Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Hvad laver Udvalget for International Mission?

Hvad laver Udvalget for International Mission?

BaptistKirken har i mange år har drevet missions- og udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste og mest kriseberørte områder. Udvalget skal give sparring og støtte til den ansatte leder af International Mission, som administrerer et millionbudget.

Udvalget består af tre personer med praktisk og teoretisk baggrund i internationalt missionsarbejde. Der diskuteres bistands- og udviklingsteorier, missionsstrategi, udformning af projektansøgninger og de politiske systemers betydning for den indsats, vi som baptister kan yde. Vi arbejder løbende med en formuleret strategi- og handlingsplan.

nr-11

Samarbejde med partnere

International Mission er funderet i et samarbejde med søsterkirker i Burundi, Rwanda og Myanmar. Ud fra det har vi sammen udviklet selvstændige projektorganisationer – eller projekter, der støttes af menigheder eller personlige initiativer. Alt med ønsket om at få mest muligt ud af de personlige initiativer og de indsamlede midler til både generelle og øremærkede formål. Støtte til projekter, såvel små som store, forudsætter kompetent argumentation.

Strategi må omsættes til praksis

Udvalget er medansvarligt for området med flest fuldtidsansatte i BaptistKirken og skal bidrage med inspiration og erfaring, der kan matche både missionssekretær Morten Kofoed, de udsendte fuldtids medarbejdere (pt. Line og Rasmus Hylleberg) og alle de øvrige samarbejdspartnere. Samtaler og indimellem diskussioner om projekters og personers udviklingsfaglighed hører med som vigtige bestanddele af udvalgets arbejde.

Udvikling af lokale samfund er en tålmodighedskrævende og meget langstrakt proces.

Danske udviklingsorganisationer og partnere

BaptistKirkens Internationale Mission sker med støtte fra statens udviklingsmidler. Det betyder, at vi hele tiden er underkastet politikernes beslutninger om nedskæringer eller forandringer i den økonomiske støtte – nogle gange uden forudgående varsel. Udvalget er derfor gennem samarbejde med andre udviklingsorganisationer opdateret på, hvad der sker, og hvad der kunne tænkes at få økonomiske konsekvenser for vores internationale arbejde.

Betydningen af samarbejde indenfor menigheder og organisationer som kvindenetværk, spejderkorps og ungdomsforbund kan ikke overvurderes.

Udvalget for International Mission består af Ebbe Holm (formand), Signe Lund Christensen og Signe Leth.

Udvalget for International Mission består af Ebbe Holm (formand), Signe Lund Christensen og Signe Leth.

Udfordringer nu og fremover

International Mission ønsker at bidrage til uddannelse af mennesker og udvikling af lokale samfund, herunder menigheds- og kirkeliv. Vi må konstatere, at det er en tålmodighedskrævende og meget langstrakt proces. På grund af etniske, politiske og kulturelle konflikter samt naturkatastrofer udfordrer det os med spørgsmålet: ‘Nytter det overhovedet noget som helst?’

Støtte til projekter forudsætter kompetent argumentation.

Den tid og de penge, som enkeltpersoner og menigheder ønsker eller kan stille til rådighed for internationalt arbejde, har en tendens til at blive mindre og mindre. Vi har ikke planer om at lukke vores internationale mission, men den økonomiske byrde eller vores egen andel af udgifterne til arbejdet vil vokse betydeligt i den kommende tid, hvis vi ønsker, at indsatsen skal være nogenlunde som nu. Eller ønsker man, at vi skal bruge en stor del af BaptistKirkens formue?

Nye medarbejdere

Vi glæder os over unge, der satser på uddannelse og job indenfor internationalt udviklingsarbejde både i Danmark og ude i verden. Vi glæder os over voksne i vores menigheder med initiativer, der udløser personlige indsatser og støtte til konkrete projekter. Og vi glæder os over, at vi kan trække på seniorer til arbejde i perioder både hjemme og udstationeret hos vores samarbejds- og søsterkirker.

Et spændende udvalgsarbejde

På trods af lange dagsordener er det noget af det mest spændende i BaptistKirkens daglige liv. Et sted hvor vi får indblik i og rådgiver ledelsen om menighedernes fælles og internationale missionsopgaver.

Giv din mening til kende