Hvad står vi for som baptister?

Hensigten var at give eksempler på, hvad vi siger i vores kirker om baptistisk identitet. Et par præster tog udfordringen op og sendte os en prædiken, som så er klippet til og beskåret.

Ikke i en prædiken

Flere præster takkede nej til opgaven at prædike over temaet: ’Hvad står vi som baptister?’ Deres begrundelse var dels, at det ikke ville være relevant for de deltagere i gudstjenesten, der ikke er baptister; og dels at prædikenen altid tager sit udgangspunkt i en konkret bibeltekst. Enkelte svarede: ’Beklager, vi har allerede planlagt temaer for alle efterårets gudstjenester.

Flere af dem påtog sig til gengæld at give deres bud på baptistisk identitet i en kort artikel.

Hvad er en baptistkirke?

Michael Frost, præst i Roskilde Baptistkirke

Roskilde baptistmenighed tilbyder alle ’nye’ et introduktionskursus til menigheden, hvor man fortæller om baptistkirken.

Vi fortæller kort om anabaptisternes historie og placerer anabaptisterne som den oversete ‘gren’ i reformationen, hvor man normalt kun fokuserer på katolicismen og Luther.

Anabaptisterne blev forfulgt i Tyskland og flygtede derfor til Holland og England. Da de også blev forfulgt i England, flygtede mange til USA.

De troendes fællesskab

De fleste fokuserer på anabaptisternes dåbssyn, men deres opfattelse af dåben er resultat af deres fokus på det forpligtende fællesskab og discipelskab. Anabaptisterne anså menigheden for at være helt central i den kristnes liv, og menigheden skal bestå af mennesker, der har valgt Jesus til og i fællesskab forsøger at følge ham. Derfor optages medlemmer ved dåb på et tidspunkt i livet, hvor de kan træffe en selvstændig beslutning.

Deres opfattelse af dåben er resultat af deres fokus på det forpligtende fællesskab og discipelskab.

Demokrati

Dernæst nævner vi, at i dag adskiller baptistkirker i Danmark sig meget fra hinanden i stil, men baptistkirken adskiller sig fra de fleste andre frikirkeretninger i Danmark ved vores menighedsdemokrati. På menighedsmøder træffer menighedens medlemmer beslutning om budgetter og andre store afgørelser, herunder ansættelser, mens mindre beslutninger foretages i menighedsrådet.

At lytte til Guds stemme

Bente Højris, præst i Brovst Baptistmenighed

”Hvad vi står for som baptister – det spørgsmål findes der rundt regnet 5.000 svar på; ligeså mange som der er baptister i Danmark”, siger Bente Højris.

Bente Højris er en af de præster, der tog udfordringen op og behandlede spørgsmålet i en prædiken, som redaktionen har klippet i.

”Jeg har grædt”, fortsætter Bente Højris, ”når baptisters holdninger til forskellige spørgsmål forekom mig uforenelige. Tænk bare på debatterne om homofile ægteskaber, vores holdning til Kirkernes Verdensråd, om abort, om at flytte sammen inden man er gift, om overført eller åbent medlemskab, om gudstjenestefejring, om Cross-Yoga og meget andet.

Derfor må jeg spørge mig selv: ’Hvad er det vigtigste for mig at få formidlet, når jeg stilles spørgsmålet om min baptistiske holdning?’”

Det vigtigste er at lytte!

At lytte til Guds stemme, som jeg hører den i Bibelen, men også som den kan komme til mig i form af tanker og indskydelser. Og når jeg lytter til Guds stemme, så taler den ofte til mig om at tage et socialt ansvar. Gud beder mig om at elske min næste og tage mig af den svage. Når jeg læser i min Bibel, ser jeg, at det var sådan, Jesus var. Han tog de svages parti og kæmpede for retfærdighed.

Bibelen er vores ståsted

Det har den været igennem hele baptistkirkens eksistens. Vi har fx ikke nogen fast trosbekendelse. Vi har Bibelens ord, som vi må læse med ansvarlighed og tage til os at handle efter.

Lederskab og demokrati

Når bølgerne er gået højt nationalt i Baptistkirkens liv, har nogle efterlyst en stærkere ledelse, der turde sætte stolen for døren, hvis menigheder bevægede sig uden for den norm, som andre mente var den rigtige. Men et af Baptistkirkens kendetegn er netop, at vi ikke er en kirke med et lederskab, der bestemmer over menighedernes liv og levned. Vi er demokratiske, og alles stemme har vægt.

Et af Baptistkirkens kendetegn er netop, at vi ikke er en kirke med et lederskab, der bestemmer over menighedernes liv og levned. Vi er demokratiske, og alles stemme har vægt.

Så kan man jo spørge, om dét så er godt. Mit svar er: ”Ja, det er det, hvis den enkelte lader sig lede af Guds stemme, spørger Gud til råds, og så vel at mærke ikke kommer tilbage og siger: ”Så siger Herren!” – som om denne person er den eneste, der har forbindelserne i orden. Demokrati er godt, hvis vi er parate til også at lytte til det, den anden part er kommet frem til i eftertanke og bøn.

Vær beredt

Det gælder livet igennem, at vi må være parate. Parate til de opgaver og udfordringer, som livet stiller os. Jeg tror, det er det, Gud ønsker af os: At vi er parate og hele tiden sørger for, at vores skat er i himlene. At vi lytter efter Guds stemme, og ikke bare har vores egne forudindtagede meninger. Hvad vi så hører og konkluderer og handler efter, kan ikke dikteres af et kirkesamfund. Dér står vi hver især til ansvar overfor Gud.

Hvad står vi for som baptister?

Henrik Krak Søndergaard, præst i Baptistkirken Odense

Jeg har valgt at fremhæve to kendetegn: Bibelen og det personlige valg.

Baptister har ikke en grundlægger eller nogle bekendelsesskrifter, som definerer vores tro. Vi har alene Bibelen. Som 17-årig blev jeg selv omvendt ved at læse i Bibelen. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvad en baptist var. De kristne, jeg kendte var primært lutherske. I teologiske diskussioner fik jeg ofte at vide, at ’Luther sagde’, eller ’I kirkens ritual står der’ …

Det var en enorm befrielse for mig, da jeg mødte Baptistkirken, hvor alle de tillægsskrifter er skåret væk. Vi går tilbage til kilden og de første kristne. Efter 30 år fandt jeg ud af, at jeg uden at vide det, havde været baptist siden min omvendelse.

Bibelen – en bog for alle

I Baptistkirken giver vi plads til uenighed. Vi har Bibelen som eneste rettesnor, men vi tolker teksten hver især. Vi tolker den i enrum, og vi tolker den i fællesskab. Begge dele er vigtige. Vi tror, at Bibelen er inspireret af Gud. Det vil sige, at den er skrevet af mennesker, men det er Guds tanker, der afspejles i teksterne. Når vi læser skrifterne, finder vi sammen ud af, hvad det betyder for vores tro og vores måde at leve på. Baptister har altid lagt særlig vægt på at praktisere Jesus’ og apostlenes lære.

Bibelen er inspireret af Gud. Det vil sige, at den er skrevet af mennesker, men det er Guds tanker, der afspejles i teksterne.

Baptistkirken er en lægmandskirke. Præsten har ikke pga. sin stilling et større ord at skulle have sagt i teologiske diskussioner. Hver baptist har sin Bibel, og sammen erkender vi mere og mere af dens budskab.

Bibelen kan læses og forstås umiddelbart.

De første baptister blev ikke overbevist af en dygtig læremester. De studerede Bibelen sammen, og lod det ord, de læste, forme deres tanker og liv. Det har siden været baptisters kendetegn. Selvfølgelig kan det kaste lys over teksten at vide lidt om den tid, teksten blev skrevet i, og de menneskers situation, som var de første modtagere af teksterne. Men vores udgangspunkt er, at alle kan læse og forstå teksten umiddelbart – uanset baggrund, uddannelse og viden.

Det personlige valg

Vi vælger ikke for hinanden og er ikke dommere over hinandens tro. Vi giver hinanden frihed til at tage de valg i livet, vi er overbevist om, er de rigtige. Det betyder også, at vi ikke tager valget på vores børns vegne. Derfor døber vi ikke børn, før de selv vælger at ville tro på Jesus og følge ham.

Vi giver hinanden frihed til at tage de valg i livet, vi er overbevist om, er de rigtige.

