”Klokken er 14 og jeg har netop sagt farvel til min kollega. Sammen med en vikar har vi ansvaret for at få spist alle fjorten børn af og sendt dem på legepladsen, alt imens vi trøster, skifter bleer, putter de små, løser konflikter og prøver at holde et rimeligt fagligt niveau”. Det er hverdagen i mit job som medhjælper og pædagogstuderende.
”I skal arbejde noget mere”, siger regeringen – men for hvis skyld, kan jeg ikke lade være med at tænke? Vi skal tjene flere penge, må vi forstå, men samtidig bugner den danske økonomi også.
I øjeblikket er jeg på barsel med min lille baby. Jeg ved, hvad vi sender ham ud til, når barslen er slut. Det giver mig ondt i maven.
Vi skal arbejde mere, men det må også betyde mere tid i institutionerne. Hvordan nogen kan forestille sig, at der kommer hele, trygge mennesker med mod på livet ud af systemet, er mig en gåde.
”Lad de små børn komme til mig (…) for Guds rige er deres”, siger Jesus – måske burde vi tilføje ”bare ikke fra 7-17 i hverdagen”.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende