I en verden, hvor krig og konflikter dominerer nyhedsoverskrifterne mere end noget andet. Hvor politikere diskuterer, hvordan man kan omstille samfundet og øge produktionen af krudt og kugler. Hvor mænd og kvinder ofrer deres liv i krigszoner verden over.
Ja, selv der insisterer jeg på pacifisme og fred frem for krig. På den ene side er der ikke noget nyt i det – det ønsker alle – men samtidigt er det langt sværere at føre en samtale om, når vi i de forgangne par år har oplevet udefrakommende aggressorer, der tvinger mænd og kvinder i trøjen og udfordrer vores vestlige demokratier.
Hvordan kan man så overhovedet insistere på at være pacifist, når andre magter angriber, dræber og udfordrer vores levemåde? Det kan man, fordi den stemme altid skal lyde! Vi må aldrig ende i en tanke om, at krig er normalen. Vi må aldrig tillade en eneste krigshandling, som kunne forhandles til fred. Vi må aldrig lade umenneskelige handlinger overtage, hvad vores hjerter er i stand til. Vi må aldrig acceptere krig!
Vi må aldrig nå dertil, hvor vi ser umenneskeligheden i fjenden frem for menneskeligheden.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende