Fra tid til anden hører vi om menigheder, der mangler frivillige. Det kan både være frivillige til at lave kaffe, kandidater til menighedsråd eller til tjeneste i Børnekirken.
Der er sikkert forskellige årsager til denne mangel. Dog har et par nylige oplevelser fået mig til at tænke over, hvordan vi behandler vores frivillige, og hvad vi forventer. Og i særdeleshed hvordan vi udtrykker vores forventninger!
Der er ikke ret mange af vores frivillige, som er en slags superhelte, der kan tåle mere end andre mennesker. Man siger, der skal tre positive oplevelser til at opveje en negativ oplevelse. Jeg tror ikke, der er nogen i vores kirker, der ønsker at blive opfattet negativt, men kommunikation kan være en vanskelig kunst.
Jeg tror, det vil være gavnligt, hvis vi alle husker Paulus’ formaning til Efeserne (Ef 4,29 – Hverdagsdansk): ”Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til.”
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende