Hvorfor blev du døbt?

Samtidig undersøgte de, hvor de nyligt døbte kommer fra, hvad der gjorde, at de sagde ja til at blive døbt og hvad der kan gøre det svært at tage skridtet til dåb.

De sidste ti år er der døbt 51 personer i Odense Baptistkirke. De 34 kommer ’udefra’, og er især blevet tilskyndet til tro og dåb igennem en evangelist eller præsten, Alpha og gudstjenesten. Kun syv markerer, at de har fået troen hjemmefra.

Undersøgelsen handler om de 14-24 årige, som er vokset op i menigheden, og dem er der 41 af. Af dem er 18 blevet døbt.

At tage beslutningen

Tre personer interviewede i alt ni personer, der for nyligt var blevet døbt.

De fik først spørgsmålet ”Hvad fik dig til at tage beslutningen om at ville døbes?” Svarene var bl.a.

”Min kæreste er medlem af Baptistkirken”, ”der var andre unge, der valgte at blive døbt på samme tid” og ”siden jeg var 10 år gammel, havde jeg hørt en stemme, som opmuntrede mig til dåb.”

Henrik Krak Søndergaard, baptistpræst i Odense, har noteret sig, at for flere af de unge, virker det som om, at dåben er slutningen på vandringen og ikke begyndelsen. De er meget entusiastiske op til dåben, men derefter holder flere af dem op med at komme.

Positiv påvirkning

Andet spørgsmål var: ”Var der noget, som påvirkede dig positivt til den beslutning?”

Her har svarene bl.a. været: ”Gudstjenesten i Baptistkirken. Jeg føler mig velkommen og accepteret som jeg er”, ”det var et dødsfald i familien, der fik mig til at søge Gud”, og ”jeg havde ikke en klar omvendelsesoplevelse, men jeg ville gerne gøre noget synligt over for Gud og menigheden.” Også præsten bliver nævnt som en god samtalepartner.

Det gjorde det svært

De blev også spurgt: ”Var der noget, der gjorde det svært at tage beslutningen?”

Her var nogle af svarene: ” Mine venner synes, det er noget mærkeligt noget at blive døbt som voksen”, ”det er lidt ligesom en eksamen at stå foran 100 mennesker” og ”jeg syntes, det var svært at finde ud af, om jeg var en “god” kristen, om jeg nu læste nok i Bibelen og den slags. Først, da det gik op for mig, at det slet ikke er mængden af bibellæsning, der er afgørende, valgte jeg dåben til.” Der var også én, der var sur på Gud, fordi en nær slægtning døde.

Hvad kunne have gjort det lettere?

Fjerde spørgsmål var: ”Hvad kunne have gjort det lettere at sige ’ja’?” Her svarede de interviewede bl.a. ”Det vil nok være godt med et venligt ’puf’ til at tage beslutning”, ”at der var en anden, der skulle døbes samme dag”, ”at der blev snakket om det derhjemme” og ”at have jævnaldrende at snakke med, eller nogen der er samme sted i livet som én selv.”

Dem, der ikke er døbt

Det sidste spørgsmål handlede ikke om dem selv, men de unge, som ikke har valgt at blive døbt? Hvorfor tror du, de ikke vælger det, var spørgsmålet. Og svarene var bl.a. ”Det er måske mere forældrenes ønske end deres eget ønske”, ”hvis man er vokset op i kirken, hvornår er så det rigtige tidspunkt?” og ”det er et valg, man skal træffe, som får store konsekvenser. Jeg tror, at mange bliver ramt af tvivl, og så er det nemmere ikke at gøre det og stadig være troende uden at være døbt.”

Undersøgelsen blev fremlagt på årsmødet for Baptistkirken i Odense i marts 2020 og var et ”wake-up call” for menigheden, siger Henrik Søndergaard. Lige nu arbejder menigheden så videre for at finde ud af, hvad de gør ved problemstillingen.