Jeg så en mand dø, så jeg begyndte at snakke med Gud

Thea Lund Lillebæk, der er medlem af Baptistkirken Bornholm, har lavet sin egen blog på nettet. Den handler om tro – og om at være ung troende. Den hedder ”Det som ikke ses”. Her er et portræt fra bloggen.

En onsdag eftermiddag i 2018 var Ayla Babakhani på vej hjem fra sit arbejde som receptionist hos et kommunikationsbureau i indre by. Hun skulle til lægen og havde fået lov til at gå tidligt fra kontoret. Det næste der skete, mens hun ventede på bussen ved Nørreport St., har siddet fast i hendes erindring lige siden.

’’Jeg kan tydeligt huske det. Jeg ser en varevogn holde tæt på busstoppestedet. Det bliver grønt nogle gange, men bilen holder bare stille. Man kan se, at føreren i bilen sidder bøjet over rattet, og det er tydeligt, at der er noget galt. Jeg går hen og banker på vinduet, men han reagerer ikke. Det er en meget stor mand, så jeg henter nogle andre, der hjælper mig med at løfte ham ud af bilen. Jeg begynder herefter at give ham hjertemassage og prøver at råbe til de andre mennesker efter hjælp – for sidst jeg havde haft førstehjælpskursus var i 5. klasse – men der var ikke nogen, som hjalp mig.’’

Man kan se, at føreren i bilen sidder bøjet over rattet, og det er tydeligt, at der er noget galt.

Efter nogen tid var der en person, der hentede en hjertestarter til Ayla, og hun fik sat den på manden, men den blev ved med at sige til hende, at hun ikke trykkede hårdt nok ned på hans bryst. Der blev herefter ringet til en ambulance og nogle ambulancereddere kom til stedet, men manden overlevede ikke.

’’Det værste var, at vi skulle finde noget ID på ham, så jeg kiggede i hans pung, og der var billeder af børn. Det var der, det gik op for mig, at han var et rigtigt menneske, og at han var død.”

Ayla gik over til Torvehallerne, hvor hun ringede til sin mor og sin daværende kæreste, som kom og hentede hende. De efterfølgende dage tænkte Ayla meget over episoden.

Det hjalp at snakke med Gud

Hvordan havde du det efterfølgende?

’’Jeg følte hele tiden, at det var min skyld. Jeg begyndte at snakke meget med Gud, fordi det hjalp mig psykisk, og jeg følte, at jeg så måske kunne få nogle svar. Jeg blev ved med at bede Gud om, at jeg kunne lave om på det.” .

Jeg kan huske, at jeg havde flere telefonsamtaler med Ayla som følge af hændelsen, hvor Ayla gav udtryk for, at hun snakkede med Gud næsten hver dag omkring det, som var sket.

Året efter, en sommeraften i 2019, var Ayla på Nordhavn station på vej ud for at drikke en øl. Hun havde netop taget kørekort og haft førstehjælpskursus to måneder forinden. Ayla satte sig ind i et tog på vej til sin veninde. Pludselig faldt en ung fyr om ved siden af hende.

I det moment føler jeg pludselig en kæmpe styrke, som jeg ikke kan forklare.

‘’Jeg kan se ud af øjenkrogen, at der sker et eller andet, og pludselig ligger han på gulvet. I det moment føler jeg pludselig en kæmpe styrke, som jeg ikke kan forklare. Jeg sætter en person til at tømme kupéen, en anden til at stoppe toget og ringe efter en ambulance og en tredje til at hente en hjertestarter. Jeg forsøger herefter at give manden førstehjælp.’’

Det lykkedes Ayla (ved brug af hjertestarter) at genoplive manden efter ca. 5 min, og hun gjorde bagefter alt for at holde ham vågen, indtil redderne kom frem til stedet. Da ambulanceredderne endelig nåede frem til Nordhavn station, takkede de Ayla mange gange for hendes indsats.

’’Efter det var sket, fik jeg en øl, og jeg havde det så syret. På det tidspunkt besluttede jeg mig for, at jeg ville finde et studie, hvor jeg kunne hjælpe andre, for tænk at kunne få den følelse hver dag.’’

Ayla besluttede sig efterfølgende for, at hun ville læse til sygeplejerske, selvom hun førend tænkte, at hun skulle være smykkedesigner.

 Kaldet til at hjælpe andre

Hvordan påvirkede det dit forhold til Gud?

’’Dagen efter takkede jeg Gud mange gange for at have givet mig endnu en chance. Jeg fik en følelse af, at der var en mening med det, som var sket. Jeg følte mig endelig lettet psykisk efter at have haft det så dårligt i et år. Jeg følte, at Gud sagde til mig, at jeg skal bruge mit liv på at hjælpe andre’’.

Ayla har selv være indlagt på hospitalet fem gange. Hun er blevet opereret 10 gange. Hun føler, at de ting, som hun selv har oplevet, har givet mening, fordi hun på den måde har kunnet opnå erfaring og empati, således at hun bedre kan leve sig ind i, hvordan patienterne har det, og hvad de har brug for.

”Gud hjalp mig i retning af at læse til sygeplejerske. Nu må tiden vise, hvad der skal ske, når jeg bliver færdig med min uddannelse.’’

Gud er der, og han svarer mig

Ayla er ikke opvokset i en kristen familie, og hun er hverken døbt eller konfirmeret. Hun har bedt til Gud, så længe hun kan huske, men uden førend at have et behov for at klassificere sig selv som kristen. Det har dog ændret sig over den sidste tid.

Hvordan er dit forhold til Gud nu?

’’Jeg føler, at jeg blev bekræftet i, at han er der, og han svarer mig, hvis jeg bare snakker nok med ham. Jeg føler faktisk, at jeg snyder Gud lidt, fordi jeg ikke er døbt. Fremover vil jeg gerne både kunne læse i Bibelen og snakke med Gud for at få nogle svar på de ting, som jeg er i tvivl om, men jeg er ikke begyndt at læse i Bibelen endnu.’’

Hvordan reagerer folk, når du fortæller, at du er begyndt at tro?

’’Der er faktisk ikke så mange der ved det, da folk ikke har reageret så positivt. Der er mange, der synes, at det er svagt, og de griner, når jeg fortæller om det. De synes, det virker underligt, at jeg pludselig siger, at jeg tror på Gud, men hvis jeg fortæller hele historien, kan folk bedre forstå mig.’’

Ayla læser i dag til sygeplejerske på Københavns Professionshøjskole. Hun er meget glad for sit studie og glæder sig til at se, hvad fremtiden bringer.