Engang talte vi om at vokse. Nu kalder vi det i stedet at ‘vækste’. Der var engang, hvor alle vidste af erfaring, at rødder var nødvendige for at noget kan vokse – både planter, mennesker og fællesskaber.
Nu er det mest havefolk og historikere, der taler om rødder og deres betydning. Men uden rødder – så er man vel rodløs?
Skammer vi os så meget over vores rødder, at vi hellere vil være rodløse? Gælder det også ‘rødderne’ vi finder i biblen? De rødder, der kan holde os fast, når troen møder et stormvejr.
Vil vi hellere selv ‘vækste’ vores liv end trække på de dybe rødder, der udvikles i et dagligt liv med Gud og gør det muligt at hente vand til vækst i tørketider?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende