgi skal ses i lyset af dens opgave. Kirken er sendt ud af Gud til verden for at fortælle om Guds rige i ord og handling. Guds rige er en skjult virkelighed, men kirken er sat i verden for at vidne om dets fred og forsoning.

En række teologer har aktuelt peget på, at det betyder, at kirken ikke skal gøre sig til dommer over samfundet og kulturen men koncentrere sig om sin særlige opgave. Kirken er til stede i samfundet på kulturens præmisser, men dens budskab handler om en ny virkelighed, der altid er ny og radikalt anderledes end det samfund, vi kender til.