Klimasituationen – set fra Burundi

Steen Jep Emming:

• ’deltidsudsendt’ til Burundi fra 2021-2022 og arbejdede kvart tid i DESITEK.
• arbejder som drift- og økonomidirektør i DESITEK A/S
• siden 2007 hjulpet med vandprojekter i Burundi
• maskiningeniør fra Odense Teknikum
• 2½ år på værkstedet i Musema, Burundi, sammen med Erna og Ole Emming
• 1.-9. klasse på Odense Friskole, 10. klasse på Missionærbørneskolen i Nyantanga, Rwanda

Burundi har fire årstider – to regntider og to tørtider – og det er altafgørende, at markerne på højene bliver tilsået samtidig med, at regntiden starter, og at regnen derefter kommer i passende mængder. Burundi er på størrelse med Jylland, og befolkningen dyrker de fleste fødevarer selv. En tørke som dem, man har set i Etiopien og andre steder, vil være katastrofal for landets 12 millioner indbyggere og øjeblikkelig skabe en fødevarekrise.

Regnen er essentiel

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven, der oprindeligt strakte sig fra Rusizisletten nord for Tanganyikasøen op til vulkanerne mellem Congo og Rwanda. En del af urskoven blev på et tidspunkt ryddet for at skabe landbrugsjord, men det standsede man for 40-50 år siden, og resten er nu fredet og udlagt som nationalparker.

Større klimaforandringer, som vi ser på vores breddegrader med højere temperaturer og hyppigere voldsomme vejrfænomener, oplever vi ikke i Burundi. Regnmønstret og temperaturerne er stort set uforandrede i forhold til det, jeg husker fra 1980’erne. Dog er vandet i Tanganyikasøen steget næsten en meter over normalen de seneste år. Det er dog set før. I 1964 var vandstanden faktisk højere end nu. Til gengæld var vandstanden en meter under normalen, da vi besøgte Burundi i 2007. Så der er variation i regnmængderne over årene i nogle af de områder, som Tanganyikasøen afvander i Burundi, Tanzania, Congo og Zambia.

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven.

Tanganyika-søen er vokset.

Stigende vandstand

Den stigende vandstand er et stort problem for de mange mennesker, der har bosat sig tæt på søen de senere år. Byområder og marker oversvømmes, og søens dyr – flodheste, krokodiller og slanger – kommer pludselig meget tæt på beboelserne. Her ønsker man, at regeringen bygger diger, der kan beskytte mod den stigende sø og de svulmende floder. Men Burundi er et af verdens fattigste lande, så det er der ikke plads til i statsbudgettet, og derfor må folk i de berørte områder enten flytte eller selv tage affære.

Manglende regn

Men hvor for meget vand er et problem ét sted, kan manglende regn være det et andet sted. I de østlige egne, hvor landet flader ud mod Tanzanias savannelandskab, er regnen mere ustabil. Men da Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, er man nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, så man er nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Klimadebat og -aftryk

Klimadebatten fylder ikke meget i Burundi. Med næsten 1.000 km til nærmeste ocean og en laveste højde på 773 meter over havet er en stigning på en meter i verdenshavene ikke en direkte trussel. Landets klimaaftryk er begrænset, for el-forsyningen kommer fra vandkraft, og der er ingen boligopvarmning. CO²-udledningen kommer fra bilerne i det omfang, man kan skaffe diesel og benzin til dem, så en reduktion af et i forvejen meget lille klimaaftryk er ikke på dagsordenen.

Burundi har andre problemer

Brændebesparende ildsteder.

Til gengæld kæmper Burundi med fødevaresikkerhed, økonomi og befolkningstilvækst, og befolkningstilvæksten er måske det vigtigste at tage fat på. Vores samarbejdskirke – UEBB – har familieplanlægning med i de undervisningsprojekter, de gennemfører i landområderne, og selvom emnet traditionelt ikke er noget, man taler om, kan flere og flere se nødvendigheden af, at befolkningen ikke bliver ved med at vokse, som den har gjort hidtil.

Vi ser også brændebesparende initiativer. Det meste madlavning sker på bål, så man laver ’ildsteder’ i ler eller stål, der koncentrerer varmen fra bålet op imod gryden, så den ikke spildes på omgivelserne, for selv om træerne vokser hurtigt, kniber det ofte med at skaffe brænde.