Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os?

Lyt til artiklen:

Oplægget til nye værdier havde allerede inden synoden i Kirke- og Kulturcenter Vendsyssel givet anledning til megen debat: Trosfæller imellem, i menighederne og ved lederdagene i Tølløse, Rebild og Ringe. Selv om deltagerne for de flestes vedkommende kom med stor livserfaring, fornemmede man alligevel en vis nervøsitet blandt deltagerne. Ingen var i tvivl om, at synoden kan få stor betydning både for den enkelte menighed og for hele BaptistKirken.

Ulla Holm fra sekretariatet og formand Vibeke Dalsgaard er klar til synode 2025 (Foto: Henrik Andersen)

Velkommen til samtale

Generalsekretær Bodil Højbak Møller bød velkommen. Hun fortalte om overvejelserne ved at invitere til synode: Er synode et begreb, som kun giver mening for meget gamle mænd med særlig indsigt? Ledelsen valgte at satse på, at vi alle sammen kunne relatere til, at synode betyder ”fælles vej”. Det var netop Bodils håb for synoden: At vi kan finde en fælles vej,

”Lad os bruge tiden på at lytte til hinanden. Men også tale, for hvis ingen taler, er der heller ikke noget at lytte efter,” lød Bodils opfordring, der fortsatte: ”Og brug nu pauserne til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende.”

Velkommen til to særlige gæster

På scenen blev synodens ”støttepersoner” præsenteret: Charlotte Thaarup, pensioneret præst i Metodistkirken, der gennem hele Genstart2025-processen har fungeret som mentor for ledelsen, og Alan Donaldson, generalsekretær for alle europæiske baptister i organisationen European Baptist Federation. Alan deltog i hele synoden blandt andet for at stå til rådighed for alle deltagere, der måtte ønske et alternativt blik på vores udfordringer.

Det blev et stærkt øjeblik, da de to gæster bad for os. Ikke i runde vendinger for BaptistKirkens bidrag til en bedre verden, men meget konkret og dybfølt. Bønner for os, for vores kirke, for at vi må opleve forandring og helligåndens indgriben i vores kirkes liv – lige nu og lige her i Sæsing.

Lovsangsgruppen fra Bethelkirken medvirkede (Foto: Henrik Andersen)

Så var der musik

Bethelkirkens lovsangsgruppe hjalp os gennem lovsange og salmer. De fik lov at ”koldstarte” den lidt nervøse forsamling med ”Alene Kristus er mit håb”: Lidt trægt i begyndelsen men med stigende håb undervejs! Vi holdt os til nyere salmer med sangbare melodier og de bedste klassikere blandt lovsangene: Det så ud til at passe den modne forsamling helt perfekt: Som aftenen gik, kom der både saft og kraft i sangen.

Velkommen til fredagstamtam!

Lea Kjelgaard var aftenens vært. Hun bidrog til den gode stemning ved at invitere os med til fredag aften hjemme i Vestbjerg: Efter en uge med job og udfordringer er fredag aften tidspunktet, hvor man lander med fredagstamtam i fjernsynet og fredagsslik på bordet. Her finder børn og voksne fred efter ugen. Med ønsket om, at vi også kunne lande og med fred gå ind til synoden bød Lea velkommen med Moses’ bøn i Salme 90 – og især de sidste to vers:
Lad dit folk igen opleve dine undere,
lad vore børn få din herlighed at se.
Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
giv os gode tider og fremgang

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede ved åbningsgudstjenesten (Foto: Henrik Andersen)

”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt…”

Bodil Højbak Møller prædikede over teksten i Mikas Bog, kapitel 6, vers 8:
”Menneske du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren kræver af dig.
Du skal handle retfærdigt,
vise trofast kærlighed og
årvågent vandre med din Gud”

Bodil fortalte, at netop dette vers blev brugt som inspiration, da BaptistKirken udarbejdede Fælleserklæringen i 2019:
”Der gik vi på ordene om, at du har fået at vide, hvad der er godt og hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med Gud. Da vi som ledelse skulle i gang med Genstart-processen, skulle vi igen bruge et ord at gå på. Måske søgte vi ikke længe nok, for det var igen ordene fra Mikas Bog, der først kom til os.”