Ved dåb i en baptistkirke lyder det ofte: ’På Jesu Kristi befaling, og på din egen bekendelse, døber jeg dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn’. Enhver må selv vælge Jesus og troen til i sit liv. Troen kan ikke arves eller læres. Det betyder ikke, at vi lader andre sejle deres egen sø. Vi betragter os som en familie, og i en familie støtter, vejleder og opmuntrer vi hinanden, for vi ønsker hinanden det bedste.

Det hele sker i frihedens navn. Frihed er et vigtigt begreb sammen med det personlige valg. Baptister har igennem historien været forfulgt alene pga. vores ønske om at give den enkelte frihed – især til selv at vælge dåb. Derfor har frihed altid været vigtigt for baptister sammen med det personlige valg. Ud af de to grundprincipper springer de fleste kendetegn, som har fulgt baptister overalt og til alle tider.

En lysende vej

Anne-Marie Winther, præst i Vrå Baptistkirke

Anne-Marie Winther er en af de præster, der i en prædiken har givet sit bud på, hvad baptister står for.

Anne-Marie Winther skildrer i sin prædiken den tidlige kirkes liv og mission og bruger apostlene som eksempler på kristne handlingsmønstre. Samtidig belyser hun tre væsentlige kendetegn ved baptisterne.

Frihed til dialog

Debatten om omskæring har huseret længe her i landet og er blusset op. Politikere har en tendens til at glemme, hvad religion betyder for mennesket, at ritualer betyder mere for sammenhængskraften end den frie vilje.

Vi baptister nyder godt af religionsfriheden og har gjort det i 170 år. Skulle vi ikke forsvare andre menneskers ret til at holde deres gudsdyrkelse og ritualer i hævd? Vi skal altid være foran med at forsvare religionsfriheden! Både for jøder, muslimer, hinduer og andre kristne. Ellers hopper vi nemt på den vogn, der kører jøder ud af vores land og stigmatiserer muslimer. Det er vi ikke kaldet til. Vi har frihed til at indgå i dialog.

Vi skal altid være foran med at forsvare religionsfriheden!

Noget af det fineste, der foregår i Danmark i dag, er Özlem Cekic og den gamle rabbiner Bent Melchior, der indgår i dialog og fælles fodslaw. De viser en indbyrdes forsonende forståelse og kærlighed, som er bemærkelsesværdig.

Den vigtige samtale

Vores menighed ledes helt demokratisk – hvert medlem, én stemme. Menighedsrådet er en teamledelse. Det har både fordele og ulemper. En kæde er som bekendt ikke stærkere end sit svageste led.

Peter og Paulus er troværdige som mennesker og ledere. De leder gennem handling og forhandling, ved at gå foran og gennem undervisning. Apostlenes Gerninger viser os en lysende vej, en Kristus-vej, som vi kan gå på også i dag. Apostlene er med deres sammenhold og stridigheder helt menneskelige. Deres liv var hårdt, men de brændte for at fortælle om Jesus Kristus, død og opstanden, levende og almægtig. Deres ærlige fortælling – om kursskifte, omvendelse og Kairos-øjeblikke – fik dem til at se verden med Frelserens øjne: Kærlighed og nåde. Paulus’ ønske – om med hele sit liv at følge sin mester og Herre, at ville følge Frelseren med ALLE sine evner og ALT i sig – er lysende.

Apostlenes Gerninger viser os en lysende vej, en Kristus-vej, som vi kan gå på også i dag.

Jeg var lykkelig for at blive døbt!

Det er min dåbsdag i dag. Jeg blev døbt som knap 11-årig i Bethelkirken i Aalborg. Ved menighedsmødet blev jeg interviewet af fru Vidmar, som spurgte, hvad jeg ville være, når jeg blev voksen. ”Jeg vil være missionær”, sagde jeg.

Jeg var lykkelig for at blive døbt! Og jeg er stadig lykkelig for det! Jeg er lykkelig for at være baptist. Jeg synes, det er det frieste i verden. Og jeg blev sendt ud i mission, som hver eneste kristen er. Jeg er ingen Paulus, men jeg er apostel. Jeg har bestemt ikke altid været et godt eksempel med min livsførelse, men Jesus elsker mig, og han tager mine synder på sig.

