Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:
Åbn lyd i nyt vindueBethelkirken fra BaptistKirken og Bethaniakirken og Vadum Frikirke fra Evangelisk Frikirke Danmark er gået sammen om at tilbyde undervisning i den kristne tro til teenagere i syvende klasse.
Tilbuddet er bredt og menighederne træder ind og ud af fællesskabet i det omfang, de har unge i syvende klasse, der ønsker at deltage. I år er der 11 deltagere på K-holdet. Nora er en af dem. Hun er vokset op i Bethelkirken. Her er hun er kommet hele sit liv sammen med forældrene, Jette og Rik*. Nora har mødt kirken gennem børnekirken, baptistspejderne og utallige andre aktiviteter.
Fra skepsis til begejstring
Selv om K-holdet lød spændende, var Nora ikke helt sikker på, at det var noget, hun skulle bruge tid på:
”Jeg var lidt skeptisk til at starte med,” fortæller Nora. ”Det lød jo fint, men jeg var også glad for, at det kun var hver anden uge. Nu må det gerne være hver uge, for jeg glæder mig hver gang. Jeg glæder mig til at lære mere på en måde, så vi forstår det. Ikke som i børnekirken og ikke så voksenagtigt. Og så er det bare hyggeligt at være sammen med nogle andre, der er ved at lære det samme.”
Formålet med K-holdet
Kirkerne bag K-holdet har opstillet en række formål med undervisningen. De skal sikre, at teenagerne bliver klogere både på deres egen tro og på det at være en del af en kirke. Formålene er at
- få et større kendskab til Jesus (bruge hovedet)
- blive trænet i at genkende Guds nærvær i jeres liv og i verden (mærke hjertet)
- lære at følge efter Jesus (flytte fødderne)
- øve sig at tjene i familie, kirke og samfund (bevæge hænderne)
- blive bevidstgjort om jeres nådegaver og virke i kirken (blive en del af kroppen)
Forældrenes forventning
Rik fortæller, at de har et håb om, at K-holdet giver Nora et fundament i livet. Jette supplerer og fortæller, at både hun og Rik kommer fra kristne familier. Håbet om, at børnene vil tage troen op, ligger dybt i dem. Rik uddyber:
”Vores håb er, at K-holdet får de unge til at læse bibelen og forstå den, men også tænke kritisk over budskabet.”
Jette supplerer:
”Jeg håber jo, at K-holdet kommer til at give Nora et skub ind i at få sin egen voksentro og et personligt forhold til Gud. Jeg ser, at K-holdet bygger videre på det, Nora har fået med fra børnekirken. Men det flytter de unge fra at lytte til bibelhistorier til selv at tage stilling.”
Jette og Rik håber også, at K-holdet kan ”trække troen ned på jorden”: Lære de unge noget om, hvordan man kan bruge sin tro i praksis og leve den ud i hverdagen.
Sammen med troen håber Jette og Rik også, at K-holdet skaber relationer:
”Jeg håber også, at de unge får nogle relationer, der rækker ud over deres egen kirke og som hjælper til at fastholde dem både i troen og i fællesskabet,” lyder det fra Jette.
BaptistKirkens drøm om fremtiden
Da BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard præsenterede ledelsens første tanker om ”Genstart 2025” (tidligere kaldet ”Revitalisering”) på Landskonference 1 i Lindenborg, var der også fokus på de unges undervisning i menighederne. Vibeke sagde blandt andet:
”En særlig presserende udfordring er kristendomsklasserne. Alt for mange steder sidder enkelte eller ganske få unge alene med en underviser. Det er ikke attraktivt for teenagere, der har brug for socialt fællesskab.”
Vibeke fremhævede også, at det manglende ungdomsfællesskab kunne være det første skridt væk fra menighedsfællesskabet i baptistkirken:
”Der er ikke nogen enkel løsning på denne udfordring. Fakta er, at hvis det bliver for besværligt, så vælger de unge at følge deres klassekammerater til konfirmationsforberedelse i Folkekirken.”
K-holdet er et bud på BaptistKirkens ønske
På K-holdet er der ingen fare for, at man kommer til at sidde alene og kede sig. Det er lige før begejstringen løber af med Nora, når hun fortæller:
”Vi starter altid med noget sjovt – en leg eller sådan. Så har vi vores emne, som vi ofte diskuterer i to grupper, hvor der er en voksen med i hver gruppe. Vi slutter med at læse i Bibelen, inden vi laver noget praktisk. Da vi havde om bøn, kunne man lave et bønnearmbånd eller skrive et brev som en bøn. Og så spiser vi altid sammen.”
Der er plads til variation fortæller Nora:
”Vi deler os også nogle gange op i mindre grupper og arbejder med forskellige spørgsmål, som vi får. Vi arbejder meget selv, men de voksne er der jo og hjælper os.”
Når bøn bliver konkret
Jette fortæller om den dag, emnet havde været bøn. Nora kom hjem fra K-hold og fortalte begejstret. Nora afbryder med en forklaring:
”Det havde bare været rart! Vi fik snakket om bøn og prøvet en masse forskellige ting. Man behøver ikke kunne sige alle mulige hellige ord, man kan snakke med Gud ligesom man normalt vil snakke med andre. Det er dejligt at vide.”
Meget bedre end skole!
Selv om det er undervisning, og det minder lidt om skole, er det bare meget bedre end skole, forklarer Nora. På K-holdet er der ikke lektier, der er K-holds-bingo, fortæller Nora:
”Vi har fået nogle opgaver, vi kan lave. Det kan være at læse i bibelen eller lave en selfie med præsterne efter gudstjenesten. Hvis man når igennem alle opgaverne, er der K-holds-bingo og præmie.”
”Det er fedt, rigtig fedt. Man lærer så meget og man får nye venner. Jeg har mange, men man kan altid bruge flere!”
Efter kun tre gange er Noras konklusion krystalklar:
”Det er fedt, rigtig fedt. Man lærer så meget og man får nye venner. Jeg har mange, men man kan altid bruge flere!”
På tværs af traditionelle grænser
På spørgsmålet om samarbejdet på tværs af trossamfund og menigheder giver anledning til forbehold, svarer Rik:
”Vi har talt om, at det er meget positivt, at de unge møder unge fra andre kirker og skaber relationer.”
Jette supplerer:
”Det gør også, at udsynet bliver bredere. For Noras vedkommende kommer hun til at møde andre holdninger end dem, vi har i Bethelkirken. Få andre vinkler på. Så er det også rigtig godt, at det tværgående gør, at der kan samles et større hold.”
”Vi har talt om, at det er meget positivt, at de unge møder unge fra andre kirker og skaber relationer.”
Eventuelle teologiske forskelle mellem de to trossamfund fylder ikke ret meget, fortæller Jette:
”Vi ser det mere som en styrke for K-holdet, at man kan få lov til at opleve troen bredere end bare i sin egen kirke. Verden er større end bare os selv.”
Nora tager tråden op og fortsætter:
”Det er spændende med forskellige meninger, som man kan have holdninger til.”
Hvad så hvis græsset er grønnere…?
Det tværgående samarbejde betyder måske, at de unge finder nye veje og søger derhen, hvor fællesskabet er større eller lovsangen bedre. Det synes heller ikke at skræmme forældrene:
”Det handler ikke om, at Nora skal blive i Bethelkirken, men om, at hun finder sin egen tro,” siger Rik og Jette fortsætter:
”For ti eller femten år siden ville jeg nok have sagt, at det var vigtigt, at Nora fortsatte med at komme i en baptistkirke, men sådan føler jeg faktisk ikke i dag. Det vigtigste for mig er, at Nora har en personlig tro og har et personligt forhold til Gud og Jesus og får nogle relationer og et netværk at dele sin tro med. Det er det vigtigste.”
Forældreinddragelse
Jette og Rik fremhæver forældreinddragelsen som en af K-holdets store styrker.
”K-hold er ikke bare noget, vi sender vores børn til. Jeg føler, at man rigtig gerne vil forældreinddragelse. Ikke bare i forhold til at lave mad, men også i forhold til at være aktive i starten på vores børns trosvandring. Det er rigtig værdifuldt.”
Jette fortæller også om dialogen med Jakob Martens, der er børne- og teenageleder i Bethelkirken og medarrangør af K-holdet. De har talt om, hvordan man kan give de fire K-holds-deltagere fra Bethelkirken en mere aktiv rolle i kirken. Jette fortæller:
”Vi skal gentænke ”kristendomsklassen” i Bethel, så K-holdet er andet end et programpunkt til en gudstjeneste, når forløbet er slut. Det skal leve i løbet af året og menigheden skal have en bevidsthed om, at nogle unge mennesker er begyndt på en trosvandring. Det er vigtigt, at vi som menighed støtter op om de unge og får dem til at føle sig velkomne.”
Jakob Martens har en idé om at sende de unge fra K-holdet i ”kirkepraktik”: Give dem opgaver i hverdagen og til gudstjenesten, så de oplever glæden ved at tjene og være en del at af et fællesskab gennem tjeneste.
Vi skal være relevante i de unges liv
Jakob Martens glæder sig over, at BaptistKirken nu sætter børn og unge på dagsordenen:
”Der var engang, hvor baptisternes søndagsskoler samlede hundredevis af børn i Aalborg. Det er der mange forklaringer på, men en af dem er, at kirken var relevant – både for børn og voksne. Vores udfordring er, at vores traditionelle tilbud ikke længere er relevante. Vi skal tænke nyt og blive meget bedre til at gøre en positiv forskel i børn og unges liv – og i deres forældres liv.”
K-holdet er et brud med den traditionelle kristendomsklasse og tidligere tiders udenadslære. Det er undervisning i tro og liv. Det er relevant for de unge.
*Redaktionen kender familiens efternavn
Se video med den fælles kristendomsklasse på Sjælland og Bornholm.
Giv din mening til kende