At finde vej i Guds kraft

I forbindelse med planlægningen af synoden er ledelsen blevet meget opmærksom på, at pinsen er der, hvor familier mødes. Bodil forklarede:
”Det var jo også det, vi tænkte! At i pinsen er vi sammen som familie. For her vi er jo kirkefamilie sammen. Hvilket andet tidspunkt end pinsen kunne være bedre til at finde vej sammen? For det at finde vej sammen er jo ærligt talt noget, som vi ikke rigtig kan finde ud af: Vi har fokus på vores forskelligheder, vi har fokus på vores svagheder, vi har fokus på, hvad vi kan i egen kraft. Men venner, vi skal ikke gøre det i egen kraft! Vi skal gøre det i Guds kraft. Vi har brug for Guds kraft. Vi har brug for helligåndens kraft. Og vi må tro på, at vi kan gå sammen og finde vej sammen i Guds kraft.”

Der lyttes! (Foto: Henrik Andersen)

Tilbage til livsmønstrene

I sin prædiken vendte Bodil tilbage til ”livsmønstre”. Som hun sagde:
”Et Old School-begreb fra dengang vi havde SALT og Anders Michael Hansen var rektor. Det handler om trekanten: Hvor vi skal leve i opmærksomhed mod Gud, ind i vores nære relation og ud til verden.”

Men selvom begrebet er ”Old School” og SALT for længst er nedlagt som undervisningsinstitution, holdt Bodil fast i betydningen af de tre punkter for os som kirke i dag. Der fulgte en opfordring til at holde trekanten i balance og især en opfordring til at arbejde med ”ud-relationen”:
”Vi skal selvfølgelig handle retfærdigt mod dem, som er i kirken, ligesom vi skal elske dem, som er uden for fællesskabet. Men ud-relationen, den er lidt svær for os som kirke, fordi vi synes, det er rigeligt at døje med hinanden! Hvor meget fokus har vi på at komme ud lokalt? Vi har verdens bedste budskab. Vi skal vidne om Ham. Som kristne skal vi ikke leve på isolerede øer. Vi er ikke kaldet ud af verden. Vi er kaldet til at leve i verden. Vi skal ud og kæmpe for retfærdighed. Når man ser på vores verden, så er der virkelig mangel på retfærdighed. Vi har meget at kæmpe for.”

”Vi er her for at vidne om Ham”

Bodil pegede på den baptistiske tradition, det vi har med i vores fælles bagage: Kampen for trosfrihed, kampen for retfærdighed. Men vigtigst: modet til at vidne om Jesus som frelser, forvandler og fornyer:
”Paulus siger, at vi vidner fordi kærligheden tvinger os. Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os? Så vi bare var blevet nødt til at skulle vidne? Vi er her som hans efterfølgere for at vidne om Ham. Vi er her som kirke og menigheder for at vidne om ham.”

Bodil sluttede sin prædiken med ordene om, at pinseunderet minder os om, at det vi tror er vores mission, faktisk er Guds mission:
”Det er Gud, der har noget for i verden. Vi elsker, fordi Han elskede os først. Vi er i mission, fordi Gud inddrager os i den kærlighed, Han rækker til hvert eneste menneske.”

Inge fest – og heller ikke en synode – uden kaffe og kage (Foto: Henrik Andersen)

En perfekt slutning

Aftenen sluttede som så mange andre møder i baptistkirker gennem tiderne. Måske er det banalt, men der er nu noget særligt ved at holde sidemanden eller -kvinden i hånden og synge “Velsignet er det bånd”.

Og så var der kaffe og drømmekage fra Brovst. Med plads til at møde gamle – og få nye – venner på tværs af menigheder og meninger.