Frihed

Lars Midtgaard, præst i Bethelkirkens Baptistmenighed

Hvad står baptister for? Det kan ikke beskrives udtømmende på den plads, jeg har fået stillet til rådighed.

Jeg vælger at tage udgangspunkt i ét enkelt ord: Frihed! Frihed fra, frihed til …

Frihed til selv at relatere til Gud i tanke, ord og handling. Det er troen og overbevisningen om, at jeg selv er i stand til at høre fra Gud, lytte til Ham, tage imod fra Ham. Uden at der skal være en gejstlig eller kirkelig ’overbygning’, som skal tage sig af det. At Ordet er mig nær, og at jeg selv er i stand til at tolke og forstå Guds ords tale til mig.

Frihed fra en statslig styring af min tro og mit kirkelige engagement. Jeg glæder mig over, at det ikke er den til enhver tid siddende ledelse af mit land, som samtidig skal bestemme, hvordan jeg udfolder min tro. Men forankringen er placeret i den lokale kirke, hvor jeg sammen med brødre og søstre i troen finder rammerne. Og hvor vi sammen tolker på Evangeliets betydning for tro, lære og liv.

Frihed til at tjene. Men også ansvaret – ja, måske endda forpligtelsen – til at tjene. Ud fra overbevisningen om, at vi alle er blevet noget givet af Gud. Gud har velsignet den enkelte med gaver, evner, talenter. Dem er jeg samtidig også kaldet til at bruge i tjenesten for Gud og for andre. Det indebærer for mig at se kaldet til at give sig selv til et forpligtende, kristent fællesskab, til menigheden. At være baptist er at gå imod en hvilken som helst tidsånd, der frister til individualiseret privatreligiøsitet, som føler sig hævet over det forpligtende menighedsfællesskab.

Frihed, som ikke underlægges Kristus’ autoritet og herrevælde, kan køre af sporet.

Heri ligger også advarslen for enhver kristen, som så stærkt betoner frihedsbegrebet: At enhver styrke kan blive en svaghed! Forstået på den måde, at frihed, som ikke underlægges Kristus’ autoritet og herrevælde, kan køre af sporet. Frihed er ikke det samme som at frasige sig behovet for afhængighed – af Gud og af andre mennesker og relationer. Frihed er ikke ’jeg alene vide!’ Frihed er ikke fritagelse fra at underordne sig autoriteter, endsige at bede for dem!

Punktopstilling skrevet af Henrik Søndergaard, brugt i Baptistkirken Odense:

Bibelen

Baptister tillægger Bibelen afgørende værdi. Bibelen er vores rettesnor, som vi læser og tolker i lyset af  Jesus. Vi har ingen trosbekendelser eller stifter, som tillæg til Bibelen.

Autonomi i den lokale kirke

Den enkelte menighed er selvstyrende. Landsledelsen og andre menigheder har ingen beslutningsmyndighed over den enkelte menighed. Alle beslutninger tages lokalt.

Personligt bibelstudie

Alle kan studere og udlægge Bibelen, prædike, bede for andre og tilbede Gud.

Tro og efterfølgelse

Baptister tror på den samme Gud som alle andre kristne. Vi lægger særligt vægt på, at troen skal leves ud i hverdagen. Jesus skal både tros og efterfølges.

Individuel trosfrihed

Baptister kæmper for den enkeltes trosfrihed. Alle skal have lov at tro og mene, hvad de vil, så længe det ikke krænker andres rettigheder.

Skel mellem stat og kirke

En af baptisternes mærkesager er ånds- og trosfrihed. Vi går derfor ind for adskillelse af kirke og stat.

To praksisser – dåb og nadver

Baptister praktiserer som de fleste andre kristne dåb og nadver, som vi opfatter som Guds forkyndte ord i fast og synlig form.

En menighed af troende

Man bliver medlem af en baptistmenighed ved selv aktivt at vælge det. Efter at have aflagt sin bekendelse af Jesus som frelser og herre – normalt i forbindelse med dåb – bliver man optaget og budt velkommen.

Reelt medlemsdemokrati

I baptistmenigheder tages de fleste større beslutninger på menighedsmøder, hvor alle medlemmer har stemmeret.