Jeg var for nylig i Rwanda og Burundi i Centralafrika. Det er fattige lande, og man overvældes af forskellen på deres levevilkår og vores.
Når vi bliver rørt af andre menneskers nød og fattigdom, griber vi til Dankortet eller finder de mønter frem, vi har lagt til side til de gange, det ringer på døren, og der samles ind til Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet eller en anden organisation.
Men at hjælpe verdens fattige er faktisk ikke et spørgsmål om at blive rørt en gang imellem. Det har måske endda ikke først og fremmest noget med kærlighed og medfølelse at gøre. Det er et spørgsmål om tro.
Tro på at Gud er alles far, og vi er forbundne med ethvert andet menneske.
Tro på at Gud er rig og har gjort sig selv fattig for at gøre os rige.
Tro på at Gud vil sørge for os, og vi behøver ikke samle i lade.
Tro på at den, der har Gud, mangler intet.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende